Skatteministeriet
Skat 21. februar 2008

Skaτ - oversigt over samtlige artikler i tidsskriftsserien

Et overblik. Oversigten er en nem genvej til samtlige artikler, der er blevet offentliggjort i Skaτ siden tidsskriftets start i 2000

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
Skaτ - oversigt over samtlige artikler i tidsskriftsserien

Skaτ - Februar 2008

Regelforenkling

Administrative byrder pålagt af det offentlige virker principielt på samme måde som skatter, der forvrider og reducerer skatteydernes forbrugsmuligheder. Det er derfor vigtigt af samfundsøkonomiske hensyn, at reducere omfanget af de administrative byrder. Byrderne skal således sammenholdes med de gevinster som de kan resultere i. De administrative byrder for erhvervslivet vedrørende skatteministeriets lovgivning er siden november 2001 lettet for næsten 1,9 mia. kr. svarende til en reduktion på godt 20 pct. Samlet set er byrderne lettet for godt 3 mia. kr. for alle ministerområder.

I denne artikel beskrives arbejdet med regelforenkling på skatteområdet.

Flad skat

Flade skatter i forskellige udformninger har været ivrigt debatteret i ind- og udland i de seneste år. Men hvad betyder flade skatter egentlig? Denne artikel ser på de teoretiske og praktiske fordele og ulemper samt erfaringer fra lande, der har indført flade skatter. Virkningen af tre forskellige eksempler med indførelse af flade skatter i Danmark vises også.

Skatteændringer og konjunkturpolitik

Skattestop indebærer, at det ikke er muligt at anvende skatteforhøjelser i konjunkturpolitikken. I artiklen undersøges, om der derved reelt er opgivet et redskab mod overophedning i den økonomiske politik. Konklusionen er, at skatteforhøjelser oftest er mindre egnede til at føre konjunkturpolitik i sær sammenlignet med andre finanspolitiske instrumenter. Skatteforhøjelser er upræcise og har ofte mindre virkning  på en eventuel overophedning på arbejdsmarkedet end den isolerede efterspørgselsvirkning. Efterspørgselsvirkningen af højere skatter er væsentlig mindre end mindre vækst i offentlig beskæftigelse eller færre offentlige investeringer især i lande med høj importkvote, og skattetryk. Herudover vil højere skatter ofte reducere udbuddet af arbejdskraft. Nettovirkningen på overefterspørgsel efter arbejdskraft er derfor beskeden. Virkningerne på udbud og efterspørgsel kan herudover være forsinkede. For visse skatter er det overvejende sandsynligt, men langt fra sikkert, at en forhøjelse både på kort og langt sigt vil føre til ekstra  pres på arbejdsmarkedet, fordi udbudseffekten er væsentlig større end efterspørgselseffekten. For mange andre skatter, er det overvejende sandsynligt, men langt fra sikkert, at forhøjelse netto vil reducere presset på arbejdsmarkedet på enten kort eller langt sigt.

Aktuelle skattepolitiske initiativer

Dette er den faste artikel i Skat, der denne gang indeholder en gennemgang af de væsentligste forslag på skatteministerens lovprogram for 2006/2007 og 2007/2008.

Skaτ - Januar 2006

Fusionen

Den 1. november blev de mange kommunale skattemyndigheder sammenlagt med de statslige told- og skattemyndigheder. Samtidig etableres en statslig enhedsforvaltning - SKAT. Artiklen beskriver vejen frem til SKAT - og hvordan SKAT er organiseret.

Det selvangivelsesløse samfund

Visionen om det selvangivelsesløse samfund har eksisteret i mange år. Nu er den tæt på at blive virkelighed. Langt de fleste skatteborgere vil snart kunne slippe for selvangivelsen. Artiklen beskriver den konkrete vision, udviklingen frem til i dag og de konkrete initiativer.

