Skatteministeriet
11. oktober 2018

Afgifter - provenuet af afgifter og moms

Oversigt over provenuet af afgifter i årene 2012-2019 fordelt på de enkelte afgiftstyper

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
Afgifter - provenuet af afgifter og moms

Tabel 1 viser udviklingen i afgiftsprovenuet i perioden 2012-2019. Udviklingen er kommenteret efter tabellen.

Tabel 1. Statens afgiftsprovenu (netto) 2012 - 2019
Finansår 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018* 2019*
  Mio. kr.
Tinglysningsafgift1) 4.882 4.663 5.227 6.069 5.984 6.385 6.800 6.900
Merværdiafgift (moms) 177.392 181.186 174.559 185.875 196.137 205.539 215.300 223.100
Energiafgifter mv. 34.188 35.398 35.183 33.986 32.956 34.385 34.800 34.400
Afgift af stenkul mv. 2.473 3.045 2.697 2.376 1.980 2.006 1.850 1.700
Afgift af elektricitet 11.155 10.938 11.668 11.684 10.614 11.978 12.300 11.900
Naturgasafgift 4.005 4.908 4.211 3.209 3.170 3.064 3.150 3.050
Afgift af VE-brændsler - 0 0 0 0 0 0 0
Afgift af olieprodukter2) 9.098 9.266 9.326 9.365 9.678 9.840 9.950 10.200
Benzinafgift 7.457 7.241 7.281 7.351 7.513 7.497 7.550 7.550
Afgifter vedr. motorkøretøjer 25.275 27.783 28.417 30.351 32.090 32.454 33.840 34.569
Vægtafgift (grøn ejerafgift) 10.042 10.886 10.592 10.864 10.609 10.333 10.770 10.770
Registreringsafgift 13.125 14.914 15.865 17.563 19.514 20.143 21.070 21.170
Afgift af ansvarsforsikringer 1.731 1.600 1.579 1.532 1.534 1.519 1.500 1.500
Afgift af vejbenyttelse 378 383 381 393 433 459 500 529
Miljøafgifter 9.861 10.655 7.679 8.190 7.688 7.403 7.234 7.300
CO2 - afgift 5.676 5.866 3.620 3.653 3.562 3.678 3.550 3.600
Afgift af svovl 45 52 40 42 39 39 40 40
Emballageafgift3) 1.008 1.010 663 657 683 683 698 618
Afgift af reklametryksager 0 0 0 0 0 0 0 0
Afgift vedr. CFC 69 81 73 67 69 57 60 50
Afgift af klorerede opløsningsmidler 0 0 0 0 0 0 0 0
Afgift af bekæmpelsesmidler 551 659 443 598 513 530 550 560
Affaldsafgift 166 155 172 137 145 182 135 145
Afgift af råstofmaterialer 138 134 134 145 148 157 170 170
Afgift af spildevand 179 147 201 319 294 250 290 290
Afgift af ledningsført vand 1.503 1.584 1.503 1.662 1.598 1.582 1.570 1.600
Afgift af Ni/Cd - batterier 1 3 2 2 1 1 1 2
Afgift af PVC og ftalater 20 18 19 19 18 16 15 0
Afgift af kvælstof 13 22 15 17 21 15 15 20
Afgift af mineralsk fosfor 48 49 52 51 52 52 50 15
Afgift af kvælstofoxider (NOx) 443 875 742 823 545 160 190 190
Afgift af visse vækstfremmere 0 0 0 0 0 0 0 0
Afgifter på spil mv. 1.661 1.551 1.649 1.807 1.854 2.013 2.006 2.145
Øvrige punktafgifter 16.441 15.723 14.148 14.987 14.550 14.869 14.309 14.238
Afgift af spiritus 1.065 1.103 1.153 1.180 1.200 1.206 1.200 1.220
Afgift af vin 1.520 1.674 1.682 1.746 1.790 1.721 1.749 1.749
Afgift af øl 1.035 980 932 906 952 911 949 899
Afgift af alkoholsodavand 38 34 34 33 34 37 1 -
Tobaksafgift 8.212 8.412 7.099 7.743 7.109 7.609 7.145 7.040
Afgift af chokolade mv. 2.032 2.239 2.249 2.375 2.483 2.455 2.335 2.400
Afgift af konsumis 274 293 301 297 325 311 360 330
Afgift af mineralvand mv. 499 404 20 2 0 0 0 0
Afgift på mættet fedt 1.243 89 - 0 0 0 0 0
Forskellige forbrugsafgifter 406 410 402 409 414 383 370 375
Passagerafgift - - - - - - - -
Afgift af lystfartøjsforsikringer 106 125 132 125 121 125 120 85
Afskrivninger mv. 14 -39 144 171 124 112 80 140
Lønsumsafgift 5.864 6.369 6.707 7.186 7.989 8.440 8.800 9.350
Afgift på arbejdsskader - 499 378 302 319 409 577 590
Told4) 2.962 -4) -4) -4) -4) -4) -4) -4)
Sukkerafgift4) 55 -4) -4) -4) -4) -4) -4) -4)
I alt 278.582 283.827 273.947 288.752 299.566 311.898 323.766 332.592

