Skatteministeriet

Rapporter

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
Rapporter

Skatteministeriet udgiver løbende rapporter, som behandler større skatteøkonomiske temaer. Rapport-formatet har til formål at belyse større temaer, som kræver en grundig behandling med flere kapitler, underanalyser og delkonklusioner.

Målgruppen er eksempelvis skatteprofessionelle, medier og uddannelsesinstitutioner.

Rapport 12. april 2019

Evaluering af skattekreditordningen

Ny analyse giver indsigt i brugen af skattekreditordningen. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at finde signifikante effekter af ordningen.

Rapport 21. marts 2019

§ 38 årsregnskab 2018

Skatteadministration 2018-årsregnskabet over statens indtægter for § 38. Regnskabet er markant forbedret i forhold til tidligere.

Rapport 5. marts 2019

Analyse af muligheder for registersamkøring af systemerne på skatte- og udlændingeområdet

Skatteopkrævning Arbejdsgivere med ansatte tredjelandsstatsborgere har pligt til at sikre, at de ansatte tredjelandsstatsborgere har ret til at arbejde i Danmark, ligesom de i øvrigt har pligt til at indberette disses lønindtægter til Skatteforvaltningen og indeholde skat. Der er samtidig en bekymring for, om Skatteforvaltningen udsteder skattekort til tredjelandsstatsborgere, som ikke har ret til at arbejde i Danmark, og om dette kan bidrage til, at nogle arbejdsgivere uforvarende kan komme til at beskæftige udlændinge ulovligt.

Rapport 20. juni 2018

Skatteøkonomisk Redegørelse 2018

Skattetryk Skatteøkonomisk Redegørelse 2018 løfter sætter tal og tendenser på det skatteøkonomiske område. Redegørelsen forklarer baggrunden for tidligere trufne politiske beslutninger og analyserer effekterne af en række af de seneste års mange aftaler på skatteområdet.

Rapport 3. april 2018

Skattegab og offentlige finanser

Skatteøkonomi Rapporten 'Skattegab og offentlige finanser' er udarbejdet af Skatteministeriet og beskriver sammenhængen mellem ressourcer til skatteforvaltningen, skattegabet og de offentlige finanser.

Rapport 21. februar 2018

Evaluering af aftrapningen af børne- og ungeydelsen

Det blev i efteråret 2016 besluttet at igangsætte en evaluering af beskæftigelseseffekten af indkomstaftrapningen af børne- og ungeydelsen, som blev indført som en del af skattereformen i 2012 med virkning fra 2014. Evalueringen er foretaget af konsulentvirksomheden Højbjerre Brauer Schultz.

Rapport 22. december 2017

Model for nye regler om udbetaling af børne- og ungeydelse

Børne- og ungeydelse Det er ud fra et ligestillingsmæssigt synspunkt blevet kritiseret, at børne- og ungeydelsen som udgangspunkt udbetales til barnets mor. Det blev på denne baggrund i december 2015 tilkendegivet, at skatteministeren ville undersøge, hvilke muligheder der er for at ændre på udbetalingsreglerne.

Rapport 19. december 2017

Advokatundersøgelse af forholdene vedr. SKATs udbetaling af refusion af udbytteskat

I advokatundersøgelsen om forholdene vedrørende SKATs udbetaling af refusion af udbytteskat er der som følge af skatteforvaltningslovens § 17 udeladt tavshedsbelagte oplysninger. Skatteministeriet har derudover udeladt oplysninger i advokatredegørelsen, i det omfang det har været nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til rigets udenrigspolitiske interesser, herunder forholdet til andre lande eller internationale organisationer.

Rapport 29. november 2017

Forslag til en stærkere myndighedsindsats mod organiseret svindel

Kontrol Rapporten peger på en række konkrete tiltag til et styrket myndighedssamarbejde mod systematisk svindel og kriminalitet med moms og afgifter. Analysen er blevet udarbejdet af en tværministeriel arbejdsgruppe bestående af skattemyndighederne samt en række andre relevante offentlige myndigheder

Rapport 2. november 2017

Status over grænsehandel 2017

Grænsehandel Danskerne købte i 2016 omtrent lige så mange øl og sodavand over grænsen som i 2015 – men færre cigaretter. Til gengæld er grænsehandlen med slik og chokolade steget, ligesom danskerne i stigende grad handler i udenlandske netbutikker. Det viser ny rapport fra Skatteministeriet om status over grænsehandlen 2017.

