Skatteministeriet
21. april 2010

Fordelingen af indkomstskattebyrden på indkomstpercentiler 2010

Fordeling Progressionen i indkomstskattesystemet belyst ved Lorenzkurver

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
Fordelingen af indkomstskattebyrden på indkomstpercentiler 2010

Skattepligtige personer

En metode til at anskueliggøre virkningen af de progressive indkomstskatter på fordelingen i samfundet, er ved hjælp af et såkaldt Lorenz-diagram. Lorenz-diagrammet viser den summerede andel af de samlede indkomster (eller skatter) fordelt på samtlige skatteydere ordnet nedefra efter stigende indkomst. Ud ad den vandrette akse afsættes den procentvise kumulerede (summerede) andel af det samlede andel skatteydere, ordnet efter stigende indkomst. Op ad den lodrette akse afsættes den procentvise kumulerede andel af de samlede indkomster. Det er gjort i figur 1, der viser Lorenz-kurven for indkomsten før og efter skat og AM-bidrag, og for de samlede indkomstskatter samt AM-bidrag for Danmarks knap 4,7 mio. skattepligtige personer i 2010.

Det fremgår f.eks. af figuren, at de 40 pct. af skatteyderne der har de laveste indkomster, tilsammen tjener 14,3 pct. af de samlede indkomster. Lorenz-kurven for skatteydernes bruttoindkomst går således gennem punktet (40; 14,3). Tilsvarende fremgår det, at de 40 pct. med lavest indkomst kun betaler 10,4 pct. af indkomstskatterne og AM-bidraget. Derfor har de 40 pct. af skatteyderne med lavest indkomst før skat 16,2 pct. af de samlede efter skat-indkomster.

I diagrammet er også indtegnet 45 graders-linien (diagonalen) fra nulpunktet (0;0) til det øverste punkt til højre (100;100). Denne linie er Lorenz-kurven for en helt lige fordeling af indkomsten eller af skattebyrden.

 

Figur 1. Lorenz-kurven for skatteydernes indkomst før og efter skat
samt for deres skattebetaling, 2010

Anm.: Lovmodelberegninger på en stikprøve på ca. 3,3 pct. af befolkningen i 2007 fremskrevet til 2010 med december 2009-forudsætninger. Indkomstpercentilerne er opgjort på baggrund af bruttoindkomsten for alle skattepligtige. Bruttoindkomsten er den personlige indkomst før arbejdsmarkedsbidrag med tillæg af positiv nettokapitalindkomst og aktieindkomst. Indkomstskatter og AM-bidrag omfatter kommune- og kirkeskat, bund-, mellem- og topskat, AM-bidrag og aktieindkomstskat. Der er ca. 46.980 skatteydere i hver indkomstpercentil. Det 1. percentil omfatter den procent af skatteyderne, der har de laveste bruttoindkomster. Det 100. percentil omfatter den procent af befolkningen, der har de højeste bruttoindkomster.

 

Fordelingen af skatterne er således mere "ulige", idet de samlede skatter og AM-bidrag er mere koncentreret på de højeste indkomster, end bruttoindkomsten. Derfor er indkomsten efter indkomstskatter og AM-bidrag også mere lige (tættere på diagonalen) end kurven for indkomsten før skat.

Progressionen i indkomstskattesystemet illustreres også ved, at gennemsnitsskatten for de 40 pct. af skatteyderne med lavest indkomst i snit er 23,3 pct. af bruttoindkomsten. For de 40 pct. af skatteyderne, der har de højeste indkomster, er gennemsnitsskatten 35,0 pct. af bruttoindkomsten, mens de 10 pct. af skatteyderne med de højeste indkomster må aflevere 39,6 pct. af bruttoindkomsten i indkomstskatter og AM-bidrag.

I figur 2 er de samlede indkomstskatter og AM-bidrag fra figur 1 opdelt på de enkelte skatter, så den omfordelende virkning af hver af skatterne fremgår. Den gennemsnitlige indkomst og skattebetaling, der ligger til grund for figuren, er vist i tabel 1 for udvalgte indkomstpercentiler.

Som man vil forvente, er det især provenuet fra topskatten, der hovedsageligt hidrører fra de højeste indkomstpercentiler. F.eks. betaler den procent af skatteyderne, der har de højeste indkomster, knap 35,6 pct. af det samlede provenu fra topskatten og de 10 pct. højeste indkomster tegner sig for 95,6 pct. af topskatteprovenuet, jf. også tabel 2 nedenfor.

