Skatteministeriet
15. juni 2010

Skatteberegning - hovedtrækkene i personbeskatningen 2010

Skatteberegning Principperne for opgørelsen af indkomst og beskatningsgrundlag samt skatteberegningen for personer belyst med eksempel for 2010

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
Skatteberegning - hovedtrækkene i personbeskatningen 2010

 

Skatteprocenter og bundfradrag
Indkomstgrundlagene

Beskatningsgrundlag og skattesatser
Principperne for skatteberegningen (2010)
Behandlingen af kapitalindkomst
Beskatning af aktier

 

Skatteprocenter 2008 - 2010200820092010
  Pct. Pct. Pct.
Gennemsnitlig kommuneskatteprocent 24,8 24,8 24,9
Gennemsnitlig kirkeskatteprocent 0,7 0,7 0,7
Sundhedsbidrag 8,0 8,0 8,0
Bundskat 5,48 5,04 3,67
Mellemskat 6,0 6,0 Ophævet
Topskat 15,0 15,0 15,0
Skatteloft, personlig indkomst 59,0 59,0 51,5
Skatteloft, positiv nettokapitalindkomst 49,5
Arbejdsmarkedsbidrag 8,0 8,0 8,0
Beskæftigelsesfradrag 4,0 4,25 4,25
Aftrapningsprocent for grøn check - - 7,5
  Kr. Kr. Kr.
Beskæftigelsesfradrag, maksimalt 12.300 13.600 13.600
Personfradrag 41.000 42.900 42.900
Mellemskattegrænse 279.800 347.200 -
Topskattegrænse 335.800 347.200 389.900
Bundfradrag i positiv nettokapitalindkomst i topskattegrundlag - - 40.000
Kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Grøn check)      
Grøn check til personer fyldt 18 år - - 1.300
Supplerende grøn check til børn/unge under 18 år.
(Maks. 600 kr. pr. husstand)
- - 300
Aftrapningsgrænse for grøn check (topskattegrundlag) - - 362.800

 

Indkomstgrundlagene
Personlig indkomst Indkomstarter der medregnes til personlig indkomst:
Løn, overskud af virksomhed, honorarer, værdi af personalegoder - herunder beløb til multimediebeskatning -, folke- og førtidspension, dagpenge, efterløn, SU, privat pension, underholdsbidrag m.v.
Fradrag der kan foretages ved opgørelsen af personlig indkomst:
Arbejdsmarkedsbidrag, driftsudgifter for selvstændigt erhvervsdrivende, indbetalinger til pensionsopsparing (enten ved fradrag på selvangivelsen eller ved bortseelsesret*) for de arbejdsgiveradministrerede indbetalinger) m.v.
Kapitalindkomst
(Kapitalindkomsten opgøres som et nettobeløb, se også behandlingen af kapitalindkomsten)
Indkomstarter der medregnes til kapitalindkomst:
Renteindtægter, kapitalafkast fra virksomhed, kursgevinster fra fordringer m.v.
Fradrag der kan foretages ved opgørelsen af kapitalindkomst:
Renteudgifter, kurstab på fordringer m.v.
Ligningsmæssige fradrag Fradrag der kun kan foretages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst:
Beskæftigelsesfradrag, befordringsfradrag, kontingenter til fagforening, A-kasse og efterløn, underholdsbidrag til børn eller tidligere ægtefælle, havdagsfradrag for erhvervsfiskere, standardfradrag for dagplejere, indskud på etableringskonto, gavefradrag m.v.
Skattepligtig indkomst Skattepligtig indkomst udgør nettobeløbet af samtlige indkomster og fradrag, dvs:
           Personlig indkomst
+/÷  Kapitalindkomst
  ÷      Ligningsmæssige fradrag
  =     Skattepligtig indkomst
Grundlag for arbejdsmarkedsbidrag Lønindkomst, overskud af virksomhed der er personlig indkomst, indkomst som medarbejdende ægtefælle, værdi af personalegoder - herunder beløb til multimediebeskatning - m.v.
Aktieindkomst
Se også Regler for beskatning af aktier.
Indkomstarter der medregnes til aktieindkomst:
Aktieudbytte og aktieavancer.
Fradrag der kan foretages ved opgørelsen af aktieindkomst:
Tab ved salg af aktier handlet udenfor et reguleret marked (ikke noterede). Tab ved salg af aktier, der handles på et reguleret marked (noterede), kan alene modregnes i udbytter og gevinster fra denne kategori af aktier. Adgangen til fradrag for tab er endvidere betinget af, at SKAT har modtaget oplysning om erhvervelse af aktien.
Grundlag for ejendomsværdiskat Ejendomsværdien i henhold til den offentlige vurdering i indkomståret.
I forbindelse med indførelsen af skattestoppet kan beregningsgrundlaget udgøre et mindre beløb end det aktuelle års ejendomsværdi. Fra og med 2002 benævnes grundlaget derfor ejendomsværdiskattegrundlaget.
Ejendomsværdiskattegrundlaget udgør det laveste beløb af:
- ejendomsværdien pr. 1. jan. 2001 med tillæg af 5 pct.,
- ejendomsværdien pr. 1. jan. 2002 og
- det aktuelle års ejendomsværdi.

