Skatteministeriet
Notat 11. marts 2009

Forårspakke 2.0 - Vækst, klima, lavere skat - selve aftalen

Forårspakke 2.0 2009 Den 1. marts indgik regeringen og Dansk Folkeparti en aftale om Forårspakke 2.0 – vækst, klima, lavere skat.

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
Forårspakke 2.0 - Vækst, klima, lavere skat - selve aftalen

Indledning

Hovedindhold og baggrund for aftalen

Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om en omfattende skatteomlægning, som markant nedsætter skatten på arbejde, herunder skatten på den sidst tjente krone, og gør det dyrere at forbruge og producere varer, som er til skade for miljø, klima og sundhed.

Skattestoppet har siden 2001 været det faste fundament for dansk skattepolitik. Skattestoppet har sikret, at skatter og afgifter ikke er blevet sat op. Det gælder også fremover.

Siden 2001 har regeringen og Dansk Folkeparti herudover to gange aftalt markante nedsættelser af skatten på arbejde.

I 2003 indgik regeringen og Dansk Folkeparti aftale om en gradvis forhøjelse af mellemskattegrænsen og indførelse af et beskæftigelsesfradrag. Initiativerne var ikke mindst rettet mod personer med arbejdsindkomster under gennemsnittet og blev med forårspakken fra 2004 fremrykket. Aftalen indeholdt blandt andet følgende initiativer:

  • En forøgelse af mellemskattegrænsen med 62.000 kr. (2009-niveau) fra 253.000 kr. til 314.000 kr. (før arbejdsmarkedsbidrag).
  • Indførelse af et beskæftigelsesfradrag på 2,5 pct. af indkomsten, dog maksimalt 8.000 kr. (2009-niveau).

Initiativerne indebar en reduktion i antallet af mellemskatteydere på 735.000 personer. Samtidig indebar introduktionen af beskæftigelsesfradraget en større økonomisk gevinst ved at arbejde i stedet for at modtage offentlig forsørgelse. Samlet blev skatten sat ned med 11,3 mia. kr. (2009-niveau).

I 2007 indgik regeringen og Dansk Folkeparti aftalen lavere skat på arbejde, som indebar en yderligere nedsættelse af skatten på arbejde. Fokus for aftalen var mellemindkomsterne. Aftalen indeholdt blandt andet:

  • En forøgelse af mellemskattegrænsen på 63.000 kr. (2009-niveau) fra 314.000 kr. til 377.000 kr. (før arbejdsmarkedsbidrag).
  • En forhøjelse af beskæftigelsesfradraget til 4,25 pct. af indkomsten, dog maksimalt 13.600 kr. (2009-niveau).

Initiativerne indebar en yderligere reduktion i antallet af mellemskatteydere på 625.000 personer. Og forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget styrkede yderligere den økonomiske gevinst ved at arbejde. De to elementer indebar en samlet skattenedsættelse på 8 mia. kr. (2009-niveau).

Som en del af forårspakken blev regeringen og Dansk Folkeparti enige om at indføre ældrechecken på 5.800 kr. (2009-niveau). Ordningen er sidenhen forbedret ad flere omgange, og modtagerkredsen er udvidet. I forbindelse med finansloven for 2008 blev satsen forhøjet igen og udgør 10.300 kr. i 2009. Ordningen har samlet set medført, at rådighedsbeløbet for en typisk enlig pensionist i lejebolig uden supplerende indkomst er forhøjet med omkring 8 pct.

Parterne er med skattereformen enige om at fortsætte linjen med markante nedsættelser af skatten på arbejde:

  • Mellemskatten afskaffes.
  • Bundskatten sættes ned.
  • Indkomstgrænsen for topskat øges.
  • Indførelse af en indtægtsbestemt "grøn check".

Endvidere forhøjes pensionstillægget til pensionister med 2.000 kr.

Med skattereformen reduceres indkomstskatten samlet set med ca. 28½ mia. kr. Reformen er på sigt fuldt finansieret, opgjort som varig virkning. De gavnlige virkninger på arbejdsudbuddet mv. vil derudover styrke de offentlige finanser med omkring 5½ mia. kr. på langt sigt.

De tidligere nedsættelser af skatten på arbejdsindkomst har især reduceret skatten for personer med indkomster op til den nuværende mellem- og topskattegrænse. Med skattereformen har størstedelen af de beskæftigede siden 2001 fået reduceret marginalskatten på arbejde, jf. figur 1. Der er herudover indført et beskæftigelsesfradrag med henblik på at øge gevinsten ved at arbejde frem for at modtage offentlig forsørgelse.

Figur 1

Sammensætningen af skattenedsættelserne og finansieringen er afstemt efter to overordnede balancer.

For det første, at afskaffelsen af mellemskatten og forhøjelsen af grænsen for topskat finansieres ved færre særordninger for erhvervslivet og ved tiltag, der er målrettet højindkomstgrupper. Disse finansieringsbidrag omfatter blandt andet loft over indbetalinger til ratepension og reduktion af skatteværdien af store rentefradrag. For erhvervslivet vil lavere marginalskatter understøtte vækstvilkår og konkurrenceevne.

For det andet, at lavere bundskat og en ny grøn check finansieres ved grønne afgifter på erhvervslivet og udbredelser af skattegrundlaget gennem en nedsættelse af skatteværdien af fradrag. Den grønne check er her en særlig kompensation for de afgiftsforhøjelser, som familierne selv betaler.

Parterne lægger afgørende vægt på fortsat tryghed og sikkerhed for boligejerne. Som led i skattereformen mindskes skatteværdien af rentefradrag og ligningsmæssige fradrag. Derfor indføres et bundfradrag for renteudgifter, som betyder, at størstedelen af boligejerne ikke berøres af ændringerne. Samtidig udskydes reduktionen af rentefradragets værdi og indfases nænsomt over en lang periode. Endelig indføres en særlig kompensationsordning, som sikrer, at familier med stor gæld ikke kan miste mere som følge af lavere værdi af rentefradrag og ligningsmæssige fradrag, end de får i indkomstskattelettelser.

Skattereformen giver Danmark et bedre og mere fremtidsorienteret skattesystem, der ruster dansk økonomi i en stadig mere global verden. Med reformen kommer skatten på den sidst tjente krone ned i nærheden af niveauet i andre lande. Det styrker danske virksomheders konkurrenceevne. Samtidig er det fortsat de bredeste skuldre, som bidrager mest til finansieringen af den offentlige velfærd.

Med skattereformen forenkles skattesystemet væsentligt - især for helt almindelige borgere. Hvor den samlede indkomstskat i dag er sammensat af seks forskellige skatter, vil der i fremtiden kun være fire personskatter.

Skattereformen forventes samlet at øge arbejdsudbuddet med, hvad der svarer til godt 19.000 fuldtidspersoner, jf. tabel 1. Det forbedrer den finanspolitiske holdbarhed med i størrelsesordenen 5½ mia. kr.

Skattereformen giver samtidig et markant bidrag til vækst og velstand på både kort og langt sigt. På længere sigt opnås et løft i velstanden på mindst 1½ pct., svarende til 30 mia. kr.

Tabel 1
Samfundsøkonomiske virkninger på sigt
 
Effekt på arbejdsudbud 19.300 fuldtidspersoner
Forbedring af de offentlige finanser (holdbarhed) 5½ mia. kr.
Løft i velstand 30 mia. kr.

 

Et mere grønt Danmark

Som led i skattereformen hæves skatten på forurening og energiforbrug. Det bygger på et princip om, at personer og erhverv, der forurener meget, skal betale mere - mens de, der passer på miljøet, skal belønnes.

Skattereformen understøtter de ambitiøse mål i den danske klima-, energi- og miljøpolitik. Grønne afgifter er et effektivt middel til at nå klima- og energipolitiske mål. Det reducerer bruttoenergiforbruget, styrker den vedvarende energi, ligesom udledningen af drivhusgasser i de ikke-kvoteregulerede sektorer reduceres.

Med skattereformen forventes det samlede danske bruttoenergiforbrug at falde med 2 pct. Reformen leverer dermed et væsentligt bidrag til målet om at sænke energiforbruget med 4 pct. frem mod 2020 samtidig med fortsat vækst i økonomien.

Også udledningen af drivhusgasser reduceres. Reformen vil indfri knap 2 pct.-enheder af Danmarks samlede reduktionsmål på 20 pct. frem mod 2020 for sektorer uden for EU's kvotesystem. Og reformen vil betyde en stigning i anvendelsen af vedvarende energi i Danmark.