 

Figur 2. Lorenz-kurven for de forskellige indkomstskattetyper, 2010

Anm.: Lovmodelberegninger på en stikprøve på ca. 3,3 pct. af befolkningen i 2007 fremskrevet til 2010 med december 2009-forudsætninger. Indkomstpercentilerne er opgjort på baggrund af bruttoindkomsten for alle skattepligtige. Bruttoindkomsten er den personlige indkomst før arbejdsmarkedsbidrag med tillæg af positiv nettokapitalindkomst og aktieindkomst. Der er ca. 46.980 skatteydere i hver indkomstpercentil. Det 1. percentil omfatter den procent af skatteyderne, der har de laveste bruttoindkomster. Det 100. percentil omfatter den procent af befolkningen, der har de højeste bruttoindkomster.

 

Dette skal ses i lyset af, at 14 pct. af landets knap 4,7 mio. skattepligtige personer betaler topskat (se Skattepligtige fordelt på skattetyper 2011-2013). Derfor er det personer fra omkring 85. indkomstpercentil, der begynder at bidrage med en stigende andel af provenuet fra topskatten. Mellemskatten er afskaffet som følge af Forårspakken 2.0.

Også aktieindkomstskatten betales primært af skatteydere med højere bruttoindkomster, men profilen for Lorenz-kurven er noget anderledes end for topskatten. Aktieindkomstskatten er meget koncentreret på de øverste 1-2 percentiler - den ene procent af skatteyderne med de højeste indkomster betaler 74 pct. af det samlede provenu fra aktieindkomstskatten. Samtidig betaler også lavere indkomstpercentiler en vis andel af aktieindkomstskatten, mens dette stort set ikke er tilfældet for topskatten.

For de skatter, der betales af alle skatteydere - bundskat og de kommunale skatter - ligger Lorenz-kurven relativt tæt på kurven for fordelingen af bruttoindkomsterne. For disse skatter er det kun personfradraget der bevirker en progression i skattebetalingen. Det fremgår også, at arbejdsmarkedsbidraget har en betydelig omfordelende virkning. Det skyldes, at de første ca. 40-45 indkomstpercentiler overvejende består af overførselsmodtagere, som ikke betaler arbejdsmarkedsbidrag.

 

Tabel 1. Indkomst og skattebetaling for udvalgte indkomstpercentiler, 2010
Percentil Brutto-
indkomst
Skatte-
pligtig indkomst
Arbejds-
markeds-
bidrag
Kommune- og kirkeskat samt sundheds-
bidrag
Bundskat Topskat Aktie-
indkomst-
skat
Indkomst-
skatter og AM-bidrag i alt
Indkomst efter skat og AM-bidrag
  Kr.
1. -81.580 -115.340 950 0 0 0 260 1.210 -82.790
2. 0 -3.640 0 0 0 0 0 0 0
5. 3.100 880 220 10 0 0 30 250 2.850
10. 32.160 25.520 2.110 260 30 0 60 2.470 29.690
20. 107.170 96.610 1.720 18.590 2.250 0 70 22.630 84.540
25. (nedre kvartil) 126.720 111.970 3.040 23.380 2.910 10 120 29.450 97.270
30. 140.590 132.250 1.410 30.290 3.500 0 80 35.280 105.310
40. 174.260 156.770 2.780 38.300 4.720 10 100 45.910 128.350
50. (median) 220.940 182.700 9.640 46.710 6.070 10 260 62.690 158.250
60. 274.690 212.590 17.000 56.820 7.790 10 170 81.800 192.890
70. 322.040 243.950 23.330 67.580 9.290 20 150 100.370 221.670
75. (øvre kvartil) 346.750 265.030 25.610 74.590 10.100 30 400 110.730 236.020
80. 374.700 287.990 27.930 82.260 11.070 10 250 121.520 253.180
90. 456.190 352.270 34.470 102.910 13.640 5.080 800 156.900 299.290
95. 549.250 430.240 41.080 128.480 16.670 17.040 2.030 205.290 343.960
98. 698.690 556.720 52.370 168.550 21.360 35.940 4.400 282.620 416.070
99. 816.220 648.300 60.730 199.090 24.980 50.500 7.350 342.650 473.570
100. 1.551.180 1.069.320 93.420 329.280 40.540 113.810 110.660 687.710 863.470
I alt (gennemsnit) 256.090 202.360 15.390 54.970 7.180 3.200 1.500 82.240 173.850

Anm.: Lovmodelberegninger på en stikprøve på ca. 3,3 pct. af befolkningen i 2007 fremskrevet til 2010 med december 2009-forudsætninger. Det 1. percentil omfatter den procent af skatteyderne, der har de laveste bruttoindkomster. Det 100. percentil omfatter den procent af skatteyderne, der har de højeste bruttoindkomster.

