Personskatter
Fold punkterne ud nedenfor for at læse mere om de regnemetoder, der er brugt.
I kapitel 3 i Skatteøkonomisk Redegørelse 2021 beregnes direkte og effektive marginal- og gennemsnitsskatter. Den samlede effektive skat på arbejdsindkomst er givet ved den samlede direkte og indirekte skattekile mellem arbejdsgiverens udgift til arbejdskraften og lønmodtagerens købekraft. I appendiks 3C dokumenteres en opdatering af metoderne til at beregne selvfinansieringsgrader.
Finansministeriet og Skatteministeriet har sammen efterset regnemodellerne på personskatteområdet med henblik på at forny det empiriske grundlag for arbejdsudbudseffekter og som et led i det løbende arbejde med at dokumentere og sikre transparens om ministeriernes regneprincipper.
Eftersynet har ført til en række justeringer af ministeriernes regnemetoder på personskatteområdet. Samlet set er der dog tale om mindre og til dels modsatrettede justeringer, der ikke ændrer væsentligt på de samlede skønnede arbejdsudbuds- og provenuvirkninger af personskatteændringer sammenlignet med de hidtidige forudsætninger.
Læs Regneprincipper på personskatteområdet fra 8. maj 2024
Publikationer og materiale vedrørende personskatteændringer mv. fra før d. 8. maj 2024 er således baseret på de gældende forudsætninger før 8. maj 2024.
I kapitel 2 i Skatteøkonomisk Redegørelse 2019 opdateres en række beregninger af hypotetiske ændringer af forskellige dele af personskattesystemet. Den reelle belastning af de offentlige finanser af en given skattenedsættelse udgøres af mindreprovenuet efter automatisk tilbageløb og ændret adfærd. Ved indkomstskatteændringer omfatter adfærdsvirkningerne primært et ændret arbejdsudbud.
I appendiks 2C dokumenteres en opdatering af metoderne til at beregne selvfinansieringsgrader.
Læs kapitel 2 i Skatteøkonomisk Redegørelse 2019 om adfærdsvirkninger af personskatteændringer
Kapitel 3 i Skatteøkonomisk Redegørelse 2017 giver en indføring i baggrunden for de arbejdsudbudsvirkninger af ændringer i indkomstskatterne, som forudsættes i Skatteministeriets beregninger. Beregningerne er opdateret i senere udgaver af Skatteøkonomisk Redegørelse.
Det er generelt sådan, at de typer skattenedsættelser, der medfører de relativt største forøgelser af arbejdsudbuddet og velstanden også indebærer relativt store forøgelser af indkomstforskellene. Denne afvejning mellem efficiens og fordeling belyses nærmere med udgangspunkt i forskellige hypotetiske skattenedsættelser.
Læs kapitel 3 i Skatteøkonomisk Redegørelse 2017 om skat på arbejdsindkomst
Kapitel 10 i Skatteøkonomisk Redegørelse 2021 behandler adfærds- og provenuvirkningerne af BoligJobordningen, som på daværende tidspunkt gav mulighed for at fradrage udgifter til både service- og håndværksydelser.
Resultaterne peger på, at fradraget for serviceydelser alt andet lige – og med forbehold for, at resultaterne bygger på brugernes svar på spørgeskemaundersøgelser – har positive strukturvirkninger, som er væsentligt større end strukturvirkningerne af fradraget for håndværksydelser.
Læs kapitel 10 i Skatteøkonomisk Redegørelse 2021 om BoligJobordningen
Kapitel 2 i Skatteøkonomisk Redegørelse 2017 analyserer bl.a. udviklingen i skatten på kapitalafkast i perioden 1993-2020. Beskatningen af forskellige former for kapitalafkast bør ideelt set være relativt ensartet, så der ikke sker en ”skævvridning” af investeringsbeslutningen for den enkelte i forhold til, hvad der er samfundsmæssigt optimalt.
Læs kapitel 2 i Skattepolitisk Redegørelse fra 2017 om skat på kapitalafkast
Kapitel 2 i Skatteøkonomisk Redegørelse 2023 redegør bl.a. for, hvordan Skatteministeriet opgør virkningerne af personskatteændringer på arbejdsudbuddet, samfundsøkonomien og BNP.
Indretningen af personskattesystemet påvirker bl.a. borgernes beslutning om at deltage på arbejdsmarkedet, og hvor mange timer den enkelte ønsker at arbejde. Den samfundsøkonomiske virkning er i bund og grund et velstands- eller efficiensmål. Personskatteændringer har også afledte virkninger på bruttonationalproduktet (BNP), der måler påvirkningen af den markedsmæssige økonomiske aktivitet i Danmark, men ikke er en retvisende indikator for effekten på danskernes velstand.