Samlet øges afgifterne inden for energi, klima, miljø og transport med knap 8 mia. kr., heraf bidrager erhvervene med godt 6 mia. kr.

Markant bidrag til vækst og beskæftigelse også på kortere sigt

Den internationale økonomiske afmatning og finanskrisen har også sat sine spor i Danmark. Det har lagt en markant dæmper på vækstudsigterne for dansk økonomi. Eksporten er hårdt ramt - både af fald i efterspørgslen i andre lande og af en svækket konkurrenceevne. Det påvirker særligt virksomhederne i industrien.

Flere danskere mærker nu eftervirkningerne af finanskrisen meget direkte. Faldet i aktiviteten har ført til afskedigelser, færre nyansættelser og stigende ledighed. Den internationale krise vil kaste sin skygge over dansk økonomi et stykke tid endnu.

Parterne er meget optaget af at understøtte, at Danmark klarer de aktuelle udfordringer bedst muligt. Krisen er international. Men med fornuftige tiltag kan vi bidrage til at dæmpe virkningerne af den internationale økonomiske afmatning og finanskrisen på den enkelte danskers økonomi.

For at tage hånd om virkningerne af finanskrisen er der taget en række betydelige skridt til at understøtte den finansielle sektor og virksomhederne:

  • Der er gennemført en bankpakke i efteråret, der skal sikre stabilitet i den finansielle sektor.
  • Der er gennemført en kreditpakke med mulighed for statslige kapitalindskud i penge- og realkreditinstitutterne på op til 100 mia. kr. Det skal bidrage til, at virksomheder og borgere kan låne penge til sunde projekter.
  • Der er etableret en ny eksportlåneordning mv. på 20 mia. kr.
  • Finanslovsparterne er desuden enige om at forlænge kredittider for virksomhedernes indbetaling af moms og A-skatter mv. for mere end 65 mia. kr., svarende til en renteudgift for staten på ca. 1½ mia. kr., jf. det fremsatte forslag herom.

Parterne er enige om i den nuværende situation at gennemføre nye initiativer, der understøtter aktivitet og beskæftigelse yderligere i 2009. Samtidig er parterne enige om at udnytte de muligheder, som skattereformen giver, til yderligere at understøtte aktiviteten i dansk økonomi og bidrage til fornyet fremgang.

Aftalen om en skattereform indebærer derfor, at skattenedsættelserne kommer hurtigt, mens finansieringen kommer gradvist over nogle år. Skattedelen af aftalen indebærer isoleret set en lempelse på godt 14 mia. kr. og 8½ mia. kr. i henholdsvis 2010 og 2011. Dermed styrkes familiernes indkomster og forbrugsmuligheder de næste år. Det vil stimulere efterspørgslen bredt og bidrage til at skabe fornyet tillid og tro på fremtiden - på samme måde som forårspakken i 2004. Det vil give et skub til dansk økonomi.

I de følgende år reduceres lempelsen gradvist. Reformen er på sigt fuldt finansieret, opgjort som varig virkning og uden medregning af dynamiske virkninger. Dertil kommer, at reformen styrker arbejdsudbuddet mv. Det øger de langsigtede vækstmuligheder i dansk økonomi og giver en markant styrkelse af den offentlige økonomi på længere sigt. Reformen øger dermed det finanspolitiske råderum. Det er til gavn for alle danskere, som får glæde af højere velstand og en bedre offentlig service.

Yderligere vækstinitiativer allerede i år

Med finanslovsaftalen for 2009 var finanslovspartierne enige om en ansvarlig økonomisk politik, som sikrede, at der er finanspolitiske handlemuligheder, hvis svækkelsen af verdensøkonomien skulle udvikle sig til en længerevarende lavkonjunktur.

Parterne er på den baggrund enige om en række supplerende initiativer med henblik på yderligere at understøtte familiernes økonomi samt vækst og beskæftigelse i den aktuelle økonomiske situation allerede i 2009. Det omfatter en pulje til renovering og bygningsarbejde, kommunernes anlægsinvesteringer samt mulighed for udbetaling af SP. Disse initiativer supplerer fremrykningen af trafikinvesteringer, jf. aftalen om en grøn transportpolitik:

  • Udbetaling af midler i SP-ordningen

      Den Særlige Pensionsopsparing blev oprettet i 1998 og har siden været anvendt til konjunkturpolitiske formål, herunder i forbindelse med forårspakken i 2004, hvor indbetalingerne blev suspenderet.

      I lyset af den nuværende konjunktursituation er parterne enige om at give mulighed for udbetaling af de opsparede midler i SP-ordningen i 2009. Beskatningen af hævede indskud udgør 35 pct. af de første 15.000 kr. og 50 pct. af resten.

      Der henstår i SP-ordningen omkring 43 mia. kr. i 2009. Det er ikke muligt præcist at skønne, hvor mange der vil gøre brug af muligheden for at hæve deres SP-opsparing. Hvis ¼ af SP-indeståender hæves, øges de disponible indkomster med cirka 7-8 mia. kr.

  • Pulje til renovering og bygningsarbejde

      Parterne er enige om at etablere en renoveringspulje på 1½ mia. kr., hvorfra der i 2009 kan ydes tilskud til renovering og bygningsarbejde, herunder energibesparende foranstaltninger, i helårsbeboelse. De nærmere vilkår for tildeling af tilskud mv. drøftes med aftaleparterne for finansloven 2009 i forbindelse med udarbejdelsen af den nødvendige lovgivning. Lovforslag herom fremsættes hurtigst muligt.

  • Kommunale anlægsinvesteringer i 2009

      Kommunerne har tilkendegivet, at de har økonomisk og praktisk mulighed for at fremrykke investeringer for i størrelsesordenen 1½-2 mia. kr. til 2009 udover budgettet for 2009. På den baggrund vil regeringen snarest drøfte med KL, hvordan kommunernes anlægsinvesteringer inden for de borgernære serviceområder, fx børn, folkeskoler og ældrepleje, kan øges i 2009.

  • Investeringer på transportområdet

      Aftalen om en grøn transportpolitik fra januar 2009 forøger isoleret set trafikinvesteringerne mv. med i alt 5 mia. kr. i 2009 og 2010. Midlerne anvendes blandt andet til en fremrykket fornyelses- og vejvedligeholdelsesindsats, en styrket indsats for ITS-projekter, bekæmpelse af lokale flaskehalse og mere cykeltrafik. Desuden igangsættes en række større trafikinfrastrukturprojekter.

Med aftalen om finansloven for 2009 er der foretaget en lempelse af finanspolitikken på omkring 1 pct. af BNP, heraf omtrent halvdelen i form af øgede offentlige udgifter og halvdelen i form af skattenedsættelser, navnlig i medfør af aftalen om lavere skat på arbejde.

Aftalen om finansloven for 2009, skattereformen og de yderligere vækstinitiativer allerede i 2009 indebærer en markant lempelse af finanspolitikken i 2009 og 2010. Lempelserne over de to år udgør tilsammen mere end 2 pct. af BNP.

Så kraftige lempelser er ikke før besluttet på et tidspunkt med så lav ledighed som nu. I januar i år var ledigheden godt 64.000 personer - omkring 100.000 færre end da forårspakken blev gennemført. Men omstændighederne omkring den internationale økonomiske krise er også ekstraordinære.

Samlet styrkes aktivitetsniveauet i 2010 med skønsmæssigt omkring 1½ pct. af BNP som følge af den forudsatte finanspolitik mv. i 2009 og 2010. Beskæftigelsen i 2010 skønnes dermed at være omkring 25-30.000 personer højere og ledigheden 25.000 personer lavere, end den ellers ville have været.

Elementer i aftalen

Skatten på den sidst tjente krone sættes ned

Et centralt sigte med skattereformen er at sænke skatten på den sidst tjente krone. Det styrker tilskyndelsen til at arbejde flere timer, tage større ansvar og dygtiggøre sig. Og det begrænser sort arbejde.

En forøgelse af arbejdsindsatsen øger skatteindtægterne og bidrager dermed til at finansiere de offentlige serviceydelser. Desuden øges mulighederne for vækst og velstand i det danske samfund.