Anm.: Tallene er angivet i løbende priser. Tallene i tabel 1 er opgjort efter bogføringsprincippet dvs. det tidspunkt, hvor de forskellige skatte- og afgiftsadministrationer optager afgiften til indtægt i deres regnskab. Tallene afviger derfor fra tallene på siden Nationalregnskabsopgørelse af de samlede skatter og afgifter, hvor afgifter mv. er opgjort efter nationalregnskabsprincippet, der indebærer, at de angivne afgiftsindtægter henføres til den pågældende afgiftsperiode og dermed ikke til det tidspunkt, hvor afgiften reelt betales.
* Skøn december 2018.
1) Stempelafgiftsloven er delvis ophævet med virkning fra og med udgangen af 1999 og erstattes fra og med 2000 af Tinglysningsafgiften.
2) Afgift af gas blev indført i 1979. Afgiften omfattede ledningsført by- og flaskegas (LPG). I 1980 blev flaskegas opdelt i autogas og anden flaskegas. I 1983 blev afgiften på ledningsført bygas ophævet. Indtægten fra afgift af gas blev bogført sammen med afgift af visse olieprodukter fra og med 1998.
3) Fra og med 2002 blev afgift af engangsservice bogført sammen med Emballageafgift.
4) Fra og med 2009 skelnes der ikke længere mellem landbrugsafgifter og told. Landbrugsafgifterne bogføres derfor fremover sammen med told. Sukkerafgiften opgøres fortsat seperat.


Afgiftsprovenuet 2012-2019

Statens afgiftsprovenu 2012-2017

I perioden 2012-2017 er statens afgiftsprovenu steget fra 278,6 mia. kr. i 2012 til 311,9 mia. kr. i 2017, dvs. en stigning på 33,3 mia. kr. svarende til en fremgang på 12 pct. Fra 2016 til 2017 steg afgiftsprovenuet med 4,1 pct. svarende til 12,3 mia. kr.

Hovedparten af afgiftsprovenuet kommer fra merværdiafgiften (momsen). Momsen udgør omkring 65 pct. af provenuet igennem perioden. I Danmark er der enhedsmoms på 25 pct. på alle varer og tjenester, der udskrives på et forholdsvis bredt grundlag, hvor de vigtigste undtagelser er husleje, finansielle ydelser, aviser o.l. Momsprovenuet var i 2016 på ca. 196 mia. kr., mens momsprovenuet i 2017 var på knap 206 mia. kr., hvilket svarer til en stigning på 4,8 pct.

Lønsumsafgiften udgør i perioden omkring 2-3 pct. af det samlede afgiftsprovenu. Dette dækker over, at afgiftens andel af det samlede afgiftsprovenu steg i perioden fra ca. 2,1 pct. i 2012 til 2,7 pct. i 2017. Afgiftsprovenuet var i 2017 på 8,4 mia. kr., hvilket er knap 0,5 mia. kr. mere end i 2016. Stigningen skal ses i lyset af de afgiftsforhøjelser, der har fundet sted over perioden.

Tinglysningsafgiften/Skadesforsikringsafgiften (tidligere Stempelafgift) udgør ca. 2 pct. af det samlede afgiftsprovenu. Afgiftsprovenuet afhænger især af aktiviteten på bolig- og lånemarkedet. I 2016 udgjorde provenuet knap 6 mia. kr., mens det steg omkring 0,4 mia. kr. til knap 6,4 mia. kr. i 2017.

Energiafgifterne udgjorde i 2017 ca.11 pct. af det samlede afgiftsprovenu svarende til ca. 34 mia. kr. Provenuet fra energiafgifterne har generelt ligget på et stabilt niveau med undtagelse af årene 2015 og 2016, hvor provenuet faldt med ca. 2,2 mia. kr. svarende til et fald på 6,3 pct. fra 2014 til 2016. Faldet skyldes blandt andet et lavere provenu fra naturgasafgiften og elafgiften. Tilpasningen til engrosmodellen på elmarkedet medførte et engangstab i elafgiften i 2016. Provenuet fra energiafgifterne steg dog igen fra 2016 til 2017 med 4 pct. svarende til 1,4 mia. kr.

