Skatteministeriet
Rapport

Kapitel 10 Succession

10.1 Generelt om succession Succession medfører, at erhververen ved overdragelse af skatterelevante aktiver indtræder i overdragerens skattemæssige stilling. Succession indebærer dermed...

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
Kapitel 10 Succession

10.1 Generelt om succession

Succession medfører, at erhververen ved overdragelse af skatterelevante aktiver indtræder i overdragerens skattemæssige stilling. Succession indebærer dermed, at eventuelle avanceskatter ikke udløses i forbindelse med overdragelsen. Overdragelsen påvirker således ikke indkomstopgørelsen hos overdrageren. Erhververen overtager aktiverne med den tilhørende latente avanceskat, og denne udløses først, når erhververen selv senere afstår aktiverne, medmindre der på dette tidspunkt ikke realiseres en avance ved afståelse, eller erhververen også på dette tidspunkt benytter adgangen til at overdrage med succession.

Som beskrevet i kapitel 8 tillades succession i dag - når der bortses fra fusionsskattelovens regler, succession ved aktieombytning, skattefri virksomhedsomdannelse og særregler for dræningsanlæg - kun, når overdragelsen sker ved overdragerens død eller ved familieoverdragelser i levende live.

For den, der erhverver afskrivningsberettigede aktiver som bygninger, driftsmidler og immaterielle aktiver som goodwill, lejekontrakter m.v., betyder successionen ud over indtræden i overdragerens anskaffelsestid, -pris og -hensigt, at denne også indtræder i overdragerens afskrivningsforløb. Erhververen får således typisk et lavere afskrivningsgrundlag, end den pågældende ville have fået, såfremt aktiverne var erhvervet uden succession. Dette betyder samtidig, at erhververen ved en senere afståelse af de pågældende aktiver ikke alene skal beskattes af genvundne afskrivninger, som vedkommende selv måtte have foretaget, men også af genvundne afskrivninger foretaget i den forhenværende ejers ejertid.

Erhververen mister således den løbende likviditetsfordel, der følger af afskrivningerne, såfremt en virksomhed overdrages med succession. Erhververen overtager aktiverne i virksomheden til deres nedskrevne værdi, hvorfor en større del af indtjeningen i virksomheden efter overdragelsen vil komme til beskatning, end hvis virksomheden og dens aktiver var overdraget med beskatning af genvundne afskrivninger m.v. hos overdrageren. Erhververen kan ikke løbende afskrive sig til en lavere skattebetaling - den mulighed er allerede udnyttet af overdrageren.

I modsat retning trækker, at erhververen opnår en likviditetsfordel som følge af, at der er brug for færre midler til at erhverve virksomheden for. Ud fra en økonomisk betragtning skal der således betales mindre for virksomheden, når erhververen overtager en latent skattebyrde og får et reduceret afskrivningsgrundlag. Om successionsadgangen samlet set medfører en likviditetsfordel eller -ulempe, afhænger af den konkrete overdragelse(33)

Ved succession i andre aktiver som f.eks. aktier, hvorpå der ikke foretages afskrivninger, indebærer successionen ligeledes, at erhververen indtræder i overdragerens anskaffelsessum, anskaffelsestid og -hensigt. Ved en senere afståelse af de pågældende aktiver vil beskatningen af erhververens fortjeneste/tab således bero på den tidligere ejers skattemæssige forhold. Hvis aktierne eksempelvis i sin tid er erhvervet som led i næring, vil der være tale om en beskatning af den avance, som udløses ved salg, uagtet at erhververen ikke selv kan betragtes som næringsdrivende med aktier.


33 Som bilag 5 er optrykt et notat fra Niels Blomgren-Hansen - Succession og samfundsøkonomisk effektivitet. Notatet indeholder en analyse og Niels Blomgren-Hansens konklusioner på baggrund heraf. Notatet er ikke tiltrådt af det samlede udvalg


Den avance, som i givet fald beskattes hos erhververen, opgøres som nævnt som forskellen mellem overdragerens anskaffelsessum og afståelsessummen. Ved videresalg betyder succession således samtidig, at erhververen får en større skattepligtig fortjeneste eller mindre tab, end erhververen ville have fået, hvis overdragelsen var gennemført uden succession.

Udover de likviditetsmæssige forhold, der er nævnt ovenfor, er omdrejningspunktet i successionsreglerne således, at der gives mulighed for en skatteudskydelse vedrørende avancebeskatningen. Denne skatteudskydelse har selvsagt en værdi. Hvis værdien af skatteudskydelsen overstiger det eventuelle tab, erhververen får ved ikke at få et fornyet afskrivningsgrundlag og -forløb, vil det kunne betale sig at overdrage virksomheden med succession.

