Udfordrede områder
Gældsområdet
Regeringens eftersyn i 2019 viste, at der fortsat var et betydeligt arbejde med at genoprette det samlede gældsområde. Det videre arbejde omfattede blandt andet færdigudvikling af et nyt gældsinddrivelsessystem, tilslutning af offentlige kreditorer til det nye system og oprydning i gamle gældsposter.
Skatteforvaltningen har i 2020 færdigudviklet de sidste grundfunktionaliteter i det nye gældsinddrivelsessystem PSRM, og systemet er dermed taget fuldt i brug i Gældsstyrelsen. Der er desuden arbejdet målrettet med at tilslutte offentlige kreditorer til systemet, og i starten af 2021 var 500 ud af i alt 560 offentlige kreditorer helt eller delvist tilsluttet.
I 2020 inddrev Gældsstyrelsen ca. 10,4 mia. kr. af borgeres og virksomheders gæld til det offentlige. Det er et historisk højt niveau, som især skyldes, at Gældsstyrelsen – i takt med at flere offentlige kreditorer er blevet tilsluttet PSRM - i højere grad kan benytte lønindeholdelse, som er et af de mest effektive inddrivelsesredskaber, idet gæld til det offentlige trækkes fra skyldnerens løn, inden den udbetales.
Se seneste status på gældsområdet (juni 2022)
Se tidligere status på gældsområdet (februar 2021)
Se tidligere status på gældsområdet (efterår 2019)
Opkrævningsområdet
Regeringens eftersyn i 2019 beskrev en række udfordringer med opkrævning af skatter og afgifter, før de sendes til inddrivelse. Udfordringerne skyldes især, at der er behov for at forny flere af de it-systemer, som bruges til opkrævningen af ubetalte skatter og afgifter.
Udfordringerne findes især på person- og motorområdet i systemet SAP38 og i renteberegningen for virksomheder via Skattekontoen. Skatteforvaltningen har i 2020 fortsat oprydningen i rentefejl via Skattekontoen og arbejdet målrettet for at håndtere udfordringerne med SAP38.
Der vil i løbet af 2021 blive udarbejdet en strategi for den langsigtede håndtering af udfordringerne på opkrævningsområdet. Derudover vurderes det løbende, om der på kort sigt kan gennemføres flere tiltag for at imødegå udfordringerne.
Se seneste status på opkrævningsområdet (juni 2022)
Se tidligere status på opkrævningsområdet (februar 2021)
Se tidligere status på opkrævningsområdet (efterår 2019)
Toldområdet
EU vedtog i 2013 en ny EU-toldkodeks (EUTK), som Danmark og de øvrige EU-lande er forpligtet til at implementere løbende frem mod udgangen af 2025. Regeringens eftersyn i 2019 viste, at der var tale om en stor og kompleks opgave med høj risiko, og at det ville blive vanskeligt at overholde EU’s frister for implementeringen.
Skatteforvaltningen har siden eftersynet arbejdet målrettet med at udvikle de enkelte systemer. Der er blandt andet etableret en programorganisation for implementeringsarbejdet og indgået kontrakter med leverandører om udviklingen af toldangivelsesplatformen, importsystemet og kontrolsystemerne.
Ultimo juni 2021 blev første release af det nye importsystem planmæssigt sat i drift. Systemet blev sat i drift med kendte fejl og mangler, som vil blive rettet efterfølgende.
Implementeringen af det nye EU-toldkodeks er dog stadig en højrisikoopgave og under tidspres for at nå EU-fristerne. Arbejdet er desuden blevet yderligere presset pga. COVID-19, der især har gjort det vanskeligt at samarbejde med eksterne leverandører og virksomheder.
Se seneste status på toldområdet (juni 2022)
Se tidligere status på toldområdet (februar 2021)
E-handelspakken
EU vedtog i 2017 nye regler på momsområdet (e-handelspakken), som Danmark er forpligtet til at implementere senest d. 1. juli 2021. Implementeringen af de nye EU-momsregler i Danmark medfører blandt andet, at der skal udvikles et nyt it-system (OSM2).
Regeringens eftersyn i 2019 viste, at tidsfristerne for implementeringen af de nye momsregler var udfordret, og at der var risiko for forsinkelser i forhold til EU’s frister for implementeringen. Skatteforvaltningen har i løbet af 2020 revideret planen for implementeringen, hvilket har skabt større klarhed over udviklingsopgaven og identificeret de minimumsløsninger, der skal udvikles for at overholde fristerne fra EU.
