Skatteministeriet
Notat 28. marts 2008

64 årige - Hvor meget skal man mindst tjene for at opnå nedslag?

Seniornedslag For at anses som fuldtidsbeskæftiget, skal man fra det 60. år til og med det 64. år tjene mindst ca. 159.000 kr. (2008-niveau)

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
64 årige - Hvor meget skal man mindst tjene for at opnå nedslag?

For at blive berettiget til skattenedslag som 64 årig er det et krav, at man har været fuldtidsbeskæftiget de seneste fem år.

Kravet for fuldtidsbeskæftigelse opfyldes dels ved et lønkrav (arbejdsmarkedsbidragsgrundlag), dels ved et timekrav (baseret på ATP). Timekravet gælder alene for lønmodtagere, idet der ikke foreligger oplysninger om beskæftigelsesomfanget for selvstændigt erhvervsdrivende og honorarmodtagere (beskæftigede uden fast arbejdsgiver).

Lønkrav:

For at anses som fuldtidsbeskæftiget, skal personen fra og med det indkomstår, vedkommende fylder 60 år, til og med det indkomstår, personen fylder 64 år, hvert indkomstår have et arbejdsmarkedsbidragsgrundlag svarende til ca. 159.000 kr. (2008-niveau). (De præcise beløbsgrænser for 2008 - 2010 fremgår af denne side om Seniornedslagsloven).

Minimumsindkomsten svarer til 80 pct. af højeste dagpenge med korrektion for arbejdsmarkedsbidrag.

Dagpengesatsen opregnes således med en faktor 100/(100-8) - svarende til korrektion for arbejdsmarkedsbidragssatsen på 8 pct. Højeste dagpenge på årsbasis er i 2008 182.780 kr. Det betyder, at en person skal have et grundlag for arbejdsmarkedsbidrag i indkomståret 2008 på mindst 158.939 kr. (80 pct. af 182.780 kr. ganget med 100/(100-8)) for at blive anset for fuldtidsbeskæftiget i indkomståret 2008.

Udbetalte sygedagpenge i et beskæftigelsesforhold medregnes i indkomstgrundlaget.

For selvstændigt erhvervsdrivende gælder, at kravet om fuldtidsbeskæftigelse måles på den del af overskuddet, hvoraf der betales arbejdsmarkedsbidrag, samt sygedagpenge udbetalt efter lov om sygedagpenge.

Baggrunden for at indkomstkravet baseres på arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget er, at indkomstgrundlag er det bedste udtryk for, om en person er i beskæftigelse. En opgørelse på grundlag af eksempelvis personlig indkomst ville ikke på samme måde som arbejdsmarkedsgrundlaget altid være en direkte afspejling af personens beskæftigelsesomfang, idet der også heri indgår bl.a. overførselsindkomster.

Indkomstkravets størrelse - ca. 159.000 kr. i 2008 niveau - er fastsat ud fra hensynet om, at også fuldtidsbeskæftigede med en beskeden aflønning kan opfylde indkomstkravet.