Skatteministeriet
10. januar 2018

Børne- og ungeydelse - en historisk oversigt

Skattehistorik Udviklingen i børne- og ungeydelsen siden indførelsen i 1987

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
Børne- og ungeydelse - en historisk oversigt

Børnefamilieydelse 1987-2010

Siden 1987 er der til alle børn og unge under 18 år med hjemsted i Danmark blevet ud­betalt en skattefri indkomstuafhængig børnefamilieydelse. Ydelsen udbetales af SKAT til forældrene med en fjerdedel i hvert kvartal. Ydelsen udbetales som hovedregel til moderen og gives første gang for det hele kvartal efter det kvartal, hvori barnet er født og sidste gang for det kvartal, hvor den unge fylder 18 år.

Børnefamilieydelsen indførtes med virkning fra og med 3. kvartal 1987. I 1987 blev der således udbetalt 2.500 kr. pr barn/ung. Som kompensation for, at børnefamilieydelsen først blev udbetalt fra og med 3. kvartal, vedtog man at udbetale det daværende indkomst­afhæn­gige almindelige børnetilskud til børn under 16 år med dobbelt beløb i 1. og 2. kvartal, hvorefter det ophævedes.

Børnefamilieydelsen har siden 1990 været differentieret efter børnenes alder, jf. tabel 1 c. Siden 1995 har ydelsen været af forskellig størrelse for følgende tre aldersgrupper:

- 0 - 2 årige (tre årgange)
- 3 - 6 årige (fire årgange)
- 7 - 17 årige (elleve årgange)

Fra og med 2006 udbetales ydelsen i det kvartal, hvor den unge fylder 18 år, for­holds­mæssigt svarende til antallet af dage fra kvartalets begyndelse til og med fød­sels­dagen i forhold til antallet af dage i hele kvartalet.

Børne- og ungeydelse fra 2011

Fra 2011 deles de 7-17 årige op i to grupper, hvor der til de 7-14 årige udbetales en børneydelse og til de 15-17 årige udbetales en ungeydelse. Ungeydelsen kan under visse omstændigheder bortfalde. Det kan eksempelvis ske, hvis den unge ikke følger sin uddannelsesplan og dermed ikke er i uddannelse eller arbejde.

- 0 - 2 årige (tre årgange)
- 3 - 6 årige (fire årgange)
- 7 - 14 årige (otte årgange)
- 15 - 17 årige (tre årgange)

For børn fra 0-14 år udbetales ydelsen som hidtil kvartalsvis med 1/4 af årsbeløbet pr. gang, mens ydelsen til de 15-17 årige udbetales månedsvis med 1/12 af beløbet pr. måned.

Reduceret regulering i 2011-2013

Som en del af Genopretningsaftalen fra juni 2010 er børne- og ungeydelsen i løbet af 2011, 2012 og 2013 gradvist blevet reduceret med 5 pct. I 2011 blev ydelsen beskåret med 1,3 pct., hvilket i praksis betød, at den opregulering med 1,3 pct., der skulle være foretaget pr. 1. januar 2011 efter de hidtidige regler, ikke fandt sted. I 2012 og 2013 skete der en yderligere beskæring af reguleringen i hvert af årene med 1,9 pct.-point i forhold til den normale regulering, der svarer til stigningen i forbrugerprisindekset to år forud for kalenderåret. Udmøntningen af mindrereguleringen fremgår af tabel 3.

Loft over ydelsen i 2011

Ligeledes som led i Genopretningsaftalen indførtes der fra 2011 et loft over det samlede ydelsesbeløb, som en modtager årligt kunne modtage. Loftet udgjorde 35.000 kr. (2011-niveau). Reglerne om dette loft blev som led i finanslovsaftalen for 2012 ophævet igen med virkning fra og med 2012.

Indkomstaftrapning af ydelsen fra 2014

Som led i 2012 skattereformen er børne- og ungeydelsen med virkning fra 2014 gjort indkomstafhængig, således at den aftrappes med 2 pct. af den del af indkomsten, der overstiger et grundbeløb på 700.000 kr. (2010-niveau). Efter regulering i henhold til personskattelovens § 20 udgør aftrapnings­græn­sen 765.800 kr. i 2018. Aftrapnings­ind­kom­sten svarer til beskat­nings­grund­laget for topskat.