Lavere skat på den sidst tjente krone understøtter desuden virksomhedernes mulighed for at præmiere en ekstra indsats og for at tiltrække og fastholde højt kvalificeret arbejdskraft. Den højeste marginalskat efter arbejdsmarkedsbidrag reduceres med 7½ pct.-enheder. De fleste fuldtidsbeskæftigede - over 70 pct. - vil fremover højest betale en marginalskat på godt 42 pct. Dermed kommer skatten på den sidst tjente krone ned i nærheden af niveauet i andre lande. Det styrker danske virksomheders konkurrenceevne.

Parterne er enige om at afskaffe mellemskatten fra 1. januar 2010.

Parterne er endvidere enige om, at indkomstgrænsen for topskat i alt forhøjes med 54.400 kr. (2009-niveau) i forhold til indkomstgrænsen, der er gældende i 2009 og 2010, jf. efterfølgende afsnit om indfasning af personskattenedsættelserne. Forhøjelsen af indkomstgrænsen for topskatten ligger udover den forhøjelse på 5.000 kr. i 2010, der følger af aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti i august 2007. Indkomstgrænsen for topskat forhøjes således med 36.000 kr. (2009-niveau) i 2010 og med yderligere 18.400 kr. (2009-niveau) i 2011.

Skatteloftet (dvs. den højeste marginalskat ekskl. arbejdsmarkedsbidrag og kirkeskat) nedsættes parallelt fra 59,0 pct. i dag til 51,5 pct. fra 1. januar 2010.

Hermed reduceres marginalskatten på arbejdsindkomst for brede grupper på arbejdsmarkedet, hvor marginalskatten i dag er særlig høj. Knap 350.000 personer fritages fra at betale topskat. For hovedparten af denne gruppe falder skatten på den sidst tjente krone med ca. 22½ pct.-enheder efter arbejdsmarkedsbidrag.

Lavere bundskat

Parterne er enige om, at bundskattesatsen sættes ned med 1½ pct.-enhed, således at den fra 1. januar 2010 udgør 3,76 pct.

Nedsættelsen af bundskatten kommer alle indkomstgrupper til gode - også modtagere af overførselsindkomst. Det reducerer marginalskatten på arbejdsindkomst og øger dermed gevinsten ved at arbejde for alle indkomstgrupper.

Indfasning

Med henblik på at understøtte familiernes økonomi samt vækst og beskæftigelse i den aktuelle økonomiske situation indfases personskattelettelserne hurtigt. Bundskatten nedsættes med 1½ pct.-enhed i 2010, mellemskatten afskaffes, og grænsen for topskat forhøjes i 2010 og 2011, jf. ovenfor.

Som led i den hurtige indfasning af skattereformen vil beløbsgrænserne i skatte- og afgiftssystemet ikke i øvrigt blive reguleret i 2010 i henhold til personskattelovens §20. Fra 2011 genoptages de årlige reguleringer som hidtil.

Personfradraget udgør 42.900 kr. i 2010. Det maksimale beskæftigelsesfradrag udgør 13.600 kr. i 2010. Grænsen for topskat udgør 389.800 kr. i 2010, inklusive den ovenfor nævnte forhøjelse i 2010.

Højere pensionstillæg

For at forbedre vilkårene for pensionisterne er parterne enige om en forhøjelse af pensionstillægget på 2.000 kr. i 2010. Modtagere af supplerende pensionsydelse får den fulde forhøjelse på 2.000 kr., svarende til omkring 1.255 kr. efter skat. De nuværende bortfaldsgrænser for pensionstillægget fastholdes.

Efter gældende regler udgør pensionstillægget 63.468 kr. i 2009 for enlige og 29.640 kr. for par. Pensionstillægget udbetales til folkepensionister og førtidspensionister efter den gamle ordning. Pensionstillægget aftrappes på baggrund af den personlige indkomst ud over social pension tillagt positiv nettokapitalindkomst samt skattepligtig aktieindkomst udover et fradrag. Det skønnes, at knap 90 pct. af pensionisterne modtager helt eller delvist pensionstillæg.

Øget tilskud til friplads i daginstitutioner for enlige forsørgere

Enlige forsørgere modtager ofte hel eller delvis friplads til børn i daginstitution. Tilskud til friplads i daginstitution aftrappes med husstandsindkomsten. Det betyder, at enlige forsørgere kan have en begrænset gevinst ved at gå fra offentlig forsørgelse til lavtlønnet beskæftigelse.

Parterne er derfor enige om, at bundgrænsen for aftrapning af friplads i daginstitution øges med 50.000 kr. for enlige forsørgere pr. 1. januar 2010. Aftrapningen sætter dermed ind ved indkomster, der overstiger 193.000 kr., mod 143.000 kr. i dag. Indkomstintervallet for aftrapning fastholdes uændret, men parallelforskydes med 50.000 kr.

Forøgelsen af bundfradraget for aftrapning af friplads i daginstitution for enlige forsørgere betyder, at den sammensatte marginalskat for enlige forsørgere med lave indkomster sættes ned.

Sammenlægning af sundhedsbidraget og bundskatten

Sundhedsbidraget sammenlægges gradvist med bundskatten og får samme indkomstgrundlag som den nuværende bundskat. Sammenlægningen sker ved, at det nuværende sundhedsbidrag på 8 pct. gradvist udfases med 1 pct.-enhed årligt fra 1. januar 2012 til 1. januar 2019. Parallelt hermed øges bundskatten med 1 pct.-enhed årligt over samme periode, således at bundskattesatsen på 3,76 pct. i 2010 og 2011 øges til 11,76 pct. i 2019.

Denne sammenlægning af sundhedsbidraget og bundskatten medfører, at skatteværdien af rentefradrag og de ligningsmæssige fradrag udgår af grundlaget for sundhedsbidraget. Værdien af fradragene reduceres således gradvist med 1 pct.-enhed årligt fra 1. januar 2012 til 1. januar 2019. Det indebærer, at fradragsværdien reduceres til gennemsnitligt 25½ pct. mod 33½ pct. i dag.

Befordringsfradrag

Parterne ønsker at bevare en høj grad af mobilitet på arbejdsmarkedet. Den lavere skatteværdi af ligningsmæssige fradrag indebærer blandt andet, at værdien af tillægget på 25 pct. til befordringsfradraget for personer med indkomst under 248.700 kr. reduceres tilsvarende.

Parterne er derfor enige om, at tillægget øges fra 25 pct. til 64 pct. Det maksimale tillæg forhøjes samtidig fra 6.000 kr. til 15.400 kr. Det sikrer et uændret befordringsfradrag for personer, som modtager fuldt tillæg. Det fastholder gevinsten ved lavtlønnet beskæftigelse, som indebærer en vis befordring. Ændringerne indfases gradvist i perioden 2012-2019.

Den lavere skatteværdi af ligningsmæssige fradrag indebærer særligt en reduktion i befordringsfradraget for personer, som dagligt rejser langt, herunder fra en udkantskommune.

Parterne er enige om at øge den daglige befordring, der udløser den høje sats, fra 100 km. til 120 km. fra 2012. Den særlige høje sats for daglig befordring over 100 km. (fremover 120 km.) fra udkantskommuner videreføres til 2018.

Beskæftigelsesfradrag

Den gradvise nedsættelse af skatteværdien af ligningsmæssige fradrag til gennemsnitligt 25½ pct. i 2019 vil isoleret set medføre, at fradragsværdien af beskæftigelsesfradraget bliver reduceret. For at neutralisere dette forhøjes beskæftigelsesfradraget fra 2012 i takt hermed fra 4,25 pct. til 5,60 pct.

Fradrag for kommunale dagplejere

Kommunale dagplejere har et særligt fradrag på 46 pct. af nettolønnen som følge af stort slid på hjemmet.

Parterne er enige om en gradvis forhøjelse af fradraget fra 46 pct. til 60 pct. for at kompensere for den lavere skatteværdi af ligningsmæssige fradrag.

Bundfradrag for gaver til velgørende foreninger

For at styrke tilskyndelsen til at støtte det humanitære arbejde er reglerne om fradrag for gaver til almenvelgørende foreninger forbedret ad flere omgange. Senest blev det maksimale gavefradrag fordoblet fra og med 2007 i forbindelse med finansloven for 2007, så det i 2009 udgør 14.500 kr.

Gaver til velgørende foreninger, der gives ud over et bundfradrag på 500 kr., er i dag fradragsberettigede som et ligningsmæssigt fradrag.

Parterne er enige om fortsat at sikre en økonomisk tilskyndelse til at give gaver til velgørende formål. Fremover kan den fulde donation fradrages - op til den maksimale grænse - under forudsætning af, at det indberettes fra den modtagne organisation.

