Skatteministeriet

Bilag 4: En skattesag fra start til slut

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
Bilag 4: En skattesag fra start til slut

1. Selvangivelsen

2. Ligning

3. Skatteansættelsen

3.1. Forhøjelse af skatteansættelsen

3.1.1. Agterskrivelsen

3.1.2. Kendelsen

3.2. Ansættelsesfrister

4. Klage

4.1. Fysiske personer og dødsboer

4.1.1. Klage til skatteankenævnet

4.1.2. Klage til Landsskatteretten

4.2. Juridiske personer

4.2.1. Klage til Landsskatteretten

5. Klagebehandling i Landsskatteretten

5.1. Syn og skøn

6. Domstolsprøvelse

1. Selvangivelsen

Langt de fleste skatteydere modtager hvert år en såkaldt forenklet selvangivelse, hvor de oplysninger, som arbejdsgivere, pengeinstitutter, forsikringsselskaber m.fl. har indberettet til Told•Skat, er fortrykt. Mange af disse skatteydere modtager samtidig med den fortrykte selvangivelse en årsopgørelse, hvoraf skatteansættelsen af den pågældendes indkomst fremgår. Således modtog omtrent 3,9 mio. skatteydere en fortrykt selvangivelse for 1998, og heraf modtog knap 3 mio. skatteydere samtidig en årsopgørelse.

Fristen for indsendelsen af selvangivelsen for ikke erhvervsdrivende personer er den 1. maj i året efter indkomstårets udløb, jf. skattekontrollovens § 4, stk. 1. Selvangivelsespligtige, der er omfattet af ordningen med fortrykt selvangivelse, anses for at have angivet som fortrykt, hvis de ikke reagerer på selvangivelsen.

Skatteydere med mere komplicerede indkomstforhold - typisk overskud af virksomhed - modtager en såkaldt udvidet selvangivelse, hvor der er vedlagt en meddelelse om kontroloplysninger, der er indberettet til Told•Skat. Selvangivelsen for denne gruppe skatteydere skal altid udfyldes og indsendes. Fristen for indsendelse af selvangivelsen er den 1. juli, jf. skattekontrollovens § 4, stk. 1.

Selvangivelsen for juridiske personer skal indsendes senest 6 måneder efter indkomstårets udløb. Hvis indkomståret udløber i perioden 1. januar - 31. marts, skal selvangivelsen indsendes senest den 1. juli i samme kalenderår, jf. skattekontrollovens § 4, stk. 2.

Hvis skatteyderen ikke har indsendt selvangivelse rettidigt ansættes den skattepligtige indkomst skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

2. Ligning

Når selvangivelsen er indsendt påbegynder de skatteansættende myndigheder ligningen.

Da de fleste skatteydere modtager en selvangivelse, hvor de oplysninger, der er indberettet til Told•Skat, er fortrykt, vil der for en meget stor gruppe skatteydere kun være en eller to oplysninger, der kan være grundlag for egentlig ligning. Dette kan f.eks. være befordringsfradrag og oplysninger, hvor skatteyderen har korrigeret de fortrykte oplysninger.

For fysiske personer og dødsboer skal skatteansættelsen være foretaget inden den 30. juni i det andet kalenderår efter udløbet af det pågældende indkomstår (ligningsfristen), jf. skattestyrelseslovens § 3, stk. 1. Ligningsfristen gælder ikke for ligningen af juridiske personer. I medfør af bekendtgørelse nr. 1176 af 22. december 1994 kan de kommunale skattemyndigheder - med undtagelse af visse situationer - ændre en skatteansættelse efter udløbet af ligningsfristen eller foretage en ansættelse, hvor en sådan med urette ikke er foretaget tidligere.

For så vidt angår selvstændigt erhvervsdrivende og selskaber er der kun indberettet meget få kontroloplysninger og i givet fald meget få oplysninger, der kan anvendes til direkte kontrol af det selvangivne.

Hvis der som led i ligningen viser sig at være forhold, som skattemyndighederne ønsker dokumenteret, rettes der henvendelse til skatteyderen. Hvis skatteyderen på tilfredsstillende vis dokumenterer de selvangivne oplysninger, foretager skattemyndighederne sig ikke videre.

