Børne- og ungeydelse - en historisk oversigt

Udviklingen i børne- og ungeydelsen siden indførelsen i 1987

Børne- og ungeydelsen er en skattefri ydelse, der udbetales til forældrene for børn under 18 år. Ydelsen blev indført med virkning fra 3. kvartal 1987.

1. Årlige satser siden 1987

Tabel 1. Samlede årlige ydelser (årets niveau)
Kr. 0-17 årige
1987 2.5001)
1988 5.200
1989 5.500
  0-3 årige 4-6 årige 7-17 årige
1990 6.3502) 5.600
1991 7.1503) 6.6004) 5.700
1992 7.700 5.800
1993 7.8505) 5.9005)
1994 8.3006) 6.4006)
  0-2 årige 3-6 årige 7-17 årige
1995 9.6007) 8.600 6.600
1996 10.200 9.100 7.100
1997 10.500 9.400 7.400
1998 11.000 10.000 7.800
1999 11.300 10.200 8.100
2000 11.700 10.600 8.400
2001 12.100 11.000 8.600
2002 12.500 11.300 8.900
2003 12.900 11.700 9.200
2004 13.204 11.932 9.388
2005 13.480 12.184 9.584
2006 13.640 12.324 9.696
2007 13.892 12.552 9.876
2008 15.1568) 12.792 10.064
2009 16.428 13.004 10.232
2010 16.988 13.448 10.580
20119) 16.992 13.452 10.584
2012 17.064 13.500 10.632
2013 17.196 13.608 10.716
2014 17.616 13.944 10.980
2015 17.772 14.076 11.076
2016 17.880 14.148 11.136
2017 17.964 14.220 11.184
2018 18.024 14.268 11.232
2019 18.228 14.436 11.352
2020 18.384 14.556 11.448
2021 18.516 14.664 11.532
2022 18.612 14.724 11.592
2023 18.984 kr./
19.644 kr.10)
15.024 kr./
15.684 kr.10)
11.820 kr./
12.480 kr.10)

1) Børnefamilieydelsen indførtes med virkning fra og med 3. kvartal 1987. Det angivne beløb er for to kvartaler i 1987. Det indkomstafhængige almindelige børnetilskud udbetaltes med dobbelt beløb i 1. og 2. kvartal. i 1987, hvorefter det ophævedes.
2) Ydelsen for 0 - 3 årige forhøjedes fra og med 2. kvartal 1990.
3) Ydelsen for 0 - 6 årige forhøjedes fra og med 3. kvartal 1991.
4) 4 - 6 årige omfattedes af småbørnsydelse fra og med 3. kvartal 1991.
5) Børnefamilieydelsen reguleredes i 1993 med virkning fra og med 3. kvartal.
6) Reguleringen af ydelsen førtes tilbage til 1. jan. i forbindelse med 1994-skatteomlægningen, og grundbeløbet for ydelserne forhøjedes i 1994 til og med 1998 med 200 kr. årligt ud over regulering efter personskattelovens § 20.
7) Ydelsen for 0 - 2 årige forhøjedes med ekstra 1.000 kr. fra og med 1995.
8) Fra og med 3. kvartal 2008 er ydelsen til 0-2 årige forhøjet med 500 kr./kvt. svarende til 2.000 kr. på helårsbasis.
9) Ydelserne er før eventuel reduktion som følge af loftet over den samlede udbetalte ydelse pr. modtager.
10) I første kvartal 2023 er der en engangsforhøjelse på 660 kr.