I forbindelse med overdragelse af en virksomhed kan der indgå et arve- eller et gaveelement. I disse tilfælde er der ved overdragelse med succession adgang til at beregne en passivpost, som er et nedslag i arve-/gaveværdien ved afgiftsberegningen eller indkomstbeskatningen. Herved kompenseres for den latente skattebyrde, der overtages af erhververen ved succession. Ved gældende regler kan en passivpost svarende til ca. 50 pct. af den latente skat anvendes til nedslag i arve-/gaveværdien. Om dette giver hel eller delvis kompensation for den latente skattebyrde afhænger af ejertiden.

I udvalget har der gennemgående været to forskellige holdninger til spørgsmålet om succession som helhed. I det efterfølgende gengives først de synspunkter, der er anført til støtte for successionsregler, hvorefter de fremkomne synspunkter imod eller betænkeligheder ved succession beskrives.

10.1.1 Synspunkter til støtte for successionsregler

Reglerne om succession er oprindeligt indført for at undgå de skadelige følger af at beskatte avancer, der ikke realiseres.

Ved alle illikvide ejerskifter - arv, gave, virksomhedsomdannelse, fusion osv. - må udskydelsen af avancebeskatningen betragtes som det naturlige udgangspunkt, der modvirker indlåsningseffekter, mens beskatning af papiravancer må kræve en særlig begrundelse.

De hensyn, der ligger bag successionsreglerne, gør sig også gældende, selvom der ved familieoverdragelser eller overdragelse til medarbejdere ydes delvis vederlag for det overdragne.

Successionsadgangen er ikke kun til fordel for sælger, men også for køber, da det vil afspejle sig i prisen for virksomheden, at der overtages en latent skat. Der opereres ikke på et altid perfekt fungerende marked, hvor det er købers forventede efter-skat afkast, der bestemmer prisen.

I de tilfælde hvor afskrivningsberettigede aktiver løbende falder i driftsmæssig værdi vokser de latente skatter ikke. Dette skyldes, at de økonomiske afskrivninger indhentes af de driftsmæssige afskrivninger, hvorved der ikke opstår nogen latent skat vedrørende det pågældende aktiv. For så vidt angår selskaber kan der siges at være indirekte succession i og med, at genvundne afskrivninger og avancer ikke udløses i forbindelse med salg af aktierne.

Flytning af beskatningen til det tidspunkt, hvor avancerne realiseres, har ikke på nogen måde karakter af skatteafkald, og det er ikke er dokumenteret, at succession giver anledning til særlige inddrivelsesproblemer, ligesom udskydelsen af avancebeskatningen for så vidt angår afskrivningsberettigede aktiver modsvares af, at erhververens afskrivninger begrænses.

10.1.2 Synspunkter imod successionsregler

Det centrale i generationsskifteøjemed må være, at det er virksomheden eller erhververen, der drager fordel af skatteudskydelsen, da sigtet må være at give mulighed for videreførelse af virksomheden.

I denne sammenhæng er det nødvendigt at skelne mellem generationsskifter mellem uafhængige parter og mellem nært forbundne.

Succession medfører, at køber taber en løbende likviditetsfordel, som følge af, at denne viderefører sælgers afskrivningsforløb. Herudover indtræder køber i sælgers anskaffelsessummer, hvilket medfører at køber overtager sælgers latente skatter på de overdragne aktiver.

Ud fra en forudsætning om et effektivt marked vil der ved fastsættelsen af overdragelsessummerne blive taget højde for, at erhververen lider et løbende likviditetstab samt påtager sig en latent skattebyrde. Der er således tale om, at såvel sælger som køber lader successionens virkninger afspejle sig i en lavere overdragelsessum på virksomheden. Denne mekanisme kan være sat ud af kraft mellem eksempelvis far og søn, men antages ikke at være det uden for familien.

Hvis markedskræfterne således forudsættes at fungere effektivt, bestemmes prisen ved overdragelse mellem uafhængige parter af købers forventede efter-skat afkast af sin investering. Da efter-skat afkastet som nævnt bliver mindre, hvis virksomheden er erhvervet med succession, vil prisen blive lavere. Overdrages virksomheden uden succession, således at køber får glæde af det fulde afskrivningsgrundlag, sikres et større efter-skat afkast, og køber kan få et uændret efter-skat afkast trods en større købesum.

Efter ovenstående rationale kommer succession ikke køber til gode, da prisen for virksomheden reguleres herefter.