3. Skatteansættelsen

Skatteansættelsen fremgår af årsopgørelsen, der er dannet på baggrund af de selvangivne oplysninger. Hvis der ikke er selvangivet rettidigt ansættes den skattepligtige indkomst som nævnt skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

3.1. Forhøjelse af skatteansættelsen

Som led i ligningen, og forud for skattemyndighedens eventuelle beslutning om at skatteyderens skatteansættelse skal forhøjes, foregår typisk en mere eller mindre omfattende dialog med skatteyderen, og eventuelt også med dennes repræsentant, om de selvangivne oplysninger. I den forbindelse vil skattemyndigheden anmode skatteyderen om dokumentation for de selvangivne oplysninger.

Hvis skatteyderen - efter at være blevet bedt om det - ikke kan dokumentere de selvangivne oplysninger på tilfredsstillende vis, vil skattemyndighederne foretage en forhøjelse af skatteansættelsen.

3.1.1. Agterskrivelsen

Hvis skattemyndigheden vil foretage skatteansættelsen på et andet grundlag end det, der er selvangivet, herunder i tilfælde, hvor behørig selvangivelse ikke foreligger, eller hvis den kommunale skattemyndighed vil ændre den del af grundlaget for en skatteansættelse, der skal selvangives, skal myndigheden foretage en skriftlig høring af skatteyderen.

Dette følger af skattestyrelseslovens § 3, stk. 4, 1. pkt. I daglig tale kaldes høringsskrivelsen en "agterskrivelse". Udtrykket "agterskrivelse" er opstået fordi skattestyrelseslovens § 3, stk. 4, 1. pkt. lyder således: "Agter den kommunale skatteforvaltning at foretage en skatteansættelse (.....) skal den skattepligtige underrettes skriftligt herom".

Agterskrivelsen skal fremstå som et forslag til en skatteansættelse, og skal opfylde forvaltningslovens krav til en begrundelse. Begrundelsen skal fremtræde som en forklaring på, hvorfor forslaget til skatteansættelsen har fået det pågældende indhold, således at skatteyderen har mulighed for at tage reel stilling til rigtigheden heraf.

Det skal fremgå af agterskrivelsen, at hvis den skattepligtige ikke udtaler sig imod forslaget, vil ansættelsen blive foretaget som foreslået, jf. skattestyrelseslovens § 3, stk. 4, 2. pkt. Der skal gives skatteyderen en svarfrist på ikke mindre end 15 dage, regnet fra dateringen af agterskrivelsen.

En agterskrivelse må ikke afsendes, hvis ikke skattemyndigheden på afsendelsestidspunktet er i besiddelse af det fornødne grundlag for at gennemføre den varslede ansættelsesændring.

Det er ikke ualmindeligt, at der er behov for yderligere dialog med skatteyderen efter at (første) agterskrivelse er sendt, og inden skattemyndigheden kan træffe en endelig afgørelse.

Skatteyderens indsigelser mod agterskrivelsen kan således give skattemyndighederne anledning til at ændre i det oprindelige forslag til en skatteansættelse en eller flere gange. I disse tilfælde skal der udsendes en ny agterskrivelse til skatteyderen med en ny indsigelsesfrist i overensstemmelse med reglerne i skattestyrelseslovens § 3, stk. 4. Hvis skatteyderens indsigelser imødekommes, skal der ikke sendes agterskrivelse.

3.1.2. Kendelsen

Skattemyndigheden træffer afgørelse ved kendelse. Efter skattestyrelseslovens § 3, stk. 4 er der ikke i alle tilfælde pligt til at sende en egentlig kendelse til skatteyderen.

Skattemyndigheden har pligt til at sende en kendelse til skatteyderen, hvis den pågældende har udtalt sig mod den foreslåede ansættelse, jf. skattestyrelseslovens § 3, stk. 4, 4. pkt. Den ændrede skatteansættelse skal fremgå af kendelsen, som skal opfylde forvaltningslovens krav til en begrundelse. Det betyder, at hvis skattemyndighederne ikke har kunnet imødekomme skatteyderens indsigelser mod agterskrivelsen, skal det fremgå af kendelsen hvorfor. Først efter at kendelsen er afsagt vil skatteyderen modtage en ny årsopgørelse.