2. Samlede årlige udbetalinger

 

Tabel 2. Samlede årlige udbetalinger 1987-2022 (årets niveau)
  Mio. kr.   Mio. kr.   Mio. kr.
1987 2.776 1999 10.342 2011 14.515
1988 5.739 2000 10.828 2012 14.548
1989 6.010 2001 11.281 2013 14.492
1990 6.245 2002 11.768 2014 14.487
1991 6.638 2003 12.241 2015 14.517
1992 7.033 2004 12.579 2016 14.595
1993 7.180 2005 12.896 2017 14.687
1994 7.715 2006 13.059 2018 14.660
1995 8.270 2007 13.308 2019 14.715
1996 8.955 2008 13.773 2020 14.802
1997 9.363 2009 14.303 2021 14.878
1998 9.944 2010 14.727 2022 14.9361)

1) Finanslovsskøn

3. Regler for børne- og ungeydelsen siden 1987

Børnefamilieydelse 1987-2010

Med virkning fra og med 3. kvartal 1987 indførtes en skattefri indkomstuafhængig børnefamilieydelse, der blev udbetalt for alle børn og unge under 18 år med hjemsted i Danmark. Ydelsen blev udbetalt til forældrene med 1/4 i hvert kvartal og blev som hovedregel udbetalt til moderen. Ydelsen gives første gang for det hele kvartal efter det kvartal, hvori barnet er født og sidste gang for det kvartal, hvor den unge fylder 18 år.

I 1987 blev der udbetalt 2.500 kr. pr barn/ung uanset alder. Som kompensation for, at børnefamilieydelsen først blev udbetalt fra og med 3. kvartal 1987, vedtog man at udbetale det daværende indkomst­afhæn­gige almindelige børnetilskud til børn under 16 år med dobbelt beløb i 1. og 2. kvartal, hvorefter det blev ophævet.

Børnefamilieydelsen har siden 1990 været differentieret efter børnenes alder, jf. tabel 1. Siden 1995 har ydelsen været af forskellig størrelse for følgende tre aldersgrupper:

- 0 - 2 årige (tre årgange)
- 3 - 6 årige (fire årgange)
- 7 - 17 årige (elleve årgange)

Fra og med 2006 har ydelsen i det kvartal, hvor den unge fylder 18 år, været udbetalt for­holds­mæssigt svarende til antallet af dage fra kvartalets begyndelse til og med fød­sels­dagen i forhold til antallet af dage i hele kvartalet.

Børne- og ungeydelse fra 2011

Med virkning fra 2011 har de 7-17 årige været delt op i to grupper, hvor der til de 7-14 årige er blevet udbetalt en børneydelse og til de 15-17 årige er blevet udbetalt en ungeydelse. Samtidig skiftede ydelsen navn fra børnefamilieydelse til børne- og ungeydelse.

Der blev ikke ændret i den samlede årlige ydelse, men for de 15-17 årige blev udbetalingen ændret fra kvartalsmæssig udbetaling til månedlig udbetaling med 1/12 af årsbeløbet pr. gang. For børn fra 0-14 år er ydelsen fortsat blevet udbetalt kvartalsvis med 1/4 af årsbeløbet pr. gang.

Ungeydelsen kan under visse omstændigheder bortfalde, fx hvis den unge ikke følger sin uddannelsesplan og dermed ikke er i uddannelse eller arbejde.

Reduceret regulering i 2011-2013

Som en del af Genopretningsaftalen fra juni 2010 blev børne- og ungeydelsen i løbet af 2011, 2012 og 2013 gradvist reduceret med 5 pct. I 2011 blev ydelsen beskåret med 1,3 pct., hvilket i praksis betød, at den opregulering med 1,3 pct., der skulle være foretaget pr. 1. januar 2011 efter de hidtidige regler, ikke fandt sted. I 2012 og 2013 skete der en yderligere beskæring af reguleringen i hvert af årene med 1,9 pct.-point i forhold til den normale regulering, der svarer til stigningen i forbrugerprisindekset to år forud for kalenderåret. Udmøntningen af mindrereguleringen fremgår af tabel 4.

