Skatteministeriet
Publikation 15. april 2010

Typiske eksempler på personer, der kan blive omfattet af udligningsskatten

Forårspakke 2.0 2009

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
Typiske eksempler på personer, der kan blive omfattet af udligningsskatten

Det vil typisk være personer, der som erhvervsaktive har haft en årlig indkomst på ca. 700.000 kr.(2010-niveau) og derover, som bliver berørt af udligningsskatten på store pensionsudbetalinger frem mod 2020. Det vil i et stort omfang være personer med en lang videregående uddannelse.

Som eksempler på stillingsbetegnelser i dette lønniveau kan nævnes afdelingslæger, overlæger, ingeniører, professorer, advokater, revisorer, kontorchefer, finansansatte mv. Også højtlønnede tjenestemænd og personer med kombinerede folketings- og ministerpensioner vil som følge af høje årlige udbetalinger være omfattet.

En typisk årlig pensionsudbetaling kunne for disse grupper udgøre ca. 450.000 kr. årligt, hvortil kommer folkepensionens grundbeløb på ca. 65.000 kr. årligt og ATP på ca. 24.000 kr. årligt. Dermed udgør grundlaget for udligningsskatten 539.000 kr. - 362.800 kr. = 176.200 kr. og udligningsskatten bliver ca. 10.600 kr. i 2011.

Samlet set kommer udligningsskatten for denne person til at udgøre knap 70.000 kr. i perioden 2011-2019. Skattelettelsen i Forårspakke 2.0 vil dog være større, hvormed den enkelte ikke får indskrænket sit rådighedsbeløb.