Skatteministeriet
18. juni 2010

Loft over børne- og ungeydelsen i 2011 (Reglerne er ophævet)

Børne- og ungeydelse Reglerne om loft over børne- og ungeydelsen i 2011. Reglerne om loftet er ophævet igen med virkning fra og med 2012

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
Loft over børne- og ungeydelsen i 2011 (Reglerne er ophævet)

Folketinget vedtog som led i Genopretningsaftalen i juni 2010 en række ændringer af reglerne for børnefamilieydelsen, der har betydning for størrelsen af ydelsen i 2011 og de følgende år. Bl.a. blev der indført et loft over den samlede ydelse pr. modtager.

Reglerne om dette loft er som led i finanslovsaftalen for 2012 ophævet igen med virkning fra og med 2012.

Ændringerne består i følgende:

  • Betegnelsen "Børnefamilieydelse" ændres fra 2011 til "Børne- og ungeydelse".
    • De 7-17 årige deles op i to grupper, hvor der til de 7-14 årige udbetales en børneydelse og til de 15-17 årige udbetales en ungeydelse.
    • Ungeydelsen kan under visse omstændigheder bortfalde. Det kan eksempelvis ske, hvis den unge ikke følger sin uddannelsesplan og dermed ikke er i uddannelse eller arbejde, jf. nærmere nedenfor.
    • Ungeydelsen kan under særlige omstændigheder udbetales til den unge selv, hvis eksempelvis forældrene ikke vil samarbejde om udarbejdelse af den unges uddannelsesplan, jf. nærmere nedenfor.
    • For børn fra 0-14 år udbetales ydelsen som hidtil kvartalsvis med 1/4 af årsbeløbet pr. gang, mens ydelsen til de 15-17 årige fra og med 2011 udbetales månedsvis med 1/12 af beløbet pr. gang. Der er ikke sket ændringer i den samlede årlige ydelse.
  • Generel beskæring af børne- og ungeydelsen med 5 pct.
    • Børne- og ungeydelsen beskæres i løbet af 2011, 2012 og 2013 gradvist med 5 pct.
    • I 2011 beskæres ydelsen med 1,3 pct., hvilket i praksis betyder, at den opregulering med 1,3 pct., der skulle være foretaget pr. 1. januar 2011 efter de hidtidige regler, ikke finder sted. I 2011 svarer ydelserne i kroner og øre således til ydelserne i 2010, jf. oversigten nedenfor.
    • I 2012 og 2013 sker der en yderligere beskæring af reguleringen i hvert af årene med 1,9 pct. i forhold til den normale regulering, der svarer til stigningen i forbrugerprisindekset to år forud for kalenderåret. Det betyder i praksis, at ydelserne i 2012 og 2013 ikke i kroner og øre bliver mindre end i 2011, hvis forbrugerpriserne i 2010 og 2011 stiger med 1,9 pct. eller mere.
  • Loft over ydelsen pr. modtager. Loftet er ophævet igen med virkning fra og med 2012.
    • Der lægges fra 2011 et loft over det samlede ydelsesbeløb, som en modtager årligt kan modtage. Loftet udgør 35.000 kr.
    • Modtageren er typisk barnets/børnenes moder, men kan også være faderen, hvis han alene har forældremyndigheden, jf. en nærmere uddybning af modtagerbegrebet nedenfor.
  • Overgangsregler.
    • For at sikre en gradvis tilpasning til den lavere samlede ydelse for familier, der vil opleve en betydelig beskæring i forhold til de hidtil gældende regler, er der indført to overgangregler.
    • Regel 1:
      • I 2011 kan beskæringen højest udgøre 1/3 af det beløb, som den samlede beregnede ydelse til en modtager overstiger 35.000 kr. I 2012 kan beskæringen højest udgøre 2/3 af det samlede beløb over 35.000 kr.
    • Regel 2:
      • Uanset regel 1 kan beskæringen af den samlede ydelse højest udgøre 12.000 kr. i forhold til den samlede ydelse, der ville være blevet udbetalt efter de hidtil gældende regler.
      • Begrænsningen på 12.000 kr. gælder for årene 2011, 2012 og 2013.
      • I 2014 kan beskæringen udgøre 15.000 kr. og dette beløb hæves med 3.000 kr. årligt frem til og med 2019, hvor beskæringen højest kan udgøre 30.000 kr.
      • Fra 2020 er der ingen begrænsninger på beskæringen, og den samlede ydelse kan fra 2020 højest udgøre 35.000 kr. (reguleret).

