Afgifter - provenuet af afgifter og moms

Oversigt over provenuet af afgifter i årene 2014-2021 fordelt på de enkelte afgiftstyper

Tabel 1 viser udviklingen i afgiftsprovenuet i perioden 2014-2021. Udviklingen er kommenteret efter tabellen.

Tabel 1. Statens afgiftsprovenu (netto) 2013 - 2020
Finansår 2014 2015 2016 2017 2018 2018
(korrigeret)
2019
(regnskabsår)
2020* 2021*
  Mio. kr.  
Tinglysningsafgift 5.227 6.069 5.984 6.385 7.298 6.780  7.190 7.261 7.131
Merværdiafgift (moms)1 174.559 185.875 196.137 205.539 215.407 215.407  230.468 181.000  256.000
Energiafgifter mv. 35.183 33.984 32.956 34.385 38.633 34.835  33.210 33.000  33.450
Afgift af stenkul mv. 2.697 2.376 1.980 2.006 2.077 1.843  1.770 1.500 1.500
Afgift af elektricitet 11.668 11.684 10.614 11.978 13.858 12.162  11.028 11.900 11.350
Naturgasafgift 4.211 3.209 3.170 3.064 3.780 3.298  2.763 2.650 2.800
Afgift af olieprodukter 9.326 9.365 9.678 9.840 10.789 9.977  10.005 9.650 10.000
Benzinafgift 7.281 7.351 7.513 7.497 8.129 7.556  7.644 7.300 7.800
Afgifter vedr. motorkøretøjer 28.417 30.351 32.090 32.454 33.861 32.573  32.845 29.010  30.600
Vægtafgift (grøn ejerafgift) 10.592 10.864 10.609 10.333 9.886 9.886  10.552 9.660 9.460
Registreringsafgift 15.865 17.563 19.514 20.143 21.931 20.727  20.296 17.350 19.150
Afgift af ansvarsforsikringer 1.579 1.532 1.534 1.519 1.580 1.496  1.478 1.450 1.450
Afgift af vejbenyttelse 381 393 433 459 465 465  519 550 540
Miljøafgifter 7.679 8.190 7.688 7.403 8.414 7.494  7.203 6.996  7.286
CO2 - afgift 3.620 3.653 3.562 3.678 3.975 3.631  3.535 3.300 3.500
Afgift af svovl 40 42 39 39 44 40  34 35 35
Emballageafgift 663 657 683 683 758 701  543 645 695
Afgift vedr. CFC 73 67 69 57 59 59  42 40 35
Afgift af klorerede opløsningsmidler 0 0 0 0 0 -2  0 0 0
Afgift af bekæmpelsesmidler 443 598 513 530 575 575  590 580 630
Affaldsafgift 172 137 145 182 167 133  129 100 100
Afgift af råstofmaterialer 134 145 148 157 210 172  163 170 180
Afgift af spildevand 201 319 294 250 329 292  290 300 320
Afgift af ledningsført vand 1.503 1.662 1.598 1.582 2.006 1.611  1.611 1.650 1.600
Afgift af Ni/Cd - batterier 2 2 1 1 0 1 1 1
Afgift af PVC og ftalater 19 19 18 16 17 16  0 0 15
Afgift af kvælstof 15 16 21 15 14 13  14 15 15
Afgift af mineralsk fosfor 52 51 52 52 58 53  25 0 0
Afgift af kvælstofoxider (NOx) 742 823 545 160 202 202  163 160 160
Afgift af visse vækstfremmere 0 0 0 0 0 0 0 0
Afgifter på spil mv. 1.649 1.807 1.854 2.013 2.206 2.049  2.002 1.790  2.395
Øvrige punktafgifter 14.148 14.987 14.550 14.869 14.843 14.231  14.886 15.306  14.891
Afgift af spiritus 1.153 1.180 1.200 1.206 1.349 1.195  1.201 1.155 1.240
Afgift af vin 1.682 1.746 1.790 1.721 1.890 1.743  1.662 1.668 1.693
Afgift af øl 932 906 952 911 996 927  820 740 795
Afgift af alkoholsodavand2 34 33 34 37 1 - - -
Tobaksafgift 7.099 7.743 7.109 7.609 7.088 7.085  7.831 8.449 7.774
Afgift af chokolade mv. 2.249 2.375 2.483 2.455 2.565 2.378  2.390 2.315 2.400
Afgift af konsumis 301 297 325 311 371 356  356 375 370
Afgift af mineralvand mv.3 20 2 - - - - - -
Forskellige forbrugsafgifter 402 409 414 383 392 362  350 349 354
Passagerafgift - - - - - - - -
Afgift af lystfartøjsforsikringer 132 125 121 125 125 118  93 85 90
Afskrivninger mv. 144 171 124 112 65 65  182 170 175
Lønsumsafgift 6.707 7.186 7.989 8.440 10.100 8.842  9.318 9.550 9.900 
Afgift på arbejdsskader 378 302 319 409 577 577  577 590 580 
I alt 273.947 288.752 299.566 311.897 331.340 322.789  337.679 284.503 362.233