Afgiften af motorkøretøjer udgør 9-11 pct. af det samlede afgiftsprovenu i perioden 2012-2017. Størstedelen udgøres af registreringsafgiften, som efter momsen er den største enkeltpost blandt statens afgifter. Fra 2012-2017 har afgiftsprovenuet været stigende. I 2017 var indtægterne fra afgiften af motorkøretøjer på ca. 32,5 mia. kr. hvilket svarer til en stigning på ca. 1,1 pct. i forhold til 2016. Stigningen skyldes primært merindtægter fra registreringsafgiften. Merindtægterne kan forklares med et øget bilsalg, som først og fremmest skyldes en generel stigning i privatforbruget.

Miljøafgifterne udgjorde i starten af perioden fra 2012-2017 3-4 pct. af afgiftsprovenuet. De seneste år har miljøafgifterne dog udgjort knap 3 pct. Næsten halvdelen af provenuet fra miljøafgifterne vedrører CO2-afgiften. Fra 2016 til 2017 er provenuet fra miljøafgifterne faldet med ca.3,7 pct., svarende til 0,3 mia. kr., hvilket blandt andet skyldes nedsættelsen af NOx-afgiften, som trådte i kraft den 1. juli 2016.

Andelen af de øvrige punktafgifter - spiritus, øl, vin, tobak og chokolade mv. udgør ca. 5 pct. af afgiftsprovenuet over perioden, mens afgifter på spil udgør ca. 0,6 pct. af det samlede afgiftsprovenu.

2018 og 2019

Det forventes, at statens samlede afgiftsprovenu fra 2017 til 2018 vil stige med 11,9 mia. kr. svarende til 3,8 pct., hvilket hovedsageligt skyldes en stigning i provenuet fra momsen på 9,8 mia. kr. og en stigning i provenuet fra motorafgifterne på 1,4 mia. kr.

Fra 2018 til 2019 forventes en stigning i statens samlede afgiftsprovenu på 8,8 mia. kr. Udviklingen kan primært forklares ved en stigning i det forventede provenu fra momsen, og en mindre stigning i det forventede provenu fra motorafgifterne, lønsumsafgiften samt spilafgifterne.

Momsprovenuet forventes at stige med ca. 9,8 mia. kr. fra 2017 til 2018, mens provenuet fra 2018 til 2019 forventes at stige med ca. 7,8 mia. kr. I både 2018 og 2019 forventes momsprovenuet at udgøre omkring 67 pct. af statens samlede afgiftsprovenu.

Tinglysningsafgiften forventes at udgøre omkring 2 pct. af det samlede afgiftsprovenu i 2018 og 2019. Afgiftsprovenuet forventes at ligge stabilt, så det udgør ca. 6,8 mia. kr. i 2018 og ca. 6,9 mia. kr. i 2019.

Lønsumsafgiften forventes i 2018 at udgøre 2,7 pct. af det samlede afgiftsprovenu, hvilket er næsten samme niveau som i 2017. Provenuet fra lønsumsafgiften forventes at stige med 0,6 mia. kr. i 2019, så det i 2019 udgør knap 9,4 mia. kr. Stigningen svarer til en vækst i provenuet på 4,3 pct. fra 2017 til 2018 og 6,3 pct. fra 2018 til 2019. Væksten i afgiftsprovenuet skal ses i lyset af, at lønsumsafgiftssatsen for den finansielle sektor siden 2013 er hævet gradvist, hvilket fortsat vil ske årligt frem til 2021. 

Energiafgifterne forventes i 2018 at give et provenu på 34,8 mia. kr., hvilket er ca.0,4 mia. kr. højere end provenuet i 2017. I 2019 forventes provenuet igen at falde til 2017-niveauet på 34,4 mia. kr., hvilket blandt andet skyldes lempede elafgifter.

I 2018 forventes provenuet fra motorafgifterne at stige med ca. 1,4 mia. kr., hvilket primært skyldes forventede merindtægter fra registreringsafgiften på ca. 0,9 mia. kr. Provenuet fra motorafgifterne forventes i 2019 at stige med omkring 0,7 mia. kr. i forhold til 2018, hvilket ligeledes skyldes en forventet merindtægter fra registreringsafgiften.

Provenuet fra miljøafgifterne forventes at ligge stabilt, så det udgør ca. 7,3 mia. kr. i 2018 og 2019, hvilket er et fald fra 2017 på ca. 70 mio. kr., der fortrinsvis skyldes lavere provenu fra CO2-afgiften.