Afgifter - provenuet af afgifter og moms

Oversigt over provenuet af afgifter i årene 2016-2023 fordelt på de enkelte afgiftstyper

Tabel 1 viser udviklingen i afgiftsprovenuet i perioden 2016-2023. Udviklingen er kommenteret efter tabellen.

Tabel 1. Statens afgiftsprovenu (netto) 2016 - 2023
Finansår 2016 2017 2018

2018
(Korrigeret)

2019

2020

2021
(Regnskabsår)

2022* 2023*
  Mio. kr.
Tinglysningsafgift 5.984 6.385 7.298 6.780  7.190 7.327 8.559 9.000 9.250 
Merværdiafgift (moms)1 196.137 205.539 215.407 215.407  230.468 227.691  247.140  260.600 268.000 
Energiafgifter mv. 32.956 34.385 38.633 34.835  33.210 32.810  33.411  31.485 30.735 
Afgift af stenkul mv. 1.980 2.006 2.077 1.843  1.770 1.596 1.796 1.700 1.550
Afgift af elektricitet 10.614 11.978 13.858 12.162  11.028 11.837 11.423 10.300 9.250
Naturgasafgift 3.170 3.064 3.780 3.298  2.763 2.772 2.947 2.750 2.750
Afgift af olieprodukter 9.678 9.840 10.789 9.977  10.005 9.491 9.878 9.535 9.785
Benzinafgift 7.513 7.497 8.129 7.556  7.644 7.114 7.366 7.200 7.400
Afgifter vedr. motorkøretøjer 32.090 32.454 33.861 32.573  32.845 30.965  28.755  27.120 29.734 
Vægtafgift (grøn ejerafgift) 10.609 10.333 9.886 9.886  10.552 10.321 10.462 10.561 10.842
Registreringsafgift 19.514 20.143 21.931 20.727  20.296 18.644 16.304 14.591 16.924
Afgift af ansvarsforsikringer 1.534 1.519 1.580 1.496  1.478 1.444 1.420 1.400 1.400
Afgift af vejbenyttelse 433 459 465 465  519 556 570 568 568
Miljøafgifter 7.688 7.403 8.414 7.494  7.203 7.089  7.488  7.467  7.502
CO2 - afgift 3.562 3.678 3.975 3.631  3.535 3.322 3.444 3.375 3.375
Afgift af svovl 39 39 44 40  34 33 38 35 35
Emballageafgift 683 683 758 701  543 723 776 760 770
Afgift vedr. CFC 69 57 59 59  42 40 55 60 60
Afgift af klorerede opløsningsmidler 0 0 0 -2  0 0 0 1 1
Afgift af bekæmpelsesmidler 513 530 575 575  590 562 614 635 640
Affaldsafgift 145 182 167 133  129 149 193 200 200
Afgift af råstofmaterialer 148 157 210 172  163 183 200 200 210
Afgift af spildevand 294 250 329 292  290 259 271 300 310
Afgift af ledningsført vand 1.598 1.582 2.006 1.611  1.674 1.634 1.698 1.700 1.700
Afgift af Ni/Cd - batterier 1 1 0 1 1 1 1 1
Afgift af PVC og ftalater 18 16 17 16  0 0 17 20 20
Afgift af kvælstof 21 15 14 13  14 19 18 20 20
Afgift af mineralsk fosfor 52 52 58 53  25 0 0 0 0
Afgift af kvælstofoxider (NOx) 545 160 202 202  163 155 165 160 160
Afgift af visse vækstfremmere 0 0 0 0 0 - - -
Afgifter på spil mv. 1.854 2.013 2.206 2.049  2.002 1.813  2.312  2.650 2.610 
Øvrige punktafgifter 14.550 14.869 14.843 14.231  14.886 15.833  19.168  13.764 15.438 
Afgift af spiritus 1.200 1.206 1.349 1.195  1.201 1.151 1.357 1.242 1.224
Afgift af vin 1.790 1.721 1.890 1.743  1.662 1.802 1.824 1.699 1.702
Afgift af øl 952 911 996 927  820 781 843 805 800
Afgift af alkoholsodavand2 34 37 1 - - - - -
Tobaksafgift 7.109 7.609 7.088 7.085  7.831 8.817 9.168 6.642 8.200
Afgift af chokolade mv. 2.483 2.455 2.565 2.378  2.390 2.351 2.548 2.416 2.425
Afgift af konsumis 325 311 371 356  356 407 394 380 380
Afgift af mineralvand mv.3 - - - - - - - -
Forskellige forbrugsafgifter 414 383 392 362  350 340 346 343 477
Passagerafgift - - - - - - - -
Afgift af lystfartøjsforsikringer 121 125 125 118  93 104 105 110 110
Afskrivninger mv. 124 112 65 65  182 79 2.584 127 120
Lønsumsafgift 7.989 8.440 10.100 8.842  9.318 9.617 9.953 10.300  10.600 
Afgift på arbejdsskader 319 409 577 577  557 569 563  590  605 
I alt 299.566 311.897 331.340 322.789  337.679 333.714 357.349 362.976 374.474