Afståelsesbegrebet

Denne artikel af Nikolaj Vinther (Aalborg Universitet) ser på, hvorvidt en ændring af en eksisterende aftale kan medføre, at aftalen er ophørt i forbindelse med indgåelse af en ny aftale. Det forhold, at en aftale er ophørt, indebærer, at der sker afståelsesbeskatning. Det er således bekendt, at ophører f.eks. en fordring på denne måde, vil der skulle ske beskatning efter reglerne i kursgevinstloven. Artiklen vil give et bud på hvilket juridisk grundlag, der er hjemmel til, at en ændring af aftaler kan medføre afståelsesbeskatning.

Aktuelle skattepolitiske initiativer

Dette er den faste artikel i Skat, der denne gang indeholder en gennemgang af forslagene på skatteministerens lovprogram for 2005/2006. Væsentlige temaer er bl.a. bedre vilkår for risikovillig kapital samt nye digitale løsninger for borgere og virksomheder.

Skaτ - Juni 2005

Differentieret  moms

Med jævne mellemrum diskuteres det, om der skal ske en differentiering af momsen. Der kan være en række fordele ved at momsdifferentiere, men der er også en række omkostninger forbundet hermed. Artiklen ser nærmere på argumenterne for og imod momsdifferentiering.

Personalegoder - er det bedre end kontanter?

Det er ikke nødvendigvis en fordel at få personalegoder i stedet for kontantløn. Det er generelt kun tilfældet, hvis personalegodet beskattes lavere end markedsværdien. Hovedreglen er, at personalegoder beskattes til markedsværdien. Artiklen giver et overblik over området og redegør for, hvordan personalegoder kan indgå i lønaftaler.

Kørselsafgifter for lastbiler i Europa - en sammenligning

Artiklen ser på kørselsafgifter for lastbiler i Schweiz, Østrig, Tyskland og Storbritannien. Selvom der kan peges på en række fællestræk for såvel de tekniske systemer som beslutningsprocesserne, er motivationen til at gennemføre kørselsafgifter for lastbiler i de senere år ikke kommet udefra f.eks. fra EU. Derimod har beslutningerne været båret af særlige nationale politiske problemstillinger.

Angivelse af provenu under forudsætning af uændret adfærd

Der bør stilles to krav til beregninger af provenuvirkninger ved skatte- og afgiftsforslag - at de i videst muligt omfang er korrekte, og at de kan sammenlignes med andre beregninger. Især beregninger af provenuvirkningen under forudsætning af uændret adfærd bør kunne leve op til sidstnævnte. Forudsætningen om uændret adfærd kræver imidlertid et sæt af forudsætninger om adfærdsændringer. Det er formålet med denne artikel at redegøre for dette sæt af forudsætninger.

Aktuelle skattepolitiske initiativer

Dette er den faste artikel i Skat, der denne gang bl.a. ser på de første udmøntninger af Regeringsgrundlaget "Nye Mål". Derudover beskriver artiklen den fortsatte indsats mod hullukning, samt hvordan yderligere retssikkerhed på skatteområdet er højt prioriteret.

Skaτ - December 2004

Nedsættelse af folkepensionsalderen

I forbindelse med gennemførelsen af efterlønsreformen i maj 1999 vedtog Folketinget at sænke folkepensionsalderen fra 67 år til 65 år. Ændringen trådte i kraft den 1. juli i år. Artiklen giver et overblik over de regelsæt i skattelovgivningen, der berøres af den udvidede gruppe af folkepensionister.

Kvoter som reguleringsmiddel

Folketinget vedtog i foråret implementeringen af EU's kvotedirektiv. Dermed indføres der kvoter for, hvor store mængder drivhusgasser, der må udledes i atmosfæren. Vedtabelsen rejser en række problemstillinger vedrørende valget af økonomiske virkemidler i miljøpolitikken. Den danske miljøregulering er hidtil overvejende sket via afgifter.

Dødvægtstab ved miljø- og energiafgifter

Artiklen giver et kvantitativt skøn for dødvægtstabet for en række miljø- og energiafgifter. Formålet er til stadighed at opgøre de omkostninger, der er forbundet med afgifter. Fokus er på selve beregningen af det partielle dødvægtstab.