Når prisfastsættelsen forudsættes at ske ud fra købers efter-skat-afkastkrav - som er det samme med og uden succession - er succession en fordel for sælger. Værdien af den føromtalte likviditetsfordel, der følger af successionen, tilfalder således sælger. Den højere overdragelsessum, som kunne opnås ved skattepligtigt at overdrage den virksomhed, sælger har ejet i en årrække, kan ikke opveje det forhold, at sælger beskattes her og nu af genvundne afskrivninger og kapitalgevinster.

Der er derfor grund til at være opmærksom på, at en udvidelse af adgangen til succession mellem uafhængige parter vil have en tendens til ikke at medføre en begunstigelse af virksomheden og dens nye ejer, men derimod af den forhenværende ejer, som ved overdragelsen sikrer sig et større beløb til f.eks. at lade sig pensionere for.

Der kan derfor advares mod generelt at betragte succession som et fremadrettet erhvervspolitisk tiltag, der vil sikre videreførelsen af eksisterende virksomheder. Succession uden for familiekredsen må i stedet i overvejende grad betegnes som en pensionspolitisk foranstaltning.

Ovenstående baserer sig som nævnt på forudsætningen om et effektivt marked, hvor både køber og sælger lader successionsmuligheden afspejle i handelsprisen for virksomheden. Disse forudsætninger er imidlertid ikke nødvendigvis opfyldt i forbindelse med alle virksomhedshandler. Omstændighederne omkring den enkelte virksomhedshandel kan være af en sådan karakter, at prisfastsættelsen af virksomheden ikke bliver optimal. Forhold, der kan spille ind, er antallet af købere til virksomheden og disses mulighed for at overtage virksomheden med succession eller ej. Forskelle i købernes evne til at drive den pågældende virksomhed (eller forventning herom) kan ligeledes få betydning. Herudover spiller købers og sælgers forhold til hinanden ind, herunder deres indbyrdes forhandlingsstyrke. Der er således en række forhold, der kan medføre, at køber i et eller andet omfang kan få del i den fordel, der opstår som følge af successionsmuligheden.

En situation, hvor forholdet mellem køber og sælger kan spille en helt særlig rolle, er i forbindelse med familieoverdragelser. Ved overdragelser mellem f.eks. far og søn taler meget for, at der netop ikke foreligger noget effektivt marked, hvor begge parter søger at optimere deres position. Det er eksempelvis nærliggende at antage, at faderen vil acceptere en lavere overdragelsessum, end markedet tilsiger, når overdragelsen sker til sønnen. Sønnen modtager derfor en gave.

Sønnens likviditetstab som følge af successionen vil i sådanne situationer mere end rigeligt opvejes af den lavere overdragelsessum. Familieoverdragelser med succession kan således siges, at have den rette generationsskiftemæssige profil. Omvendt kan det dog tænkes, at sønnen af hensyn til faderens pensionering vil være villig til at give en højere pris for virksomheden, end en udenforstående køber ville være. Disse forhold, hvor successionsreglerne kan siges at have deres berettigelse, antages ikke at række ud over den nære familiekredes, hvor successionen er mulig.

Alt i alt er det således mere nærliggende at tro, at successionen tjener det rette generationsskifteformål ved familieoverdragelser fremfor ved overdragelser uden for familiekredsen.

De nuværende successionsregler tilskynder til overdragelser inden for familiekredsen. En konsekvens heraf kan være, at successionen - og den heraf følgende skatteudskydelse - i sig selv tilskynder til ikke at afhænde den familieejede virksomhed til anden side.

Netop det forhold, at successionsmuligheden giver tilskyndelse til at overdrage inden for den successionsberettigede kreds, er fremhævet som et samfundsøkonomisk problem. Det skyldes, at der kan opstå et samfundsøkonomisk tab som følge af, at virksomheden overdrages inden for successionskredsen på grund af skatteudskydelsen på trods af, at den køber, der er bedst egnet til at videreføre virksomheden, findes uden for successionskredsen. Dette gælder allerede med de gældende successionsregler inden for familien og vil blive forstærket ved en udvidelse af successionsmulighederne til at omfatte en nærmere defineret kreds. Den eneste måde man kan sikre, at skattesystemet ikke giver denne form for forvridning, er ved at skabe ensartede skattemæssige forhold for alle potentielle købere. Dette kan enten gøres ved at udbrede successionsmuligheden til alle købere eller ved helt at afskaffe muligheden for succession.

