Skatteministeriet
11. oktober 2018

Skattetryk for grønne afgifter

Det grønne skattetryk i Danmark 1970-2019

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
Skattetryk for grønne afgifter

De såkaldte grønne afgifter har eksisteret længe og er blevet opkrævet i mange år, men i løbet af 1990'erne fik begrebet grønne afgifter en mere fremtrædende plads i danskernes bevidsthed. De er vokset i omfang - både for husholdninger og virksomheder, og Danmark har lagt sig i front blandt de lande, som målrettet indarbejder miljøhensynet i skattesystemet.

Formålet med grønne afgifter er at påvirke virksomhedernes og forbrugernes beslutninger, så de tager mere hensyn til miljøet. Den grønne afgift svarer ideelt set til de miljøomkostninger, der er forbundet med at fremstille og forbruge varer.

Hvorvidt en afgift er grøn afhænger af, om afgiften virker miljøforbedrende. En afgift defineres således som grøn, hvis den medfører adfærdsændringer, der bidrager til et bedre miljø.

Det grønne skattetryk 1970 - 2019
Groenneafgifter Okt 18

De grønne afgifter er rubriceret i tre kategorier:

  • Energiafgifter,
  • transportafgifter og
  • miljøafgifter, der opdeles på:
    • afgifter på miljøskadelige produkter, som indgår i forbrug eller produktion,
    • afgifter på udledning af forurenende stoffer
    • afgifter på knappe naturressourcer.

I ovenstående figur og efterfølgende tabel er angivet udviklingen i det grønne skattetryk fra 1970 til 2019, målt som andelen af grønne afgifter i pct. af bruttonationalproduktet (BNP).

Fra at have svinget omkring 3 pct. i starten af 70'erne og i starten af 80'erne indtrådte en markant stigning til næsten 5 pct. i 1986-87. Denne stigning kan næsten udelukkende tilskrives den kraftige vækst i registreringsafgiften som følge af det forøgede bilsalg i højkonjunkturen i disse år.

Efterfølgende faldt det grønne skattetryk igen frem til 1994, hvor der som led i 1994-skattereformen og Pinsepakken fra 1998 er sket en omlægning fra indkomstskat på arbejde til øgede grønne afgifter.

Det moderate fald i de seneste år kan hovedsageligt tilskrives lavere indtægter fra registreringsafgiften.

Det grønne skattetryk 2004 - 2019
  04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18  19  
Grønne afgifter i pct. af BNP 4,7 4,7 4,7 4,5 4,3 3,8 3,8 3,9 3,7 3,8 3,6 3,6 3,5 3,5 3,4 3,4   
Det grønne skattetryk 1987 - 2003
  87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03
Grønne afgifter i pct. af BNP 4,7 4,1 3,5 3,5 3,4 3,4 3,6 4,1 4,3 4,5 4,6 4,9 5,0 4,7 4,6 4,7 4,6
Det grønne skattetryk 1970 - 1986
  70 71 72 73 74 75 76 77 78 79 80 81 82 83 84 85 86
Grønne afgifter i pct. af BNP 3,3 3,0 2,9 3,1 2,5 2,8 3,4 3,7 3,7 3,9 3,5 3,2 3,2 3,4 3,6 3,8 4,9

Kilde: Statsregnskabet ( SRC ), Skatteministeriet; Skatter og Afgifter, Danmarks Statistik; Økonomisk Oversigt, Økonomiministeriet; Økonomisk Redegørelse, Økonomi- og Indenrigsministeriet.

De konkrete provenubeløb for grønne afgifter i årene 1970 - 2019 fremgår for hvert enkelt afgiftområde af tabellerne på følgende sider:

Gå til: [ 1970-1979| 1980-1989 | 1990-1999 | 2000-2009 | 2010-2019 ]