Virkningen af loftet og overgangsreglerne er belyst med eksempler nedenfor.

For 2011 gælder følgende satser for børne- og ungeydelsen

 

Satserne for børne- og ungeydelsen i 2011
Aldersgruppe    
Børneydelse, 0-2 årige (Babyydelse) 16.992 kr. pr. år 4.248 kr. pr. kvartal
Børneydelse, 3-6 årige (Småbørnsydelse) 13.452 kr. pr. år 3.363 kr. pr. kvartal
Børneydelse, 7-14 årige 10.584 kr. pr. år 2.646 kr. pr. kvartal
Ungeydelse, 15-17 årige 10.584 kr. pr. år 882 kr. pr. måned

 

Loft over den samlede årlige ydelse pr. modtager

 

I 2011 udgør loftet over den samlede ydelse pr. modtager 35.000 kr. Kun modtagere med mindst tre børn vil blive omfattet af loftet over den samlede ydelse.

Følgende eksempler viser virkningen af loftet og overgangsreglerne for modtagere med tre eller flere børn på forskellige alderstrin.

 

Virkningen af loft og overgangsregler i 2011
Eksempel 1:
En familie har tre børn, der i 2011 er henholdsvis 4, 8 og 12 år.
Den samlede ydelse for 2011 kan beregnes til 34.620 kr. (13.452 kr. + 2 x 10.584 kr.).
Da den samlede ydelse ikke overstiger loftet på 35.000 kr., sker der ingen reduktion af ydelsen.
I 2011 udbetales der således 34.620 kr.
Eksempel 2:
En familie har tre børn, der i 2011 er henholdsvis 0, 2 og 6 år.
Den samlede ydelse for 2011 kan beregnes til 47.436 kr. (2 x 16.992 + 13.452 kr.). Da den samlede ydelse overstiger 35.000 kr., bliver udbetalingen beskåret. Efter overgangsregel 1 kan ydelsen i 2011 højest reduceres med 1/3 af den del af ydelsen, der overstiger 35.000 kr. Denne reduktion udgør 4.145 kr. (47.436 kr. - 35.000 kr. = 12.436 kr./3 = 4.145 kr.).
Da denne reduktion er mindre end 12.000 kr. kommer overgangsregel 2 ikke i anvendelse her.
Der udbetales i 2011 en samlet ydelse på 43.291 kr. (47.436 kr. - 4.145 kr.).
Eksempel 3:
En familie har 5 børn, der i 2011 er henholdsvis 2, 4, 7, 9 og 11 år.
Den samlede ydelse for 2011 kan beregnes til 62.196 kr. (16.992 + 13.452 kr. + 3 x 10.584 kr.). Da den samlede ydelse overstiger 35.000 kr., bliver udbetalingen beskåret. Efter overgangsregel 1 kan ydelsen i 2011 højest reduceres med 1/3 af den del af ydelsen, der overstiger 35.000 kr. Denne reduktion udgør 9.065 kr. (62.196 kr. - 35.000 kr. = 27.196 kr./3 = 9.065 kr.).
Da denne reduktion er mindre end 12.000 kr. kommer overgangsregel 2 ikke i anvendelse her.
Der udbetales i 2011 en samlet ydelse på 53.131 kr. (62.196 kr. - 9.065 kr.).
Eksempel 4:
En familie har 6 børn, der i 2011 er henholdsvis 1, 1, 4, 6, 9 og 12 år.
Den samlede ydelse for 2011 kan beregnes til 82.056 kr. (2 x 16.992 + 2 x 13.452 kr. + 2 x 10.584 kr.). Da den samlede ydelse overstiger 35.000 kr., bliver udbetalingen beskåret. Efter overgangsregel 1 kan ydelsen i 2011 højest reduceres med 1/3 af den del af ydelsen, der overstiger 35.000 kr. Denne reduktion udgør 15.685 kr. (82.056 kr. - 35.000 kr. = 47.056 kr./3 = 15.685 kr.).
Da denne reduktion overstiger 12.000 kr., kommer overgangsregel 2 i anvendelse her.
Efter regel 2 kan den samlede ydelse højest blive beskåret med 12.000 kr. i forhold til, hvad ydelsen ville have været efter de hidtil gældende regler. Efter de hidtil gældende regler ville ydelsen have udgjort 82.056 kr. opreguleret med 1,3 pct., dvs. 83.123 kr.
Dette ydelsesbeløb reduceres med 12.000 kr, hvorefter den samlede udbetaling i 2011 udgør 71.123 kr. (83.123 kr. - 12.000 kr.).
Eksempel 5:
En familie har fire børn boende. Det ene barn på 1 år er et fællesbarn, mens moderen har forældremyndigheden til et barn på 4 år, og faderen har forældremyndigheden til to børn på henholdsvis 11 og 14 år.
For moderen kan den samlede ydelse i 2011 beregnes til 30.444 kr. (16.992 kr. + 13.452 kr.) og for faderen til 21.068 kr. (2 x 10.584 kr.). Den samlede ydelse for familien i 2011 kan beregnes til 51.612 kr.
Da loftet på 35.000 kr. gælder for den årlige ydelse pr. modtager, og den samlede ydelse ikke overstiger loftet på 35.000 kr. for nogen af modtagerne, sker der ingen reduktion af ydelsen til familien.
I 2011 udbetales der således henholdsvis 30.444 kr. til moderen og 21.068 kr. til faderen.