Aktuelle skattepolitiske initiativer

Hovedressourcerne i denne folketingssamling er sat ind på udmøntningen af kommunalreformen på skatteområdet. Men der er også en række øvrige initiativer. Der e rnye regelforenklingstiltag samt itltag i retning af et mere robust skattesystem. Sidstnævnte har endvidere afstedkommet provenu til en nedsættelse af selskabsskatten. Dertil kommer Regeringens fairplay-kampagne.

Skaτ - April 2004

Skatte- og afgiftssystemerne i de ti nye EU-lande

Den 1. maj udvides EU med ti nye medlemslande - den største udvidelsei EU's historie. Artiklen gennemgår de nye medlemslandes skatte- og afgiftssystemer. De overordnede rammer og principper, som kendetegner det danske skatte- og afgiftssystem, gælder generelt også i de nye medlemslande. Men der er også nogle radikale afvigelser som den estiske selskabsskattesats på nul og den slovakiske enhedssats for personskat, selskabsskat og moms. Selskabsskatten og afgifterne er lavere i de nye medlemslande end i Danmark, og indkomstbeskatningen er mindre progressiv.

Strukturen på skatteområdet

Artiklen beskriver med udgangspunkt i den historiske udvikling af strukturen på skatteområdet de udfordringer den nuværende og kommende struktur på skatteområdet står overfor. Der er tegn på, at de mindre kommunale skatteforvaltninger ikke har en tilstrækkelig faglig bæredygtighed, og at udkantsområderne kan få svært ved at tiltrække den ønskede arbejdskraft. Artiklen peger endvidere på yderligere basis for stordriftsfordele ved færre enheder på skatteområdet. Endelig peger artiklen på, at mulighederne for at prioritere på tværs af skatte- og afgiftsadministrationen ikke er tilstrækkeligt gode i den nuværende struktur.

Skattesnyderiet og indkomstfordelingen

Ofte tegnes det billede, at skattesnyderiet især er de højere sociale lags kriminalitet. Det er et billede, som dr. phil. Gunnar Viby Mogensen afviser i denne artikel. Når alle former for skattesnyd indregnes, viser unddragelserne sig derimod at være af stort set samme relative størrelse i alle indkomstgrupper.

Aktuelle skattepolitiske initiativer - "Forårspakken"

Den 16. marts 2004 fremlagde regeringen "Flere i beskæftigelse - lavere ledighed" - også kaldet Forårspakken. Forårspakken indeholder en række initiativer med henblik på at styrke det spirende opsving. Blandt andet en fremrykning af de i 2003 vedtagne skattenedsættelser samt en suspension af SP-bidraget i 2004 og 2005. Disse elementer og de skattemæssige virkninger heraf gennemgås i artiklen.

Skaτ - December 2003

Beregning af dødvægtstabet ved en forbrugsafgift

Artiklen giver en anvisning af, hvorledes dødvægtstabet tilknyttet en indirekte varetilknyttet skat udregnes - eksemplificeret ved afgiften på konsumis. Anvisningen opstilles i forlængelse af diskussionen i de to artikler "Dødvægtstabet" og "Hvordan opgøre dødvægtstab?" fra Skat december 2002. Artiklen henvender sig hovedsagligt til økonomer.

Den danske selskabsskat - satsreduktion og baseudvidelse

Selskabsskatten har været under pres i mange lande som følge af bl.a. øget internationalisering - og må forventes fortsat at være det. Den danske selskabsskattesats er blevet nedsat med 20 procentpoint siden slutningen af 1980'erne. Samtidig er en række særordninger og afskrivningsregler blevet enten afskaffet eller strammet. Spillerummet for finansiering af satsnedsættelser gennem baseudvidelser er i dag indsnævret. I denne artikel fremlægges beregninger af den effektive selskabsskattesats for årene 1970 til 2003, hvormed der gives en over tid konsistent sammenvejning af satsreduktionen og baseudvidelsen. Beregningerne viser, at den effektive gennemsnitlige selskabsskattesats er blevet markant nedsat siden slutningen af 1980'erne, mens det ikke synes tilfældet for den effektive marginale selskabsskattesats.