Rapport 25. oktober 2017

Sanering af punktafgifter

Punktafgifter Rapporten fra Skatteministeriet viser, at der er skattefagligt grundlag for at afskaffe og sanere en række punktafgifter som eksempelvis afgifterne på kaffe og te. Analysen er blevet udarbejdet af en tværministeriel arbejdsgruppe med Skatteministeriet som formand og sekretariat. Samtidig har et såkaldt saneringsudvalg – bestående af erhvervs- og brancheorganisationer – bistået arbejdsgruppen i analysearbejdet.

Rapport 3. juli 2017

Evaluering af den svenske boligjobordning

BoligJobfradrag En boligjobordning, der er målrettet serviceydelser i hjemmet, øger arbejdsudbuddet og minimerer sort arbejde væsentligt mere end den nuværende danske ordning. Det viser en ny evaluering af erfaringer fra Sverige, som partierne bag den grønne boligjobordning gav Skatteministeriet til opgave at udarbejde.

Rapport 3. juli 2017

Skatteøkonomisk Redegørelse 2017

Skatteøkonomi Skatteministeriet har for første gang offentliggjort rapporten Skatteøkonomisk Redegørelse, som sætter lup på de danske skatter og afgifter. Rapporten viser blandt andet, at skattetrykket i Danmark fortsat er det højeste i OECD. Rapporten viser også, at personskatterne trods de senere års mange reformer stadig udgør over halvdelen af danskernes skattebyrde.

Rapport 27. juni 2017

Rapport om administration af udbyttebeskatning

Skatteadministration I forlængelse af handleplanen 'SKAT ud af krisen' blev der nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe med det formål at afdække, om lovgivningen på udbytteområdet er tilstrækkelig robust og tidssvarende. Det arbejde er nu afsluttet, og arbejdsgruppens rapport foreligger hermed. Det er overordnet arbejdsgruppens vurdering, at der er behov for at justere de gældende regler på området – herunder for at forebygge svindel fremadrettet. Rapporten beskriver fire mulige modeller for en ændret udbyttebeskatning af udenlandske aktionærer. Regeringen foreslår på den baggrund en ny model for udbyttebeskatning, som inddrager centrale elementer fra model I og model II i arbejdsgruppens rapport.

Rapport 20. januar 2017

Analyse af skatteforhold i vandsektoren

Som en del af 2015-aftalen om regulering af vandsektoren blev partierne bag enige om at igangsætte en analyse af skatteforholdene i vandsektoren. Analysen afdækker bl.a. konsekvenserne for vandselskaberne af de eksisterende skatteregler, og om selskaberne har tilstrækkelige muligheder for at leve op til intentionerne bag indførelsen af den skattepligt, som blev indført med vandsektorloven i 2009.

Rapport 11. november 2016

Evaluering af ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere

I denne evaluering undersøges beskæftigelseseffekten af det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere på helt kort sigt. Rapportens hovedresultat er, at beskæftigelsesfradraget for enlige forsørgere har øget beskæftigelsen.

Rapport 10. oktober 2016

Fordeling og incitamenter 2016

Fordeling En ny omfattende publikation fra Skatteministeriet sætter tal på en række aspekter i danskernes økonomi. Overordnet set stiger danskernes velstand og indkomster uden, at de senere år har givet mærkbart større indkomstforskelle i befolkningen.

Rapport 5. oktober 2016

Nye og mere retvisende ejendomsvurderinger

Skatteministeriet har udviklet et helt nyt ejendomsvurderingssystem, som vil give mere retvisende og præcise vurderinger af danskernes ejendomme og grunde. Det bliver taget i brug, så danskerne kan få nye vurderinger i 2019.

Rapport 15. juni 2016

Status over grænsehandel 2016

Grænsehandel Denne rapport dækker udviklingen i grænsehandlen i 2014 og 2015.

Rapport 6. juni 2016

Oversigt over anvendelse af Kammeradvokaten

Departementet I dag offentliggøres en rapport med en oversigt over skatteministeriets brug af Kammeradvokaten og udviklingen i omkostningerne hertil.