Tallene i tabellen ovenfor er de bogførte tal og er angivet i løbende priser.
Grundet ændret periodisering vil en del af de månedlige indtægter og udgifter, som uden den nye periodisering ville ligge i januar 2019, nu være medregnet i december 2018. Af hensyn til sammenligneligheden af de årlige afgiftsprovenuer, er der derfor indsat en kolonne, der korrigerer for denne ændrede regnskabspraksis.

* Tal vedr. 2020 og 2021 er baseret på skøn, august 2020

1) Grundet ændret periodisering er der i 2019 blevet konteret indtægter fra moms på ca. 12,4 mia. kr. som efter tidligere regnskabspraksis ville være konteret i 2020, svarende til knap 1 måneds ekstra indtægter fra månedsafregnende virksomheder. Ved den gamle regnskabspraksis vil indtægterne fra momsen udgøre cirka 218,1 mia. kr. (skøn)
2) Fra og med 2018 er afgiften på alkoholsodavand ophævet.
3) Fra og med 2014 er afgiften på mineralvand m.v. ophævet.

Afgiftsprovenuet 2014-2021

I 2018 er der pågået et samarbejde med Moderniseringsstyrelsen og Rigsrevisionen, hvor den anvendte regnskabspraksis for indtægterne er blevet udbygget med en præcisering af periodisering ved årsskifte. Ved præciseringen af den anvendte regnskabspraksis for periodisering ved årsskifte sikres, at skatte- og afgiftsarter med en lovbestemt angivelsesfrist senest den 17. januar i året efter regnskabsåret 2018, som vedrører regnskabsåret, periodiseres og herved indregnes i regnskabet, så indtægterne på denne vis følger optjeningsåret. Fra og med regnskabsåret 2019 er det skatte- og afgiftsarter med en lovbestemt angivelsesfrist senest den 1. februar i året efter regnskabsåret, som periodiseres og herved indregnes i regnskabet. Hermed bliver også månedsafregnende virksomheders momsangivelser periodiseret.

I regnskabet for 2018 er der grundet periodiseringen konteret indtægter fra afgifterne på ca. 8,6 mia. kr., der efter den regnskabspraksis, som gjaldt før regnskabsåret 2018, ville være konteret i 2019, svarende til omtrent 1 måneds ekstra indtægter fra de omfattede afgifter. Fra 2019 er den nye regnskabspraksis for periodisering slået igennem for størstedelen af afgifterne og regnskabet vil igen svare til 12 måneders indtægter. Til gengæld er der i 2019 grundet udvidelsen af periodiseringen konteret indtægter fra moms på ca. 12,4 mia. kr. som efter tidligere regnskabspraksis ville være konteret i 2020, svarende til knap 1 måneds ekstra indtægter fra månedsafregnende virksomheder. I 2020 er den nye regnskabspraksis for periodisering også slået fuldt igennem for momsindtægterne.

Der er tilføjet en ekstra kolonne ”2018 Korrigeret”, hvor indtægterne i 2018 er opgjort efter den tidligere regnskabspraksis med henblik på at lette sammenligningen med tidligere år. Tilsvarende fremgår momsindtægterne i 2019 opgjort efter den tidligere regnskabspraksis i noten til tabellen. Indtægterne fra 2020 og frem afspejler den nye regnskabspraksis for periodisering.

I nedenstående gennemgang af udviklingen i statens afgiftsprovenuer fra 2014-2019 samt i den forventede udvikling i 2020 og 2021 er der taget udgangspunkt i de korrigerede tal for 2018.

Statens afgiftsprovenu 2014-2019

I perioden 2014-2019 er statens afgiftsprovenu steget fra 273,9 mia. kr. i 2014 til 337,7 mia. kr. i 2019, dvs. en stigning på godt 63,7 mia. kr. svarende til en fremgang på 23,3 pct. Fra 2018 til 2019 steg afgiftsprovenuet med 4,6 pct. svarende til 14,9 mia. kr.

