Vejledning om Skattetal - her finder du oplysningerne

Beskrivelse af de overordnede kriterier for, hvordan siderne med tal og statistiske oplysninger er placeret under menupunkterne

På denne side gives der her en kort beskrivelse af de overordnede kriterier for, hvordan siderne med Skattetal om skatte- og afgifts­systemet er grupperet i de emne­kategorier, du finder som undermenu­punkter til Skattetal i venstre side af skærmbilledet.

Du kan også få et overblik over samtlige sider under Skattetal på Sitemap til højre.

Tal- og statistikoplysningerne om skatte- og afgifts­systemet er grupperet under følgende undermenu­punkter:

Statistik

• Generel skattestatistik
• Indkomstfordeling
• Provenuoversigter
• Skatteudgifter
• Tidsserieoversigter

Satser

• Satser og beløbsgrænser
• Kommuneskatter

Beregning

• Skatteberegning
• Afgiftsberegning

Statistik

Generel skattestatistik

Hvordan har skattetrykket udviklet sig de seneste år?
Hvor meget bliver der samlet trukket fra i befordrings­fradrag?
Har de sidste 35 års reformer og omlægninger af skattesystemet betydet en ændring af skattestrukturen?

Denne type oplysninger findes på siderne under Generel skattestatistik, der indeholder en bred statistisk orientering om de makro­økonomiske aspekter af skatte- og afgifts­systemet i Danmark. Frem­stillingen forsøger på en kortfattet og overskuelig måde at gøre dette ved anvendelse af en del af det store statistiske talmate­riale, der findes om skatter og afgifter. Et materiale som i det daglige anvendes og opdateres i Skatte­ministeriet og i de øvrige økonomiske ministe­rier til brug for bl.a. konjunktur­vurderinger, budget­tering af skatter og afgifter på de årlige finanslove samt til provenu- og fordelings­beregninger af politiske tiltag på området.

Indkomstfordeling

Hvor meget betaler danske familier i gennemsnit i skat?
Hvor mange personer og familier tjener mere end 300.000 kr.?
Hvor mange har en marginalskat over 50 pct.?
Hvordan ser indkomst­fordelingen ud for samtlige danske familier?

Denne type oplysninger findes på siderne i kategorien Indkomstfordeling, hvor skatte­systemets fordelings­mæssige virkninger for de ca. 4,6 millioner skatte­pligtige danskere belyses fra forskellige vinkler. De fordelings­statistiske oplysninger er udarbejdet i Skatte­ministeriet ved hjælp af Lovmodellen. Forde­lingsana­lyserne er hovedsageligt baseret på opregnede indkomst- og fradrags­oplysninger m.v. for en stikprøve på ca. 3 pct. af befolkningen eller knap 150.000 personer.

Provenuoversigter

Hvad er provenuvirkningen af Skatteministeriets lovgivning?
Hvor meget opkræves der i skatter og afgifter fra borgere og virksomheder?

Skatteministeriet har i mange år været den største producent af nye lovforslag. På siderne under Provenuoversigterkan du finde sider med oplysninger om de provenu­mæssige konse­kvenser for stat og kommuner af hvert enkelt lovforslag, der er gennem­ført på Skatte­ministeriets lovområde i de seneste Folke­tingsår. Endvidere finder du indtægtslister, der måned for måned angiver, hvor meget der opkræves i skatter og afgifter fra borgere og virksomheder i Danmark.

Skatteudgifter

Hvor stor er skatteudgiften ved, at pendlere i visse yderkommuner gives forhøjet befordringsfradrag for kørsel udover 120 km pr. arbejdsdag?
Hvad udgør skatteudgiften ved, at visse vederlag til børn og pensionister for begrænset arbejde i privatsfæren ikke medregnes til den skattepligtige indkomst?
Hvad udgør skatteudgiften ved, at personbefordring (kollektiv transport, taxi mv.) er momsfritaget?

Skatteudgifter er et mål for de økonomiske konsekvenser af afvigelser fra det gældende skatte- og afgiftssystem, der indebærer en gunstig skatte- eller afgiftsmæssig behandling af bestemte typer af aktiviteter eller af grupper af skatteydere, eksempelvis i form af skatte- eller afgiftsfritagelser eller særlig lav beskatning eller i form af særlige fradrag, der reducerer skatte- eller afgiftsgrundlaget. I skatte- og afgiftslovgivningen findes der mere end hundrede af sådanne særregler eller undtagelsesbestemmelser. Oplysninger herom findes på siderne under Skatteudgifter.

