Afgifter - provenuet af afgifter og moms

Oversigt over provenuet af afgifter i årene 2015-2022 fordelt på de enkelte afgiftstyper

Tabel 1 viser udviklingen i afgiftsprovenuet i perioden 2015-2022. Udviklingen er kommenteret efter tabellen.

Tabel 1. Statens afgiftsprovenu (netto) 2015 - 2022
Finansår 2015 2016 2017 2018

2018
(Korrigeret)

2019

2020
(Regnskabsår)

2021* 2022*
  Mio. kr.  
Tinglysningsafgift 6.069 5.984 6.385 7.298 6.780  7.190 7.327 8.330 8.550
Merværdiafgift (moms)1 185.875 196.137 205.539 215.407 215.407  230.468 227.691  236.100  241.600
Energiafgifter mv. 33.984 32.956 34.385 38.633 34.835  33.210 32.810  32.995  32.795
Afgift af stenkul mv. 2.376 1.980 2.006 2.077 1.843  1.770 1.596 1.750 1.650
Afgift af elektricitet 11.684 10.614 11.978 13.858 12.162  11.028 11.837 11.200 11.100
Naturgasafgift 3.209 3.170 3.064 3.780 3.298  2.763 2.772 2.900 2.750
Afgift af olieprodukter 9.365 9.678 9.840 10.789 9.977  10.005 9.491 9.750 9.750
Benzinafgift 7.351 7.513 7.497 8.129 7.556  7.644 7.114 7.395 7.545
Afgifter vedr. motorkøretøjer 30.351 32.090 32.454 33.861 32.573  32.845 30.965  31.074  31.424
Vægtafgift (grøn ejerafgift) 10.864 10.609 10.333 9.886 9.886  10.552 10.321 10.600 10.600
Registreringsafgift 17.563 19.514 20.143 21.931 20.727  20.296 18.644 18.458 18.808
Afgift af ansvarsforsikringer 1.532 1.534 1.519 1.580 1.496  1.478 1.444 1.450 1.450
Afgift af vejbenyttelse 393 433 459 465 465  519 556 566 566
Miljøafgifter 8.190 7.688 7.403 8.414 7.494  7.203 7.089  7.356  7.401
CO2 - afgift 3.653 3.562 3.678 3.975 3.631  3.535 3.322 3.441 3.441
Afgift af svovl 42 39 39 44 40  34 33 35 35
Emballageafgift 657 683 683 758 701  543 723 749 724
Afgift vedr. CFC 67 69 57 59 59  42 35 40 35
Afgift af klorerede opløsningsmidler 0 0 0 0 -2  0 0 0 0
Afgift af bekæmpelsesmidler 598 513 530 575 575  590 562 580 630
Affaldsafgift 137 145 182 167 133  129 149 200 200
Afgift af råstofmaterialer 145 148 157 210 172  163 183 200 210
Afgift af spildevand 319 294 250 329 292  290 259 260 270
Afgift af ledningsført vand 1.662 1.598 1.582 2.006 1.611  1.674 1.634 1.655 1.660
Afgift af Ni/Cd - batterier 2 1 1 0 1 1 1 1
Afgift af PVC og ftalater 19 18 16 17 16  0 0 15 15
Afgift af kvælstof 16 21 15 14 13  14 19 20 20
Afgift af mineralsk fosfor 51 52 52 58 53  25 0 0 0
Afgift af kvælstofoxider (NOx) 823 545 160 202 202  163 155 160 160
Afgift af visse vækstfremmere 0 0 0 0 0 0 0 0
Afgifter på spil mv. 1.807 1.854 2.013 2.206 2.049  2.002 1.813  2.165  2.405
Øvrige punktafgifter 14.987 14.550 14.869 14.843 14.231  14.886 15.833  16.291  14.425
Afgift af spiritus 1.180 1.200 1.206 1.349 1.195  1.201 1.151 1.224 1.195
Afgift af vin 1.746 1.790 1.721 1.890 1.743  1.662 1.802 1.743 1.740
Afgift af øl 906 952 911 996 927  820 781 799 795
Afgift af alkoholsodavand2 33 34 37 1 - - - -
Tobaksafgift 7.743 7.109 7.609 7.088 7.085  7.831 8.817 9.073 7.225
Afgift af chokolade mv. 2.375 2.483 2.455 2.565 2.378  2.390 2.351 2.457 2.470
Afgift af konsumis 297 325 311 371 356  356 407 380 375
Afgift af mineralvand mv.3 2 - - - - - - -
Forskellige forbrugsafgifter 409 414 383 392 362  350 340 350 350
Passagerafgift - - - - - - - -
Afgift af lystfartøjsforsikringer 125 121 125 125 118  93 104 105 110
Afskrivninger mv. 171 124 112 65 65  182 79 160 165
Lønsumsafgift 7.186 7.989 8.440 10.100 8.842  9.318 9.617 10.000 10.382 
Afgift på arbejdsskader 302 319 409 577 577  557 569 570  590 
I alt 288.752 299.566 311.897 331.340 322.789  337.679 333.714 344.881 349.572

Tallene i tabellen ovenfor er de bogførte tal og er angivet i løbende priser.
Grundet ændret periodisering vil en del af de månedlige indtægter og udgifter, som uden den nye periodisering ville ligge i januar 2019, nu være medregnet i december 2018. Af hensyn til sammenligneligheden af de årlige afgiftsprovenuer, er der derfor indsat en kolonne, der korrigerer for denne ændrede regnskabspraksis.