*) Indskud til pensionsopsparing der foretages direkte af arbejdsgiveren før beregning af skat og lønudbetaling.

Beskatningsgrundlag og skattesatser 2009 og 2010
SKATTEART SKATTESATS
pct.
BESKATNINGSGRUNDLAG BUNDFRADRAG, kr. Overførsel mellem ægtefæller
2009 2010
Bundskat 2009: 5,04
2010: 3,67
Personlig indkomst
+ positiv nettokapitalindkomst
42.9001) 42.9001) Ja
Mellemskat 2009: 6,0
2010: Ophævet
Personlig indkomst
+ positiv nettokapitalindkomst
347.200 - Ja
Topskat 15,0
÷skattelofts-
nedslag
Personlig indkomst
+ positiv nettokapitalindkomst (2009)
+ positiv nettokapitalindkomst over 40.000 kr. for ugifte og 80.000 kr. for ægtepar (2010)
+ indskud til kapitalpensionsordninger
347.200 389.900 Nej

Dog sambeskatning af positiv nettokapi-
talindkomst

Sundhedsbidrag 8,0     Skattepligtig indkomst 42.9001) 42.9001) Ja
Kommuneskat 2009: 24,82)
2010: 24,92)
Kirkeskat 2009: 0,72)  
2010: 0,72)  
 
Aktie-
indkomstskat
2009
28
43
45
2010
28
42
-
Aktieindkomst u. 48.300
til 106.100
o. 106.100
u. 48.300
o. 48.300
 
Ja
 
Arbejdsmar-
kedsbidrag
8 Grundlag for arbejdsmarkedsbidrag Ingen bundfradrag -

1) For børn og unge under 18 år udgør personfradraget 32.200 kr. i 2009 og 2010.
2) Landsgennemsnit.

Principperne for skatteberegningen i 2010
INDKOMSTOPGØRELSE: Kr. Kr.
Lønindkomst (1) 426.348  
Indkomst til multimediebeskatning (2) 3.000  
Arbejdsmarkedsbidrag (8,0 pct. af lønindkomsten og værdi af personalegoder)  (3)=8 pct. af ((1)+(2)) 34.348  
Personlig indkomst (4)=(1)+(2)÷(3) 395.000 395.000
Kapitalindkomst (opgøres som nettobeløb af indtægter og udgifter) (5)   ÷ 30.000
Ligningsmæssige fradrag (eks. A-kasse og befordringsfradrag) (6)   12.500
Beskæftigelsesfradrag (7)=4,25 % af ((1)+(2)), dog maks. 13.600 kr.   13.600
Skattepligtig indkomst (8)=(4)+(5)÷(6)÷(7)   338.900
SKATTEBEREGNING:      
Skat til kommune og kirke:
25,6 pct. af skattepligtig indkomst
÷ skatteværdi af personfradrag
0,256 x 338.900
÷ 0,256 x 42.900
86.758
÷ 10.982
75.776
Sundhedsbidrag til staten:
8 pct. af skattepligtig indkomst
÷ skatteværdi af personfradrag
  0,08 x 338.900
÷ 0,08 x 42.900

27.112
÷ 3.432
23.680
Bundskat til staten:
3,67 pct. af personlig indkomst
(+ evt. positiv nettokapitalindkomst)
÷ skatteværdi af personfradrag
0,0367 x 395.000
÷ 0,0367 x 42.900
14.497
÷ 1.574