Aktuelle skattepolitiske initiativer

Skattestoppet er fortsat helt centralt i regeringens politik. Men det er ingen hindring for, at der på en række udvalgte områder er  fremsat - eller fremsættes - forslag til ændringer i skattelovgivningen, som ikke øger skatten. Hovedelementerne i disse forslag gennemgås i artiklen. Bl.a. kan nævnes skatteaftalen med Sverige om Øresundsbeskatning, nye tiltag til begrænsning af grænsehandlen, regelforenklingstiltag samt den skattemæssige del af Nordsøaftalen.

Skaτ - April 2003

Forældrekøb

Reglerne i virksomhedsskatteloven, som giver mulighed for udlejning i familieforhold under virksomhedsordningen, er ofte til debat. Artiklen beskriver retstilstanden for forældreudlejning efter højesteretsdommen om fikseret lejeindtægt ud fra en skatteteknisk og -politisk vinkel. Det vises, at anvendelse af virksomhedsordningen i sig selv ikke er i strid med skattemæssig neutralitet. Derimod kan reguleringen af lejefastsættelsen tilskynde til "forældrekøb".

Det norske skattesystem - en analyse

I Norge har et ekspertudvalg analyseret det norske skattesystem - dels udfra en vurdering af, hvor fremtidssikkert det eksisterende skattesystem er - og dels udfra et mandat til at foreslå skattelettelser i størrelsesordenen 8-10 mia. nkr. Udvalget havde bl.a. deltagelse af den danske økonomiprofessor Peter Birch Sørensen, som i denne artikel efter en kort gennemgang af rapportens hovedindhold giver et indblik i udvalgets centrale overvejelser.

Virkning på udgifts- og skattetryk af flere skatteudskrivende myndigheder

Fastsættelse af det velfærdsøkonomiske optimale udgifts- og skattetryk er udgangspunktet for denne artikel. Ved et gennemgående eksempel illustreres det, hvordan økonomisk teori i princippet kan give et endog meget klart svar herpå. Artiklens centrale problemstilling er at undersøge, hvorvidt dette fundne optimale udgifts- og skattetryk også kan opnås i en verden med flere skatteudskrivende myndigheder - som vi f.eks. har det i Danmark. Der er en risiko for, at skattetrykket bliver højere end det optimale niveau, når flere myndigheder udskriver skat.

Aktuelle skattepolitiske initiativer

Denne artikel beretter om aktuelle skattepolitiske tiltag i foråret 2003. Der er indgået aftale om lavere indkomstskat, som gennemføres fra 2004-2007. En stor det af artiklen koncentrerer sig om dette, men også tre andre skattepolitiske initiativer belyses. Det er initiativer, hvis formål er at forbedre borgernes retssikkerhed på skatteområdet. Endelig beskrives nedsættelsen af registreringsafgiften ved ekstraordinære prisstigninger på personbiler.

Skaτ - December 2002

Beskatning af arbejdskraft

Man ser ofte landesammenligninger af skatten på arbejde. Desværre er disse til tider misvisende. Skattesystemerne i de vestlige lande er nemlig meget forskellige. Derfor er det vigtigt at se på den samlede beskatning ved internationale sammenligninger af skatten på arbejde. Artiklen viser, at skatten på arbejde er høj i Danmark sammenlignet med andre lande. Det er både gennemsnitsskatten og marginalskatten, som ligger i den øvre ende.

Dødvægtstab

Artiklen forklarer indholdet af det økonomiske begreb "dødvægtstab". Dødvægtstabet er et vanskeligt begreb. Som en uddybning og eksemplificering gennemgås derfor, hvordan den direkte beskatning af arbejdskraft påvirker dødvægtstabet. Endvidere opstilles en række tommelfingerregler for indretningen af et skattesystem, der minimerer dødvægtstabet. Målgruppen er ikke-økonomer.