Tryghed for boligejere

Skattestoppet har skabt sikkerhed og tryghed om boligejernes økonomi. Parterne er enige om, at fire ting skal sikre fortsat tryghed om boligejernes økonomi samtidig med, at værdien af rentefradraget begrænses for at tilskynde til større opsparing og for at finansiere lavere skat på arbejdsindkomst.

For det første videreføres fastfrysningen af ejendomsværdiskatten.

For det andet indføres et bundfradrag for renteudgifter på op til 100.000 kr. årligt (50.000 kr. for enlige). Renteudgifter under denne beløbsgrænse kan fradrages med gennemsnitligt 33½ pct. som hidtil. Bundfradraget ligger fast nominelt - det reguleres ikke.

For det tredje udskydes nedsættelsen af rentefradragets skatteværdi. Nedsættelsen sker således først fra 2012 og med en nænsom indfasning på 1 pct.-enhed årligt. Dermed reduceres værdien af rentefradraget til gennemsnitligt 25½ pct. i 2019 mod 33½ pct. i dag. Den lange indfasning betyder, at fx boligejere ikke oplever pludselige forandringer i deres økonomi.

For det fjerde indføres en kompensationsordning for familier med stor gæld eller ligningsmæssige fradrag i forhold til indkomsten. Såfremt tabet som følge af den lavere skatteværdi af rentefradraget og lavere værdi af de ligningsmæssige fradrag er større end gevinsten ved nedsættelsen af indkomstskatten, skal tabet ikke betales.

Den særlige kompensationsordning baseres på værdien af fradragene i det aktuelle indkomstår og udformes, så kompensationen indregnes automatisk i årsopgørelsen. Kompensationsordningen løber frem til 2019, hvorefter der tages stilling til en eventuel videreførelse.

Kompensationsordningen betyder, at ingen som følge af ændringerne i rentefradragets skatteværdi og i værdien af de ligningsmæssige fradrag vil opleve et fald i rådighedsbeløbet, som overstiger gevinsten ved nedsættelsen af indkomstskatten.

Ejendomsværdiskattestoppet, den sene og gradvise indfasning af ændringerne i rentefradraget, bundfradraget for renteudgifterne og den særlige kompensationsordning betyder, at reformen stabiliserer udviklingen på boligmarkedet.

Stigningen i boligomkostningerne som følge af ændringerne i skatteværdien af renteudgifterne er meget begrænset mange år frem. I 2019, hvor forslaget er fuldt indfaset, vil stigningen i boligomkostningerne svare til virkningen af en rentestigning på i størrelsesordenen 0,2 pct.-enheder.

Grøn check

Parterne er enige om at kompensere familierne for de afgiftsforhøjelser på forbrug af energi og varer med sundhedsrisiko, som direkte påhviler husholdningerne.

Som led heri indføres en målrettet "grøn check" på 1.300 kr. som et fast, nominelt årligt beløb til personer, der er fyldt 18 år, og 300 kr. pr. barn, dog maksimalt 2 børn. Den grønne check til voksne aftrappes hos den enkelte modtager med 7,5 pct. af indkomsten (indkomstgrundlaget for topskatten), der overstiger 360.000 kr. Den grønne check til børn aftrappes efter samme principper hos den voksne modtager i forlængelse heraf. Initiativet træder i kraft 1. januar 2010.

Kompensationen er fastsat ud fra et gennemsnitligt forbrug af disse varer. Familier, som sparer på energien og spiser sundt, vil dermed kunne opnå en gevinst.

Husholdningernes energiforbrug og dermed belastningen af de højere energiafgifter forventes fremadrettet at udgøre en gradvist faldende andel af indkomsterne. Det skyldes blandt andet den stigende udbredelse af vedvarende energi, der i mindre grad er afgiftsbelagt, og løbende energibesparelser på linje med den historiske udvikling.

Et grønnere skatte- og afgiftssystem

Danmark skal være mere grønt. Det skal være dyrere at forbruge og producere varer, som er til skade for vores miljø og klima.

Parterne er derfor enige om at hæve skatten på forurening og energiforbrug. De personer og erhverv, der forurener meget og bruger megen energi, skal betale mere. Omvendt skal de, der passer på miljøet og klimaet, belønnes. Det giver alle en større tilskyndelse til at beskytte vores fælles klima og miljø.

Udvikling af intelligente løsninger, hvor forbruget af energi spredes over døgnet, kan gøre det billigere for familierne og erhvervene at forbruge energi, uden at det skader vores klima og miljø. Det kan fx ske ved stigende brug af elbiler kombineret med intelligent opladning af batterier, som udnytter, at strøm er billigere om natten. Når teknologien hertil er til stede, vil det være naturligt at overveje om afgiftssystemet på længere sigt kan understøtte spredningen af energiforbruget.

Parterne er på den baggrund enige om en række initiativer til et grønnere skatte- og afgiftssystem:

  • Afgiften på energi til rumopvarmning forhøjes, og der indføres en afgift på energi til aircondition. Energiafgiften på brændsel til opvarmning øges med 15 pct., svarende til ca. 7,5 kr. pr. GJ. Energiafgiften på el til opvarmning øges med 5 pct. Afgiften på energi til aircondition ligestiller energi til opvarmning og nedkøling, idet denne samlet vil svare til energi- og CO2-afgiften på opvarmning. Initiativerne træder i kraft 1. januar 2010.
  • De grønne energiafgifter på el i husholdninger og erhverv øges herudover generelt med 17 kr. pr. GJ.
  • Udover den øgede energiafgift på el indføres en energiafgift på de brændsler, erhvervene bruger i forbindelse med fremstilling, på 15 kr. pr. GJ.

Sigtet med disse energiafgifter for erhvervene er at nedbringe energiforbruget via en bedre tilrettelæggelse af produktionen, anvendelse af mere miljørigtig teknologi mv. En afgiftsforhøjelse kan imidlertid også medføre, at produktion, der med den nuværende teknologi nødvendigvis er energikrævende, flytter til lande med en mere lempelig regulering, hvilket ikke styrker det globale klima. Derfor friholdes mineralogiske processer, kemisk reduktion, elektrolyse, metallurgiske processer mv. i overensstemmelse med EU's energibeskatningsdirektiv. Endvidere sættes energiafgiftssatsen for gartnerier og landbrug til 1,25 kr. pr. GJ, svarende til EU's minimumssats. Initiativet træder i kraft 1. januar 2011.

·         Med henblik på at understøtte klima- og energimålsætningerne blev det i aftalen lavere skat på arbejde aftalt at indeksere energiafgifterne frem mod 2015. Indekseringen videreføres efter 2015.

·         Bundfradraget i CO2-afgiften reduceres. Bundfradragene til energiintensive virksomheder i CO2-afgiftsloven aftrappes i takt med, at de gratis kvoter i EU's CO2-kvotesystem reduceres. Det vil opretholde ligestillingen mellem kvoteomfattede virksomheder og energitunge ikke-kvoteomfattede virksomheder. Initiativet træder i kraft 1. januar 2013.

·         Afgifterne på kraftvarme, vejbelysning og transformerstationer ændres:

  • Der indføres ens beskatning af central og decentral kraftvarme. Det vil fjerne den nuværende forvridning mellem varme produceret på centrale og decentrale værker. Initiativet træder i kraft 1. januar 2010.
  • Alle husholdninger, ikke-momsregistrerede og liberale erhverv kommer til at betale energiafgift på el til belysning mv. Reglerne vedrørende afgift af el til opvarmning af transformerstationer præciseres, således at der betales afgift heraf. Initiativet træder i kraft 1. januar 2010.

·         En række miljøafgifter øges:

  • Spildevandsafgiftens satser for blandt andet udledning af kvælstof, fosfor og organisk materiale forhøjes med 50 pct. pr. 1. januar 2011. Det vil tilskynde til bedre rensning af spildevandet og dermed en reduktion i udledningerne til gavn for vandmiljøet.
  • Den volumenbaserede afgift på emballage til vin og spiritus sættes ned med 50 pct. Det vil reducere grænsehandlen og mængden af flasker, der skylles, og dermed den indirekte statsstøtte til flaskeskyllerierne. Initiativet træder i kraft 1. januar 2010.
  • Der indføres en afgift på andre klimagasser end CO2 ved energianvendelse. Satsen ækvivalerer CO2-afgiften på 150 kr. pr. ton CO2. Med forslaget sidestilles den afgiftsmæssige behandling af andre klimagasser med CO2-udledningen. Det øger incitamentet til at udlede mindre CO2. Initiativet træder i kraft 1. januar 2011.
  • Der indføres en afgift på smøreolie. Med en afgift på godt 60 kr. pr. GJ, sidestilles beskatningen af smøreolie med beskatning af brændsler. Initiativet træder i kraft 1. januar 2010.
  • Afgiften af CFC og andre industrielle drivhusgasser sættes op, således at afgifterne på disse drivhusgasser svarer til CO2-afgiften på 150 kr. pr ton CO2, opgjort i målt i CO2-ækvivalenter.