* Tal vedr. 2021 og 2022 er baseret på skøn, august 2021

1) Grundet ændret periodisering er der i 2019 blevet konteret indtægter fra moms på ca. 12,4 mia. kr. som efter tidligere regnskabspraksis ville være konteret i 2020, svarende til knap 1 måneds ekstra indtægter fra månedsafregnende virksomheder. Ved den gamle regnskabspraksis vil indtægterne fra momsen udgøre cirka 218,1 mia. kr. i 2019.
2) Fra og med 2018 er afgiften på alkoholsodavand ophævet.
3) Fra og med 2014 er afgiften på mineralvand mv. ophævet.

Afgiftsprovenuet 2015-2022

I 2018 er der pågået et samarbejde med Moderniseringsstyrelsen og Rigsrevisionen, hvor den anvendte regnskabspraksis for indtægterne er blevet udbygget med en præcisering af periodisering ved årsskifte. Ved præciseringen af den anvendte regnskabspraksis for periodisering ved årsskifte sikres, at skatte- og afgiftsarter med en lovbestemt angivelsesfrist senest den 17. januar i året efter regnskabsåret 2018, som vedrører regnskabsåret, periodiseres og herved indregnes i regnskabet, så indtægterne på denne vis følger optjeningsåret. Fra og med regnskabsåret 2019 er det skatte- og afgiftsarter med en lovbestemt angivelsesfrist senest den 1. februar i året efter regnskabsåret, som periodiseres og herved indregnes i regnskabet. Hermed bliver også månedsafregnende virksomheders momsangivelser periodiseret.

I regnskabet for 2018 er der grundet periodiseringen konteret indtægter fra afgifterne på ca. 8,6 mia. kr., der efter den regnskabspraksis, som gjaldt før regnskabsåret 2018, ville være konteret i 2019, svarende til omtrent 1 måneds ekstra indtægter fra de omfattede afgifter. Fra 2019 er den nye regnskabspraksis for periodisering slået igennem for størstedelen af afgifterne og regnskabet vil igen svare til 12 måneders indtægter. Til gengæld er der i 2019 grundet udvidelsen af periodiseringen konteret indtægter fra moms på ca. 12,4 mia. kr. som efter tidligere regnskabspraksis ville være konteret i 2020, svarende til knap 1 måneds ekstra indtægter fra månedsafregnende virksomheder. I 2020 er den nye regnskabspraksis for periodisering også slået fuldt igennem for momsindtægterne.

Der er tilføjet en ekstra kolonne ”2018 Korrigeret”, hvor indtægterne i 2018 er opgjort efter den tidligere regnskabspraksis med henblik på at lette sammenligningen med tidligere år. Tilsvarende fremgår momsindtægterne i 2019 opgjort efter den tidligere regnskabspraksis i noten til tabellen. Indtægterne fra 2020 og frem afspejler den nye regnskabspraksis for periodisering.

I nedenstående gennemgang af udviklingen i statens afgiftsprovenuer fra 2015-2020 er der taget udgangspunkt i de korrigerede tal for 2018.

Statens afgiftsprovenu 2015-2020

I perioden 2015-2020 er statens afgiftsprovenu steget fra 288,8 mia. til 333,7 mia. kr., dvs. en stigning på godt 45 mia. kr. svarende til en fremgang på 23,3 pct. Fra 2019 til 2020 faldt afgiftsprovenuet dog med 4,0 mia. kr.- svarende til et fald på 1,2 pct.

Hovedparten af afgiftsprovenuet kommer fra merværdiafgiften (momsen). Momsen udgør omkring 65-70 pct. af det samlede provenu igennem perioden. I Danmark er der enhedsmoms på 25 pct. på alle varer og tjenester, der udskrives på et forholdsvis bredt grundlag, hvor de vigtigste undtagelser er husleje, finansielle ydelser, aviser o.l. Momsprovenuet var i 2019 på ca. 230,5 mia. kr., mens momsprovenuet i 2020 var på 227,7 mia. kr., hvilket svarer til et fald på 1,2 pct.

Lønsumsafgiften udgør i perioden omkring 2,5-3,0 pct. af det samlede afgiftsprovenu. Dette dækker over, at afgiftens andel af det samlede afgiftsprovenu steg i perioden fra 2,5 pct. i 2015 til 2,9 pct. i 2020. Afgiftsprovenuet var i 2020 9,6 mia. kr., hvilket er 0,3 mia. kr. mere end i 2019 og 2,4 mia. kr. mere end i 2015. Stigningen skal ses i lyset af, at der i perioden er sket forhøjelser af afgiftssatser.

