Skatteministeriet
Notat 3. marts 2009

Afgiftsbelastning ved brug af henholdsvis naturgas og jordvarmepumpe

Forårspakke 2.0 2009

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
Afgiftsbelastning ved brug af henholdsvis naturgas og jordvarmepumpe

Der har i pressen været omtale af skattereformens betydning for rentabiliteten i jordvarme efter afgiftsforhøjelserne. Skatteministeriets beregninger på et standardforbrug i et 220 m2 parcelhus viser, at afgiftsbelastningen på jordvarmepumper fortsat er mindre end på naturgas.

Skatteministeriet har udarbejdet et regneeksempel på samme størrelse hus/husstand, som har været anført i pressen, og med de forudsætninger som Sydfyns Energiforsyning oplyser, er standardforbrug, jf. tekniske forudsætninger nedenfor:

Tabel 1. Parcelhus ca. 220 m2 opvarmet ved henholdsvis jordvarmepumpe og naturgas
  Afgiftsbelastning ved nuværende regler 2010 Afgiftsbelastning efter reform 2010 Stigning før moms
NaturgasGasforbrug 2.309 Nm3 til opvarmning Sats 197,4 øre. pr. Nm3Afgift 4.558 kr. før moms Sats 227,0 kr. pr. Nm3Afgift 5.242 kr. før moms 684 kr.
Jordvarmepumpe Elforbrug 8.467 kWh til opvarmning Sats 51,9 øre pr. kWhAfgift 4.394 kr. før moms Sats 60,3 øre pr. kWhAfgift 5.106 kr. før moms 712 kr.

* Foreløbige satser

 

De foreslåede forhøjelser af energiafgifterne er højere for el end for brændsler. Energiafgiften på brændsler forhøjes med ca. 7,5 kr. pr. GJ for fossile brændsler. Energiafgiften på el forhøjes med godt 25 kr. pr. GJ brutto og ca. 10 kr. pr GJ netto. Der er imidlertid ikke tale om en merbelastning af el til jordvarme, men en merbelastning af al el.

Skattekommissionen differentierede stigningerne i energiafgifterne med henvisning til, at el i forvejen er uforholdsmæssigt højt beskattet i forhold til miljøvirkningerne. Skattekommissionen foreslog stigninger i brændselsafgifterne på 15 pct. og stigning i elafgiften på 5 pct. En merbelastning på elforbrug vil, alt andet lige, øge forvridningen mellem el og brændsler, hvilket pga. substitution mellem kvoteomfattet el og brændselsforbrug udenfor kvotesektoren kan forøge CO2-udledningen udenfor kvotesektoren.

Aftaleparterne er dog blevet enige om ovenstående forhøjelse, som vil have en effekt på det samlede energiforbrug.

Når energiafgifterne forhøjes, øges den relative fordel ved energibesparende foranstaltninger, f.eks. varmepumper.

El til jordvarmepumper er afgiftsbegunstiget i forhold til anden el ved, at den lave afgiftssats for elvarme benyttes. Regeringens forslag til skattereform ændrer ikke på dette.

Tekniske forudsætninger:

Energiforbrug til rumvarme i parcelhus er 100KWh/m2/år

Energiforbrug til varmevand er 850KWh/person/år

For et parcelhus på 220m2 med 2 voksne og 2 børn kan det samlede energiforbrug på årsbasis udregnes til:

Rumvarme 220m2 * 100KWh/m2

= 22.000KWh

Varmtvand 4 personer * 850KWh/person

= 3.400KWh

I alt forbrug 

= 25.400KWh = 91.440MJ

Dette forbrug på 25.400KWh skal et varmeanlæg, uanset om det er et gas/fjernvarme eller varmepumpe, kunne levere.

Et gasfyr har i dag en virkningsgrad på minimum 100 %, så det antager vi.

Et varmebehov på 91.440MJ med 100 % virkningsgrad svare til et gasforbrug på 91.440/39,6= 2309m3 gas.

Et varmebehov på 91.440MJ med en varmepumpe med en effektfaktor på 3, som artiklen også beskriver, medføre det et elforbrug på 30.480MJ, som er lig med 8.467KWh. Ved lavere virkningsgrad end 3 er elforbruget og dermed afgiftsbelastningen større end anført i eksemplet.