Skatteministeriet
Notat 22. februar 2008

Aftale om den danske energipolitik i 2008-2011

Energiafgifter

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
Aftale om den danske energipolitik i 2008-2011

Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) har indgået aftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance om den danske energipolitik i årene 2008-2011.

I aftalen indgår en rationalisering af CO2- og energiafgifterne. På Skatteministeriets område har aftalen følgende betydning:

  • CO2-afgiften forhøjes fra 3-90 kr. pr. ton CO2 til kvoteprisen, der i 2008-12 pt. forventes at være 150 kr./ton. Provenuet tilbageføres. Ny afgift på udledning af NOx på 5 kr./kg. Provenuet tilbageføres.
  • Afgiftsfritagelse for brint- og elbiler.

CO2-afgiften på brændsler forhøjes fra 3-90 kr. pr. ton CO2 til 150 kr. pr. ton CO2, svarende til den forventede kvotepris. Samtidig nedsættes energiafgifterne med ca. 4,1 kr./GJ.

For rumvarme og almindelig benzin og diesel, hvor der både er energiafgifter og CO2-afgifter, er rationaliseringen neutral. Afgiften på biobenzin og biodiesel falder dog netto.

For brændsel til proces og brændsel til el-fremstilling udenfor kvotesektoren stiger den effektive afgiftssats til 150 kr. pr. ton CO2. Herved bliver virksomheder indenfor og udenfor kvotesektoren ligestillet og incitamentet til at reducere CO2 vil være ens. Merprovenuet føres tilbage, så kun virksomheder, der øger CO2-udledningen, belastes af afgiftsforhøjelsen.

NOx-afgift på 5 kr./kg

NOx-afgiften vil reducere udledningerne af NOx og dermed bidrage til opfyldelse af internationale reduktionsforpligtelser.

For større udledere beregnes afgiften udfra målinger. For mindre gennem afgifter på brændsel fastsat udfra typiske eller gennemsnitlige udledninger.

Provenuet tilbageføres.

Afgiftsfritagelse for brint- og elbiler

Elbiler er fritaget for registreringsafgift samt vægt- og ejerafgift. Fritagelsen løber indtil 2009. Med aftalen forlænges fritagelsen til 2012. Brintbiler bliver ligesom elbiler fritaget for registreringsafgift samt vægt- og ejerafgift indtil 2012.

Miljø- og energimæssige virkninger af afgiftsrationaliseringen

I følgende tabel er vist de miljø- og energimæssige virkninger af afgiftsrationalisering.

Tabel 1. Miljø- og energimæssige virkninger af afgiftsrationalisering.

  CO2 afgift med tilbageføring NOx afgift med tilbageføring I alt
NOx - - 5 mio. kg. (1) -5 mio. kg. (1)
CO2 og andre klimagasser uden for kvotesektoren -0,69 mio. ton -0,04 mio. ton -0,73 mio. ton
Forbrug af VE +3,50 PJ +0,15 PJ +3,65 PJ
Fossilt forbrug -6,25 PJ -2,60 PJ -8,85 PJ
Brændselsforbrug -2,75 PJ -2,45 PJ -5,20 PJ
Bruttoenergiforbrug +0,50 PJ -0,50 PJ 0

Uden NOx kvoteregulering af større elværker reducerer afgiften udledningerne med ca. 6 mio. kg. Heraf ville 1 mio. kg. være kommet med fortsat kvoteregulering.

Afgiftsændringerne giver bidrag til realisering af energimæssige og især miljømæssige mål.

Udledningerne af NOx falder med 6 mio. kg som følge af afgiften. Afgiften gør den nuværende kvoteregulering overflødig, der derfor afskaffes. Derfor falder NOx-udledningerne alene med 5 mio. kg.

Udledningerne af CO2 og andre klimagasser udenfor kvotesektoren falder med i alt ca. 0,73 mio. ton. De væsentligste bidrag kommer fra CO2-afgiften på brændsel til fremstilling af el uden for kvotesektoren samt omlægning af tilskud her. Hovedparten af den forventede CO2-effekt af aftalen om dansk energipolitik i 2008-11 kommer fra afgiftspakken.

Forbruget af fossilt brændsel falder med ca. 1 pct. af det samlede forbrug. Brændselsforbruget falder med godt ½ pct. Bruttoenergiforbruget holdes samlet i ro.

Kontaktpersoner:

Kontorchef Lene Skov Henningsen tlf. 33 92 44 33

Fuldmægtig Marie Louise Hede tlf. 33 92 45 08

Se hele aftalen i pdf-format her: Energiaftale af 21. februar 2008