Skatteministeriet
Notat 15. juni 2004

Kontrolaktioner - oversigt over overtrædelser og konsekvenser i forbindelse med kontrolaktioner

Sort arbejde

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
Kontrolaktioner - oversigt over overtrædelser og konsekvenser i forbindelse med kontrolaktioner

Beskæftigelsesministeriet

Integrationsministeriet

Justitsministeriet

Skatteministeriet

Oversigt over overtrædelser og konsekvenser i forbindelse med kontrolaktioner
Overtrædelse Konsekvens/sanktion
Mangelfuldt regnskab, manglende kasseafstemning, kassedifferencer Virksomhedsindehaveren kan ikendes en ordensbøde for overtrædelse af ordensforskrifter. Ved et mangelfuldt regnskab har skattemyndighederne hjemmel til at tilsidesætte regnskabet som grundlag for opgørelse af virksomhedens moms og skattepligtig indkomst og foretage et skøn.
Manglende momsregistrering Virksomheden tvangsregistreres for moms. Der stilles krav om efterbetaling af den manglende moms. Virksomhedsindehaveren kan ikendes en bøde og/eller fængselsstraf.
Udeholdt omsætning Der stilles krav om efterbetaling af momsen af den udeholdte omsætning. Der kan endvidere blive tale om at regulere den skattepligtige indkomst, hvis overtrædelsen har stået på i en periode, hvor der er afleveret skatte-regnskab. Virksomhedsindehaveren kan ikendes en bøde og/eller fængselsstraf.
Manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag ("sort" arbejde) Konsekvens for arbejdsgiver: der stilles krav om efterbetaling af A-skat og AM-bidrag. Solidarisk hæftelse med arbejdstager for de ikke-indeholdte A-skatter og AM-bidrag. Virksomhedsindehaveren kan ikendes bøde og/eller fængselsstraf.

Konsekvens for arbejdstager: Solidarisk hæftelse med arbejdsgiver for de ikke-indeholdte A-skatter og AM-bidrag. Arbejdstageren kan ikendes bøde og/eller fængselsstraf.
Manglende indberetning til MIA-systemet

(Månedlig Indberetning af Ansatte)
Konsekvens for arbejdsgiver: pligtens efterkommelse kan om fornødent fremtvinges ved pålæg af en daglig bøde.

Konsekvens for arbejdstager: ingen.
Arbejdstageren siger, at han har "første" arbejdsdag. Konsekvens for arbejdsgiver: afhængig af beviserne for, at arbejdstageren taler usandt, kan der stilles krav om efterbetaling af A-skat og AM-bidrag. Solidarisk hæftelse med arbejdstager for de ikke-indeholdte A-skatter og AM-bidrag. Virksomhedsindehaveren kan ikendes bøde og/eller fængselsstraf.

Konsekvens for arbejdstager: afhængig af beviserne for, at arbejdstageren taler usandt, kan der stilles krav om solidarisk hæftelse med arbejdsgiver for de ikke-indeholdte A-skatter og AM-bidrag. Arbejdstageren kan ikendes bøde og/eller fængselsstraf.
Arbejdstageren får dagpenge samtidig med "sort" aflønning

(Arbejdsdirektoratet)
Konsekvens for arbejdsgiver: der stilles krav om efterbetaling af A-skat og AM-bidrag. Solidarisk hæftelse med arbejdstager for de ikke-indeholdte A-skatter og AM-bidrag. Virksomhedsindehaveren kan ikendes bøde og/eller fængselsstraf.

Konsekvens for arbejdstager: Arbejdsdirektoratet kan stille krav om tilbagebetaling af dagpenge. Solidarisk hæftelse med arbejdsgiver for de ikke-indeholdte A-skatter og AM-bidrag. Arbejdstageren kan ikendes bøde og/eller fængselsstraf.
Arbejdstageren får sociale ydelser samtidig med "sort" aflønning

(Den kommunale socialforvaltning)
Konsekvens for arbejdsgiver: der stilles krav om efterbetaling af A-skat og AM-bidrag. Solidarisk hæftelse med arbejdstager for de ikke-indeholdte A-skatter og AM-bidrag. Virksomhedsindehaveren kan ikendes bøde og/eller fængselsstraf.

Konsekvens for arbejdstager: den kommunale socialforvaltning kan stille krav om tilbagebetaling af de sociale ydelser. Solidarisk hæftelse med arbejdsgiver for de ikke-indeholdte A-skatter og AM-bidrag. Arbejdstageren kan ikendes bøde og/eller fængselsstraf.
Den udenlandske arbejdstager har ikke arbejdstilladelse Konsekvens for arbejdsgiver: Arbejdsgiver kan straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år[1] . Har arbejdsgiveren opnået en økonomisk fordel, kan denne konfiskeres.

Konsekvens for arbejdstager: Arbejdstager kan straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Arbejdstager kan udvises med indrejseforbud.

 


[1] Det bemærkes, at strafferammen for illegal beskæftigelse af udlændinge pr. 11. juni 2004 er fordoblet fra bøde eller fængsel indtil 1 år til bøde eller fængsel indtil 2 år, jf. lov nr. 428 af 9. juni 2004. Der tilsigtes herved en skærpelse af bødeniveauet i sager, hvor der ikke foreligger skærpende omstændig-heder, fra 3.000 kr. til 10.000 kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned, og i sager, hvor der foreligger skærpende omstændigheder, fra 10.000 kr. til 20.000 kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned.