Skatteministeriet
4. februar 2020

Afgifter - provenuet af afgifter og moms

Oversigt over provenuet af afgifter i årene 2013-2020 fordelt på de enkelte afgiftstyper

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
Afgifter - provenuet af afgifter og moms

Tabel 1 viser udviklingen i afgiftsprovenuet i perioden 2013-2020. Udviklingen er kommenteret efter tabellen.

Tabel 1. Statens afgiftsprovenu (netto) 2013 - 2020
Finansår 2013 2014 2015 2016 2017 2018
(regnskabsår)
2018
(korrigeret)
2019* 2020*
  Mio. kr.
Tinglysningsafgift 4.663 5.227 6.069 5.984 6.385 7.298 6.780  7.093 7.241
Merværdiafgift (moms) 181.186 174.559 185.875 196.137 205.539 215.407 215.407  217.165 224.660
Energiafgifter mv. 35.398 35.183 33.984 32.956 34.385 38.633 34.835  33.843 34.349
Afgift af stenkul mv. 3.045 2.697 2.376 1.980 2.006 2.077 1.843  1.850 1.700
Afgift af elektricitet 10.938 11.668 11.684 10.614 11.978 13.858 12.162  11.500 11.900
Naturgasafgift 4.908 4.211 3.209 3.170 3.064 3.780 3.298  2.900 2.850
Afgift af olieprodukter 9.266 9.326 9.365 9.678 9.840 10.789 9.977  9.994 10.199
Benzinafgift 7.241 7.281 7.351 7.513 7.497 8.129 7.556  7.599 7.700
Afgifter vedr. motorkøretøjer 27.783 28.417 30.351 32.090 32.454 33.861 32.573  33.882 33.480
Vægtafgift (grøn ejerafgift) 10.886 10.592 10.864 10.609 10.333 9.886 9.886  10.290 9.660
Registreringsafgift 14.914 15.865 17.563 19.514 20.143 21.931 20.727  21.560 21.750
Afgift af ansvarsforsikringer 1.600 1.579 1.532 1.534 1.519 1.580 1.496  1.500 1.500
Afgift af vejbenyttelse 383 381 393 433 459 465 465  532 570
Miljøafgifter 10.655 7.679 8.190 7.688 7.403 8.414 7.494  7.310 7.590
CO2 - afgift 5.866 3.620 3.653 3.562 3.678 3.975 3.631  3.549 3.650
Afgift af svovl 52 40 42 39 39 44 40  30 30
Emballageafgift 1.010 663 657 683 683 758 701  562 795
Afgift vedr. CFC 81 73 67 69 57 59 59  45 45
Afgift af klorerede opløsningsmidler 0 0 0 0 0 0 -2  0 0
Afgift af bekæmpelsesmidler 659 443 598 513 530 575 575  590 600
Affaldsafgift 155 172 137 145 182 167 133  155 150
Afgift af råstofmaterialer 134 134 145 148 157 210 172  169 175
Afgift af spildevand 147 201 319 294 250 329 292  260 260
Afgift af ledningsført vand 1.584 1.503 1.662 1.598 1.582 2.006 1.611  1.750 1.700
Afgift af Ni/Cd - batterier 3 2 2 1 1 0 1 1
Afgift af PVC og ftalater 18 19 19 18 16 17 16  0 0
Afgift af kvælstof 22 15 16 21 15 14 13  15 15
Afgift af mineralsk fosfor 49 52 51 52 52 58 53  25 0
Afgift af kvælstofoxider (NOx) 875 742 823 545 160 202 202  160 170
Afgift af visse vækstfremmere 0 0 0 0 0 0 0 0
Afgifter på spil mv. 1.551 1.649 1.807 1.854 2.013 2.206 2.049  2.115 2.195
Øvrige punktafgifter 15.724 14.148 14.987 14.550 14.869 14.843 14.231  15.286 14.956
Afgift af spiritus 1.103 1.153 1.180 1.200 1.206 1.349 1.195  1.200 1.220
Afgift af vin 1.674 1.682 1.746 1.790 1.721 1.890 1.743  1.671 1.698
Afgift af øl 980 932 906 952 911 996 927  817 810
Afgift af alkoholsodavand1) 34 34 33 34 37 1 - -
Tobaksafgift 8.412 7.099 7.743 7.109 7.609 7.088 7.085  8.235 7.849
Afgift af chokolade mv. 2.239 2.249 2.375 2.483 2.455 2.565 2.378  2.382 2.380
Afgift af konsumis 293 301 297 325 311 371 356  350 360
Afgift af mineralvand mv.2) 404 20 2 - - - - -
Afgift på mættet fedt3) 89 - - - - - - -
Forskellige forbrugsafgifter 410 402 409 414 383 392 362  359 369
Passagerafgift - - - - - - - -
Afgift af lystfartøjsforsikringer 125 132 125 121 125 125 118  95 90
Afskrivninger mv. -39 144 171 124 112 65 65  177 180
Lønsumsafgift 6.369 6.707 7.186 7.989 8.440 10.100 8.842  9.250 9.600
Afgift på arbejdsskader 499 378 302 319 409 577 577  577 590
I alt 283.828 273.947 288.752 299.566 311.897 331.340 322.789  326.521 334.661

Tallene i tabellen ovenfor er de bogførte tal og er angivet i løbende priser.
Tallene er angivet i løbende priser. Tallene i tabel 1 er opgjort efter bogføringsprincippet dvs. det tidspunkt, hvor de forskellige skatte- og afgiftsadministrationer optager afgiften til indtægt i deres regnskab. Tallene afviger derfor fra tallene på siden Nationalregnskabsopgørelse af de samlede skatter og afgifter, hvor afgifter mv. er opgjort efter nationalregnskabsprincippet, der indebærer, at de angivne afgiftsindtægter henføres til den pågældende afgiftsperiode og dermed ikke til det tidspunkt, hvor afgiften reelt betales.
Grundet ændret periodisering vil en del af de månedlige indtægter og udgifter, som uden den nye periodisering ville ligge i januar 2019, nu være medregnet i december 2018. Af hensyn til sammenligneligheden af de årlige afgiftsprovenuer, er der derfor indsat en kolonne, der korrigerer for denne ændrede regnskabspraksis.

* Tal vedr. 2019 og 2020 er baseret på skøn, december 2019

1) Fra og med 2018 er afgiften på alkoholsodavand ophævet.
2) Fra og med 2014 er afgiften på mineralvand m.v. ophævet.
3) Fra og med 2013 er afgiften på mættet fedt ophævet.

Afgiftsprovenuet 2013-2020

Ændret praksis for periodisering af indtægter

I 2018 er periodiseringen af afgiftsindtægterne ved årsskiftet ændret. Ved den nye anvendte regnskabspraksis for periodisering sikres, at skatte- og afgiftsarter med en lovbestemt angivelsesfrist senest den 17. januar i året efter regnskabsåret, som vedrører regnskabsåret, periodiseres og herved indregnes i regnskabet, så indtægterne på denne vis følger optjeningsåret.

I regnskabet for 2018 er der derfor konteret indtægter fra afgifterne på ca. 8,6 mia. kr., der efter den tidligere regnskabspraksis ville være konteret i 2019, svarende til omtrent 1 måneds ekstra indtægter fra de omfattede afgifter. Fra 2019 er den nye regnskabspraksis for periodisering slået fuldt igennem, og regnskabet vil igen svare til 12 måneders indtægter.

Der er tilføjet en ekstra kolonne ”2018 Korrigeret”, hvor indtægterne i 2018 er opgjort efter den tidligere regnskabspraksis med henblik på at lette sammenligningen med tidligere år. Indtægterne fra 2019 og frem afspejler den nye regnskabspraksis for periodisering.

I nedenstående gennemgang af udviklingen i statens afgiftsprovenuer fra 2013-2018 samt i den forventede udvikling i 2019 og 2020 er der taget udgangspunkt i de korrigerede tal for 2018.