Der er ikke pligt til at sende en kendelse til skatteyderen, hvis denne ikke har udtalt sig mod den foreslåede ansættelse, jf. skattestyrelseslovens § 3, stk. 4, 3. pkt. Skatteyderen vil herefter blot modtage en ny årsopgørelse, hvoraf den ændrede skatteansættelse fremgår.

Nogen skattemyndigheder har dog den praksis, at der altid bliver sendt en kendelse til skatteyderen, uanset om den pågældende har haft bemærkninger til agterskrivelsen eller ej. Andre sender kun kendelse, når de er forpligtet til det. I det tilfælde er det særlig vigtigt, at agterskrivelsen opfylder kravet til begrundelse, idet det i givet fald vil være den eneste mulighed skatteyderen har for at kontrollere rigtigheden af skatteansættelsen.

3.2. Ansættelsesfrister

I skattestyrelsesloven er der fastsat frister for hvornår, de skatteansættende myndigheder ikke længere kan forhøje en skatteansættelse.

Den kommunale skattemyndighed kan ændre skatteansættelser inden for ligningsfristen, jf. skattestyrelseslovens § 3, stk. 1. I henhold til skattestyrelseslovens § 3, stk. 2 har skatteministeren fastsat regler om de kommunale skattemyndigheders adgang til at ændre skatteansættelser efter ligningsfristens udløb, jf. bekendtgørelse nr. 1176 af 22/12 1994.

Den kommunale skattemyndighed, told- og skatteforvaltningen (dvs. told- og skatteregionerne og Told- og Skattestyrelsen) og Ligningsrådet kan ikke varsle en forhøjelse af en skatteansættelse senere end den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb, jf. skattestyrelseslovens § 34, stk. 1. Skatteansættelsen skal være foretaget inden den 1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb, jf. skattestyrelseslovens § 34, stk. 4.

Efter udløbet af fristen i § 34 kan en skatteansættelse dog forhøjes i en række nærmere opregnede situationer, jf. skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 1-10.

4. Klage

4.1. Fysiske personer og dødsboer

4.1.1. Klage til skatteankenævnet

Når skatteyderen har modtaget årsopgørelsen henholdsvis skattemyndighedens kendelse, kan denne påklages til kommunens skatteankenævn, jf. skattestyrelseslovens § 5.

Klagen, der skal være skriftlig og begrundet, skal være modtaget i skatteankenævnet senest en måned fra modtagelsen af årsopgørelsen eller kendelsen, jf. skattestyrelseslovens § 21, stk. 1. Inden skatteankenævnet træffer afgørelse skal nævnet indhente en udtalelse fra den kommunale skattemyndighed, jf. skattestyrelseslovens § 21, stk. 2.

Ligeledes skal skatteankenævnet høre skatteyderen inden nævnet træffer afgørelse. Høringen foregår ved at skatteankenævnet sender en sagsfremstilling til skatteyderen, som bl.a. skal indeholde nævnets forslag til afgørelse, jf. skattestyrelseslovens § 21, stk. 3. Skatteyderen har ret til at udtale sig skriftligt eller mundtligt over for skatteankenævnet inden afgørelsen træffes.

Hvis skatteankenævnet ikke har afgjort klagen inden 3 måneder efter klagens modtagelse, kan skatteyderen indbringe den kommunale skattemyndigheds afgørelse direkte for Landsskatteretten, jf. skattestyrelsesloven § 21, stk. 5 (overspringsreglen).

4.1.2. Klage til Landsskatteretten

Skatteankenævnets kendelse kan påklages til Landsskatteretten, jf. skattestyrelseslovens § 23, stk. 1, nr. 1.

I de tilfælde, hvor en told- og skatteregion eller Told- og Skattestyrelsen som led i tilsynet med de kommunale skattemyndigheders ligningsarbejde, har foretaget revision af en skatteansættelse, kan ansættelsen påklages til Landsskatteretten, jf. skattestyrelseslovens § 23, stk. 1, nr. 1. Told•Skats revision af skatteansættelser skal ske i overensstemmelse med skattestyrelseslovens regler om agterskrivelser, jf. § 3, stk. 4, og sagsfremstillinger, jf. § 21, stk. 3.