Tallene i tabellen ovenfor er de bogførte tal og er angivet i løbende priser.
Grundet ændret periodisering vil en del af de månedlige indtægter og udgifter, som uden den nye periodisering ville ligge i januar 2019, nu være medregnet i december 2018. Af hensyn til sammenligneligheden af de årlige afgiftsprovenuer, er der derfor indsat en kolonne, der korrigerer for denne ændrede regnskabspraksis.

* Tal vedr. 2022 og 2023 er baseret på skøn, august 2022

1) Grundet ændret periodisering er der i 2019 blevet konteret indtægter fra moms på ca. 12,4 mia. kr. som efter tidligere regnskabspraksis ville være konteret i 2020, svarende til knap 1 måneds ekstra indtægter fra månedsafregnende virksomheder. Ved den gamle regnskabspraksis vil indtægterne fra momsen udgøre cirka 218,1 mia. kr. i 2019.
2) Fra og med 2018 er afgiften på alkoholsodavand ophævet.
3) Fra og med 2014 er afgiften på mineralvand mv. ophævet.

Afgiftsprovenuet 2016-2023

I nedenstående gennemgang af udviklingen i statens afgiftsprovenuer fra 2016-2021 er der for 2018 taget udgangspunkt i korrigerede tal for at gøre en sammenligning mellem årene lettere. Hensigten med korrektionen er at tage højde for en ny regnskabspraksis for periodisering4.

Statens afgiftsprovenu 2016-2021

I perioden 2016-2021 er statens afgiftsprovenu steget fra ca. 299,6 mia. til ca. 357,3 mia. kr., dvs. en stigning på ca. 57,8 mia. kr. svarende til en fremgang på 19,3 pct. Fra 2020 til 2021 steg afgiftsprovenuet med ca. 23,6 mia. kr. – svarende til en stigning på 7,1 pct.

Hovedparten af afgiftsprovenuet kommer fra merværdiafgiften (momsen). Momsen udgør omkring 65-70 pct. af det samlede provenu igennem perioden. I Danmark er der enhedsmoms på 25 pct. på alle varer og tjenester, der udskrives på et forholdsvis bredt grundlag, hvor de vigtigste undtagelser er husleje, finansielle ydelser, aviser o.l. Momsprovenuet var i 2020 på ca. 227,7 mia. kr., mens momsprovenuet i 2021 var på ca. 247,1 mia. kr., hvilket svarer til en stigning på 8,5 pct.

Lønsumsafgiften udgør i perioden omkring 2,7-3,0 pct. af det samlede afgiftsprovenu. Dette dækker over, at afgiftens andel af det samlede afgiftsprovenu steg i perioden fra 2,7 pct. i 2016 til 2,8 pct. i 2021. Afgiftsprovenuet var i 2021 på ca. 10,0 mia. kr., hvilket er ca. 0,3 mia. kr. mere end i 2020 og ca. 2,0 mia. kr. mere end i 2016. Stigningen skal ses i lyset af, at der i perioden er sket forhøjelser af afgiftssatser.