Hovedparten af afgiftsprovenuet kommer fra merværdiafgiften (momsen). Momsen udgør omkring 65 pct. af provenuet igennem perioden. I Danmark er der enhedsmoms på 25 pct. på alle varer og tjenester, der udskrives på et forholdsvis bredt grundlag, hvor de vigtigste undtagelser er husleje, finansielle ydelser, aviser o.l. Momsprovenuet var i 2018 på ca. 215,4 mia. kr., mens momsprovenuet i 2019 var på 230,5 mia. kr., hvilket svarer til en stigning på 7 pct. Såfremt momsindtægterne havde været opgjort efter den tidligere regnskabspraksis, jf. ovenfor, ville stigningen i momsindtægterne i 2019 være på cirka 1,2 pct. I 2020 er den nye regnskabspraksis for periodisering slået fuldt igennem og regnskabet vil igen svare til 12 måneders indtægter.

Lønsumsafgiften udgør i perioden omkring 2-3 pct. af det samlede afgiftsprovenu. Dette dækker over, at afgiftens andel af det samlede afgiftsprovenu steg i perioden fra ca. 2,5 pct. i 2014 til 2,8 pct. i 2019. Afgiftsprovenuet var i 2019 på 9,3 mia. kr., hvilket er knap 0,5 mia. kr. mere end i 2018 og godt 2,6 mia. kr. mere end i 2014. Stigningen skal ses i lyset af de afgiftsforhøjelser, der har fundet sted over perioden.

Tinglysningsafgiften/Skadesforsikringsafgiften (tidligere Stempelafgift) udgør ca. 2 pct. af det samlede afgiftsprovenu. Afgiftsprovenuet afhænger især af aktiviteten på bolig- og lånemarkedet. I 2018 udgjorde provenuet knap 6,8 mia. kr., mens det steg med omkring 0,4 mia. kr. til knap 7,2 mia. kr. i 2019.

Energiafgifterne udgjorde i 2019 godt 9,8 pct. af det samlede afgiftsprovenu svarende til ca. 33,2 mia. kr. Provenuet fra energiafgifterne har generelt ligget på et stabilt niveau med undtagelse af årene 2015 og 2016, hvor provenuet faldt med ca. 2,2 mia. kr. svarende til et fald på 6,3 pct. fra 2014 til 2016. Faldet skyldes blandt andet et lavere provenu fra naturgasafgiften og elafgiften. Tilpasningen til engrosmodellen på elmarkedet medførte et engangstab i elafgiften i 2016. Provenuet fra energiafgifterne steg dog igen fra 2016 til 2017 med 4 pct. svarende til 1,4 mia. kr. og igen fra 2017 til 2018 med 0,5 mia. kr. for herefter at falde med 1,6 mia. kr. i 2019

Afgiften af motorkøretøjer udgør omkring 10 pct. af det samlede afgiftsprovenu i perioden 2014-2019. Størstedelen udgøres af registreringsafgiften, som efter momsen er den største enkeltpost blandt statens afgifter. Fra 2014-2019 har afgiftsprovenuet været stigende. I 2019 var indtægterne fra afgifter vedr. motorkøretøjer på ca. 32,8 mia. kr. hvilket svarer til en stigning på knap 1 pct. i forhold til 2018. Stigningen i perioden siden 2014 skyldes hovedsageligt merindtægter fra registreringsafgiften. Merindtægterne kan forklares med et øget bilsalg, som først og fremmest skyldes en generel stigning i privatforbruget.

Miljøafgifterne udgjorde i starten af perioden fra 2014-2019 knap 3 pct. af afgiftsprovenuet. I 2019 har miljøafgifterne dog udgjort omkring 2,1 pct. Næsten halvdelen af provenuet fra miljøafgifterne vedrører CO2-afgiften. Fra 2016 til 2017 er provenuet fra miljøafgifterne faldet med ca. 3,7 pct., svarende til 0,3 mia. kr., hvilket blandt andet skyldes nedsættelsen af NOx-afgiften, som trådte i kraft den 1. juli 2016. I 2019 var indtægterne fra miljøafgifterne godt 7,2 mia. kr., hvilket svarer til et fald på knap 0,3 mia. kr. eller 4 pct. i forhold til 2018.

Andelen af de øvrige punktafgifter - spiritus, øl, vin, tobak og chokolade mv. udgør ca. 5 pct. af afgiftsprovenuet over perioden, mens afgifter på spil udgør ca. 0,6 pct. af det samlede afgiftsprovenu.

