Skatteministeriet
Notat 20. januar 2009

Skattens fordelingsvirkninger

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
Skattens fordelingsvirkninger

Det danske indkomstskattesystem er som udgangspunkt et klassisk system med en progressiv skat på arbejdsindkomst. Sammenlignet med de fleste andre lande er det danske system karakteriseret ved forholdsvis høje marginalskatteprocenter på relativt lave indkomster og ved næsten ikke at anvende sociale bidrag som middel til finansiering af de offentlige udgifter.

Da personbeskatningen samtidig er sammensat af en række forskellige indkomstskatter, der udskrives på forskellige beskatningsgrundlag, er det ikke helt enkelt at sige, hvordan skattebyrden fordeler sig. Ved fordeling efter ét beskatningsgrundlag kan personer med moderate indkomster ligge i samme indkomstinterval som personer med store indkomster og store fradrag, hvorimod de ved mere bredbasede beskatningsgrundlag, hvor der ikke kan foretages fradrag, vil ligge i forskellige intervaller. Det kan du læse meget mere om her. Du kan også finde en lang række tabeller med fordelingen af indkomster og beskatningsgrundlag på både person- og familiebasis her.

 

En anden måde at illustrere progressionen i det danske skattesystem, er ved at sammenligne de gennemsnitlige skatter for henholdsvis lavt-, mellem- og højtlønnede. I figuren nedenfor ses det tydeligt, at den gennemsnitlige skat for lavtlønnede i Danmark ligger lidt under OECD-gennemsnittet, mens den for mellemlønnede ligger lidt over gennemsnittet. Kun for de højtlønnede ligger den gennemsnitlige skat markant over gennemsnittet.

 

Lavtlønnede (67 pct.

af gns. lønindkomst)

Mellemlønnede (100 pct.

 af gns. lønindkomst)

Højtlønnede (167 pct.

af gns. lønindkomst)

 

Det er dog ikke kun personbeskatningen, som har fordelingsmæssige virkninger. I modsætning til den progressive indkomstbeskatning har afgifterne på for eksempel energi, alkohol, cigaretter, nydelsesmidler og de forskellige miljøafgifter en flad fordelingsprofil, hvor beskatningen udelukkende afhænger af forbruget og alle derfor betaler den samme sats uanset indkomst. Kun afgifterne på biler kan siges at være progressive.

 

Flade skatter i forskellige udformninger har været ivrigt debatteret i ind- og udland i de seneste år. Men hvad betyder flade skatter egentlig? En artikel i Skatteministeriets faglige tidsskrift Skaτ

ser på de teoretiske og praktiske fordele og ulemper samt erfaringer fra lande, der har indført flade skatter. Virkningen af tre forskellige eksempler med indførelse af flade skatter i Danmark vises også. Læs artiklen her.