Skatteministeriet
11. december 2013

Pensionsindskud 1998-2012

Pensionsbeskatning Oversigt over omfanget af de samlede indskud på pensionsordninger i 1998-2012

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
Pensionsindskud 1998-2012

Den samlede årlige pensionsopsparing

De samlede årlige indskud til pensionsordninger har i en længere periode været støt stigende. Dog faldt niveauet for indskud i 2010, hvorefter indbetalingsniveauet har ligget relativt stabilt. De samlede indskud inkl. ATP udgjorde i 2012 ca. 116 mia. kr. Indskuddene blev i 2012 hovedsagelig indbetalt på ordninger med løbende udbetalinger. De samlede indskud fordelte sig i 2012 på ca. 35 pct. til ratepension inkl. ophørende alderspension, ca. 44 pct. til livsvarig alderspension, ca. 14 pct. til kapitalpension inkl. supplerende engangsydelse og ca. 7 pct. til ATP, jf. figuren.

Årlige pensionsionsindskud 1998 - 2013
Pensionsindskud 1998-2012

De samlede pensionsindskud i perioden 1998-2012 er i tabel 1a og 1b opgjort efter type af pensionsordning, og om ordningen er hhv. arbejdsgiveradministreret eller privattegnet.

Tabel 1a. Pensionsindskud 2005 - 2012. Totaloptælling.
  2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Ændring
11/12
  Mio.kr. Mio.kr. Mio.kr. Mio.kr. Mio.kr. Mio.kr. Mio.kr. Mio.kr. Pct.
Kapitalpensions­ordninger 16.260 16.807 17.236 16.784 16.231 14.910 14.478 14.826 2,4
  heraf privattegnede 7.491 7.674 7.615 6.816 6.519 6.061 5.776 6.322 9,4
  heraf arbejdsgiver­administrerede 8.769 9.133 9.622 9.969 9.712 8.849 8.705 8.504 -2,3
Ratepensions­ordninger 39.666 46.482 54.136 54.926 58.431 44.774 46.378 38.292 -17,4
  heraf privattegnede 12.522 13.309 15.118 12.173 11.475 9.775 10.220 8.955 -12,4
  heraf arbejdsgiver­administrerede 27.144 33.174 39.019 42.752 46.956 34.999 36.158 29.336 -18,9
Livsvarig alderspension - inkl. ophørende alderspension indtil 20091,2 36.029 38.140 38.740 41.059 42.051 44.745 43.516 51.698 18,8
  heraf privattegnede 3.288 3.175 2.984 2.891 2.194 2.051 2.066 2.230 7,9
  heraf arbejdsgiver­administrerede 32.741 34.965 35.756 38.168 39.857 42.695 41.449 49.468 19,3
Livrenteprodukter - ophørende livrente fra 20101,2 - - - - - 307 2.543 2.667 4,9
  heraf privattegnede - - - - - 90 95 70 -26,4
  heraf arbejdsgiver­administrerede - - - - - 217 2.448 2.597 6,1
Indeksordninger 224 196 172 150 128 105 84 66 -21,5
Samlede pensionsindskud ekskl. ATP 92.179 101.625 110.284 112.919 116.841 104.842 106.998 107.548 0,5
ATP 6.744 7.205 7.263 7.210 8.185 8.293 8.603 8.554 -0,6
Samlede pensionsindskud inkl. ATP 98.923 108.830 117.547 120.129 125.026 113.135 115.601 116.102 0,4
Pensionsind­beta­linger i pct. af BNP 6,4 6,7 6,9 6,9 7,5 6,4 6,5 6,4 -

Anm.: De angivne pensionsindskud er efter fradrag for arbejdsmarkedsbidrag. SP-bidraget var suspenderet i 2004-2009 og blev ophævet fra og med 2010.
Kilde:   Optællinger af CPS-registret (Det Centrale Pensionsbidragssystem), Danmarks Statistik samt ATP og SPs årsrapporter.
1)   I forbindelse med indførelsen af 100.000 kroners loftet for indbetalinger på ratepensioner og ophørende livrenter, fik ophørende livrenter en særskilt kode i 2010. Indbetalinger på livsvarige og ophørende livrenter blev i perioden 1998-2009 indberettet under samme kode, og ophørende livrenter fremgår således ikke særskilt af opgørelsen i perioden 1998-2009.
2)   Heri indgår indskud på supplerende engangsydelser.

