Skatteministeriet
Notat 6. oktober 2009

Skatteministerens beretning om skattepolitikken 2009/2010 (inkl. lovprogram)

Forårspakke 2.0 2009

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
Skatteministerens beretning om skattepolitikken 2009/2010 (inkl. lovprogram)

Folketingets åbning tirsdag den 6. oktober 2009

Af skatteminister Kristian Jensen

Det bliver et fantastisk folketingsår, hvor den store skattereform - Forårspakke 2.0 − som rigtigt mange har arbejdet så hårdt på sidste folketingsår, begynder at få virkning. Allerede fra januar 2010 får danskerne flere penge mellem hænderne. Det vil bidrage til at afdæmpe virkningerne af den internationale økonomiske krise.

Samtidig glæder det mig meget, at familierne i et større omfang fremover kan mærke, at det betaler sig at arbejde. Det har stor betydning for vores fremtidige økonomiske muligheder, når der forhåbentlig snart igen kommer fremgang i økonomien.

Udover at give familierne flere penge mellem hænderne er det også en grøn og en sund skattereform, som øger tilskyndelsen til at træffe grønne og sunde valg. Samtidig gælder skattestoppet fortsat, hvilket er med til at skabe tryghed om de fremtidige skattebetalinger, så alle skatteborgere kan sove trygt om natten.

I den kommende folketingssamling bliver de sidste dele af Forårspakke 2.0 fremsat. Men der er andre store og spændende projekter i gang i dette folketingsår. Regeringen fører en grøn politik, og derfor er "Grøn vækst" sat i søen for at sikre renere drikkevand samt mere og bedre tilgængelig natur. Det indebærer blandt andet en omlægning og forhøjelse af afgiften på landbrugets forbrug af bekæmpelsesmidler, så erhvervet i fremtiden vil skulle betale afgifter på bekæmpelsesmidler afhængigt af, hvor skadelige midlerne er.

Et andet meget omfattende projekt er overvejelserne om, hvordan indførslen af kørselsafgifter kan foregå. Regeringen ønsker at beskatte trængsel og forurening klogere. Der skal derfor indføres en landsdækkende grøn kilometerbaseret kørselsafgift for person- og lastbiler i Danmark baseret på de forskellige køretøjers karakteristika samt sted og tid for kørsel. Det er vigtigt, at indførelsen af en klog grøn kørselsafgift sker på grundlag af udenlandske erfaringer. Det må ses i øjnene, at tekniske forhold har medført forsinkelser i udlandet, men regeringen ønsker at begrænse følgevirkningerne for Danmark mest muligt - uden at sætte hensynet til en hensigtsmæssig løsning over styr. Målet er fortsat at nedsætte det samlede provenu fra registreringsafgiften med mindst 50 pct. ved indførslen af kørselsafgifter. Det er af meget stor betydning at sikre en ordning, der ikke risikerer at give store værditab for den eksisterende bilpark eller vil resultere i, at nogle bilister vil blive dobbeltbeskattet. Den grønne kørselsafgift udmønter et element i regeringens udspil "Bedre infrastruktur - bæredygtig transport".

Derudover vil der blive arbejdet videre i 2010 med at lukke skattehuller i forhold til udlandet, reducere skatteplanlægning og reducere skattegabet.

Forårspakke 2.0 og regeringens samlede skattepolitik

Forårspakke 2.0 lemper indkomstskatterne mv. med i alt ca. 29 mia. kr. I 2010 lempes skatterne samlet set med ca. 13 mia. kr. Forårspakken betyder, at en almindelig LO- familie får 6.500 kr. mere mellem hænderne i 2010.

Regeringens samlede skattepolitik betyder, at borgerne i alt sparer næsten 60 mia. kr. i 2010. For en LO-familie betyder det en besparelse på ca. 38.000 kr. i 2010.

Skattestoppet betyder, at borgerne samlet sparer over 19 mia. kr. i 2009. Det svarer til ca. 6.100 kr. i gennemsnit for alle familier.

Skattereformen øger tilskyndelsen til at leve grønnere og spise sundere. Derfor har regeringen valgt på sundhedsområdet at lægge afgifter på mættet fedt, is, chokolade og tobak. Samlet vil familierne blive belastet med 2,6 mia. kr. som følge af sundhedsfremmende afgifter. På klima- og miljøområdet har regeringen samlet øget tilskyndelsen til at træffe forbrugsbeslutninger, som i højere grad gavner klimaet og miljøet. Det er bl.a. højere energiafgifter og forhøjelse af spildevandsafgiften. Samlet øges de grønne afgifter med 4,1 mia. kr.