For ikke-gifte personer (herunder samboende par, der ikke er gift) udgøres aftrapnings­grund­laget af den del af topskattegrundlaget hos modtageren af ydelsen (typisk mode­ren), der i 2018 overstiger 765.800 kr. For par, der er gift, opgøres aftrap­nings­grund­laget som summen af den del af hver ægtefælles topskattegrundlag, der overstiger 765.800 kr.

Børnefamilieydelsen og børne-og ungeydelsen 1987 - 2019

Størrelsen af de årlige ydelser siden 1987 for børn og unge i forskellige aldersgrupper er vist i tabel 1 a-c.

Tabel 1 a. Årlige udbetalinger 2011 - 2019
Aldersgruppe 20111) 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019      
  Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr.      
0-2 årige 16.992 17.064 17.196 17.616 17.772 17.880 17.964 18.024 18.228      
3-6 årige 13.452 13.500 13.608 13.944 14.076 14.148 14.220 14.268 14.436      
7-14 årige 10.584 10.632 10.716 10.980 11.076 11.136 11.184 11.232 11.352      
15-17 årige 10.584 10.632 10.716 10.980 11.076 11.136 11.184 11.232 11.352      
 
Samlet udgift til børne- og unge­ydelse, mio. kr. 14.515 14.548 14.492 14.487 14.517 14.595 14.687 14.832*        

* skøn

Tabel 1 b. Årlige udbetalinger 1999 - 2010
Aldersgruppe 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010
  Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr.
0-2 årige 11.300 11.700 12.100 12.500 12.900 13.204 13.480 13.640 13.892 15.1562) 16.428 16.988
3-6 årige 10.200 10.600 11.000 11.300 11.700 11.932 12.184 12.324 12.552 12.792 13.004 13.448
7-17 årige 8.100 8.400 8.600 8.900 9.200 9.388 9.584 9,696 9.876 10.064 10.232 10.580
 
Samlet udgift til børnefamilieydelse,
mio. kr.
10.342 10.828 11.281 11.768 12.241 12.579 12.896 13.059 13.308 13.773 14.303 14.727

 

Tabe 1 c. Årlige udbetalinger 1987 - 1998
Aldersgruppe 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998
  Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr.
0-2 årige 2.5003) 5.200 5.500 6.3504) 7.1505) 7.700 7.8507) 8.3008) 9.6009) 10.200 10.500 11.000
3 årige 8.600 9.100 9.400 10.000
4-6 årige 5.600 6.6006)
7-17 årige 5.700 5.800 5.9007) 6.4008) 6.600 7.100 7.400 7.800
 
Samlet udgift til børnefamilieydelse,
mio. kr.
2.776 5.739 6.010 6.245 6.638 7.033 7.180 7.715 8.270 8.955 9.363 9.944

Noter til oversigten

1) Ydelserne er før eventuel reduktion som følge af loftet over den samlede udbetalte ydelse pr. modtager.
2) Fra og med 3. kvartal 2008 er ydelsen til 0-2 årige forhøjet med 500 kr./kvt. svarende til 2.000 kr. på helårsbasis.
3) Børnefamilieydelsen indførtes med virkning fra og med 3. kvartal 1987. Det angivne beløb er for to kvartaler i 1987. Det indkomstafhængige almindelige børnetilskud udbetaltes med dobbelt beløb i 1. og 2. kvartal. i 1987, hvorefter det ophævedes.
4) Ydelsen for 0 - 3 årige forhøjedes fra og med 2. kvartal 1990.
5) Ydelsen for 0 - 6 årige forhøjedes fra og med 3. kvartal 1991.
6) 4 - 6 årige omfattedes af småbørnsydelse fra og med 3. kvartal 1991.
7) Børnefamilieydelsen reguleredes i 1993 med virkning fra og med 3. kvartal.
8) Reguleringen af ydelsen førtes tilbage til 1. jan. i forbindelse med 1994-skatteomlægningen, og grundbeløbet for ydelserne forhøjedes i 1994 til og med 1998 med 200 kr. årligt ud over regulering efter personskattelovens § 20.
9) Ydelsen for 0 - 2 årige forhøjedes med ekstra 1.000 kr. fra og med 1995.