Tabel 1b   Pensionsindskud 1998 - 2004. Totaloptælling.
  1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004
  Mio.kr. Mio.kr. Mio.kr. Mio.kr. Mio.kr. Mio.kr. Mio.kr.
Kapitalpensionsordninger 20.240 15.232 15.256 15.292 15.215 15.306 15.611
  heraf privattegnede 11.289 7.999 7.663 7.211 6.984 7.011 7.098
  heraf arbejdsgiveradministrerede 8.951 7.233 7.593 8.082 8.231 8.295 8.513
Ratepensionsordninger 6.635 11.697 15.345 18.967 21.918 25.614 31.680
  heraf privattegnede 3.142 4.907 5.760 6.481 7.074 7.792 9.582
  heraf arbejdsgiveradministrerede 3.493 6.790 9.585 12.486 14.844 17.823 22.098
Livsvarig alderspension 22.609 24.471 26.207 27.737 30.161 32.481 34.546
  heraf privattegnede 2.365 2.259 2.458 2.697 2.859 2.843 3.007
  heraf arbejdsgiveradministrerede 20.244 22.211 23.748 25.041 27.302 29.638 31.539
Indeksordninger 386 363 343 325 303 281 255
  heraf privattegnede 369 348 329 313 292 271 246
  heraf arbejdsgiveradministrerede 17 15 13 12 11 10 9
Samlede pensionsindskud ekskl. ATP og SP 49.870 51.763 51.150 62.322 67.596 73.682 82.092
ATP 6.248 6.281 6.304 6.482 6.510 6.611 6.676
Samlede pensionsindskud ekskl. DMP/SP 56.118 58.044 63.454 68.804 74.106 80.293 88.768
Den midlertidige/særlige pensionsopsparing 6.203 6.400 6.861 7.157 7.444 7.661 -
Samlede pensionsindskud inkl. ATP og DMP/SP 62.321 64.444 70.315 75.961 81.550 87.954 88.768
Pensionsindbetalinger (ekskl. DMP og SP) i pct. af BNP 4,8 4,8 4,9 5,2 5,4 5,7 6,1

Anm.: De angivne pensionsindskud er efter fradrag for arbejdsmarkedsbidrag. SP-bidraget var suspenderet i 2004-2009 og blev ophævet fra og med 2010.
Kilde: Optællinger af CPS-registret (Det Centrale Pensionsbidragssystem), Danmarks Statistik samt ATP og SPs årsrapporter.

I 2010 faldt de samlede pensionsindskud med ca. 12 mia. kr. i forhold til niveauet fra 2009, jf. tabel 1. Det svarer til et fald i indskuddene på ca. 9,5 pct., og skal primært ses i lyset af de skattemæssige forhold der blev ændret i forbindelse med Forårspakke 2.0, hvor mellemskatten blev afskaffet, bundskatten nedsat med 1,5 pct.point og der blev indført et loft på 100.000 kr. over indbetalinger på ratepensioner og ophørende alderspensioner. Disse tiltag betød bl.a., at skatteværdien af fradragene for indskuddene for ikke-topskatteydere faldt til ca. 37,3 pct., hvilket isoleret set har påvirket indbetalingerne på kapitalpensioner negativt, da afgiftssatsen på udbetalingerne forblev uændret på 40 pct. Indskuddene på kapitalpensioner faldt også med ca. 8 pct. i 2010. Det store fald på ca. 14 mia. kr. i indskuddene på ratepensionsordninger skal primært ses i lyset af indførelsen af loftet over indskud på ratepensioner og ophørende alderspensioner på 100.000 kr. Loftet betød, at personer med meget store indbetalinger på ratepensioner fik begrænset deres fradrag. Derfor var faldet i indskuddene på ratepensioner også forventeligt. Endelig blev faldet i indskud på ratepensioner i nogen grad modvirket af en tilsvarende stigning i livsvarige alderspensioner med ca. 6 pct., svarende til fremgang på knap 3 mia. kr.