Tinglysningsafgiften/Skadesforsikringsafgiften (tidligere Stempelafgift) udgør i perioden omkring 2 pct. af det samlede afgiftsprovenu. Afgiftsprovenuet afhænger især af aktiviteten på bolig- og lånemarkedet. I 2020 udgjorde provenuet ca. 7,3 mia. kr., mens det steg med ca. 1,2 mia. kr. til ca. 8,6 mia. kr. i 2021.

Energiafgifterne udgjorde i 2021 omkring 9.3 pct. af det samlede afgiftsprovenu svarende til ca. 33,4 mia. kr. Provenuet fra energiafgifterne er steget med ca. 0,5 mia. kr. fra 2016 til 2021. Energiafgifterne indekseres, men grundlaget er reduceret som følge af en omstilling væk fra fossile brændsler. Tilpasningen til engrosmodellen på elmarkedet medførte et engangstab i elafgiften i 2016.

Afgiften af motorkøretøjer udgør omkring 8-11 pct. af det samlede afgiftsprovenu i perioden 2016-2021. Størstedelen udgøres af registreringsafgiften, som efter momsen er den største enkeltpost blandt statens afgifter. I 2021 var indtægterne fra afgifter vedr. motorkøretøjer på ca. 28,8 mia. kr. hvilket svarer til et fald på 7,1 pct. i forhold til 2020.

Miljøafgifterne udgjorde i 2016 omkring 2,6 pct. af afgiftsprovenuet, mens det i 2021 udgjorde omkring 2,1 pct. Næsten halvdelen af provenuet fra miljøafgifterne vedrører CO2-afgiften. Fra 2016 til 2017 er provenuet fra miljøafgifterne faldet med 3,7 pct., svarende til ca. 0,3 mia. kr., hvilket blandt andet skyldes nedsættelsen af NOx-afgiften, som trådte i kraft den 1. juli 2016. I 2021 var indtægterne fra miljøafgifterne ca. 7,5 mia. kr., hvilket svarer til en stigning på ca. 0,4 mia. kr. eller 5,6 pct. i forhold til 2020. Provenuet fra CO2-afgiften steg med ca. 0,1 mia. kr. fra 2020 til 2021. Ligeledes steg provenuet for emballageafgiften med ca. 0,05 mia. kr. fra 2020 til 2021

Andelen af de øvrige punktafgifter - spiritus, øl, vin, tobak og chokolade mv. udgør omkring 5 pct. af afgiftsprovenuet over perioden, mens afgifter på spil udgør omkring 0,6 pct. af det samlede afgiftsprovenu.

2022 og 2023

Det forventes, at statens samlede afgiftsprovenu fra 2021 til 2022 stiger med ca. 5,6 mia. kr. - svarende til 1,6 pct., hvilket primært drives af en forventet stigning i provenuet fra moms.

Fra 2022 til 2023 forventes en stigning i statens samlede afgiftsprovenu på ca. 11,5 mia. kr. - svarende til 3,2 pct. Den forventede stigning er drevet af en stigning i det forventede provenu fra moms på ca. 7,4 mia. kr.

Momsprovenuet forventes at udgøre omkring 71,8 pct. af det samlede afgiftsprovenu i 2022 og omkring 71,6 pct. i 2023. Provenuet fra moms forventes at stige med 5,4 pct. fra 2021 til 2022, og 2,8 pct. fra 2022 til 2023.

Tinglysningsafgiften forventes at udgøre omkring 2,5 pct. af det samlede afgiftsprovenu i 2022 og 2023. Afgiftsprovenuet forventes at stige med ca. 0,4 mia. kr. fra 2021 til 2022 og med ca. 0,3 mia. kr. fra 2022 til 2023.