Loft over ydelsen i 2011

Ligeledes som led i Genopretningsaftalen indførtes der fra 2011 et loft over det samlede ydelsesbeløb, som en modtager årligt kunne modtage. Loftet udgjorde 35.000 kr. (2011-niveau). Reglerne om dette loft blev som led i finanslovsaftalen for 2012 ophævet igen med virkning fra og med 2012.

Optjeningsprincip fra 2012

Med virkning fra 2012 indførtes et optjeningsprincip, hvorefter retten til den fulde børne- og ungeydelse blev betinget af, at personerne har haft bopæl eller beskæftigelse i Danmark i to år inden for de seneste 10 år forud for den periode, som udbetalingen af børne- og ungeydelse vedrørte. Retten blev optjent gradvist, således at efter ½ års bopæl eller beskæftigelse var der ret til 25 pct. af den fulde ydelse, efter 1 år var der ret til 50 pct. af den fulde ydelse og efter 1½ år var der ret til 75 pct. af den fulde ydelse.

Med virkning fra 1. januar 2018 blev optjeningsprincippet hævet fra to til seks år, således at der efter ½ års bopæl eller beskæftigelse er ret til 8,3 pct. af den fulde ydelse, efter 1 år er der ret til 16,7 pct. af den fulde ydelse og efter 1½ år er ret til 25 pct. af den fulde ydelse etc.

Indkomstaftrapning af ydelsen fra 2014

Som led i 2012-skattereformen har børne- og ungeydelsen siden 2014 været indkomstafhængig, således at den aftrappes med 2 pct. af den del af indkomsten, der overstiger et grundbeløb på 700.000 kr. (2010-niveau). Efter regulering i henhold til personskattelovens § 20 udgør aftrapnings­græn­sen 828.100 kr. i 2022. Aftrapnings­ind­kom­sten svarer til beskat­nings­grund­laget for topskat.

I perioden 2014-2021 afhang indkomstaftrapningen af, om modtageren var gift eller ikke gift. For ikke-gifte personer (herunder samboende par, der ikke var gift) udgjorde aftrapnings­grund­laget den del af topskattegrundlaget hos modtageren af ydelsen (typisk mode­ren), der oversteg 700.000 kr. (2010-niveau). For gifte par blev aftrap­nings­grund­laget opgjort som summen af den del af hver ægtefælles topskattegrundlag, der oversteg 700.000 kr. Fra og med 2022 afhænger indkomstaftrapningen alene af modtagerens indkomst, jf. nedenfor.

Ligedeling af børne- og ungeydelsen fra 2022

Fra og med 1. januar 2022 har børne- og ungeydelsen som udgangspunkt været delt lige mellem barnets forældre. Har forældrene forældremyndighed over barnet og er de samlevende, gift eller ugift, er hovedreglen, at der i alle tilfælde sker ligedeling. Er forældrene ikke samlevende, afhænger det af en række omstændigheder, om der skal ske ligedeling. 

Der er endvidere ændret i reglerne for indkomstaftrapning, således at der alene sker indkomstaftrapning ud fra modtagerens egen indkomst og ikke en eventuel ægtefælles indkomst. Dermed udgør aftrapnings­grund­laget den del af topskattegrundlaget hos modtageren af ydelsen, der overstiger 828.100 kr. (2022-niveau).

Reglerne for ligedeling af børne- og ungeydelsen er uddybet her: Ligedeling af børne- og ungeydelse | Skatteministeriet (skm.dk)

4. Regulering af ydelsen

Regulering 1987 - 2003

Frem til og med 2003 blev børnefamilieydelsen hvert år - ligesom beløbsgrænserne i skattelovgivningen - fastsat på basis af de lovfæstede grundbeløb, der blev reguleret efter personskattelovens § 20 og oprundet til nærmeste hele hundrede kroner. Denne regulering svarer til udviklingen i gennemsnitslønnen for arbejdere og funktionærer. De årlige reguleringsprocenter fremgår af Reguleringstallet i PSL § 20 - en historisk oversigt | Skatteministeriet (skm.dk)