For personer, som ikke berøres af loftet over indskud på ratepensioner og ophørende alderspension, og som stadigvæk ønsker en form for forsikringselement, kan omlægning fra opsparing i livsvarige alderspension til opsparing i ophørende alderspension skabe mere fleksibilitet på udbetalingstidspunktet. Denne fleksibilitet kan være årsagen til, at pensionsindskuddene i livsvarig alderspension i 2011 faldt med ca. 1,2 mia. kr., mens indskuddene på ophørende alderspension steg med 2,2 mia. kr. Tilsvarende kan dette også forklare, hvorfor indskud på ophørende alderspensioner i 2012 steg til trods for, at loftet over indskud herpå blev nedsat fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

I 2012 var indskuddene på ratepensioner således ca. 17,4 pct. lavere end i 2011, jf. tabel 1. Dette fald kan i høj grad tilskrives, at loftet over indbetalinger til ratepensioner blev nedsat til 50.000 kr. med virkning fra 2012. De lavere indbetalinger på ratepensioner i 2012, blev dog i høj grad modsvaret af højere indbetalinger på andre pensionsformer, således at de samlede pensionsindskud omtrent var uændrede fra 2011 til 2012.

I perioden fra 1998-2010 er de årlige indskud på kapitalpensioner faldet med ca. 5 mia. kr., mens de samlede pensionsindskud (uden SP og ATP) i samme periode er steget med ca. 55 mia. kr. (løbende priser). Det store fald i indbetalingerne på kapitalpensionsordninger i 1999 hænger primært sammen med reduktionen af fradragsværdien af indskuddene, der fra og med 1999 ikke har kunnet fradrages i grundlaget for topskatten. Som andel af BNP er indskuddene på kapitalpensioner faldet fra, at udgøre ca. 1,7 pct. i 1998 til at udgøre ca. 0,9 pct. i 2010.

Tilsvarende er de samlede indskud under ét steget fra at udgøre ca. 4,8 pct. af BNP i 1998 til at de udgør ca. 6,4 pct. af BNP i 2010 og 2011. Den samlede stigning skyldes således, at indskuddene på de løbende ordninger er steget væsentligt. Indskuddene på livsvarige alderspensioner er i perioden 1998-2010 steget med ca. 22 mia. kr., mens ratepensionerne er steget med ca. 38 mia., og stigningen i ratepensioner udgør således ca. 70 pct. af den samlede stigning (løbende priser).

Siden 1998 er pensionsindskuddene generelt steget mere end BNP. I 1998 udgjorde indbetalingerne ca. 4,8 pct. af BNP, mens de i 2009 udgjorde ca. 7,5 pct. Denne merstigning skyldes især udbredelsen af de arbejdsmarkedspensionerne, som har været i stor vækst. Det samlede pensionsindskud steg også i 2008 og 2009, og dette til trods for den økonomiske afmatning, som påvirkede lønsummen negativt og derved også pensionsindbetalingerne. Selvom det nominelle BNP faldt i 2009 steg pensionsindskuddene samlet set med ca. 5 mia. kr. Denne stigning skyldes delvis frigivelsen af SP-midlerne (ca. 24 mia. kr. efter skat), hvor en del må forventes at være indbetalt på pensionsordninger igen. Samtidig betød udsigten til et lavere skattefradrag og indførelsen af loftet over ratepensionsindbetalinger på 100.000 kr. alt andet lige, at nogen forventeligt har fremskyndet deres pensionsindbetalinger. Endvidere steg indbetalingerne til ATP med knap 1 mia. kr. i 2009, som bl.a. kan tilskrives, at de fleste typer af ATP-bidrag er blevet hævet. Faldet i de samlede indskud fra 2009 til 2010 skal således ses i lyset af, at 2009 niveauet formodes at være ekstraordinært højt pga. de ekstraordinære indbetalinger i forbindelse med frigivelsen af SP og udsigten til begrænset mulighed for indbetalinger på ratepensioner fra 2010.