·         Der indføres grønne kørselsafgifter på lastbiler. Det er målsætningen, at der fra 2011 skal indføres grønne kørselsafgifter på lastbiler i Danmark. I forbindelse med indførelsen af kørselsafgifter på lastbiler er det besluttet, at danske lastbiler udover provenuet fra den gældende vejbenyttelsesafgift skal bidrage med 500 mio. kr. årligt til finansiering af skattereformen.

·         Vægt- og ejerafgift på dieselbiler uden partikelfilter øges, så tilskyndelsen til at beholde og anskaffe dieselbiler uden partikelfilter reduceres. Tillægget til vægt- og ejerafgifterne på person- og varebiler uden partikelfilter er på 1.000 kr. årligt. Initiativet træder i kraft 1. januar 2010.

·         Der indføres et grønt miljøtillæg for firmabiler. Miljøtillægget vil svare til den enkelte firmabils ejerafgift, der er baseret på normen for brændstofforbruget. Miljøtillægget lægges til den skattepligtige værdi af den fri bil. For en typisk firmabil vil tillægget således udgøre godt 3.000 kr. årligt. Det vil tilskynde til valg af mere brændstoføkonomiske firmabiler. Initiativet træder i kraft 1. januar 2010.

·         Ejerafgiften for varebiler gøres afhængig af bilernes brændstoføkonomi. Vægtafgiften for nye varebiler erstattes fra 1. januar 2010 med en ejerafgift svarende til den, der gælder for personbiler. Samtidig indføres en forhøjelse af vægtafgiften for varebiler fra før 1. januar 2010, så vægtafgiften kommer på niveau med ejerafgiften for nye varebiler. Endelig indføres et privatanvendelsestillæg for varebiler fra før den 3. juni 1998, svarende til den gældende tillægsafgift for privat anvendelse for varebiler, som er indregistreret fra 3. juni 1998 til 24. april 2007. Forhøjelsen af tillægget for privat anvendelse indfases over 2 år.

·         Registreringsafgiften for hyrevogne omlægges, så tilskyndelsen til at anskaffe miljørigtige vogne øges. Registreringsafgiften for hyrevogne forhøjes fra 20 pct. til 70 pct., men samtidig forhøjes bundgrænsen for registreringsafgiften fra 12.100 kr. til 230.000 kr. Initiativet træder i kraft 1. januar 2010.

Samlet øges afgifterne inden for energi, klima, miljø og transport med knap 8 mia. kr., heraf bidrager erhvervene med godt 6 mia. kr. og husholdningerne med knap 2 mia. kr. For de afgifter, som direkte påhviler husholdningerne, sker der en kompensation blandt andet via den nye "grønne check".

Skattereformen understøtter de ambitiøse målsætninger inden for energi-, klima- og miljøpolitikken. Det samlede danske bruttoenergiforbrug forventes at falde med 2 pct. i 2020. Reformen leverer således et væsentligt bidrag til målet om at sænke energiforbruget med 4 pct. frem mod 2020 samtidig med fortsat vækst i økonomien.

Også udledningen af drivhusgasser reduceres. Reformen vil indfri knap 2 pct.-enheder af Danmarks samlede reduktionsmål på 20 pct. frem mod 2020 for sektorer uden for EU's kvotesystem. Samtidig vil reformen betyde en stigning i anvendelsen af vedvarende energi i Danmark.

Auktionering af CO2-kvoter

Under gældende regler tildeles størstedelen af CO2-kvoterne gratis til de virksomheder, som er omfattet af EU's CO2-kvotesystem. EU-medlemslandene har besluttet at afskaffe størstedelen af de såkaldte gratiskvoter fra 2013 og frem mod 2027.

Auktionering, frem for gratis tildeling af CO2-kvoter, vil medføre et betydeligt provenu. Der er indregnet et provenu på 2,3 mia. kr. i varig virkning som finansieringsbidrag til skattereformen.

Flere sunde leveår

Parterne ønsker at styrke folkesundheden. Det skal sikre, at befolkningen lever længere og har flere sunde leveår uden sygdom.

Et forholdsvist højt forbrug af tobak, mættet fedt samt sukkerholdige varer bidrager til udbredelsen af store folkesygdomme. Rygning medfører blandt andet udvikling af en række kræftsygdomme, hjertekarsygdomme og kronisk lungebetændelse. Et for stort sukkerindtag kan føre til diabetes og overvægt, mens indtag af for meget mættet fedt blandt andet øger risikoen for hjertekarsygdomme og kræft.

Forbruget af varer med et meget højt sukkerindhold som for eksempel is, chokolade og sodavand er mere end fordoblet siden 1975. Og rygning er fortsat den livsstilsfaktor, der medfører flest dødsfald i befolkningen.

Parterne ønsker at vende denne udvikling og er derfor enige om:

  • At cigaretafgiften forhøjes med 3 kr. pr. 20 stk. cigaretter (inkl. moms).
  • At sammensætningen af stykafgift og værdiafgift i cigaretafgiften ændres, idet stykafgiften nedsættes, og værdiafgiften øges.
  • At afgiften på røgtobak forhøjes med 120 kr. pr. kg.
  • At afgiften på chokolade og sukkervarer forhøjes med 25 pct.
  • At afgiften på konsum-is forhøjes med 25 pct.
  • At indføre en afgift på mættet fedt i mejeriprodukter (undtagen mælk) og olier på 25 kr. pr. kg.
  • At afgiften på sodavand omlægges, så sukkerholdige sodavand får en afgiftsstigning på 0,24 kr. pr. liter, mens afgiften på sukkerfrie sodavand nedsættes med 0,34 kr. pr. liter.

Afgifter på usunde varer skal bruges varsomt, fordi Danmark er del af en international økonomi. Øges afgifterne for meget, styrker det ikke folkesundheden, men blot grænsehandlen. Forhøjelsen af afgifterne er afstemt under hensyn til grænsehandel.

Afgiftsforhøjelserne træder i kraft pr. 1. januar 2010. Afgiften på mættet fedt i mejeriprodukter og olier indføres medio 2010.

Det betyder, at gevinsten ved at reducere forbruget af tobak, mættet fedt samt sukkerholdige varer øges.

Øgede afgifter alene løser ikke problemerne med en stigende udbredelse af disse folkesygdomme. Den enkelte dansker skal også træffe et valg og tage et personligt ansvar for egen sundhed. Men afgifter, som er indrettet hensigtsmæssigt, kan hjælpe udviklingen i den rigtige retning og understøtte en sund livsstil.

Afgiftsforhøjelserne vurderes at indebære et merprovenu på ca. 2 mia. kr.

Regeringen har nedsat en Forebyggelseskommission, som skal komme med forslag til en styrket indsats på forebyggelsesområdet. Forebyggelseskommissionen afslutter sit arbejde i foråret 2009. I forlængelse heraf vil regeringen i 2009 udarbejde og lancere en handlingsplan for forebyggelse. Skattestoppet videreføres efter skattereformen. Der vil således ikke være grundlag for yderligere forhøjelser af sundhedsrelaterede afgifter i denne handlingsplan.

Skat på opsparing

Privat opsparing behandles skattemæssigt meget forskelligt. Mindre forskelle mellem beskatningen af forskellige former for formueafkast vil medføre, at opsparing i større omfang placeres der, hvor det samfundsmæssige afkast er højt frem for at være bestemt af skattereglerne.

En mere ensartet beskatning af afkastet af opsparing vil samtidig medføre, at skatteindtægterne bliver mere robuste overfor ændringer i sammensætningen af opsparing, og at skattesystemet bliver mere robust overfor skatteomgåelse og skattetænkning.