 

Tabel 2. Kumuleret andel af provenu fra indkomstskatter og arbejdsmarkedsbidrag fordelt på udvalgte indkomstpercentiler, deciler og kvartiler, 2010
Percentil Brutto-
indkomst
Arbejds-
markeds-
bidrag
Kommune- og kirkeskat samt sundheds-
bidrag
Bundskat Topskat Aktie-
indkomst-
skat
Indkomst-
skatter og AM-bidrag i alt
Indkomst efter skat og AM-bidrag
  Pct.
1. De 1 - 50 pct. af skatte-
yderne med de laveste indkomster
-0,3 0,1 0,0 0,0 0,0 0,2 0,0 -0,5
2. -0,3 0,1 0,0 0,0 0,0 0,2 0,0 -0,5
5. -0,3 0,1 0,0 0,0 0,0 0,2 0,0 -0,5
10. 0,1 0,5 0,0 0,0 0,0 0,4 0,1 0,0
20. 3,2 1,9 1,9 1,8 0,0 0,8 1,8 3,9
25.
(nedre kvartil)
5,5 2,6 3,9 3,7 0,0 1,1 3,4 6,5
30. 8,2 3,1 6,4 6,0 0,0 1,3 5,4 9,4
40. 14,3 5,0 12,5 11,6 0,1 2,0 10,4 16,2
50.
(median)
22,0 8,9 20,1 19,1 0,1 3,2 16,8 24,4
50.
(median)
De 1 - 50 pct. af skatte-
yderne med de højeste indkomster
78,0 91,1 79,9 80,9 99,9 96,8 83,2 75,6
40. 68,2 81,9 70,4 71,2 99,9 95,6 74,2 65,3
30. 56,4 68,7 59,0 59,2 99,8 94,3 63,1 53,3
25.
(øvre kvartil)
49,9 60,7 52,5 52,4 99,8 93,5 56,6 46,7
20. 42,8 52,0 45,3 45,0 99,8 92,6 49,5 39,6
10. 26,6 31,7 28,5 27,8 95,6 89,2 32,8 23,7
5. 16,7 19,3 17,9 17,2 77,7 85,0 21,7 14,4
2. 9,2 10,0 9,6 9,1 51,3 78,9 12,5 7,7
1. 6,1 6,1 6,0 5,6 35,6 74,0 8,4 5,0

Anm.: Lovmodelberegninger på en stikprøve på ca. 3,3 pct. af befolkningen i 2007 fremskrevet til 2010 med december 2009-forudsætninger

Familier

Den enkelte skatteyders familieforhold har betydning for skatteyderens forbrugsmuligheder. Der er f.eks. stordriftsfordele ved at være flere personer i en husstand, og eventuelle børn i familien skal forsørges af de voksnes indkomster. For at kunne sammenligne indkomster og skattebetaling for personer i familier med forskellig størrelse og sammensætning, kan det derfor være relevant at foretage en korrektion af indkomsterne - en såkaldt ækvivalering.

Foretages en sådan ækvivalering af indkomsten hos de 4,7 mio. skattepligtige, bliver indkomstfordelingen mere lige. Lorenz-kurven for de ækvivalerede bruttoindkomster ligger derfor tættere på 45 graders-linien for en helt lige indkomstfordeling, end hvis der ikke korrigeres for familieforhold, jf. figur 3. De 40 pct. af skatteyderne, der har de laveste ækvivalerede bruttoindkomster, tjener tilsammen 17,6 pct. af de samlede indkomster, jf. også tabel 4. Tilsvarende fremgår det, at skatteyderne i de 40 pct. familier med lavest indkomst kun betaler 17,0 pct. af indkomstskatterne og AM-bidraget. Derfor har skatteyderne i de 40 pct. af familierne med lavest indkomst før skat 22,7 pct. af de samlede efter skat-indkomster.