Siden 2005 har ratepension været det pensionsopsparingsprodukt, hvor pensionsindskuddene samlet set har været størst, og dette til trods for, at man i 2010 indførte et loft over de fradragsberettigede indbetalinger på 100.000 kr. Den yderligere nedsættelse af loftet over indbetalinger til ratepensioner i 2012 til 50.000 kr. har i høj grad betydet en øget opsparing i livsvarig alderspension. Derfor blev 2012 også året, hvor livsvarig alderspension igen blev det pensionsprodukt, der havde de største pensionsindskud, jf. tabel 2. I 2012 blev ca. 45 pct. af den samlede opsparing indskudt på ordninger, der var tilknyttet livsvarig alderspension. Derudover er den obligatoriske ATP opsparing også livsvarig, og indbetalingerne hertil udgjorde i 2012 ca. 7 pct. af de samlede indbetalinger. Tillægges denne andel, betyder det, at lidt over halvdelen af den samlede pensionsopsparing i 2012 blev indbetalt på livsvarige alderspensionsordninger jf. tabel 2.

Tabel 2. Den procentvise fordeling af pensionsindskud opgjort på pensionsopsparingsprodukter.
Pct. 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012
Kapitalpension 36,1 26,2 24,0 22,2 20,5 19,1 17,6 16,4 15,4 14,7 14,0 13,0 13,2 12,5 12,8
Ratepensioner inkl. ophørende alderspension og indeksordning 12,5 20,8 24,7 28,0 30,0 32,3 36,0 40,3 42,9 46,2 45,8 46,8 39,9 42,4 35,3
Livsvarig alderspension1 40,3 42,2 41,3 40,3 40,7 40,5 38,9 36,4 35,0 33,0 34,2 33,6 39,6 37,6 44,5
ATP 11,1 10,8 9,9 9,4 8,8 8,2 7,5 6,8 6,6 6,2 6,0 6,5 7,3 7,4 7,4
I alt 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100 100

1) Heri indgår indskud på supplerende engangsydelser.

De enkelte pensionsordningstyper, der omfattes af de anvendte begreber, er nærmere defineret i tabel 4.

Skattemæssige fradrag for indskud på pensionsordninger

Der gives fuldt fradrag for indskud til pensionsopsparing i den personlige indkomst, dvs. med skattemæssig virkning på den højeste marginale indkomstskattesats. Dette gælder som udgangspunkt for alle indskud på pensionsordninger med løbende udbetalinger. Dog er der fra indkomstår 2010 indført et loft over de fradragsberettigede indbetalinger til ratepensioner og ophørende alderspension på 100.000 kr. årligt, som er yderligere sat ned til 50.000 kr. fra og med indkomståret 2012. Til og med 2012 har der endvidere været et loft over det årlige indskud på kapitalpensioner, der i 2012 udgjorde 46.000 kr., og det har ikke siden 1998 været muligt at få fradrag for indskud til kapitalpension i topskattegrundlaget. Fra og med 2013 er fradragsretten på indbetalinger på kapitalpensioner helt ophævet, hvorefter udbetalinger vil være skattefrie. Loftet over indbetalinger til den ikke-fradragsberettigede ordning udgør i 2013 27.600 kr.  

Selv om den skattemæssige behandling af pensionsindskud er uafhængig af indbetalingsform, så er der en administrativ forskel i behandlingen af hhv. indskud på arbejdsgiveradministrerede og privattegnede ordninger.

For de arbejdsgiveradministrerede ordninger er der - udtrykt i skattelovgivningens terminologi - bortseelsesret, hvilket betyder, at de indskudte midler gives fuld fradragsværdi i den personlige indkomst ved, at de holdes helt udenfor indkomstopgørelsen på både indkomst- og fradragssiden. Modsat gælder for de privattegnede ordninger, hvor indskuddene gives fuld fradragsværdi ved, at de fradrages på selvangivelsen i den personlige indkomst.