Regulering 2004 - 2010

I perioden 2004-2010 blev børnefamilieydelsen reguleret svarende til udviklingen i forbruger­pris­indekset, og der blev ikke foretaget en oprunding til hele hundrede kroner. For 2004 blev de regulerede ydelsesbeløb fastsat i loven. Reguleringen blev foretaget på grundlag af for­bru­ger­pris­indeksets årsgennemsnit i året to år forud for det kalenderår, i hvilket børne­familie­ydelsen blev udbetalt. Beløbene blev forhøjet eller nedsat med samme procent som den, hvormed forbrugerprisindekset er ændret i forhold til niveauet for 2002. Den procentvise ændring blev beregnet med én decimal. De beløb, der fremkom efter pro­cent­reguleringen, blev afrundet til nærmeste kronebeløb, der kan deles med fire.

I 2010 blev grundbeløbene reguleret med 12,7 pct. svarende til den procentvise stigning i forbrugerprisindekset fra 2002 til 2008, jf. tabel 3.

Tabel 3. Regulering 2004 - 2010
  Forbrugerprisindeks
to år forud (2000=100)
Stigning i
forbrugerprisindeks
to år forud, pct.
Reguleringsprocent
for børne- og ungeydelsen, pct.
2004 104,8 - -
2005 107,0 2,1 2,1
2006 108,3 1,2 3,3
2007 110,2 1,8 5,2
2008 112,3 1,9 7,2
2009 114,2 1,7 9,0
2010 118,1 3,4 12,7

Regulering 2011 -

Som en del af Genopretningsaftalen fra juni 2010 blev børne- og ungeydelsen i løbet af 2011, 2012 og 2013 beskåret gradvist med 5 pct.

Fra 2011 foretages reguleringen på grundlag af forbrugerprisindeksets årsgennemsnit i året 2 år forud for det kalenderår, i hvilket ydelsen udbetales. Beløbene forhøjes eller nedsættes med samme procent som den, hvormed forbrugerprisindekset er ændret i forhold til niveauet i 2009. I 2011 er der fastsat nye grundbeløb i loven i 2011-niveau. Ved reguleringen for kalenderåret 2012 blev den beregnede ændringsprocent nedsat med 1,9 pct.-point. I 2013 og efter­følgende kalenderår nedsættes den beregnede ændringsprocent med 3,9 pct.-point. Den procent­vise ændring beregnes med en decimal.

De beløb, der fremkommer efter procent­reguleringen, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12. Reguleringen skete første gang for kalenderåret 2012.

I 2023 reguleres grundbeløbene reguleret med 11,7 pct. svarende til den procentvise stigning i forbrugerprisindekset fra 2009 til 2021 med fradrag af 3,9 pct.-point, jf. tabel 4.

Tabel 4. Regulering 2011 -
  Forbruger-
prisindeks
to år forud
(2000=100)
Forbruger-
prisindeks
to år forud
(2015=100)
Akkumuleret stigning i forbruger-
prisindeks
(pct.)
Fradrag i regulering som følge af Genopretnings-aftalen,
(pct.-point)
Regulerings-
procent
for børne- og ungeydelsen
(pct.)
2011 119,7 91,2 - - -
2012 122,4 - 2,3 -1,9 0,4
2013 125,8 - 5,1 -3,9 1,2
2014 128,8 - 7,6 -3,9 3,7
2015 129,9 - 8,5 -3,9 4,6
2016 130,6 - 9,1 -3,9 5,2
2017 131,2 - 9,6 -3,9 5,7
2018 - 100,3 10,0 -3,9 6,1
2019 - 101,4 11,2 -3,9 7,3
2020 - 102,2 12,1 -3,9 8,2
2021 - 103,0 12,9 -3,9 9,0
2022 - 103,4 13,4 -3,9 9,5
2023 - 105,4 15,6 -3,9 11,7