Som man vil forvente, er fordelingen af skatterne også mere koncentreret på de højeste ækvivalerede indkomster end bruttoindkomsten, og indkomsten efter indkomstskatter og AM-bidrag er mere lige (tættere på diagonalen) end kurven for bruttoindkomsten før skat.

 

Figur 3. Lorenz-kurven for familiernes indkomst før og efter skat
samt for deres skattebetaling, 2010

Anm.: Lovmodelberegninger på en stikprøve på ca. 3,3 pct. af befolkningen i 2007 fremskrevet til 2010 med december 2009-forudsætninger.
Bruttoindkomsten er den personlige indkomst før arbejdsmarkedsbidrag med tillæg af positiv nettokapitalindkomst og aktieindkomst. Percentilindelingen af indkomsterne og skatterne er foretaget på baggrund af de familieækvivalerede bruttoindkomster. Den anvendte ækvivaleringsfunktion er: Indkomst som tildeles hver person i familien = Familieindkomsten / (Antal voksne + Antal børn)0,6


De samlede indkomstskatter og AM-bidrag fra figur 3 er i figur 4 opdelt på de enkelte skatter. Den gennemsnitlige indkomst og skattebetaling, der ligger til grund for figuren, er vist i tabel 4 for udvalgte indkomstpercentiler.

Profilen for fordelingen af topskatteprovenuet på familier i figur 4 adskiller sig væsentligt fra den tilsvarende fordeling af provenuerne på personer. Betalingen af topskatten sætter nu ind allerede omkring det 50. percentil. Det skyldes, at der er et antal familier, hvor den ene ægtefælle har relativt lav indkomst, mens den anden ægtefælle har en relativt høj indkomst og betaler topskat.

Den procent af skatteyderne, der har de højeste ækvivalerede bruttoindkomster, betaler 23,7 pct. af det samlede provenu fra topskatten. Og de 10 pct. af familierne med de højeste indkomster tegner sig for 68,6 pct. af topskatteprovenuet.

 

Figur 4. Lorenz-kurven for de forskellige indkomstskattetyper, opgjort på
familieækvivalerede bruttoindkomster, 2010

Anm.: Lovmodelberegninger på en stikprøve på ca. 3,3 pct. af befolkningen i 2007 fremskrevet til 2010 med december 2009-forudsætninger.
Bruttoindkomsten er den personlige indkomst før arbejdsmarkedsbidrag med tillæg af positiv nettokapitalindkomst og aktieindkomst. Percentilindelingen af indkomsterne og skatterne er foretaget på baggrund af de familieækvivalerede bruttoindkomster. Den anvendte ækvivaleringsfunktion er: Indkomst som tildeles hver person i familien = Familieindkomsten / (Antal voksne + Antal børn)0,6

 

Tabel 3. Indkomst og skattebetaling for udvalgte indkomstpercentiler opgjort på familer, 2010
Percentil Ækviva-
leret brutto-
indkomst
Brutto-
indkomst
Skatte-
pligtig indkomst
Arbejds-
markeds-
bidrag
Kommune- og kirkeskat samt sundheds-
bidrag
Bundskat Topskat Aktie-
indkomst-
skat
Indkomst-
skatter og AM-bidrag i alt
Indkomst efter skat og AM-bidrag
  Kr.
1. -148.180 -80.090 -105.440 2.010 670 90 10 330 3.110 -83.200
2. 21.700 18.580 8.440 1.520 500 70 0 90 2.190 16.390
5. 102.110 83.050 66.980 3.140 12.390 1.570 0 60 17.150 65.900
10. 138.680 125.470 119.320 970 26.420 3.000 0 40 30.430 95.040
20. 175.730 155.100 143.250 2.140 34.710 4.120 10 80 41.060 114.040
25. nedre kvartil) 201.270 153.240 132.650 4.480 32.030 4.000 20 160 40.700 112.540
30. 230.290 176.530 151.240 6.220 37.760 4.740 30 130 48.880 127.650
40. 285.510 209.700 168.980 10.890 44.120 5.810 130 140 61.090 148.610
50. (median) 338.520 241.640 192.530 15.230 52.060 6.860 670 140 74.960 166.680
60. 394.560 281.850 217.430 18.930 59.680 8.000 860 580 88.060 193.790
70. 461.280 316.360 242.970 23.040 68.060 9.170 2.120 400 102.790 213.570
75. (øvre kvartil) 502.840 340.420 259.520 24.970 73.580 9.870 3.530 530 112.480 227.940
80. 551.890 360.850 272.300 26.990 77.220 10.500 3.940 750 119.400 241.450
90. 696.480 430.360 329.060 32.990 96.040 12.810 8.300 880 151.010 279.350
95. 848.180 503.820 385.740 39.380 114.380 15.110 15.480 1.610 185.960 317.860
98. 1.070.850 623.120 481.410 48.080 145.770 18.830 30.140 4.090 246.910 376.210
99. 1.254.210 724.280 553.900 55.090 170.110 21.710 41.350 11.540 299.810 424.470
100. 2.157.890 1.260.320 883.660 80.450 261.750 33.580 91.210 81.750 548.740 711.580
I alt (gennemsnit) 396.870 268.600 211.190 16.950 58.100 7.610 3.850 1.420 87.930 180.670