For nogle ordninger gælder endvidere visse begrænsninger for størrelsen af det årlige indskud eller for fordelingen af fradragene over en årrække. For indbetalinger til privategnede og arbejdsgiveradministrerede kapitalpensionsordninger samt supplerende engangsydelser i forbindelse med ordninger med løbende udbetalinger kunne der maksimalt indskydes 46.000 kr. i 2012. Endvidere er fradragsretten for privattegnede pensionsordninger med løbende eller ratevise udbetalinger undergivet begrænsninger, idet fradragene skal fordeles over en 10 års periode, hvis den aftalte indbetalingsperiode er mindre end 10 år, eller hvis der foretages engangsindskud. Der kan dog altid foretages et fradrag på op til 46.000 kr. (2012).

De selvangivne fradrag betyder i statistisk sammenhæng, at indskud på de privattegnede ordninger ud over at være tilgængelige i CPS-registret også er tilgængelige i slutligningsregistret, hvor de optræder på fradragssiden. I tabel 3 er vist størrelsen af skattefradragene i slutligningsregistret for indskud på privattegnede pensionsordninger, herunder både kapitalpensionsordninger og ordninger med løbende udbetalinger.

Tabel 3. Fradrag for indskud på til pensionsopsparing. 1998 - 2011. Totaloptælling.
   1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011
   Mio.kr. Mio.kr. Mio.kr. Mio.kr. Mio.kr. Mio.kr. Mio.kr. Mio.kr. Mio.kr. Mio.kr. Mio.kr. Mio.kr. Mio.kr. Mio. kr.
Privattegnede ordninger
Kapitalpensionsordninger 11.094 7.960 7.605 7.159 6.930 6.951 7.039 7.421 7.576 7.479 6.672 6.388 5.932 5.654
Ordninger med løbende udbetaling 5.386 6.720 7.430 8.518 9.164 9.891 12.358 14.920 16.583 17.495 15.808 15.211 13.111 13.484
I alt 16.480 14.680 15.035 15.677 16.094 16.842 19.397 22.340 24.160 24.975 22.480 21.597 19.044 19.138

Kilde: Optællinger af slutligningsregistret i SKAT for de respektive år.

Sammenholdes tabel 1 og 3 fremgår det, at der er en beløbsmæssig forskel på størrelsen af fradraget for indbetalingen på privattegnede ordninger ifølge slutligningsstatistikken og den samlede indbetaling på privattegnede ordninger ifølge CPS-registret. I 2011 var det samlede fradrag vedrørende ordninger med løbende udbetalinger eksempelvis ca. 13,5 mia. kr., mens den samlede registrerede indbetaling i 2011 var ca. 12,5 mia. kr., jf tabel 1.

Denne forskel skyldes, at der til CPS-registret indberettes det fulde indskudte beløb på pensionsordningerne, uanset om det fulde bidrag kan fradrages. De største bidragydere til forskellen er dels kapitalindskud, hvor fradragsretten fordeles med lige store beløb over 10 år, hvilket indebærer, at der først over en tiårig periode er overensstemmelse mellem indskud og fradrag, og dels at valutaudlændinges indskud i danske finansielle institutioner også indberettes til CPS-registret, mens indskuddene ikke fradrages på danske selvangivelser.

Pensionstyper

De tre hovedformer for pensionsopsparing er:

  • livrenteordninger med løbende udbetalinger
  • ratepensionsordninger og
  • kapitalpensionsordninger - med eller uden fradragsret

Hertil kommer opsparing på indekskontrakter. Indeksopsparing blev indført i 1957 og kunne oprettes indtil nov. 1971.

Alle tre typer pensionsordningerne kan være privattegnede eller arbejdsgiveradministrerede, og de har forskellige betegnelser afhængigt af, om opsparingen foretages i et pengeinstitut eller i en pensionskasse/forsikringsselskab, jf. nedenstående oversigt.