4.2. Juridiske personer

Skatteansættelser for juridiske personer, som foretages af Told- og Skattestyrelsen, en told- og skatteregion, eller en kommune, der efter aftale med Told•Skat udfører selskabsligning (kontraktskommune), skal foretages i overensstemmelse med reglerne i skattestyrelseslovens § 3, stk. 4 (agterskrivelser) og § 21, stk. 3, 1.-4. pkt. (sagsfremstilling), jf. skattestyrelseslovens § 12 A. Se om agterskrivelser afsnit 3.1.1 og om sagsfremstillinger afsnit 4.1.1.

Forhøjelser af juridiske personers skatteansættelser skal foretages inden for fristerne i skattestyrelseslovens § 34 og § 35. Se herom afsnit 3.2.

4.2.1. Klage til Landsskatteretten

Skatteansættelser for juridiske personer kan påklages til Landsskatteretten uanset om ansættelsen er foretaget af Told- og Skattestyrelsen, en told- og skatteregion eller en kontraktskommune, jf. skattestyrelseslovens § 23, stk. 1, nr. 1.

5. Klagebehandling i Landsskatteretten

Det i dette afsnit beskrevne er fælles for de afgørelser, der kan påklages til Landsskatteretten.

Klagefristen til Landsskatteretten er 3 måneder fra modtagelsen af den afgørelse der påklages, jf. skattestyrelseslovens § 25, stk. 1. Klagen skal være skriftlig og begrundet, og skal være vedlagt den afgørelse, der påklages, og den sagsfremstilling, der ligger til grund for afgørelsen, jf. skattestyrelseslovens § 25, stk. 2. Dokumenter, som klageren ønsker at påberåbe sig som bevis skal også vedlægges.

Ved fremsendelsen af klagen skal der betales et klagegebyr, jf. skattestyrelseslovens § 25, stk. 4. Gebyret er for tiden på kr. 600. Klagegebyret tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvist medhold i sin klage til Landsskatteretten.

Fysiske personer og dødsboer kan påklage skatteansættelsen to gange - først til skatteankenævnet og derefter til Landsskatteretten - og første gang ansættelsen påklages er det gratis (klagen til skatteankenævnet). Derimod kan ansættelser, der er foretaget som led i Told•Skats revision og ansættelser vedrørende juridiske personer kun påklages én gang (til Landsskatteretten), og for denne - første - klage over ansættelsen, skal skatteyderen betale klagegebyr.

Sagsforberedelsen foretages af et af Landsskatterettens kontorer, jf. forretningsordenens § 4, stk. 1, (bekendtgørelse nr. 563 af 2. juli 1999 af forretningsorden for Landsskatteretten). Landsskatteretten underretter den myndighed, der har truffet den påklagede afgørelse, om klagen og anmoder myndigheden om at indsende det, materiale, der har dannet grundlag for afgørelsen , jf. forretningsordenens § 4, stk. 2. Landsskatteretten kan anmode myndigheden om en udtalelse om klagen eller dele heraf, jf. forretningsordenens § 4, stk. 3. Tilsvarende kan Landsskatteretten anmode Told- og Skattestyrelsen om en udtalelse om klagen eller dele heraf, jf. forretningsordenens § 5, stk. 1.

Klageren har adgang til en mundtlig forhandling med Landsskatterettens sagsbehandler, jf. skattestyrelseslovens § 26, stk. 1.

Når grundlaget er tilvejebragt, udarbejder Landsskatterettens kontor en skriftlig redegørelse med en motiveret indstilling til klagens afgørelse, jf. forretningsordenens § 9, stk. 1. I visse tilfælde sendes den motiverede indstilling til udtalelse i Told- og Skattestyrelsen, jf. forretningsordenens § 9, stk. 2.

Landsskatterettens afgørelse træffes på grundlag af en skriftlig votering eller på grundlag af en mundtlig votering i et retsmøde. I en afgørelse skal deltage mindst 3 retsmedlemmer, heraf mindst en retsformand, jf. forretningsordenens § 10, stk. 2.

Klageren kan anmode om at få adgang til at udtale sig mundtligt i et retsmøde overfor de retsmedlemmer, der skal træffe afgørelse i sagen, jf. skattestyrelseslovens § 27, stk. 1. Landsskatteretten kan undlade at imødekomme et ønske om retsmøde, hvis dette må anses for åbenbart overflødigt, jf. skattestyrelseslovens § 27, stk. 3.