Statens afgiftsprovenu 2013-2018

I perioden 2013-2018 er statens afgiftsprovenu steget fra 283,8 mia. kr. i 2013 til 322,8 mia. kr. i 2018, dvs. en stigning på knap 40 mia. kr. svarende til en fremgang på 13,7 pct. Fra 2017 til 2018 steg afgiftsprovenuet med 3,5 pct. svarende til 10,9 mia. kr.

Hovedparten af afgiftsprovenuet kommer fra merværdiafgiften (momsen). Momsen udgør omkring 65 pct. af provenuet igennem perioden. I Danmark er der enhedsmoms på 25 pct. på alle varer og tjenester, der udskrives på et forholdsvis bredt grundlag, hvor de vigtigste undtagelser er husleje, finansielle ydelser, aviser o.l. Momsprovenuet var i 2017 på ca. 205,5 mia. kr., mens momsprovenuet i 2018 var på knap 215,4 mia. kr., hvilket svarer til en stigning på 4,8 pct.

Lønsumsafgiften udgør i perioden omkring 2-3 pct. af det samlede afgiftsprovenu. Dette dækker over, at afgiftens andel af det samlede afgiftsprovenu steg i perioden fra ca. 2,2 pct. i 2013 til 2,7 pct. i 2018. Afgiftsprovenuet var i 2018 på 8,8 mia. kr., hvilket er knap 0,4 mia. kr. mere end i 2017. Stigningen skal ses i lyset af de afgiftsforhøjelser, der har fundet sted over perioden.

Tinglysningsafgiften/Skadesforsikringsafgiften (tidligere Stempelafgift) udgør ca. 2 pct. af det samlede afgiftsprovenu. Afgiftsprovenuet afhænger især af aktiviteten på bolig- og lånemarkedet. I 2017 udgjorde provenuet knap 6,4 mia. kr., mens det steg omkring 0,4 mia. kr. til knap 6,8 mia. kr. i 2018.

Energiafgifterne udgjorde i 2018 knap 10,8 pct. af det samlede afgiftsprovenu svarende til ca. 34,8 mia. kr., når der alene ses på provenuet fra 12 måneder. Provenuet fra energiafgifterne har siden 2013 generelt ligget på et stabilt niveau omkring 35 mia. kr. med undtagelse af et fald på godt 6 pct. fra 2014 til 2016 grundet blandt andet et lavere provenu fra naturgasafgiften og elafgiften. Provenuet fra disse afgifter har dog stabiliseret sig frem til 2018. Perioden har overordnet båret præg af et faldende provenu fra kulafgift og en substitution i retning mod øvrige energikilder. Væksten i provenuet fra afgifter af olieprodukter tilskrives især et voksende provenu fra diesel, mens benzinafgiftsprovenuet ligger stabilt.

Afgifter vedr. motorkøretøjer udgør omkring 10 pct. af det samlede afgiftsprovenu i perioden 2013-2018. Størstedelen udgøres af registreringsafgiften, som efter momsen er den største enkeltpost blandt statens afgifter. Fra 2013-2018 har afgiftsprovenuet været stigende. I 2018 var indtægterne fra afgifter vedr. motorkøretøjer på ca. 32,6 mia. kr. hvilket svarer til en stigning på ca. 0,4 pct. i forhold til 2017. Stigningen i perioden skyldes hovedsageligt merindtægter fra registreringsafgiften. Merindtægterne kan forklares med et øget bilsalg, som først og fremmest skyldes en generel stigning i privatforbruget.

Miljøafgifterne udgjorde i starten af perioden fra 2013-2018 knap 4 pct. af afgiftsprovenuet. De seneste år har miljøafgifterne dog udgjort omkring 2,3 pct. Næsten halvdelen af provenuet fra miljøafgifterne vedrører CO2-afgiften. Fra 2016 til 2017 er provenuet fra miljøafgifterne faldet med ca. 3,7 pct., svarende til 0,3 mia. kr., hvilket blandt andet skyldes nedsættelsen af NOx-afgiften, som trådte i kraft den 1. juli 2016. I 2018 udgjorde indtægterne fra miljøafgifterne knap 7,5 mia. kr., hvilket svarer til en stigning på 1,2 pct. i forhold til 2017.