Tabel 4. Oversigt over den anvendte gruppering af de forskellige typer af pensionsordninger
Ordninger med løbende udbetaling
Fuld fradragsret for indskud og almindelig indkomstbeskatning ved udbetaling
Pengeinstitut Rateopsparing i pensionsøjemed
Indeksopsparing
(-kontrakter)
Pensionskasse­/forsikringsselskab Pensionsordning med løbende udbetaling. En del af indskuddet har til og med 2012 kunnet gå til en supplerende engangsydelse (arbejdsgiveradministrerede pensionskasseordninger), der ved ind- og udbetaling behandles som kapitalpension.
Rateforsikring i pensionsøjemed
Indeksordning
(-kontrakter)
Kapitalpensions­ordninger
Til og med 2012 loft over årligt indskud og endvidere ingen fradragsret i topskattegrundlaget.
Udbetaling beskattes med fast 40 pct.
Pengeinstitut Opsparing i pensionsøjemed (kapitalpension)
Pensionskasse­/forsikringsselskab Kapitalforsikring i pensionsøjemed, herunder invalidesum
Fra og med 2013 ingen fradragsret for indbetalinger.
Udbetalinger skattefri.
Pengeinstitut Aldersopsparing
Pensionskasse­/forsikringsselskab Aldersforsikring, herunder invalidesum, supplerende engangssum

Udover disse pensionsordninger, der betegnes som afdækkede ordninger, findes der tilsagnsordninger, som er uafdækkede ordninger i form af tjenestemandspensionsordninger i staten og kommunerne. Tjenestemandsordninger kaldes uafdækkede, fordi der ikke foretages et egentligt indskud, men løbende optjenes en ret til pension, som arbejdsgiveren hæfter for, og som udgør en vis procentdel af slutlønnen, hvor procentdelen afhænger af, hvor mange år man har været ansat.

Hertil kommer, at alle lønmodtagere siden 1964 har foretaget obligatorisk pensionsopsparing i ATP (Arbejdsmarkedets Tillægspension).

I 1998 indførtes et bidrag til Den Særlige Pensionsopsparing - SP - som blev opkrævet i årene 1998-2003. Fra 2004 til 2009 har bidraget været suspenderet, og fra 2010 blev det helt ophævet. SP-bidraget udgjorde 1 pct. og beregnedes for lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende på samme grundlag som arbejdsmarkedsbidraget. SP-midlerne blev udbetalt til opsparerne i 2009/2010 mod en afgift på 35 pct. af de første 15.000 kr. og 50 pct. af resten.

Og herudover har alle lønmodtagere, der var på arbejdsmarkedet i 1977-1979, et opsparet beløb stående i LD (Lønmodtagernes Dyrtidsfond). LD-midlerne stammer fra en indbetaling fra staten i 1980 på 7,7 mia. kr., som udgjorde de såkaldte indefrosne dyrtidsportioner fra 1977-1979.

Skattemæssig behandling af indskud

Der er såkaldt bortseelsesret for alle arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, bortset fra aldersforsikringer, aldersopsparinger og supplerende engangssummer, hvilket betyder, at arbejdsgiveren fratrækker pensionsindbetalingerne i lønnen før denne indberettes til selvangivelsen. Bortseelsesretten gælder både den del af pensionsindskuddet, arbejdsgiveren betaler, og den del, som lønmodtageren selv betaler. De uafdækkede tjenestemandsordninger behandles i sagens natur også med bortseelsesret.

Bortseelsesretten indebærer, at der gives fuldt fradrag for pensionsindbetalingerne, dvs. fradrag i toppen af indkomsten, hvorved fradraget reducerer den højeste del af skatten.

For de privattegnede ordninger, hvor pensionsopsparerne selv foretager indbetalingerne, sker fradraget ved, at indbetalingerne skrives på selvangivelsen som fradrag i den personlige indkomst, hvorved disse indbetalinger opnår samme skattemæssige behandling som de arbejdsgiveradministrerede ordninger med bortseelsesret.