Skatteforvaltningen forventer, at minimumsløsningen til registrering bliver idriftsat d. 1. april 2021, og at minimumsløsningerne til angivelse og betaling af moms idriftsættes d. 1 juli 2021. Tidsplanen for implementeringen af de nye EU-momsregler er dog fortsat presset. I overensstemmelse med den oprindelige plan vil der fortsat være behov for yderligere videreudvikling af den samlede løsning efter EU-fristerne.
Se seneste status på momsområdet (juni 2022)
Se tidligere status på momsområdet (februar 2021)
Ejendomsområdet
I 2013 fastslog Rigsrevisionen, at de offentlige ejendomsvurderinger var både uigennemskuelige og behæftet med fejl. Den daværende regering besluttede derfor at suspendere ejendomsvurderingerne og igangsætte et omfattende arbejde med at bygge et nyt ejendomsvurderingsområde op fra bunden. Siden er der indgået en politisk aftale og et forlig på ejendomsområdet – Aftale om et nyt ejendomsvurderingssystem (november 2016) og Forlig om tryghed om boligbeskatningen (maj 2017). Ejendomsvurderingsaftalen indebærer, at der skal udvikles et helt nyt ejendomsvurderingssystem som erstatning for det gamle fejlbehæftede system. Boligskatteforliget indebærer nye boligskatteregler, der har til formål at skabe tryghed for boligejerne ved overgangen til de nye og mere retvisende vurderinger.
Der er siden fulgt op med en supplerende aftale – Aftale om kompensation til boligejerne og fortsat tryghed om boligbeskatningen (maj 2020). Aftalen bidrager til at sikre tryghed for boligejerne i forbindelse med, at implementeringen af boligskatteforliget i efteråret 2019 måtte udskydes til 2024. Dette sker bl.a. ved, at den boligskat, der løbende betales, ikke stiger frem mod 2024, hvor de nye boligskatteregler træder i kraft.
Arbejdet med de nye ejendomsvurderinger er en kompleks opgave. På den baggrund er det besluttet, at der skal gennemføres en trykprøvning i form af en ekstern undersøgelse af udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem. Regeringen bad derfor i efteråret 2020 det uafhængige it-tilsyn på Skatteministeriets område om at foretage denne tryk-prøvning. Første del af trykprøvningen blev afsluttet i juni 2021. Anden del af It-tilsynets trykprøvning, der bl.a. har fokus på erhvervsvurderinger, forventes afsluttet i efteråret 2021.
På baggrund af første del af It-tilsynets trykprøvning er der udarbejdet en ny tidsplan for udsendelsen af de nye ejerboligvurderinger og tilbud om tilbagebetaling. De første vurderinger er udsendt i september 2021, og herefter udsendes vurderingerne trinvist for at sikre en kontrolleret start på det nye system. De første vurderinger er sendt til ejerne af parcel- og rækkehuse. Senere udsendes vurderinger og tilbagebetalingstilbud for de øvrige ejerboliger, herunder ejerlejligheder, sommerhuse og de mest komplicerede ejerboliger.
Læs om resultaterne af It-tilsynets trykprøvning og tidsplanen for udsendelse
Udbytteområdet
Den danske stat blev i perioden 2012 til august 2015 udsat for formodet svindel med refusion af angivelig indeholdt udbytteskat for ca. 12,7 mia. kr. Skattestyrelsen har ultimo april 2021 anlagt 545 civilretlige søgsmål mod personer og selskaber i flere lande for at tilbageføre en så stor del af beløbet som muligt.
Skattestyrelsen har siden den formodede svindel indført en meget omfattende kontrol af indkomne refusionsanmodninger. Der har siden september 2019 været ca. 100 medarbejdere dedikeret til området, men et stigende antal refusionsanmodninger har givet en stor bunke af uafsluttede sager. Arbejdet er omfattende, og kontrolniveauet kan i dag karakteriseres som ekstraordinært højt sammenlignet med andre områder.
Skatteministeriet undersøger samtidig mulighederne for en ny model for udbytteadministration, der kan understøtte korrekt betaling af udbytteskat, og som er robust og fremtidssikker.