Tidsserieoversigter

Hvor stort var personfradraget i 1972?
Hvordan var reglerne for befordringsfradraget i 1986, og hvor høj var satsen?
Hvor høj var lejeværdien af egen bolig i 1978?

Igennem tiden er mange satser og beløbs­grænser mv. blevet tilpasset, justeret og reguleret - jævnligt og ujævnligt - årligt eller en gang imellem. På siderne under Tidsserie­oversigter finder du oplysninger om, hvordan en række regler samt de væsentligste satser og beløbs­grænser mm. har udviklet siden begyndelsen af 70'erne.

Satser

Satser og beløbsgrænser

Hvad udgør personfradraget for børn og unge under 18 år?
Hvor høj er afgiften på elektricitet, og er det rigtigt, at den er lavere for el til opvarmning end til lys?
Er der afgift på tetraklorætylen?

Ovenfor er nævnt nogle af de almindelige og nogle af de mere eksotiske eksempler på satser og beløbsgrænser i skatte- og afgiftslovgivningen. Dem kan man allesammen finde ved at søge i de meget omfattende lovtekster, som bl.a. ligger tilgængelige i lovdatabasen på Retsinformations hjemmeside.

Som service tilbyder Skatteministeriet på siderne under Satser og beløbsgrænser oversigter for hver enkelt skatte- og afgiftslov, der alene viser skatte- og afgiftssatserne samt beløbsgrænserne i lovene. Og for samtlige satser og beløbsgrænser er angivet, hvilken bestemmelse (§) de vedrører, og i kort tekst er forklaret parameterens anvendelse. Alle siderne er forsynet med link til de fulde lovtekster i Retsinformation.

Under Satser og beløbsgrænser findes også oversigtssider med gebyrer og rentesatser i skatte- og afgiftslovgivningen samt kredittider for indbetalinger af skatter og afgifter.

Kommunal beskatning

Hvor høj er skatteprocenten i en gennemsnitskommune?
Har kommunerne samlet set hævet skatten i de seneste år?
Hvilke 20 kommuner har den laveste skatteprocent?

Ikke mindst efter indførelsen af skattestoppet, som også gælder for kommunerne, er det interessant at se, hvorledes de kommunale skatteprocenter udvikler sig. Disse oplysninger finder du under Kommuneskatter. Der er også oplysninger om, hvordan spredningen i kommuneskatterne har udviklet sig siden 1977, og om hvor mange kommuner der er og har været berørt af det skrå skatteloft.

Beregning

Skatteberegning

Hvor høj er topskattegrænsen for i år og næste år?
Hvordan beregnes personskatten?
Hvilke skattesatser er gældende?
Hvordan er beskatningsgrundlagene for sundhedsbidraget, bund- og topskatten?
Hvad er det skrå skatteloft, og hvordan beregnes nedslaget?
Hvordan reguleres indkomsterne til brug for forskudsregistreringen?

Skatteberegningen har i de sidste mange år været præget af, at der i forbindelse med gennemførelsen af skattereformer og skatteomlægninger er vedtaget nye regler med tilhørende flerårige indfasnings- og overgangsordninger, således at skattesatser og sammensætningen af beskatningsgrundlagene typisk har ændret sig fra år til år. Har du brug for at vide, hvad der netop nu er gældende regler for beregningen af indkomstskatten og arbejdsmarkedsbidraget, finder du oplysningerne på siderne under Skatteberegning. På siderne finder du også alle beløbsgrænserne, der reguleres efter personskattelovens § 20 - bl.a. beskæftigelsesfradraget, personfradraget og topskattegrænsen.

Afgiftsberegning

Hvor meget udgør den samlede moms og registreringsafgift af prisen for en typisk personbil solgt i Danmark?

En række forbrugsvarer er udover at være belagt moms også pålagt særlige afgifter som vejer mere eller mindre tungt i prisfastsættelsen overfor forbrugerne. På siderne under Afgiftsberegning finder du eksempler på hvorledes den pris forbrugerne betaler for forskellige goder er påvirket er moms og afgifter.