 

Bortfald af ungeydelsen

 

Unge mellem 15-17 år er efter lov om vejledning om uddannelse og erhverv fra 1. januar 2011 forpligtet til at følge en uddannelsesplan og dermed være i uddannelse eller i arbejde. Ungdommens Uddannelsesvejledning har ansvaret for at hjælpe de unge og deres forældre til at lave en uddannelsesplan og justere den, når der er behov for det.

Hvis den unge og dennes forældre ikke vil respektere pligten til at følge uddannelsesplanen, kan kommunalbestyrelsen vælge at standse udbetaling af ungeydelsen. I særlige tilfælde kan unge dog fritages for pligten til at følge uddannelsesplanen, eksempelvis på grund af handicap eller sygdom.


Udbetaling af ungeydelsen til den unge selv

 

Unge mellem 15-17 år er efter lov om vejledning om uddannelse og erhverv fra 1. januar 2011 forpligtet til at følge en uddannelsesplan og dermed være i uddannelse eller i arbejde. Ungdommens Uddannelsesvejledning har ansvaret for at hjælpe den unge og dennes forældre til at lave en uddannelsesplan og justere den, når der er behov for det.

Hvis den unges forældre ikke understøtter den unge i dennes pligt til at følge sin uddannelsesplan, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at den unge selv skal modtage ungeydelsen. Det kan eksempelvis ske, hvis forældre, der faktisk er i stand til at påtage sig deres ansvar som forældre, men som af forskellige årsager ikke vil eller ikke har intentioner om at samarbejde om udarbejdelsen af den unges uddannelsesplan.


Hvem kan modtage børne- og ungeydelsen

 

Som udgangspunkt udbetales børne- og ungeydelsen til barnets mor. I de situationer, hvor barnet ikke bor hos sin mor, skal der ansøges om at få udbetalt ydelsen. Andre modtagere af ydelsen kan være:

  • Barnets far, hvis barnet bor hos ham - uafhængigt af, hvem der har forældremyndigheden.
  • Plejeforældre, som ikke modtager plejeløn fra det offentlige.
  • Personer, der har taget barnet i pleje med henblik på adoption.
  • Barnet selv, hvis det sociale udvalg skønner, at det er bedst for barnet. F.eks. hvis et større barn bor for sig selv og helt eller delvis forsørger sig selv eller fra 1. januar 2011, hvis den unges forældre ikke understøtter den unge i dennes pligt til at følge sin uddannelsesplan, jf. ovenfor.

 

Særlig prioriteringsregel ved beregning af loftet

 

Ved beregningen af, hvorvidt den samlede ydelse er over eller under loftet på 35.000 kr., skal der tages udgangspunkt i beløbet for det ældste barn først. Hvis der eksempelvis er fire børn i en familie, der er henholdsvis 16, 13, 10 og 6 år, skal der således ved beregningen først tages udgangspunkt i ydelsen til den unge, som er 16 år, dernæst ydelsen til barnet, som er 13 år, dernæst ydelsen til barnet, som er 10 år og endelig fyldes der op til loftet på 35.000 kr. med den del af ydelsen til barnet, der er 6 år, som kan rummes indenfor loftet på 35.000 kr. Prioriteringsrækkefølgen skyldes, at §§ 2-3 i børne- og ungeydelsesloven stiller en række betingelser, som skal være opfyldt den første dag i den periode, som den enkelte udbetaling vedrører, og det er således nødvendigt, at der er taget stilling til, hvilket barn, ydelsen vedrører.