2020 og 2021

Det forventes, at statens samlede afgiftsprovenu fra 2019 til 2020 falder med 53,2 mia. kr. svarende til knap 16 pct., hvilket hovedsageligt kommer af et forventet fald i momsprovenuet på 49,5 mia. kr. og et forventet fald i provenuet fra registreringsafgiften på 2,9 mia. kr. Denne forventede udvikling kan dels henføres til en nedgang i aktiviteten i forbindelse med Coronakrisen og dels periodeforskydninger i indtægter sfa. af periodisering af momsindtægter på regnskabet og udskudte betalingsfrister for moms i 2020.

Fra 2020 til 2021 forventes en stigning i statens samlede afgiftsprovenu på 77,7 mia. kr. Udviklingen kan hovedsageligt forklares ved en stigning i det forventede provenu fra momsen på 75 mia. kr., og en mindre stigning i det forventede provenu fra registreringsafgiften på 1,8 mia. kr., hvilket skyldes en forventet stigning i aktiviteten efter Coronakrisen samt udskudte betalingsfrister for moms i 2020.

Momsprovenuet forventes at falde med knap 49,5 mia. kr. fra 2019 til 2020, mens provenuet fra 2020 til 2021 forventes at stige igen med 75 mia. kr., hvilket blandt andet kan henføres til effekten på aktiviteten af Coronakrisen.

En stor del af faldet i momsindtægterne i 2020 kan dog forklares ved ændret periodisering af momsindtægterne på regnskabet, som betød, at der i 2019 blev konteret indtægter fra moms på ca. 12,4 mia. kr. som efter tidligere regnskabspraksis ville være konteret i 2020, jf. ovenfor.

Herudover er der i forbindelse med Coronakrisen gennemført en udskydelse af betalingsfristerne for moms, der betyder, at momsindtægter vedr. 1. halvår 2020 for halvårsafregnende virksomheder og 3. kvartal for kvartalsafregnende virksomheder konteres i 2021 i stedet for 2020. Det betyder isoleret set, at skønnet for momsindtægterne reduceres med i alt ca. 33 mia. kr. (skøn) i 2020 og øges med ca. 66 mia. kr. i 2021.

I 2020 forventes momsprovenuet at udgøre omkring 64 pct. af statens samlede afgiftsprovenu, hvilket forventes at stige til knap 71 pct. 2021.

Tinglysningsafgiften forventes at udgøre omkring 2,6 pct. af det samlede afgiftsprovenu i 2020 og knap 2 pct. i 2021. Afgiftsprovenuet forventes at stige med knap 0,1 mia. kr. i 2020 for derefter falde med godt 0,1 mia. kr., sådan at provenuet i 2021 udgør 7,1 mia. kr.

Lønsumsafgiften forventes i 2020 at udgøre 3,4 pct. af det samlede afgiftsprovenu, hvilket er højere end niveauet i 2019, hvor afgiften udgjorde 2,8 pct. af det samlede provenu. Dette skyldes forventede store fald i andre afgifter i forbindelse med Coronakrisen. Provenuet fra lønsumsafgiften forventes at stige både i 2020 og 2021 med hhv. 0,2 mia. kr. og 0,4 mia. kr., så det i 2021 udgør 9,9 mia. kr. Stigningen svarer til en vækst i provenuet på knap 2,5 pct. fra 2019 til 2020 og 3,7 pct. fra 2020 til 2021. Væksten i afgiftsprovenuet skal ses i lyset af, at lønsumsafgiftssatsen for den finansielle sektor siden 2013 er hævet gradvist, hvilket fortsat vil ske årligt frem til 2021. 

Energiafgifterne forventes i 2020 at give et provenu på 33 mia. kr., hvilket er en smule lavere end provenuet i 2019, svarende til et fald på 0,6 pct. I 2021 forventes provenuet at stige med knap 0,5 mia. kr. til knap 33,5 mia. kr.

I 2020 forventes provenuet fra motorafgifterne at falde med ca. 3,8 mia. kr., hvilket primært skyldes et forventet fald i provenuet fra registreringsafgiften på godt 2,9 mia. kr. Provenuet fra motorafgifterne forventes i 2021 at stige igen med 1,6 mia. kr. og niveauet forventes derfor kun at være godt 2,2 mia. kr. lavere i 2021 end det var i 2019. Den forventede merindtægt fra 2020 til 2021 er primært drevet af en stigning i registreringsafgiften på 1,8 mia. kr.

Provenuet fra miljøafgifterne forventes i 2020 at udgøre knap 7 mia. kr., hvilket svarer til et fald på knap 2,9 pct. sammenlignet med 2019. Provenuet forventes at stige igen i 2021 med cirka 0,3 mia. kr. til et niveau på knap 7,3 mia. kr., hvilket hovedsageligt skyldes en forventet stigning i provenuet fra C02-afgiften.