Hvordan opgøres dødvægtstabet?

Artiklen skal ses som en del af et udviklingsarbejde. I artiklen opstilles et begreb, der kan danne udgangspunkt for evalueringen af dødvægtstabet ved forskellige skattepolitiske tiltag. Præciseringen af begrebet "dødvægtstab" problematiseres og sammenlignes med andre. Artiklen henvender sig hovedsagligt til økonomer.

Aktuelle skattepolitiske initiativer

Skattestoppet er helt centralt i regeringens skattepolitik. Skattestoppet er dog ikke en hindring for, at der på en række udvalgte områder er fremsat forslag til ændringer i skattelovgivningen, som ikke øger skatten. Det gælder bl.a. en grænsehandelspakke, forslag til forbedring af vilkårene for selvstændige og ansatte i byggebranchen samt de første konkrete forslag til regelforenkling. Hovedelementerne i bl.a. disse forslag gennemgås i artiklen.

Skaτ - August 2002

Skattestop

Skattestoppet fungerer som en budgetregel. Det diskuteres dels i relation til de grundlæggende idéer bag indførelsen af budgetregler og dels ud fra eksisterende erfaringer. På baggrund heraf konkluderes, at skattestoppet i høj grad opfylder de krav, der må stilles til en budgetregel, dvs. kravene om fleksibilitet, troværdighed og gennemsigtighed.

Medicon Vally - Viden på tværs

Politisk rådgiver, Peter Frank, Medicon Valley Academy gør med udgangspunkt i rapporten "Viden på tværs" rede for status for samarbejdet over Øresund indenfor mediko/sundhedsområdet. Det fremgår, at forskelle i skatte- og afgiftslovgivningen fortsat udgør en væsentlig barriere for integrationen i regionen.

Øresundsbeskatning

Skatteministeriet forholder sig til Peter Franks artikel ved at redegøre for de nuværende forhandlinger om en ny beskatningsaftale mellem Danmark og Sverige og dels redegøre for, hvordan informationen i Danmark til grænsegængerne kan forbedres, således at det bliver enklere for borgerne og virksomhederne at opnå mere præcise svar på retsstillingen for grænsegængerne.

EU-formandsskab

Artiklen giver en kort oversigt over de to vigtigste opgaver på skatteområdet forud for det danske formandskab i andet halvår af 2002: Skattepakken og energibeskatningen. I begge tilfælde er der truffet politisk beslutning om, at der skal findes en løsning inden udgangen af 2002.

Skatteberegningsreglerne for personer - før og nu

Artiklen går tæt på de komplicerede skatteberegningsregler. Er det for svært? Er det blevet sværere end tidligere? Artiklen konkluderer bl.a., at der objektivt set i det seneste årti for de store skatteydergrupper er foretaget en række forenklinger af beregningsreglerne. Selve opgørelsen af skatten kræver i dag for langt de fleste skatteydere kun relativt få beregninger, og fire ud af fem skatteydere kommer alene i berøring med de helt simple regler.

Skaτ - april 2002

Afgifter og eksterne effekter

I denne artikel anlægges der i analysen af udvalgte afgifter et velfærdsøkonomisk perspektiv. Formålet med analysen er at prøve at sammenligne forvridningsomkostningerne ved nogle af de eksisterende afgifter med værdien af de miljø- og samfundsmæssige gevinster, som afgifterne skønnes at have medført.

Beskatning af pensionsafkast

Artiklen opridser hovedlinierne for det historiske forløb af beskatningen af pensionskapitaler med vægten lagt på den provenumæssige side af beskatningen. I bilag 1 til artiklen findes de statistiske oplysninger om provenu-, sats, pensionsformuer, antal afgiftspligtige m.v. I bilag 2 er gengivet en kronologisk oversigt over de væsentligste ændringer og tilføjelser til realrenteafgiftsloven og pensionsafkastbeskatningsloven.