Den forvridning, der kan ske som følge af de eksisterende successionsmuligheder, skal endvidere ses i sammenhæng med, at beskatningsreglerne er lempeligere inden for familien end i forhold til udenforstående. Hvor den nære familiekreds betaler 15 pct. i bo- og gaveafgift, skal udenforstående - herunder medarbejdere - betale indkomstskat af gaven eller 36,25 pct. i boafgift af arv. Den gældende successionsadgang inden for familiekredsen og den lavere afgiftssats trækker således entydigt i retning af at overdrage inden for familien. Selvom der var mulighed for succession ved overdragelse til medarbejdere, og virksomhedsejeren var villig til at forære en gave til medarbejderen af samme størrelse som inden for familien, ville der således fortsat være en tilskyndelse til overdragelser inden for familiekredsen som følge af de lavere afgiftssatser. Der er en række retlige systemhensyn, der taler for, at medarbejderen skal indkomstbeskattes. For det første ville en undtagelse være i strid med skatteevnesynspunktet, men også i strid med almindeligt anerkendte neutralitets- og lighedsprincipper. Herudover vil en mulighed for betydelig økonomisk gevinst uden beskatning hos medarbejderen være i dårlig overensstemmelse med frynsegodebeskatningen.

Udover ovenstående betragtninger har diskussionen af succession givet anledning til en række yderligere bemærkninger om anvendelsen af succession i skattelovgivningen, herunder i relation til generationsskiftemulighederne.

Succession kan betragtes som en undtagelse til den almindelige beskatning af genvundne afskrivninger og kapitalgevinster. Kapitalgevinstbeskatningen er senest udvidet i forbindelse med skattereformen i 1993. Sigtet med udvidelsen af kapitalgevinstbeskatningen var at skabe større neutralitet og sammenhæng i skattesystemet. Det var ønsket, at der efter skattereformen ikke skulle være skattemæssige fordele ved at oppebære kapitalgevinster fremfor anden form for indkomst, herunder lønindkomst. Dette retlige systemhensyn bør ifølge en gruppe i udvalget tillægges meget betydelig vægt, hvorfor der skal være særdeles god grund til at afvige neutralitetsprincippet.

Endvidere har det været fremført, at succession bryder med skattesystemets bagvedliggende fordelingspolitiske hensyn i den forstand, at succession tilfører kapitalejere muligheden for at sikre sig en likviditetsfordel via skatteudskydelsen. En mulighed, som ikke tilfalder andre skatteydere, herunder lønmodtagere. Virksomhedsejeren, der eksempelvis via sin arbejdsindsats oparbejder en stor goodwill, som ikke løbende beskattes, og som siden kan afhændes skattefrit med succession til sønnen, er bedre stillet end lønmodtageren, der løbende beskattes af indtægterne fra sin arbejdsindsats.

Det er samtidig anført, at successionsreglerne også skal ses i sammenhæng med den øvrige erhvervsbeskatning. Om mulighederne for at gennemføre generationsskifte med succession er velbegrundede eller ej, må i vidt omfang bero på en samlet vurdering af den løbende beskatning af erhvervsindkomst.

Endvidere skal successionsmulighederne ses i lyset af de restance- og inddrivelsesproblemer, der kan opstå i kølvandet herpå.

Det danske skatte- og afgiftssystem er i vidt omfang bygget op om samtidighed i beskatningen. Den løbende inddrivelse skal være med til at formindske restanceproblemer.

Successionsregler udgør en fravigelse af princippet om samtidighed i beskatningen, idet reglerne sigter på, at skatten netop ikke skal afregnes, når den sædvanligvis skatteudløsende begivenhed indtræder. Succession indebærer dermed en accept af, at skattebetalingen indtil flere gange kan udskydes. Dette kan have sin berettigelse i forbindelse med illikvide generationsskifter, hvor sælger ikke modtager vederlag for virksomheden. Hvor overdragelsen derimod sker mod vederlag, kan det anføres, at der hverken er begrundelse eller behov for at tillade succession.

For hver gang der sker overdragelse med succession, vil den latente skat blive større. Jo større latente skatter, der opbygges, jo mere tvivlsom bliver det offentliges mulighed for at inddrive disse. Dette kan skyldes, at de latente skatter kan blive af en sådan størrelse, at der ikke er penge til at betale disse, hvis de udløses. Hermed kan succession blive den eneste mulige overdragelsesmetode, hvorved problemet forværres yderligere. Hvis der ikke findes købere inden for successionskredsen, kan det medføre, at virksomheden ikke videreføres med fortabelse af det offentliges krav til følge. Successionsmuligheder, der er rettet mod at løse indlåsningseffekter, kan således i sidste ende selv forværre en indlåsningseffekt på grund af voksende latente skatter.