Lavere fradrag for indskud på kapitalpensionsordninger og ophævelse af fradragsretten

Siden 1998 har den skattemæssige værdi af fradraget for indskud på kapitalpensionsordninger været reduceret, idet indskuddene ikke har kunnet fratrækkes i topskattegrundlaget. Teknisk er denne fradragsreduktion sket ved, at foretagne indskud til kapitalpension - såvel arbejdsgiveradministrerede som privattegnede - er blevet tillagt grundlaget for topskatten, før denne beregnes. Sagt på en anden måde fradrages eller bortses der fra al pensionsopsparing ved opgørelsen af den personlige indkomst, som danner grundlag for bund- og topskat, og herefter er de foretagne fradrag for indskud på kapitalpensionsordninger blevet tillagt igen, før der beregnes topskat. Dette har også gjaldt den eventuelle del af indskuddene på en arbejdsgiveradministreret pensionsordning med løbende udbetalinger, der har gået til en supplerende éngangsydelse.

I forbindelse med skattereformen i 2012 ændrede man reglerne for indskud på kapitalpension. De nye regler gælder fra og med 2013, hvorefter der ikke længere er fradrags- og bortseelsesretten for indbetalinger til kapitalpensioner og supplerende engangsydelser.

I stedet kan der årligt indbetales op til 27.600 kr. på en ikke fradragsberettiget kapitalpension. Udbetalingerne er til gengæld skattefri. Det løbende afkast vil ligesom tidligere blive beskattet med pensionsafkastskattesatsen på 15,3 pct. De ikke fradragsberettigede kapitalpensioner benævnes aldersforsikringer i pensionskasser og forsikringsselskaber, mens de i pengeinstitutter benævnes aldersopsparinger. Den hidtidige supplerende engangsydelse med bortseelsesret afløses af en supplerende engangssum uden bortseelsesret.

Loft over fradragsberettigede indbetalinger til ratepensioner og ophørende alderspensioner

I forbindelse med Forårspakke 2.0 blev der indført et loft over fradragsberettigede indbetalinger til ratepensioner og ophørende alderspensioner på 100.000 kr. årligt fra 2010. Det skyldes, at meget store indbetalinger til disse ordninger kun i begrænset omfang antages at tilgodese pensionsformål. Som en konsekvens af loftet er der desuden indført en forenkling af reglerne, idet fradragsfordelings- og omberegningsreglerne for de ordninger, som loftet gælder for, er afskaffet. I forbindelse med Finanslov for 2012 er grænsen for fradragsberettigede indbetalinger på ratepensioner og ophørende alderspensioner yderligere nedsat til 50.000 kr. med virkning fra indkomståret 2012. Hensigten med nedsættelsen til 50.000 kr. er således at tilskynde til yderligere opsparing i ordninger, der samtidig indebærer forsørgelse hele livet frem for kun en del af livet.

Lavere skatteværdi af indskud på pensionsordninger som følge af Forårspakke 2.0

I forbindelse med Forårspakke 2.0 blev skatten på arbejde nedsat, idet mellemskatten (6 pct.) blev afskaffet, og bundskatten nedsat med 1,5 pct.enheder. Skattenedsættelserne medfører, at beskatningen af lønindkomst er blevet reduceret, og dermed er skatteværdien af indbetalingerne til pensionsopsparing også faldet tilsvarende.

For indskud på kapitalpensionsordninger betød Forårspakke 2.0, at skatteværdien - afhængig af størrelsen af den personlige indkomst - faldt fra ca. 38,8/46,8 pct. til ca. 37,3 pct., mens skatteværdien for indbetalingerne på pensionsordninger med løbende udbetalinger faldt fra ca. 38,8/46,8/59,7 pct. til ca. 37,3/52,2 pct. Faldet i skatteværdien har dog ingen praktisk betydning for fremtidige indbetalinger på pensionsordninger med løbende udbetalinger, da skatten på udbetalingerne falder tilsvarende. Dog betød skattelettelserne isoleret set en forringelse for indbetalingerne på kapitalpension, da afgiftssatsen på kapitalpension blev fastholdt på 40 pct.

Evt. henvendelse: Mads Borregaard, tlf. 33 92 33 92