Aktuelle skattepolitiske initiativer

Artiklen giver en kort beskrivelse af de væsentligste initiativer på Skatteministeriets område. Principperne i skattestoppet bliver kort beskrevet. De såkaldte 100-dages forslag gennemgås. De væsentlige af skatteelementerne i konkurrenceevnepakken beskrives. Endvidere bliver temaerne grænsehandel og regelforenkling berørt.

Skaτ - December 2001

Lovgivning med tilbagevirkende kraft

Spørgsmålet om tilbagevirkende kraft dukker jævnligt op til debat, men er der forbud mod tilbagevirkende kraft? I artiklen redegøres for begrebet, som kan give anledning til begrebsforvirring, og det belyses hvilke hensyn, der kan begrunde, at skatte- og afgiftslovgivning tillægges tilbagevirkende kraft.

Transferpriser

Brug af "forkerte" transferpriser og andre skatteunddragelser beskrives. Forhold, f.eks. skatteforskelle, der påvirker unddragelsernes omfang, diskuteres. Det afvises, at unddragelserne kan opgøres ved at sammenligne moms- og indkomstskattegrundlag, som det har været foreslået. Nettooverskuddet, der transferprises ud af landet, skønnes med betydelig usikkerhed.

Dansk skattetryk og skattestruktur i international belysning

Dansk skattetryk og -struktur adskiller sig på flere områder fra udlandets. Artiklen giver et overblik over det danske skattetryk og den danske skattestruktur sammenlignet med udlandet, og ikke mindst en indikation af, om og i givet fald, hvor det danske skattesystem kan tænkes at komme under pres.

Skaτ - Juni 2001

Skattereformer i udlandet

Artiklen redegør for de vigtigste skattereformer i udlandet i de kommende år og analyserer reformernes effekter på de effektive marginalskattesatser og gennemsnitsskattesatserne på beskatning af lønindkomst. Hovedtendensen i reformerne er en lempelse af beskatningen af lønindkomst, som sigter på økonomiske strukturforbedringer - bl.a. øget beskæftigelse. Fordelingsprofilen er forskellig i landene.

Skattetryk

Der har været debat om den rigtige måde at opgøre skattetrykket på. Men der kan slet ikke peges på nogen entydig "rigtig" måde . Skattetrykket er bedst egnet som en grov indikator til at sammenligne over tid eller mellem lande. Danmark tilhører sammen med andre europæiske lande en gruppe med relativt højt skattetryk. Skattetrykket i Danmark har været stigende i stort set hele efterkrigsperioden frem til det seneste tiår, hvor det derimod er stagneret. Billedet er ret upåvirket af, om skatterne opgøres i forhold til det ene eller andet indkomstudtryk fra nationalregnskabet (BNP, BFI, NNI eller lignende). Hvis skatterne renses for forbedringen af de offentlige finanser, er skattetrykket faldet siden begyndelsen af 90erne.

Aktuelle skattepolitiske temaer

Artiklen giver en kort beskrivelse af de temaer på Skatteministeriets område, der forventes at komme i fokus i det kommende år. Ekspertudvalget, grænsehandel, reform af spillelovgivningen, og Nordsøbeskatningen nævnes. Endvidere gives en kort beskrivelse af udviklingen i den digitale forvaltning på skatteområdet.

Skaτ - Februar 2001

Indkomstopgørelsen i ikke-erhvervsmæssig virksomhed

Artiklen redegør for principperne for den skattemæssige indkomstopgørelse i ikke-erhvervsmæssig virksomhed, ofte betegnet "hobbyvirksomhed". Området er ikke lovreguleret, og principperne hviler derfor på domstolenes og administrativ praksis. Ved gennemgangen af de gældende principper diskuteres, hvor hjemlen for disse principper skal findes.