Men skat virker, og den øgede afgiftsbelastning vil få mange familier til at tænke sig om, inden de forbruger goder, som enten forurener mere eller skader sundheden. Det vil både gavne miljøet og den generelle sundhedstilstand i Danmark. For at kompensere familierne for de øgede afgifter er der indført en grøn check, der dækker afgiftsforhøjelserne ved et normalt energiforbrug.

Emner fra det kommende lovprogram

Forårspakke 2.0

Der er stadig elementer fra Forårspakke 2.0, som ikke blev vedtaget i forrige folketingsår, og som derfor er på regeringens lovprogram for dette folketingsår. Det gælder især de helt nye skatter og afgifter, der blev aftalt i Forårspakke 2.0. Det har dog også været nødvendigt at foretage mindre justeringer og tilpasninger af dele af de allerede vedtagne lovforslag i Forårspakke 2.0.

Afgift på mættet fedt

Flere elementer i Forårspakke 2.0 tilskynder til at forbedre sundheden. Det gælder blandt andet de højere afgifter på cigaretter og tobak, chokolade og sukkerholdige sodavand.

Desuden er det besluttet, at der skal indføres en helt ny afgift på mættet fedt. Formålet med lovforslaget er at tilskynde til bedre kostvaner og dermed styrke befolkningens sundhed. Det mættede fedt er usundt, fordi det øger kolesteroltallet. Det findes i blandt andet olier og fede mejeriprodukter.

Forslaget indfører en afgift på mættet fedt i mejeriprodukter (undtagen mælk) og olier.

Afgift af metanudledning fra energianvendelse (afgift af visse uforbrændte kulbrinter)

Et af målene med Forårspakke 2.0 er at øge tilskyndelsen til at nedbringe energiforbrug og udledning af klimagasser på områder, hvor der ikke i forvejen findes afgiftsregulering eller lignende. Forslagene indgår samtidig som finansiering af Forårspakke 2.0.

Med dette forslag bliver der indført en afgift på metan (uforbrændt naturgas), der udledes fra motorer i forbindelse med energiproduktion. Afgiften omfatter både udledninger, der vedrører fremstilling af el, og udledninger vedrørende fremstilling af varme eller kombinationer heraf.

Det forventes, at forslaget vil nedbringe udledningerne af klimagasser uden for kvoteområdet svarende til ca. 100.000 tons CO2.

Lov om ændring af merværdiafgift (Leveringssted for ydelser, omvendt betalingspligt, CO2-kvoter, VIES-systemet, momsgodtgørelse inden for EU .mv.)

Forslaget vedrører ændrede regler for beskatningsstedet for ydelser, udvidet brug af omvendt betalingspligt, herunder indenlandsk B2B-handel med CO2-kvoter og CO2-kreditter, udvidelse af kontrolsystemet VIES med ydelser, forenkling af reglerne for momsgodtgørelse i andre EU-lande samt visse andre mindre ændringer. Det vil samlet betyde, at moms af ydelser oftere end i dag skal betales i forbrugslandet.

Lov om midlertidig udligningsskat af store pensionsudbetalinger

Forårspakke 2.0 ændrer skatten på sidst tjente krone med op til 7,5 pct. point. Det betyder, at personer med høje lønninger har kunnet indbetale på pensionsordninger med store fradrag i topskatten. Med de nye regler beskattes pensionsudbetalinger, som ligger over topskattegrænsen med 7,5 pct. lavere. Det er derfor aftalt, at der skal indføres en midlertidig udligningsskat for delvist at korrigere for dette.

Grøn vækst

Der er afsat 13,5 mia. kr. til "Grøn vækst", som skal sikre renere vand, færre drivhusgasser, mere og tilgængelig natur samt et grønnere landbrugs- og fødevareerhverv i vækst. I forhold til den tidligere indsats er der tale om en markant forhøjelse af investeringerne på 50 pct.

Grøn vækst skal bl.a. være med til at sikre:

  • Et vandmiljø af god kvalitet
  • En markant reduktion af pesticiders skadevirkninger i forhold til natur, dyr og mennesker
  • Færre drivhusgasser
  • Biodiversitet og mere og bedre tilgængelig natur
  • Et mere selvbærende landbrugserhverv som leverer grøn energi
  • Fremme markedsbaseret økologi
  • Investeringer i nye grønne teknologier
  • En styrket og mere målrettet forsknings- og innovationsindsats

Omlægning af afgiften på bekæmpelsesmidler

Forslaget indebærer, at afgiften på bekæmpelsesmidler omlægges fra en værdiafgift til en stykafgift. Afgiften differentieres ud fra en række scorer på basis af stoffernes skadelighed for sundhed, miljø m.v., så de mest miljø- og sundhedsbelastende bekæmpelsesmidler pålægges den højeste afgift, mens mere skånsomme bekæmpelsesmidler pålægges en relativ lavere afgift. Det må forventes, at afgiftsniveauet vil stige i forhold til i dag. Merprovenuet bruges - i overensstemmelse med skattestoppet - ubeskåret til andre skattelettelser.