Lønsumsafgiften forventes at udgøre omkring 2,8 pct. af det samlede afgiftsprovenu i 2022 og 2023. Provenuet fra lønsumsafgiften forventes at stige med ca. 0,3 mia. kr. i både 2022 og 2023, så det i 2023 udgør ca. 10,6 mia. kr. Stigningen svarer til en vækst i provenuet på 3,5 pct. fra 2021 til 2022 og 2,9 pct. fra 2022 til 2023. For de finansielle virksomheder er lønsumsafgiftssatsen forhøjet fra 15,2 pct. til 15,3 pct. i 2021, mens den er uændret i 2022.

Energiafgifterne forventes i 2022 at give et provenu på ca. 31,5 mia. kr., hvilket er et fald på 5,8 pct. ift. 2021, svarende til et fald på ca. 1,9 mia. kr. I 2023 forventes et fald på 2,4 pct. til ca. 30,7 mia. kr.

Motorafgifterne forventes i 2022 at give et provenu på ca. 27,1 mia. kr., hvilket er et fald på 5,7 pct. ift. 2021, svarerende til et fald på ca. 1,6 mia. kr., hvilket skyldes et forventet fald i provenuet fra registreringsafgiften på 10,5 pct. For 2023 forventes en stigning på 9,6 pct. til ca. 29,7 mia. kr.

Miljøafgifterne forventes i 2022 at give et provenu på ca. 7,5 mia. kr. hvilket svarer til et fald på 0,3 pct. ift. 2021. For 2023 forventes en stigning på 0,5 pct., svarende til ca. 35 mio. kr. Det giver samlet en forventet stigning på ca. 13,8 mio. kr. sammenlignet med 2021.

 

4) I 2018 er der pågået et samarbejde med Moderniseringsstyrelsen og Rigsrevisionen, hvor den anvendte regnskabspraksis for indtægterne er blevet udbygget med en præcisering af periodisering ved årsskifte. Ved præciseringen af den anvendte regnskabspraksis for periodisering ved årsskifte sikres, at skatte- og afgiftsarter med en lovbestemt angivelsesfrist senest den 17. januar i året efter regnskabsåret 2018, som vedrører regnskabsåret, periodiseres og herved indregnes i regnskabet, så indtægterne på denne vis følger optjeningsåret. Fra og med regnskabsåret 2019 er det skatte- og afgiftsarter med en lovbestemt angivelsesfrist senest den 1. februar i året efter regnskabsåret, som periodiseres og herved indregnes i regnskabet. Hermed bliver også månedsafregnende virksomheders momsangivelser periodiseret.

I regnskabet for 2018 er der grundet periodiseringen konteret indtægter fra afgifterne på ca. 8,6 mia. kr., der efter den regnskabspraksis, som gjaldt før regnskabsåret 2018, ville være konteret i 2019, svarende til omtrent 1 måneds ekstra indtægter fra de omfattede afgifter. Fra 2019 er den nye regnskabspraksis for periodisering slået igennem for størstedelen af afgifterne og regnskabet, vil igen svare til 12 måneders indtægter. Til gengæld er der i 2019 grundet udvidelsen af periodiseringen konteret indtægter fra moms på ca. 12,4 mia. kr. som efter tidligere regnskabspraksis ville være konteret i 2020, svarende til knap 1 måneds ekstra indtægter fra månedsafregnende virksomheder. I 2020 er den nye regnskabspraksis for periodisering også slået fuldt igennem for momsindtægterne.

Der er tilføjet en ekstra kolonne ”2018 Korrigeret”, hvor indtægterne i 2018 er opgjort efter den tidligere regnskabspraksis med henblik på at gøre en sammenligning med tidligere år lettere. Tilsvarende fremgår momsindtægterne i 2019 opgjort efter den tidligere regnskabspraksis i noten til tabellen. Indtægterne fra 2020 og frem afspejler den nye regnskabspraksis for periodisering.