Hvorfor Skatteministeriet afviste udlevering af visse dokumenter i 10-mandsprojektsagerne

Skatteministeriet har afvist at give aktindsigt i to udtalelser fra Kammeradvokaten samt i nogle leasingnotater fra det tidligere Retssikkerhedsudvalg. Materialet er ønsket fremlagt i en række 10-mandsprojektsager for domstolene med henblik på at påvise, at skattemyndighedernes praksis på leasingområdet ulovligt blev skærpet med tilbagevirkende kraft ved den skattemæssige underkendelse af projekterne i 1993. Artiklen redegør for ministeriets retlige vurdering af aktindsigtsspørgsmålet. Artiklen peger endvidere på, at intet af det omhandlede materiale kan antages at have betydning for domstolenes fastlæggelse af, hvad praksis på leasingområdet var.

Tre reformer af personskatterne 1987-2002

Den danske personbeskatning er blevet ændret markant gennem de seneste femten år. Artiklen beskriver hovedtræk og baggrund for de tre skattereformer, der er gennemført i 1987, 1994 og 1999. Der fremlægges et talmateriale om reformernes virkning på marginalskatter og skatteprovenu mv. I et bilag er optrykt reformernes enkelte elementer, satser og beløbsgrænser mv. i personskatten siden 1986.

Skaτ - November 2000

Grænsehandel

Artiklen gør rede for, i hvilke tilfælde forbrugsafgiftsforskelle skader grænsehandel. Der ses på de samfundsøkonomiske virkninger under forskellige forudsætninger om afgiftssatser og varernes grænsehandelsfølsomhed. Den samfundsøkonomisk optimale afgiftssats i tilfælde af både eksterne omkostninger og grænsehandel diskuteres. Afgørende for fastsættelse af satsen er ikke grænsehandlens størrelse, men følsomhed.

Selskabsbeskatning, erhvervsstruktur og international lokalisering

Artiklen fremlægger nye beregninger af selskabsbeskatningens betydning for virksomheders lokalisering internationalt samt effekt på erhvervsstrukturen. Udgangspunktet er King-Fullertonmetoden. Skatten i Danmark placerer sig i midten af otte europæiske lande, men med de nordiske lande under og med en høj spredning mellem forskellige virksomhedstyper. En samtidig nedsættelse af selskabsskattesatsen og afskrivningssatsen kan reducere denne spredning til nordisk niveau.

Skatteministeriets lovinitiativer

Artiklen giver en kort beskrivelse af de væsentligste initiativer på Skatteministeriets område i dette år. Erhvervsskattepakken indeholdende lavere selskabsskattesats, ændrede afskrivningsregler og forbedrede muligheder for generationsskifte omtales. De forbedrede vilkår for medarbejderaktier, forenkling af aktieavancebeskatningsregler og omlægning af pensionsbeskatning præsenteres. Justering af grønne afgifter mv. nævnes.

Klage- og retssagsstatistik

Skatteministeriet har i august offentliggjort den årlige klage- og retssagsstatistik. Tallene vedrører 1999. Statistikken ser bl.a. på udfaldet af skattesagernes behandling ved skatteankenævnene, Landsskatteretten og domstolene, og belyser sagsbehandlingstiden ved de enkelte instanser. Overordnet er tendensen den, at klagefrekvensen og sagsbehandlingstiderne er faldende, mens medholdsprocenten er uændret.

Skaτ - Juni 2000

Grønne afgifter

Denne artikel sigter på at give en let tilgængelig fremstilling af økonomiske instrumenters muligheder, begrænsninger og virkninger i almindelighed og sammenligne med andre virkemidler, der anvendes i miljøpolitikken. Fremstillingen vil tage udgangspunkt i grønne afgifter, og som gennemgående illustrativt eksempel vil sammenhængen mellem kornavl, gødningsforbrug og forurening blive brugt.

Effektiv selskabsbeskatning i international sammenligning

Formålet med denne artikel er at give et overblik over eksisterende undersøgelser og litteratur på området. Der er foretaget mange analyser af den effektive selskabsbeskatning, men fælles for dem er, at der er såvel metodemæssige som datamæssige problemer, der gør resultaterne meget usikre.

Tal - Statistik på www.skm.dk

I denne artikel gives en kort introduktion til Tal-Statistik-siden og et par eksempler på de analyser, der kan udledes af de mange oplysninger.