Parterne er på den baggrund enige om, at skatten på aktieindkomst under 48.300 kr. nedsættes fra 28 pct. til 27 pct. med virkning fra 1. januar 2012. Det sikrer en mere ensartet beskatning af aktieindkomst og negativ nettokapitalindkomst. Skattesatsen på aktieindkomst over 48.300 kr. nedbringes til 42 pct. fra henholdsvis 43 pct. for beløb under 106.100 kr. og 45 pct. for beløb over 106.100 kr. pr. 1. januar 2010.

Reduktionen af skatten på aktieindkomst er en konsekvens af indkomstnedsættelserne med henblik på at sikre symmetri i forhold til marginalskatten på arbejdsindkomst.

Parterne er endvidere enige om, at den højeste skattesats på positiv kapitalindkomst nedsættes fra 59,7 til 52,2 pct. Der indføres et bundfradrag på 80.000 kr. (40.000 kr. for enlige) for indregning af positiv nettokapitalindkomst i topskattegrundlaget med virkning fra 1. januar 2010. Marginalskatten på mindre, positive nettokapitalindkomster nedbringes dermed fra op til 59,7 til 37,3 pct.

Det bidrager til at nedbringe de meget høje reale skattesatser på positiv nettokapitalindkomst. Tages der hensyn til inflationen, er den reale beskatning således i dag op til 90 pct. for en topskatteyder med positiv nettokapitalindkomst, mens den reale beskatning med reformen reduceres til maksimalt 80 pct.

Ændringerne medfører, at knap 40.000 færre personer omfattes af topskatten.

Udligningsskat på store pensionsudbetalinger

Indskud på pensionsordninger med løbende og ratevise udbetalinger kan fuldt ud fradrages i den personlige indkomst. For personer, der betaler topskat, er værdien af fradraget 59 pct. (ekskl. arbejdsmarkedsbidrag og kirkeskat). Før 1998 var værdien af fradraget endnu højere. Personer med høje indkomster har således kunnet indskyde beløb med meget høj fradragsværdi.

Modstykket hertil er, at udbetalinger fra ordningerne indkomstbeskattes. Med reformen sættes marginalskatten markant ned og dermed også skatten på udbetalinger fra allerede opbygget pensionsformue. Det indebærer en utilsigtet gevinst for den eksisterende pensionsopsparing, der er fradraget med højere marginalskatter.

Parterne er enige om at indføre en midlertidig udligningsskat for personer med store pensionsudbetalinger med henblik på at neutralisere denne utilsigtede virkning.

Der vil i foråret 2009 blive udarbejdet en konkret model herfor. Parterne er enige om, at der i udformningen af den konkrete ordning skal tages hensyn til indkomster hidrørende fra invalidepensioner samt ægtepar, hvor overførselsmuligheder af uudnyttede bundfradrag i mellemskatten har haft stor betydning, ligesom det fortsat skal være attraktivt at arbejde og spare op til egen forsørgelse i alderdommen.

Loft over indbetalinger til ratepensioner

Meget store indbetalinger til en ratepension kan kun i begrænset omfang antages at tilgodese pensionsformål.

Parterne er derfor enige om at indføre et loft over indbetalinger til ratepensioner på 100.000 kr. årligt.

Da loftet ikke omfatter indbetalinger til en pensionsopsparing med livsbetingede ydelser, er der således fortsat gode muligheder for den enkelte til at fastlægge en opsparing, der sikrer en god pensionsdækning.

Mere fleksible aldersgrænser for hævning af kapitalpension

Parterne er enige om at forhøje aldersgrænsen for hævning af kapitalpensioner med 5 år gældende fra 1. marts 2009.

Det betyder, at aldersgrænsen for udbetalinger fra kapitalpensionsordninger bliver senest 15 år efter, at pensionsopspareren når efterlønsalderen mod 10 år i dag. Det sikrer en mere attraktiv pensionsopsparingsform for lavtlønnede.

Fjernelse af skattefordel ved medarbejderobligationer og 15 pct. regel for

aktier

Medarbejderaktieordninger bidrager til at styrke aktiekulturen og motivere medarbejderne. De generelle medarbejderaktieordninger, der tilbydes alle ansatte, opretholdes derfor.

Ordningen for individuelle medarbejderaktier, hvor ansatte ubegrænset kan tildeles aktier, såfremt udnyttelseskursen er højst 15 pct. lavere end aktiernes kursværdi, giver mulighed for fuld aflønning som købe- og tegningsretter.

Parterne er enige om at afskaffe skattebegunstigelsen af ordningen.

Individuel aktieløn kan fortsat bruges til at motivere medarbejdere. Der vil således fortsat være mulighed for at give op til 10 pct. af lønnen som skattefri aktier eller købe- og tegningsretter.

Parterne er desuden enige om, at skattefordelen ved medarbejderobligationer afskaffes ud fra det hensyn, at alle dele af lønnen bør beskattes ensartet, og at der ikke er samme gode begrundelser for ordningen med obligationer som for aktier. Dermed ligestilles ansatte i private virksomheder, der udbyder obligationer, og fx ansatte i staten, hvor der ikke er adgang til medarbejderobligationer.

Initiativet træder i kraft 1. januar 2010.

Multimediebeskatning

Efter gældende regler beskattes fri telefon med en årlig standardsats på 3.000 kr. Anden datakommunikation, som fx ADSL er skattefri, hvis der er adgang til arbejdsstedets netværk. Ligeledes er arbejdsgiverbetalt pc med tilbehør i privatboligen skattefri.

Den teknologiske udvikling har efterhånden udvisket grænserne mellem en pc, en telefon og andre elektroniske hjælpemidler. Denne udvikling vil fortsætte fremover. Desuden kan gældende regler opfattes som uklare for borgerne, fx med hensyn til, hvordan fri telefon, der er indberettet, men ikke fortrykt på årsopgørelsen, skal selvangives.

Der er derfor behov for at fremtidssikre beskatningen af multimedia og muligheder for kommunikation.

Parterne er på den baggrund enige om at indføre en ny og ensartet multimediebeskatning. Lønmodtagere skal medregne 5.000 kr. årligt til indkomsten ved tildeling af arbejdsgiverbetalt pc, adgang til og brug af internet eller fri telefon. Det svarer til en skattebetaling på op til 2.600 kr.

Denne ordning er administrativ enkel og sikrer en ensartet beskatning af de arbejdsgiverbetalte goder.

Initiativet træder i kraft 1. januar 2010.

Loft over fradrag i henhold til rejseregler

Rejse- og opholdsudgifter, som afholdes af medarbejdere i forbindelse med arbejde, kan i et vist omfang sidestilles med private udgifter, som den pågældende under alle omstændigheder ville afholde. Fradragsreglerne understøtter imidlertid mobiliteten på arbejdsmarkedet.

Parterne er enige om at fradraget for rejseudgifter begrænses til 50.000 kr. pr. år med virkning fra 1. januar 2010.

Hermed begrænses også de meget store fradrag, som udenlandske medarbejdere, herunder eksempelvis fra Østeuropa, har kunnet foretage ved arbejde i Danmark.

Færre særordninger og mindre støtte til erhvervslivet

Afskaffelsen af mellemskatten og nedsættelsen af topskatten finansieres blandt andet ved færre særordninger i erhvervsskatte- og afgiftssystemet og mindre støtte (se nedenfor). Det medvirker desuden til mere ensartede regler og dermed mindre begunstigelser af enkeltsektorer.

Erhvervslivets medfinansiering skal ses i lyset af de fordele, danske virksomheder får som følge af lavere marginalskat. Det bliver fx lettere at tiltrække og fastholde højt kvalificeret arbejdskraft og at belønne en ekstra arbejdsindsats.

Parterne lægger vægt på en gradvis indfasning for visse ordninger, så virksomhederne får mulighed for at tilpasse sig de nye vilkår.

Harmonisering af den skattemæssige behandling af selskabers udbytter og

aktieavancer

Harmoniseringen af selskabers udbytter og aktieavancer skal sikre en mere enkel og ens beskatning af udbytter og aktieavancer.

Parterne er enige om:

  • At alle udbytter og avancer til selskaber og fonde af datterselskabsaktier og af koncern­selskabsaktier gøres skattefrie uanset ejertid.
  • At alle udbytter og avancer til selskaber og fonde af andre aktiebesiddelser (portefølje­aktier) beskattes fuldt ud uanset ejertid.
  • Lagerbeskatning af selskabers og fondes porteføljeaktier og obligationer.
  • At kapitalfondspartneres merafkast (overnormalafkast) beskattes som erhvervs­indkomst.