Andelen af de øvrige punktafgifter på spiritus, øl, vin, tobak og chokolade mv. udgør ca. 5 pct. af afgiftsprovenuet over perioden, mens afgifter på spil udgør ca. 0,6 pct. af det samlede afgiftsprovenu.

2019 og 2020

Det forventes, at statens samlede afgiftsprovenu fra 2018 til 2019 er steget med 3,7 mia. kr. svarende til 1,2 pct., hvilket hovedsageligt skyldes en stigning i provenuet fra momsen på 1,8 mia. kr. og en stigning i provenuet fra motorafgifterne på 1,3 mia. kr.

Fra 2019 til 2020 forventes en stigning i statens samlede afgiftsprovenu på 8,1 mia. kr. Udviklingen kan hovedsageligt forklares ved en stigning i det forventede provenu fra momsen på knap 7,5 mia. kr. og en mindre stigning i det forventede provenu fra lønsumsafgiften, energiafgifter mv. og miljøafgifter.

Momsprovenuet forventes at være steget med ca. 1,8 mia. kr. fra 2018 til 2019, mens provenuet fra 2019 til 2020 forventes at stige med ca. 7,5 mia. kr. I både 2018 og 2019 forventes momsprovenuet at udgøre omkring 67 pct. af statens samlede afgiftsprovenu.

Tinglysningsafgiften forventes at udgøre omkring 2 pct. af det samlede afgiftsprovenu i 2019 og 2020. Afgiftsprovenuet forventes at ligge stabilt, så det udgør ca. 7,1 mia. kr. i 2019 og ca. 7,2 mia. kr. i 2020.

Lønsumsafgiften forventes i 2019 at udgøre 2,8 pct. af det samlede afgiftsprovenu, hvilket er næsten samme niveau som i 2018. Provenuet fra lønsumsafgiften forventes at stige med ca. 0,4 mia. kr. i både 2019 og 2020, så det i 2020 udgør 9,6 mia. kr. Stigningen svarer til en vækst i provenuet på 4,6 pct. fra 2018 til 2019 og 3,8 pct. fra 2019 til 2020. Væksten i afgiftsprovenuet skal ses i lyset af, at lønsumsafgiftssatsen for den finansielle sektor siden 2013 er forhøjet gradvist, hvilket fortsat vil ske årligt frem til 2021. 

Energiafgifterne forventes at være faldet med ca. 1,0 mia. kr. fra 2018 til 2019, mens provenuet fra 2019 til 2020 forventes at stige med cirka 0,5 mia. kr. I både 2019 og 2020 forventes energiafgifterne at udgøre godt 10 pct. af statens samlede afgiftsprovenu. Andelen er således faldet en smule fra knap 11 pct. i 2018.

Afgifter vedr. motorkøretøjer forventes at være steget med ca. 1,3 mia. kr. fra 2018 til 2019, hvilket skyldes en forventet merindtægt fra registreringsafgiften på ca. 0,8 mia. kr. og vægtafgiften på ca. 0,4 mia. kr. Fra 2019 til 2020 forventes provenuet fra motorafgifterne at falde med omkring 0,4 mia. kr., hvilket hovedsageligt skyldes et forventet fald i provenuet fra vægtafgiften på 0,6 mia. kr.

Miljøafgifterne forventes at være faldet med på cirka 0,2 mia. kr. fra 2018 ril 2019, mens provenuet fra 2019 til 2020 forventes at stige en smule igen med cirka 0,3 mia. kr., hvilket hovedsageligt skyldes en forventet stigning i provenuet fra emballageafgiften. I både 2019 og 2020 forventes miljøafgifterne at udgøre godt 2 pct. af statens samlede afgiftsprovenu.

Provenuet fra Øvrige punktafgifter forventes i 2019 at udgøre 15,3 mia. kr. svarende til en stigning på godt 1 mia. kr. sammenlignet med 2018. Fra 2019 til 2020 forventes provenuet at falde igen med godt 0,3 mia. kr. Ændringerne skyldes primært udsving i indtægterne fra tobaksafgifter som følge af forventet hamstring op til forhøjelse af tobaksafgifterne i april 2020.