Regulering 2004 - 2010

Frem til og med 2003 blev børnefamilieydelsen hvert år - ligesom beløbsgrænserne i skattelovgivningen - fastsat på basis af de lovfæstede grundbeløb, der blev reguleret efter personskattelovens § 20 og oprundet til nærmeste hele hundrede kroner. Denne regulering svarer til udviklingen i gennemsnitslønnen for arbejdere og funktionærer.

Fra og med 2004 reguleres børnefamilieydelsen svarende til udviklingen i forbruger­pris­indekset, og der foretages ikke en oprunding til hele hundrede kroner. For 2004 er de regulerede ydelsesbeløb fastsat i loven. Reguleringen foretages på grundlag af for­bru­ger­pris­indeksets årsgennemsnit i året to år forud for det kalenderår, i hvilket børne­familie­ydelsen udbetales. Beløbene forhøjes eller nedsættes med samme procent som den, hvormed forbrugerprisindekset er ændret i forhold til niveauet for 2002. Den procentvise ændring beregnes med én decimal. De beløb der fremkommer efter pro­cent­reguleringen afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med fire.

I 2010 er grundbeløbene reguleret med 12,7 pct. svarende til den procentvise stigning i forbrugerprisindekset fra 2002 til 2008, jf. tabel 2.

Tabel 2. Regulering 2004 - 2010
Regulering af børnefamilieydelsen 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010
Forbrugerprisindeks, (2000=100) 104,8 (2002) 107,0 (2003) 108,3 (2004) 110,2 (2005) 112,3 (2006) 114,2 (2007) 118,1 (2008)
Stigning i forbrugerprisindekset to år forud - 2,1 pct. 1,2 pct. 1,8 pct. 1,9 pct. 1,7 pct. 3,4 pct.
Reguleringsprocent for børnefamilieydelsen - 2,1 pct. 3,3 pct. 5,2 pct. 7,2 pct. 9,0 pct. 12,7 pct.

Regulering 2011 -

Som en del af Genopretningsaftalen fra juni 2010 er børne- og ungeydelsen i løbet af 2011, 2012 og 2013 beskåret gradvist med 5 pct. Fra 2011 foretages reguleringen på grundlag af forbrugerprisindeksets årsgennemsnit i året 2 år forud for det kalenderår, i hvilket ydelsen udbetales. Beløbene forhøjes eller nedsættes med samme procent som den, hvormed forbrugerprisindekset er ændret i forhold til niveauet i 2009. I 2011 er der fastsat nye grundbeløb i loven i 2011-niveau. Ved reguleringen for kalenderåret 2012 nedsættes den beregnede ændringsprocent med 1,9 pct.-point. I 2013 og efter­følgende kalenderår nedsættes den beregnede ændringsprocent med 3,9 pct.-point. Den procent­vise ændring beregnes med en decimal. De beløb, der fremkommer efter procent­reguleringen, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12. Reguleringen sker første gang for kalenderåret 2012.

I 2017 og 2018 er grundbeløbene reguleret med henholdsvis 6,1 pct. og 7,3 pct. svarende til den procentvise stigning i forbrugerprisindekset fra 2009 til 2016 og 2017 med fradrag af 3,9 pct.-point, jf. tabel 3.

Tabel 3. Regulering 2011 -
Regulering af børne- og ungeydelsen 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
Forbrugerprisindeks, (2000=100) 119,7 (2009) 122,4 (2010) 125,8 (2011) 128,8 (2012) 129,9 (2013) 130,6 (2014) 131,2 (2015) - -
Akkumuleret stigning i forbrugerprisindekset, pct. - 2,3 5,1 7,6 8,5 9,1 9,6 - -
Forbrugerprisindeks, (2015=100) 91,2 (2009) - - - - - - 100,3 (2016) 101,4 (2017)
Akkumuleret stigning i forbrugerprisindekset, pct. - - - - - - - 10,0 11,2
Fradrag i regulering som følge af Genopretningsaftalen, pct.-point - - 1,9 - 3,9 - 3,9 - 3,9 - 3,9 - 3,9 -3,9 -3,9
Reguleringsprocent for børne- og ungeydelsen, pct. - 0,4 1,2 3,7 4,6 5,2 5,7 6,1 7,3