Initiativerne træder i kraft for indkomståret 2010.

Afskaffelse af fradrag for advokat- og revisoromkostninger i forbindelse med etablering af virksomhed

Selskaber og fysiske personer kan få fradrag for deres udgifter til advokater og revisorer samt undersøgelser af nye markeder i forbindelse med etablering af eller udvidelse af erhvervsvirksomhed. Det strider mod det skattemæssige princip om, at der ikke er fradrag for etablering af erhvervsvirksomhed. Og ordningen er konkurrenceforvridende i forhold til andre rådgivningsbrancher, der leverer tilsvarende ydelser.

Parterne er derfor enige om, at fradragsretten ophæves.

Initiativerne træder i kraft for indkomståret 2010.

Fradragsret for renter ved køb af udenlandske aktier

Efter gældende regler medregnes 20 pct. af købesummen for aktier i udenlandske, direkte ejede datterselskaber til de driftsaktiver, der berettiger til rentefradrag. Afkastet på aktierne vil imidlertid som oftest være skattefrit, idet der er tale om datterselskaber. Der gives således fradragsret for renteudgifterne, uden at der nødvendigvis senere opstår en skattepligtig indkomst i Danmark.

Parterne er derfor enige om at fjerne fradragsretten for renter ved køb af udenlandske selskaber.

Fradragsretten udfases i perioden 2010 til 2017.

Genvundne afskrivninger

Personer medregner alene 90 pct. af genvundne afskrivninger på bygninger ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Reglen blev indført ved overgang fra beskatning som særlig indkomst (proportional beskatning) til beskatning efter en progressiv skala. Skattesatserne er reduceret væsentligt siden da.

Parterne er derfor enige om at ophæve nedslaget i skattegrundlaget.

Initiativerne træder i kraft for indkomståret 2010.

Stramning af genanbringelsesregler for fast ejendom

Parterne er enige om, at genanbringelsesreglerne for fast ejendom strammes, således at der ikke kan ske genan­bringelse i udlejet fast landbrugsejendom mv. Dermed sikres en mere ensartet behandling af forskellige erhverv. Endvidere skal der alene kunne ske genanbringelse inden for EU og EØS.

Initiativet træder i kraft hurtigst muligt.

Engangsforhøjelse af tonnageskatten

I den frivillige tonnageskatteordning beskattes rederier af størrelsen af deres tonnage. Den skattepligtige indkomst beregnes pr. skib efter en særlig skala med et kronebeløb pr. 100 nettoton og beskattes med selskabsskattesatsen. Eftersom rederiernes indkomster i gennemsnit følger udviklingen i priser og lønninger, og tonnageskattesatserne er et fast kronebeløb, sker en gradvis reduktion af den effektive beskatning.

Parterne er derfor enige om, at tonnageskattesatserne engangsforhøjes med 15 pct.

Initiativerne træder i kraft for indkomståret 2010.

Momsfritagelser

Der eksisterer i dag en række særregler på momsområdet. Forskellige former for erhvervsaktivitet, som er fritaget for moms, medfører en konkurrencemæssig begunstigelse i forhold til beslægtede aktiviteter.

Parterne er derfor enige om pr. 1. januar 2011 at ophæve momsfritagelsen for følgende erhvervsaktiviteter:

  • Levering af fast ejendom
  • Rejsebureauer
  • Ejendomsadministration

Øget lønsumsafgift for selskaber i den finansielle sektor

Den finansielle sektor er fritaget for moms, men betaler til gengæld lønsumsafgift.

Parterne er enige om at udvide grundlaget for betaling af lønsumsafgift for den finansielle sektor med virksomhedens over-/underskud opgjort efter reglerne for skattepligtig indkomst. Lønsumsafgiften for virksomheder i den finansielle sektor, som er selskabsskattepligtige, vil herefter skulle beregnes som i alt 9,13 pct. af lønsummen plus 1,25 pct. af virksomhedens overskud opgjort efter reglerne for skattepligtig indkomst.

Initiativet træder i kraft 1. januar 2013.

Afskaffelse af omkostningsgodtgørelse for selskabers omkostninger ved

skattesager

Parterne er enige om, at omkostningsgodtgørelse for selskaber i visse skatte- og afgiftssager afskaffes. Samtidig gøres udgifterne fradragsberettigede. Den nuværende godtgørelse belaster klagesystemet unødigt. En afskaffelse vil medføre betydelige administrative fordele.

Initiativet træder i kraft 1. januar 2010.

Erhvervsstøtteordninger

Parterne er enige om, at en række støtteordninger, som ikke er omfattet af politiske forlig, fastholdes i nominel værdi i perioden 2010 til 2015. Finansieringsbidraget herfra udgør 160 mio. kr.

Kompensation for kommunale skattestigninger

Kommunernes budgetter for 2009 viser en mindre stigning i de samlede kommunale skatter på 89 mio. kr. Det fremgår af aftalen om finansloven for 2009, at parterne er enige om at neutralisere den højere kommuneskat gennem en modgående statslig skattesænkning, så skatten er uændret for borgerne samlet set.

Parterne bekræfter, at der med nedsættelserne af de statslige skatter i skattereformen er sket en neutralisering af den højere kommuneskat i 2009.

Momspakke

Der er i regi af EU vedtaget en momspakke med forskellige ændringer i momssystemdirektivet. De væsentligste ændringer vedrører EU-handel med ydelser og ændringer i leveringsstedet, hvor momsen betales. Når momspakken implementeres i dansk lovgivning, fås et merprovenu på ca. 275 mio. kr. i varig virkning.

Parterne er enige om, at provenuet fra implementering af EU-momspakken indgår i finansieringen af skattereformen.

Enkel og effektiv kontrol samt mindre skatteplanlægning

For at skatteyderne skal opfatte skattesystemet som retfærdigt, er det centralt med en enkel og effektiv kontrol af lovpligtige skattebetalinger.

Parterne er derfor enige om en række initiativer:

  • Indberetning af aktieavancer: Indberetningspligt om investeringsforeningsbeviser og børsnoterede aktier omfatter i dag udbytter, beholdninger ultimo året og salg. Der er enighed om også at indføre indberetningspligt vedrørende køb. Desuden gennemføres mindre justeringer af indberetningsreglerne vedrørende salg og beholdninger, så SKAT automatisk kan beregne skattepligtige gevinster.
  • Indberetning af personalegoder: Der indføres indberetningspligt for alle skattepligtige personalegoder. Det vil i højere grad sikre, at der sker korrekt beskatning.
  • Afskaffe muligheden for, at afdrag på fordringer anses for udbytte: Efter gældende regler kan der systematisk opnås fradrag og skattefrie indtægter ved at opkøbe aktier og fordringer i nødlidende selskaber med gæld. Det indebærer et provenutab for staten. Selskabers afdrag på fordringer ejet af et koncernforbundet selskab skal derfor ikke længere betragtes som udbytte.
  • Omlægning af renterne på restskatter før 1. juli: Den rentefri kredit på 40.000 kr. fra 1. januar til 1. juli i kildeskattesystemet afskaffes. I stedet indføres daglige rentetilskrivninger.
  • Renter på efterangivelser på momsområdet: Efter gældende regler beregnes ikke renter af momsbeløb, der efterangives. Fremover tilskrives renter med 1 pct. pr. påbegyndt måned.
  • Opkrævningen af arbejdsmarkedsbidraget integreres med personskatten: Som opfølgning på aftalen om lavere skat på arbejde fra 2007 forenkles grundlaget for og opkrævning af arbejdsmarkedsbidraget, så det integreres i reglerne for opkrævning og beregning af indkomstskatten 
  • Felter på selvangivelsen låses: For at sikre mod, at der fejlagtigt rettes oplysninger på selvangivelsen, som er indberettet af tredjemand, låses visse felter på selvangivelsen. Herefter kan felterne ikke ændres via TastSelv, men kun via skat eller kontakt til den, der indberetter.
  • Diverse forbedringer af selvangivelsesprocessen: Der gennemføres en række mindre initiativer, der kan medvirke til færre ændringer og fejl i forbindelse med selvangivelsen. Det vedrører blandt andet fortryk af standardfradrag for dagplejemødre, fortryk af flere befordringsfradrag mv.
  • Sort arbejde og snyd: Der iværksættes endvidere en styrket indsats for at begrænse sort arbejde og snyd.

Initiativerne iværksættes løbende i takt med, at de tekniske muligheder udvikles.