Landsskatteretten afgør klagen ved kendelse, jf. skattestyrelseslovens § 28, stk. 1.

Hvis der er gået mere end 6 måneder efter at skatteyderen har indbragt sin sag for Landsskatteretten, og Landsskatteretten ikke har truffet afgørelse i sagen, kan skatteyderen indbringe sagen for domstolene, jf. skattestyrelseslovens § 31, stk. 2 (overspringsreglen).

5.1. Syn og skøn

Der er mulighed for at få udmeldt syn og skøn i sager, der verserer for Landsskatteretten, inden retten træffer afgørelse, jf. skattestyrelseslovens § 30, der henviser til retsplejelovens § 343. Der er dog ikke adgang til syn og skøn i alle landsskatteretssager, således f.eks. ikke i sager om vurdering af fast ejendom, hvilket skyldes at vurderingsmyndighederne har mulighed for at foretage besigtigelse af ejendommen og betjene sig af særlig sagkyndig bistand.

Efter retsplejelovens § 343 kan den stedlige byret tillade, at der optages bevis, selv om dette ikke sker til brug for en verserende retssag (isoleret bevisoptagelse). Bevisoptagelsen kan bl.a. bestå i syn og skøn. Bevismidlet består i en sagkyndig besvarelse - ved en såkaldt syn- og skønsmand - af faktiske spørgsmål til brug for bevisbedømmelsen i en sag. Syn og skønstemaet - dvs. de spørgsmål syn- og skønsmanden skal tage stilling til - kan ikke omfatte juridiske spørgsmål eller retlige vurderinger.

På skatteområdet er syn og skøn særlig velegnet i værdiansættelsesspørgsmål. Både klageren og skattemyndighederne kan begære syn og skøn efter skattestyrelseslovens § 30. Den part, der begærer syn og skøn udmeldt kaldes rekvirenten. Modparten betegnes som skønsindstævnte.

Hvis klageren begærer syn og skøn indtræder de statslige skattemyndigheder som part i syn- og skønssagen (skønsindstævnt), jf. skattestyrelseslovens § 30, stk. 4.

Hvis der begæres syn og skøn, stiller Landsskatteretten behandlingen af klagen i bero, jf. forretningsordenen for Landsskatteretten § 21, stk 1. Når syn og skønssagen er afsluttet skal rekvirenten inden 14 dage sende en kopi af retsbogsudskriften og skønserklæringen til Landsskatteretten, jf. forretningsordenens § 21, stk. 3. Hvis det er klageren, der er rekvirent, skal han samtidig meddele Landsskatteretten om klagen opretholdes, jf. skattestyrelseslovens § 30, stk. 3. Fremkommer der ingen meddelelse herom anses klagen for opretholdt, jf. forretningsordenens § 21, stk. 4.

Landsskatteretten kan i den enkelte sag fastsætte en frist inden for hvilken spørgsmål om eventuel afholdelse af syn og skøn skal være afklaret, jf. skattestyrelseslovens § 30, stk. 2. Efter udløbet af fristen behøver Landsskatteretten således ikke respektere en anmodning om syn og skøn, dvs. retten kan færdigbehandle sagen uden at afvente en eventuel skønserklæring, jf. forretningsordenens § 21, stk. 2.

Når syn og skønssagen er afsluttet færdigbehandler Landsskatteretten klagen. Syn og skønserklæringen indgår i klagebehandlingen, som et bevismiddel, der er undergivet grundsætningen om fri bevisbedømmelse, og som dermed i princippet ikke er bindende for bevisbedømmelsen ved Landsskatteretten.

6. Domstolsprøvelse

Landsskatterettens kendelse kan indbringes for domstolene inden 3 måneder efter at afgørelsen er truffet eller sagen er afvist, jf. skattestyrelseslovens § 31, stk. 3. Sagen skal anlægges ved landsretten i den retskreds hvor skatteyderen har hjemting (bopæl) ved sagens anlæg, jf. skattestyrelseslovens § 33, stk. 2.

Landsrettens dom kan ankes til Højesteret, jf. retsplejelovens § 368, stk. 3. Ankefristen er 8 uger regnet fra afsigelsen af landsrettens dom, jf. retsplejelovens § 372, stk. 1.