Fradrag for udgifter til plantning af flerårige energiafgrøder

Formålet med loven er at forbedre landbrugets muligheder for at producere grøn energi baseret på energiafgrøder. Forslaget indebærer, at flerårige landbrugsafgrøder, der kan anvendes til energiformål eksempelvis pil og poppel, ligningsmæssigt sidestilles med et-årige landbrugsafgrøder.

Andre tiltag

Modernisering og delvis liberalisering af spillelovgivningen

Der er igangsat et arbejde med henblik på en reguleret, delvis liberalisering af spillemarkedet samt en konsolidering og modernisering af den hidtidige spillestruktur i Danmark. Formålet med en delvis liberalisering af spillemarkedet er at sikre en bedre beskyttelse af spillere, undgå økonomisk kriminalitet gennem spil samt at sikre et fortsat provenu til udlodning til almennyttige formål. Forslaget skal ses i sammenhæng med forslagene fra finansministeren og kulturministeren på spilleområdet.

Skattefrihed for soldaterlegater

Det foreslås at indføre skattefrihed for legater uddelt til støtte for danske soldater og civilt ansatte personer, der er udsendt på tjeneste af den danske stat på internationale militære operationer. Regeringen finder det rimeligt, at disse legater fritages for beskatning, da der er tale om legater, som støtter soldater og civilt ansatte eller de pårørende, efter de er bragt i en svær situation som følge af en påskønnelsesværdig indsats i dansk tjeneste til gavn for Danmarks sikkerhed. Der er tale om legater, som har til formål at yde humanitær bistand til danske soldater og civilt ansatte personer, der er udsendt på tjeneste af den danske stat på internationale militære missioner til f.eks. Afghanistan, Bosnien og Irak, og som under eller som følge af disse missioner får fysiske eller psykiske skader. Skattefriheden vil desuden omfatte legater, der ydes som støtte til pårørende, når den udsendte enten er omkommet under mission i udlandet, eller den udsendte er blevet fysisk eller psykisk skadet, og har brug for særlig støtte fra sine nærmeste.

Kompensation for kommunale skatteforhøjelser

Regeringen vil fortsat sikre skattestoppet. Det betyder, at i baggrund med aftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening om kommunernes økonomi for 2010, hvoraf det fremgår, at kommuneskatterne kan stige med 500 mio. kr. i 2010, der vil regeringen kompensere skatteyderne, med en modgående lettelse i statsskatten. Herved vil der samlet set ikke være tale om nogen generel skattestigning og skattestoppet er dermed sikret.

For at neutralisere den kommunale skattestigning forventes det, at det vil kræve en nedsættelse af bundskatten på 0,05 pct. enheder i 2010. Det skal sikre, at der ydes kompensation til skatteyderne set under ét for de højere kommuneskatter i 2010.

Godkendelse af skatteaftaler

I denne folketingssamling skal Folketinget give samtykke til indgåelse af skatteaftaler med en række lande. Det drejer sig bl.a. om udveksling af oplysninger med Belgien, Schweiz, Østrig, Luxembourg, Singapore, Aruba, Bermuda, British Virgin Island, Cayman Island, De Nederlandske Antiller, Serbien og Israel. Aftalerne er vigtige af hensyn til mulighederne for at undgå visse former for skattesvig og vil kunne bidrage til at øge efterlevelsen af de danske skatteregler.

Samspil mellem skat og sociale ydelser

Med Forårspakken, Lavere skat på arbejdsindkomst, Lavere skat på arbejde og Forårspakke 2.0 har alle på arbejdsmarkedet fået lettet skatten på arbejde. Der er dog stadig nogle danskere, som får meget lidt ud af at gå på arbejde i stedet for at være på overførselsindkomst. Det skyldes samspillet mellem skatteregler og reglerne for aftrapning af sociale ydelser i takt med stigende indkomst. Der er derfor et fortsat behov for overvejelser om, hvordan personer og familier med begrænset gevinst ved arbejde kan få en større tilskyndelse til og gevinst ved at arbejde.

Det glæder mig meget, at der allerede nu er så mange danskere, der fra januar 2010 får flere penge mellem hænderne. For en af mine vigtigste opgaver som skatteminister er ikke at bekæmpe rigdom, men at bekæmpe fattigdom, og med igangsættelse af nærmere undersøgelser vedrørende samspillet mellem skat og sociale overførsler, som skal komme de lavestlønnede på arbejdsmarkedet til gavn, synes jeg, at vi er godt på vej.