Initiativerne vurderes at indebære et merprovenu i størrelsesordenen 1½ mia. kr., opgjort i varig virkning.

Bilag 1. Kompensationsordning for personer/familier med store fradrag

·         Der ydes kompensation til personer/familier, som får reduceret rådighedsbeløbet på grund af nedsættelsen af skatteværdien af negativ kapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag. Det gælder for skatteydere med store renteudgifter og store ligningsmæssige fradrag i forhold til indkomsten. Kompensationen for eventuelle skattemæssige tab opgøres for hvert indkomstår som forskellen mellem:

  • Den lavere skatteværdi i det givne indkomstår vedrørende negativ nettokapitalindkomst over bundgrænsen og ligningsmæssige fradrag som følge af den gradvise udfasning af sundhedsbidraget, og
  • skattenedsættelsen i det givne år som følge af bundskattenedsættelsen, forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget fra 2012, mellem- og topskattelettelsen samt nedsættelsen af aktieindkomstskatten.

·         Er forskelsbeløbet positivt (tab på lavere fradragsværdier er større end skattenedsættelsen) gives et nedslag i slutskatten i det givne indkomstår, svarende til det beregnede forskelsbeløb.

·         Kompensationsordningen løber frem til 2019, hvorefter der tages stilling til en eventuel videreførelse.

·         Kompensationsbeløbet udmåles på grundlag af det aktuelle års indkomster, fradrag og negative nettokapitalindkomst. Der kan således også ydes kompensation for negativ nettokapitalindkomst, der kan henføres til fx boligkøb i nuværende og fremtidige år. Ordningen betyder i praksis, at skatteværdien af rentefradrag højst kan svare til værdien i dag.

Fastholdelse af skatteværdien af for negativ nettokapitalindkomst under bundgrænsen

·         Skatteværdien af negativ nettokapitalindkomst under 50.000 kr. for ugifte og 100.000 kr. for ægtepar fastholdes på 33,5 pct. (i en gennemsnitskommune). Det sker i form af et nedslag i skatten. I 2012 udgør nedslaget 1 pct. af negativ nettokapitalindkomst, dog maksimalt 500 kr. for ugifte og 1.000 for ægtepar. Herefter øges nedslaget 1 pct.-enhed årligt, dog maksimalt 500 kr. for ugifte og 1.000 for ægtepar. Fra 2019 og fremefter udgør nedslaget i skatten 8 pct. af negativ nettokapitalindkomst, dog maksimalt 4.000 kr. for ugifte og 8.000 kr. for ægtepar.

Bilag 2. Mulighed for udbetaling af SP

Efter gældende regler udbetales Den Særlige Pensionsopsparing (SP) først ved det 65. år.

SP blev indført ud fra konjunkturhensyn. Der er aktuelt ikke behov for at husholdningernes likviditet bindes i tvungen opsparing.

Det skal derfor være muligt at få sin SP-opsparing udbetalt. Udbetalingen er frivillig, og SP-ordningen opretholdes inden for det gældende regelsæt for dem, der ikke ønsker at hæve opsparingen. Hvis opsparingen ønskes hævet, sker dette samlet - dvs. hele indeståendet efter afgift udbetales.

Beskatningen af hævede indskud udgør 35 pct. af de første 15.000 kr. og 50 pct. af resten. Skatten indeholdes af ATP ved udbetalingen og er endelig. Det er typisk mere lempeligt end under gældende regler.

Medlemmer og nuværende pensionister med SP under løbende udbetaling vil af SP blive orienteret om, at de har mulighed for fra den 1. juni 2009 til den 31. december 2009 at få udbetalt deres SP-opsparing. Nogle kontohavere har flyttet deres opsparing til et andet pensionsinstitut. Muligheden for at hæve SP vil også omfatte disse medlemmer.

Den enkelte skal selv bede om at få opsparingen udbetalt. Der vil blive etableret en enkel procedure herfor ved hjælp af blanket, telefon eller internettet.

Efter den 31. december 2009 vil beløb, der ikke er udbetalt, fortsætte i SP-ordningen under det nuværende regelsæt. Det er hensigten, at SP for dem, der ikke vælger at hæve den, fortsat skal være en ordning med lave omkostninger per kontohaver.

SP-midlerne

SP's formue var pr. 31. december 2008 på 43 mia. kr. i ATP samt godt 5 mia. kr. udenfor, jf. tabel 1.

Tabel 1
   Indestående på SP ultimo 2008
  Forvaltet af ATP Uden for ATP 1) I alt
Antal kunder (1.000) 2.971 257 3.228
Gns. indestående, kr. 14.623 20.000 15,1
Samlet indestående, mia. kr. 43,4 5,4 48,6

 

1)         Skøn for indestående på konti uden for ATP.

Kilde:  SP årsrapport 2008.

Investeringerne er primært foretaget i likvide danske og udenlandske værdipapirer, hvilket betyder, at de med kort varsel kan realiseres. Det er vurderingen, at hele porteføljen kan realiseres på 1-2 måneder uden større betydning/påvirkning af markedet.

Der var pr. 1. januar 2009 knap 3 mio. kontohavere i SP-ordningen i ATP, og 100.000 pensionister modtager en løbende årlig udbetaling.  

Den gennemsnitlige konto i SP har et indestående på 14.600 kr. pr. december 2008.

En lille gruppe medlemmer har meget små opsparinger på mellem 0-2.000 kr. som følge af eksempelvis ringe tilknytning til arbejdsmarkedet. Langt hovedparten af medlemmerne har et indestående på mellem 10.000-30.000 kr., jf. tabel 2. En mindre gruppe har indeståender over 30.000 kr.

Der er ca. 260.000 personer, der har valgt en anden pensionsforvalter end ATP.

Tabel 2
Fordeling af indestående i SP
Saldo pr. december 2008, kroner 1.000 personer
0-10.000 912
10.001-20.000 1.436
20.001-30.000 514
Over 30.000 99
Alle 2.962

 

Beskatning af hævet SP og virkninger på de offentlige finanser

Det foreslås at lade ATP indeholde en endelig kildeskat på 35 pct. af de første 15.000 kr., der hæves, og 50 pct. af resten.

Med en sådan model er der ikke behov for at ændre i SKAT's systemer. Groft skønnet halvdelen af kontohaverne vil ikke blive omfattet af den høje sats, hvis de hæver opsparingen.

Satserne på 35/50 pct. er typisk mere gunstige for kontohaverne end den normale beskatning samt eventuel modregning i pensionsydelser ved pensionering.

Efter gældende regler pålægges en proportional afgift på 60 pct., når pensionsordninger hæves i utide. De foreslåede regler er således også betydeligt mere gunstige end ved førtidig hævning i øvrigt, jf. tabel 3.

Tabel 3
Regler for beskatning af pensionsudbetalinger
  Ordninger med løbendeudbetalinger Førtidig hævning af kapitalpension og ordninger medløbende udbetalinger SP
Gældende regler Almindelig indkomstskat, dvs. 38,8-59 pct. i 2009 plus modregning 60 pct. afgift 40 pct. for ordninger under 15.000 kr. og almindelig indkomstskat/modregning ved indeståender over 15.000 kr.
Foreslåede regler Almindelig indkomstskat, dvs. 38,8-59 pct. i 2009 plus modregning 60 pct. afgift 35 pct. for de første 15.000 kr. og 50 pct. af resten ved hævning i 2009.Uændrede regler ved senere hævning

 

Det er usikkert, hvor mange der vil hæve deres SP-opsparing. I forbindelse med den aktuelle kompensation for pensionsafkastskattepligt af indeksobligationer og ejendomme ejet af L&P-sektoren er det vurderet, at ca. 30 pct. af de individuelle kompensationsbeløb blev udbetalt, mens de resterende 70 pct. er opsparet i pensionsordningerne.

Hvis en fjerdedel af hele formuen hæves, øges de disponible indkomster med cirka 7-8 mia. kr. Det modsvares af tilsvarende mindre udbetalinger, skat og disponibel indkomst senere.

Da beskatningen er lidt lavere end indkomstskat og modregning ved udbetaling efter gældende regler, vil der dog være tale om en varig reduktion i skatteindtægterne, der groft kan skønnes til 25-30 mio. kr., hvis en fjerdedel af formuen hæves.

Såfremt der hæves mere, styrkes såvel fremrykningen af skat og disponibel indkomst som den varige belastning af finanspolitikken og det senere fald i skatteindtægterne vedrørende udbetalt SP.