12.923 
Topskat til staten:
Personlig indkomst (+ evt. positiv nettokapitalindkomst over 40.000 kr.)
÷ bundfradrag i topskat
 
395.000
÷ 389.900
 
15,0 pct. ÷ skatteloftsnedslag på 0,07 pct.* 0,1493 x 5.100 761
Indkomstskat   113.140
Arbejdsmarkedsbidrag (3)   34.348
Grøn check før evt. aftrapning 1.300  
Aftrapning: (7,5 pct. af 395.000 kr. ÷ 362.800 kr.; dog maks. 1.300 kr.) ÷ 1.300  
Grøn check efter aftrapning 0 ÷ 0
I alt indkomstskat, arbejdsmarkedsbidrag og grøn check   147.488

Anm.: Beløbsgrænser og skattesatser gælder for 2010. Kommuneskatteprocenten svarer til den samlede skatteprocent til kommune og kirke i en gennemsnitskommune.
*) Skatteloftet er på 51,5 pct., og nedslaget i topskatteprocenten udgør den del af summen af skatteprocenterne til kommunen og staten, der samlet overstiger 51,5 pct. Kirkeskatten er ikke omfattet af skatteloftet.
I gennemsnitskommunen i 2010 udgør nedslaget 0,07 pct. (24,9 pct.+ 8,0 pct. + 3,67 pct. + 15,0 pct. ÷ 51,5 pct. = 0,07 pct.). Topskatteprocenten udgør derfor (15,0 ÷ 0,07 = 14,93 pct.).


Behandlingen af kapitalindkomst

Kapitalindkomsten opgøres som et samlet beløb (nettobeløb) af positive indkomstbeløb (renteindtægter m.v.) og negative fradragsbeløb (renteudgifter m.v.). Er renteindtægterne m.v. større end renteudgifterne m.v., er kapitalindkomsten positiv, mens kapitalindkomsten er negativ, hvis renteudgifterne er større end renteindtægterne. Man taler i disse to situationer om, at en person har henholdsvis positiv nettokapitalindkomst eller negativ nettokapitalindkomst.

I beskatningsgrundlagene for bund-, mellem- og topskatten medregnes en persons positive nettokapitalindkomst, mens der ikke gives fradrag for negativ nettokapitalindkomst. Fra 2010 er mellemskatten ophævet, og ved opgørelsen af topskattegrundlaget medregnes alene positiv nettokapitalindkomst, der overstiger et bundfradrag på 40.000 kr.

For ægtefæller gælder det, at det ved beregningen af bund-, mellem- og topskatten er ægtefællernes samlede kapitalindkomst, der tages i betragtning. Der sker således udligning af eventuel positiv og negativ nettokapitalindkomst mellem ægtefæller før beregningen af bund- og topskatten, så der kun sker beskatning af positiv nettokapitalindkomst i det omfang, ægtefællernes samlede nettokapitalindkomst er positiv. Fra 2010 er mellemskatten ophævet, og der medregnes alene positiv nettokapitalindkomst til topskattegrundlaget i det omfang, ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst overstiger 80.000 kr.


Beskatning af aktier

Med virkning fra 1. januar 2006 beskattes alle gevinster på aktier som udgangspunkt som aktieindkomst uanset ejertid.
Eneste undtagelse herfra er, at børsnoterede aktier (tidligere definition) kan sælges skattefrit, hvis de ved udgangen af 2005 indgik i en beholdning af børsnoterede aktier, der var mindre end 136.600 kr. (ægtepar 273.100 kr.), og hvis aktionæren har ejet aktierne i mindst 3 år på salgstidspunktet. Modsvarende er der ikke fradrag for tab.
Tab på noterede aktier kan modregnes i aktieindkomst fra denne kategori af aktier (både udbytter og gevinster) med ret til fremføring af uudnyttede tab til senere år uden tidsbegrænsning. Det er dog en betingelse for, at tab kan modregnes, at SKAT har modtaget oplysning om erhvervelse af aktien. Tab på ikke noterede aktier kan modregnes i anden indkomst end aktieindkomst efter særlige regler.

Retur til indkomstgrundlag


Evt. henvendelse kan ske til chefkonsulent Hans Mølgaard Christensen, tlf.: 33 92 33 92