Herudover gælder det, at værdien af skattebetalingen bliver væsentligt forringet, jo længere tid der går, før den latente skat udløses. Ved en rente på 6 pct. er værdien af en skattebetaling, der er udskudt i 10 år, reduceret til ca. 55 pct. Jo længere skatteudskydelsen er, desto mere får den således karakter af et skatteafkald.

Det bemærkes endvidere, at adgangen til at overdrage med succession ikke er betinget af, at den, der overtager den latente skat, er i stand til at indfri denne. Der tillades f.eks. succession i belånte aktiver, hvis nettoværdi er nul.

10.2 Specifikt om succession ved overdragelse til medarbejdere

De nuværende regler om virksomhedsoverdragelse i levende live gælder ikke ved overdragelse til medarbejdere i virksomheden.

Beslutter virksomhedsejeren, at f.eks. førstemanden skal have lov at overtage og videreføre virksomheden, beskattes de overdragne aktiver og passiver efter de almindelig regler hos overdrageren. For førstemanden betyder dette, at alle aktiver renses for latent skat. Førstemanden vil således få fuld afskrivningsret på alle afskrivningsberettigede aktiver, og eventuelle fortjenester ved senere afståelse af de overdragne aktiver beregnes på baggrund af overdragelsessummen.

Til gengæld vil overdragelsesprisen afspejle, at førstemanden ikke overtager en latent skat, og at førstemanden opnår en bedre skattemæssig stilling, end vedkommende ville have fået, såfremt virksomheden og dens aktiver var overdraget med succession.

10.2.1 Synspunkter til støtte for successionsregler ved overdragelse til medarbejdere

En række af udvalgets medlemmer mener, at den manglende adgang for medarbejdere til at overtage virksomheder med succession udgør et generationsskifteproblem, og at det ville være ønskværdigt, om flere virksomheder blev videreført af personer, der allerede havde en tilknytning til virksomheden. Det er vurderingen, at en nær medarbejder vil have bedre forudsætninger for at prisfastsætte virksomheden end en udenforstående køber. Hvis virksomheden sælges til en pris, der ligger over markedsværdien, vil det ikke være muligt for køber at drive virksomheden videre. Der vil i dette tilfælde ske et nyt ejerskifte med nye samfundsøkonomisk problematiske transaktionsomkostninger. Derfor er det essentielt, at virksomheden bliver handlet til den rigtige pris, og det er en fordel, hvis køber har et indgående kendskab til virksomheden.

Der peges endvidere på, at der ikke altid i familiekredsen er interesserede eller egnede kandidater til at overtage virksomheden, og at det ikke er sikkert, at der uden for virksomheden er skabt kontakt til interesserede købere.

Det er anført, at den beskatning af sælger, som følger af de nuværende manglende successionsmuligheder ved overdragelse mellem arbejdsgiver og medarbejder, fører til, at mange virksomheder må lukke fremfor at blive videreført.

10.2.2 Synspunkter der udtrykker betænkelighed ved succession ved overdragelse til medarbejdere

Andre af udvalgets medlemmer har hertil tilkendegivet, at man i sidstnævnte situation overser, at der udløses almindelig ophørsbeskatning, hvis virksomhedsejeren vælger at lukke virksomheden fremfor at overdrage den. Virksomhedsejeren stilles således ikke skattemæssigt bedre ved at likvidere sin virksomhed end ved at sælge den. Virksomhedsejeren risikerer nærmere at stå tilbage med en mindre fortjeneste efter skat, end hvis virksomheden var blevet handlet på normale vilkår som en igangværende virksomhed.

En udvidelse af successionsreglerne til også at omfatte medarbejdere vil kræve, at det klart defineres hvilke medarbejdere, der skal kunne succedere. Hvis ikke der sker en klar afgrænsning af kredsen af medarbejdere, der kan succedere, vil indførelsen af øget succession i realiteten komme til at virke som en afskaffelse af den generelle beskatning af kapitalgevinster ved overdragelser til fysiske personer.

Som relevante kriterier, der ville kunne afgrænse kredsen af successionsberettigede medarbejdere, er bl.a. nævnt ansættelsens varighed, et bestemt timetal eller ledelsesansvar gennem et vist tidsrum.

Endvidere gælder det, at selvom successionskredsen udvides til at omfatte en nærmere defineret gruppe medarbejdere, er det ikke herved sikret, at den køber, der er bedst egnet til videreføre virksomheden, skal findes inden for denne kreds. Hvis successionsreglerne medfører, at virksomheden afhændes inden for en bestemt gruppe, fordi der i forbindelse med handlen opstår en skatteudskydelse, kan det som allerede nævnt give anledning til et samfundsøkonomisk tab.