Tinglysningsafgiften/Skadesforsikringsafgiften (tidligere Stempelafgift) udgør i perioden godt 2 pct. af det samlede afgiftsprovenu. Afgiftsprovenuet afhænger især af aktiviteten på bolig- og lånemarkedet. I 2019 udgjorde provenuet knap 7,2 mia. kr., mens det steg med godt 0,1 mia. kr. til godt 7,3 mia. kr. i 2020.

Energiafgifterne udgjorde i 2020 godt 9,8 pct. af det samlede afgiftsprovenu svarende til ca. 32,8 mia. kr. Provenuet fra energiafgifterne er reduceret med ca. 0,2 mia. kr. fra 2015 til 2020. Energiafgifterne indekseres, men grundlaget er reduceret som følge af en omstilling væk fra fossile brændsler. Tilpasningen til engrosmodellen på elmarkedet medførte et engangstab i elafgiften i 2016.

Afgiften af motorkøretøjer udgør omkring 9-10 pct. af det samlede afgiftsprovenu i perioden 2015-2020. Størstedelen udgøres af registreringsafgiften, som efter momsen er den største enkeltpost blandt statens afgifter. Fra 2015-2020 har afgiftsprovenuet været stigende. I 2020 var indtægterne fra afgifter vedr. motorkøretøjer på ca. 31 mia. kr. hvilket svarer til et fald på 5,7 pct. i forhold til 2019. Stigningen i perioden siden 2015 skyldes hovedsageligt merindtægter fra registreringsafgiften. Merindtægterne kan forklares med et øget bilsalg, som først og fremmest skyldes en generel stigning i privatforbruget.

Miljøafgifterne udgjorde i 2015 knap 3 pct. af afgiftsprovenuet. I 2020 udgjorde miljøafgifterne omkring 2,1 pct. Næsten halvdelen af provenuet fra miljøafgifterne vedrører CO2-afgiften. Fra 2016 til 2017 er provenuet fra miljøafgifterne faldet med ca. 3,7 pct., svarende til 0,3 mia. kr., hvilket blandt andet skyldes nedsættelsen af NOx-afgiften, som trådte i kraft den 1. juli 2016. I 2020 var indtægterne fra miljøafgifterne godt 7,1 mia. kr., hvilket svarer til et fald på knap 0,1 mia. kr. eller 1,6 pct. i forhold til 2019. Provenuet fra CO2-afgiften faldt med ca. 0,2 mia. kr. fra 2019 til 2020. Omvendt steg provenuet for emballageafgiften med ca. 0,2 mia. kr. fra 2019 til 2020, som følge af tredoblingen af emballageafgiften af engangsservice og bæreposer pr. 1. januar 2020.   

Andelen af de øvrige punktafgifter - spiritus, øl, vin, tobak og chokolade mv. udgør ca. 5 pct. af afgiftsprovenuet over perioden, mens afgifter på spil udgør ca. 0,6 pct. af det samlede afgiftsprovenu.

2021 og 2022

Det forventes, at statens samlede afgiftsprovenu fra 2020 til 2021 stiger med 11,2 mia. kr. - svarende til knap 3,4 pct., hvilket drives af forventet vækst i de fleste afgifter.

Fra 2021 til 2022 forventes en stigning i statens samlede afgiftsprovenu på 4,7 mia. kr. - svarende til 2,3 pct. Den forventede stigning er drevet af en stigning i det forventede provenu fra moms på 5,5 mia. kr.

Momsprovenuet forventes at udgøre omkring 68,5 pct. af det samlede afgiftsprovenu i 2021 og ca. 69,1 pct. i 2021. Provenuet fra moms forventes at stige med knap 3,7 pct. mia. kr. fra 2020 til 2021, og 2,3 pct. fra 2021 til 2022.

Tinglysningsafgiften forventes at udgøre 2,4 pct. af det samlede afgiftsprovenu i 2021 og 2,5 pct. i 2022. Afgiftsprovenuet forventes at stige med knap 1 mia. kr. fra 2020 til 2021 og med godt 0,2 mia. kr. fra 2021 til 2022.

Lønsumsafgiften forventes at udgøre 2,9 pct. af det samlede afgiftsprovenu i 2021 og 3,0 pct. i 2022. Provenuet fra lønsumsafgiften forventes at stige både med omkring 0,4 mia. kr. i både 2021 og 2022., så det i 2022 udgør knap 10,4 mia. kr. Stigningen svarer til en vækst i provenuet på 4,0 pct. fra 2020 til 2021 og 3,8 pct. fra 2021 til 2022. For de finansielle virksomheder er lønsumsafgiftssatsen forhøjet fra 15,2 pct. til 15,3 pct. i 2021, mens den er uændret i 2022.

Energiafgifterne forventes i 2021 at give et provenu på 33 mia. kr., hvilket er en stigning på 0,5 pct. ift. 2020, svarende til en stigning på 0,2 mia. kr. I 2022 forventes et fald på 0,6 pct. til 32,8 mia. kr., hvilket er samme niveau som 2019.