Whistleblowerordning

På denne side finder du oplysninger om whistleblowerordningen i Skatteministeriets departement. Du kan bruge whistleblowerordningen til at gøre opmærksom på ulovlige eller kritisable forhold i Skatteministeriets departement.

Hvis du har mistanke om skattesnyd, sort arbejde eller ulovlig arbejdskraft, skal du henvende dig til Skattestyrelsen, da sådanne forhold ikke kan behandles i whistleblowerordningen.

Hvem kan indberette til ordningen?

Følgende personer kan foretage indberetning til departementets whistleblowerordning:

  • Ansatte i Skatteministeriets departement. Det omfatter både fuldtids- og deltidsansatte, ansatte med tidsbegrænsede ansættelseskontrakter (projektansættelser) samt vikarer. Det omfatter også frivillige og lønnede og ulønnede praktikanter.
  • Tidligere ansatte i Skatteministeriets departement, der indberetter oplysninger, som vedkommende er kommet i besiddelse af i ansættelsen.
  • Personer, som endnu ikke er begyndt at arbejde i Skatteministeriets departement, men som indberetter oplysninger, der er erhvervet i forbindelse med ansættelsesprocessen eller andre forhandlinger forud for ansættelsen.
  • Samarbejdspartnere, som Skatteministeriets departement har et mere kontinuerligt eller formaliseret samarbejde med, bl.a. personer, som arbejder under tilsyn og ledelse af kontrahenter, underleverandører og leverandører.

Personer, der ikke er omfattet af ovenstående personkreds, kan ikke indberette til whistleblowerordningen. Indberetninger fra personer uden for personkredsen vil som udgangspunkt blive afvist.

Hvis din indberetning vedrører forhold i Skatteforvaltningen (Skattestyrelsen, Toldstyrelsen, Motorstyrelsen, Gældsstyrelsen, Vurderingsstyrelsen, Udviklings- og Forenklingsstyrelsen eller Administrations- og Servicestyrelsen), Spillemyndigheden, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen eller Skatteankestyrelsen skal du henvende dig til whistleblowerordningen i den myndighed, som forholdet vedrører.

Koncerndiagram

Hvilke forhold kan du indberette om?

Du kan henvende dig til whistleblowerordningen med følgende:

  • Overtrædelser af EU-retten, der er omfattet af whistleblowerdirektivet, herunder fx beskyttelse af privatlivets fred og netværks- og informationssystemers sikkerhed.
  • Alvorlige lovovertrædelser, fx seksuel chikane, bestikkelse, dokumentfalsk, tilsidesættelse af tavshedspligter eller lovbestemte handlepligter.
  • Øvrige alvorlige forhold, herunder f.eks. grove eller gentagne overtrædelser af interne retningslinjer.

Inden du indgiver en indberetning til whistleblowerordningen, opfordres du til at læse Vejledning for whistleblowere, hvor du bl.a. kan du læse mere om, hvilke forhold der kan indberettes om.

Du bør altid have viden eller begrundet mistanke om, at der er begået sådanne alvorlige forhold i Skatteministeriets departement, inden du benytter dig af whistleblowerordningen.

Bemærk, at whistleblowerordningen i Skatteministeriets departement også kan bruges, hvis du har oplysninger om alvorlige fejl i og alvorlige uregelmæssigheder forbundet med it-driften og it-udviklingen af told- og skatteforvaltningens it-område. Det uafhængige It-tilsyn på Skatteministeriets område vil blive underrettet om din henvendelse. It-tilsynet vurderer, om en henvendelse giver tilsynet anledning til at foretage yderligere behandling.

Du kan også benytte den eksterne whistleblowerordning i Datatilsynet

Du kan også foretage en indberetning via Datatilsynets eksterne whistleblowerordning, i stedet for til Skatteministeriets departements ordning.

Du kan læse mere om eksterne whistleblowerordninger i Justitsministeriets Vejledning for whistleblowerordninger på offentlige arbejdspladser.

Ifølge whistleblowerloven skal Skatteministeriet dog opfordre til, at indberetninger vedrørende Skatteministeriets departement sker til departementets egen ordning, såfremt forholdet, der indberettes om, kan behandles effektivt internt, og hvor whistlebloweren vurderer, at der ikke er risiko for repressalier.

Whistleblowerloven begrænser ikke gældende regler om offentlige ansattes ytringsfrihed. Det betyder, at man i udgangspunktet har ret til at ytre sig som privatperson, uanset om man er offentligt eller privat ansat.