Skatteministeriet
Skat 16. december 2002

Beskatning af arbejdskraft

Beskatningen af arbejde er ofte i fokus. Såvel den gennemsnitlige skat som den marginale skat har betydning for udbudet af arbejdskraft

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
Beskatning af arbejdskraft

1. Indledning

Beskatningen af arbejde er ofte i fokus. Såvel den gennemsnitlige skat som den marginale skat har betydning for udbudet af arbejdskraft. Blandt andet derfor er det af stor interesse at vide, hvor stor en del af lønnen man i Danmark afleverer til det offentlige, og særlig interessant er det at sammenligne med andre lande. Derfor ser man ofte landesammenligninger af skatten på arbejdskraft. Desværre er disse til tider misvisende.

Formålet med denne artikel er at skitsere, hvordan man bør opstille og beregne et mål for skattebelastningen på arbejdskraft. Artiklens konklusioner er:

Skattesystemerne i de vestlige lande er meget forskellige. Det fremgår tydeligt af tabel 1. Derfor er det vigtigt at se på den samlede beskatning ved internationale sammenligninger af skatten på arbejde. Danmark har i en international sammenligning høje indkomstskatter og høje indirekte skatter (moms og afgifter). Til gengæld er lønmodtagernes obligatoriske sociale bidrag moderate efter international målestok, mens arbejdsgivernes obligatoriske bidrag er væsentlig mindre end i andre vestlige lande.

Af tabel 2 fremgår den gennemsnitlige sammensatte [1] skatteprocent for en gennemsnitlig industriarbejder i 17 OECD-lande i 2001, når der tages hensyn til både indkomstskat, lønmodtagernes og arbejdsgivernes obligatoriske sociale bidrag og til indirekte skatter. Den gennemsnitlige sammensatte skatteprocent er udtryk for forskellen mellem arbejdsgivernes samlede lønomkostninger og den løn efter skat, der er til overs til lønmodtageren. Som det ses, lå Danmark i den høje ende med en gennemsnitlig beskatning på 60,0 pct. - kun overgået af Belgien med en sats på 63,7 pct., men tæt fulgt af Tyskland, Finland, Sverige og Frankrig. Den laveste var i USA (34,0 pct.), fulgt af Storbritannien, Irland samt Portugal og Spanien. Den gennemsnitlige sammensatte skatteprocent i Danmark er høj for både lav- og højindkomster sammenlignet med andre lande.

Tabel 1. Skat på arbejdsindkomst for en gennemsnitlig industriarbejder1) i Danmark og det øvrige EU i 2000. I pct. af den totale lønomkostning
  Danmark Gennemsnit af de øvrige EU-lande
Indkomstskat 32,2 12,3
+ Sociale bidrag    
    Arbejdstagerbetalt 11,7 10,2
    Arbejdsgiverbetalt 0,5 19,7
+ Indirekte skatter 15,8 11,2
= Sammensatte skat 60,2 53,5

1. En gennemsnitlig industriarbejder er defineret som en enlig industriarbejder uden børn med en gennemsnitlig indkomst.
Anm.: Tallene for de øvrige EU-lande er beregnet som et uvægtet aritmetisk gennemsnit.
Kilde: OECD(2002a,b).

 

Af tabel 2 fremgår ligeledes den marginale sammensatte skatteprocent i 2001 for en gennemsnitlig industriarbejder. Den udtrykker forskellen mellem arbejdsgiverens lønomkostning og indkomsten hos lønmodtageren efter alle skatter og afgifter, når der ses på den "sidst tjente krone". Marginalbeskatningen af en gennemsnitlig industriarbejder i Danmark er 64,4 pct. - kun overgået af Belgien, Tyskland og Finland. Det gælder ligeledes for marginalbeskatningen, at Danmark ligger højt for såvel lav- som højindkomster.  Ved alene at se på beskatningen kan udbyttet af at gå frem i indkomst for især lavindkomstgrupperne imidlertid overvurderes. Det skyldes, at en række sociale ydelser aftrappes med indkomsten i de fleste af landene.

Tabel 2. Den sammensatte skattebelastning på arbejdsindkomst for en gennemsnitlig industriarbejder i udvalgte lande i 2001 1)
  Sammensat gennemsnitsskat Sammensat marginalskat
Belgien 63,7 72,7
Danmark 60,0 64,4
Finland 58,7 67,5
Frankrig 58,0 61,8
Grækenland 47,6 54,3
Holland 53,5 60,5
Irland 42,4 48,7
Italien 53,7 60,9
Luxembourg 51,1 61,5
Norge 54,3 58,7
Portugal 46,0 51,5
Spanien 47,2 53,6
Storbritannien 40,4 48,4
Sverige 58,4 59,8
Tyskland 59,2 70,1
USA 34,0 38,3
Østrig 55,7 64,2

Anm.: Det fremgår af tabel 1, hvordan den sammensatte skat er beregnet.
1. Af datamæssige årsager er den indirekte skattebelastning for Grækenland, Holland, Irland, Norge, Portugal og USA fra 2000.
Kilde: Tabel 10 og 12.