Anm.: Lovmodelberegninger på en stikprøve på ca. 3,3 pct. af befolkningen i 2007 fremskrevet til 2010 med december 2009-forudsætninger. Percentilindelingen af indkomsterne og skatterne er foretaget på baggrund af de familieækvivalerede bruttoindkomster. Den gennemsnitlige bruttoindkomst adskiller sig fra den gennemsnitlige bruttoindkomst i tabel 1 som resultat af manglende familieoplysninger for enkelte skatteydere, som derfor udelades. Det 1. percentil omfatter den procent afskatteyderne, der har de laveste ækvivalerede bruttoindkomster. Det 100. percentil omfatter den procent af skatteyderne, der har de højeste ækvivalerede bruttoindkomster.

 

Tabel 4. Kumuleret andel af provenu fra indkomstskatter og arbejdsmarkedsbidrag fordelt på udvalgte indkomstpercentiler, deciler og kvartiler, opgjort på famileækvivalerede bruttoindkomster, 2010.
Percentil Ækviva-
leret brutto-
indkomst
Brutto-
indkomst
Arbejds-
markeds-
bidrag
Kommune- og kirkeskat samt sundheds-
bidrag
Bundskat Topskat Aktie-
indkomst-
skat
Indkomst-
skatter og AM-bidrag i alt
Indkomst efter skat og AM-bidrag
1. De 1 - 50 pct. af familierne med de laveste indkomster -0,4 -0,3 0,1 0,0 0,0 0,0 0,2 0,0 -0,5
2. -0,3 -0,2 0,2 0,0 0,0 0,0 0,3 0,1 -0,4
5. 0,3 0,5 0,7 0,5 0,5 0,0 0,4 0,5 0,6
10. 1,9 2,6 1,2 2,4 2,2 0,0 0,5 2,0 3,0
20. 5,9 7,6 2,4 7,2 6,6 0,0 1,0 5,8 8,5
25.
(nedre kvartil)
8,3 10,5 3,5 10,0 9,2 0,0 1,5 8,1 11,7
30. 11,0 13,6 5,1 13,1 12,1 0,1 2,0 10,7 15,1
40. 17,6 20,8 10,4 20,1 19,1 0,4 3,4 17,0 22,7
50.
(median)
25,5 29,3 18,2 28,4 27,4 1,2 4,8 24,8 31,4
50.
(median)
De 1 - 50 pct. af familierne med de højeste indkomster 74,5 70,7 81,8 71,6 72,6 98,8 95,2 75,2 68,6
40. 65,2 61,0 71,4 62,0 62,9 96,8 93,0 65,9 58,5
30. 54,3 49,8 58,8 51,0 51,5 92,4 90,3 55,0 47,2
25.
(øvre kvartil)
48,2 43,6 51,7 44,8 45,2 88,6 88,3 48,8 41,1
20. 41,5 37,1 44,0 38,3 38,5 83,6 86,3 42,2 34,6
10. 25,8 22,5 26,5 23,6 23,3 68,6 79,4 27,0 20,4
5. 16,0 13,8 15,8 14,5 14,1 53,4 73,7 17,4 12,1
2. 8,6 7,4 8,0 7,6 7,3 34,4 65,7 9,8 6,2
1. 5,4 4,7 4,7 4,7 4,4 23,7 57,6 6,4 3,9

Anm.: Lovmodelberegninger på en stikprøve på ca. 3,3 pct. af befolkningen i 2007 fremskrevet til 2010 med december 2009-forudsætninger. Percentilindelingen af indkomsterne og skatterne er foretaget på baggrund af de familieækvivalerede bruttoindkomster.