 

Gennemsnits- og marginalbeskatningen har forskellige virkninger på incitamentet til at arbejde. Gennemsnitsskatten påvirker især beslutninger om at være på arbejdsmarkedet eller ej samt om, hvilket land man vil arbejde i. Marginalskatten har primært betydning for omfanget af sort og gråt arbejde, de beskæftigedes arbejdsudbud og mobiliteten på arbejdsmarkedet. Marginalskatten er således især afgørende for, hvor mange timer de beskæftigede vælger at arbejde. Incitamentet til uddannelse kan påvirkes af begge faktorer. Man bør dog være opmærksom på, at den måde, arbejdsmarkedet er organiseret på, kan spille en rolle for, hvordan gennemsnits- og marginalbeskatningen virker. For en nærmere diskussion af beskatning og arbejdsudbud henvises til den næste artikel "Dødvægtstab".

Afsnit 2 diskuterer, hvordan skatten på arbejde beregnes korrekt, og der gennemgås enkelte regneeksempler. Afsnit 3 foretager en landesammenligning af den gennemsnitlige og den marginale direkte skattebelastning, mens afsnit 4 foretager en landesammenligning af den sammensatte gennemsnitlige og marginale skattebelastning. Afsnit 5 påpeger kritiske forhold ved sådanne landesammenligninger, mens afsnit 6 afslutter artiklen og henviser til, hvor tabellerne fremover vil blive opdateret.

2. Definition af skattebelastningen

Der findes forskellige definitioner af skattebelastningen til forskellige formål. De tager generelt udgangspunkt i det traditionelle makroøkonomiske skattetryksmål, der beregnes som nedenstående.

Der findes imidlertid ikke nogen entydig korrekt måde at definere skattetrykket på. Definitionen bør afhænge af, i hvilken sammenhæng man ønsker at bruge skattetrykket. For en mere generel diskussion af skattetrykket henvises til Skat juni 2001. Når det ønskes at opgøre skatten på arbejde, er det fordelagtigt at opstille et mikroøkonomisk mål, der tager udgangspunkt i arbejdstagerne.

Der er således en lang række årsager til, at det traditionelle mål for skattetrykket ikke er velegnet til at vurdere skattebelastningen på arbejdskraft. Disse årsager knytter sig både til nævneren og tælleren.

Problemet med nævneren er, at bruttonationalproduktet (BNP) i markedspriser indeholder meget andet end arbejdsindkomsten, hvorfor BNP er et dårligt mål for skattebasen (skattegrundlaget). Nævneren indeholder således også

  • indirekte skatter
  • forbrug af fast realkapital
  • indkomster, skatter og løbende overførsler til udlandet (netto)
  • indkomster, der ikke er aflønning af arbejdskraft.

En ændring i et eller flere af disse forhold vil påvirke skattebelastningsmålet, men ikke den faktiske beskatning af arbejdskraft.

Problemet med tælleren er, at der er medregnet meget andet end den skat, der knytter sig til arbejdsindkomsten. Tælleren bør i princippet bestå af alle skatter, der overvæltes på arbejdskraft. I praksis kan det dog være vanskeligt at afgøre, i hvor høj grad skatterne overvæltes, men en række skatter overvæltes i så høj grad, at de under alle omstændigheder bør regnes med. Hvad de direkte skatter angår, så er det

  • den direkte arbejdsindkomstbeskatning
  • sociale bidrag betalt af arbejdstager
  • sociale bidrag betalt af arbejdsgiver

Det er vigtigt, at alle tre skatter medtages i tælleren, da alle tre virker som en skat på arbejdsindkomst. For arbejdsgiveren er det afgørende den samlede lønomkostning pr. medarbejder. Hvor stor en andel, der går direkte til den enkelte medarbejder, hvor stor en andel heraf denne betaler i skat eller hvor stor en andel, arbejdsgiveren selv eller medarbejderen betaler til øremærkede bidrag, er ikke afgørende. Hvis pligten til betaling af sociale bidrag flyttes fra arbejdsgiveren til arbejdstageren, vil dette ikke betyde en lettelse af arbejdsgiverens lønomkostning. Arbejdstageren må have samme bruttoløn for at få samme løn efter skat samt arbejdsgiver- og arbejdstagerbetalte bidrag. Derfor vil det sparede arbejdsgiverbetalte bidrag overvæltes i den direkte løn til arbejdstageren.

Hvis ikke alle tre skatter medtages, er det derfor umuligt at foretage meningsfulde internationale sammenligninger. Der er væsentlig forskel på, hvor tungt de tre punkter vægter i forhold til hinanden mellem lande. Det skyldes, at landene finansierer deres sociale ydelser i varierende grad med generelle skatter og de øremærkede bidrag. De lande, der har en relativ høj direkte arbejdsindkomstbeskatning, har typisk en relativ lav betaling af sociale bidrag og omvendt.

I tabel 3 er det vist, hvordan man kan beregne et mål for den direkte skat på arbejdsindkomst. Der tages udgangspunkt i en gennemsnitlig industriarbejder, der er ugift og ikke har børn.

Tabel 3. Direkte skat på arbejdsindkomst i henholdsvis Danmark og Belgien for 2000. Beregnet for en enlig industriarbejder uden børn med en gennemsnitlig indkomst.
Beløb i national valuta, årets priser
    Danmark Belgien
  Skattegrundlag:    
A Bruttolønindkomst (inkl. sociale bidrag betalt af arbejdstager) 282.600 1.169.841
B Sociale bidrag betalt af arbejdsgiver 1.353 382.457
C Samlede lønomkostning (A+B) 283.953 1.552.298
  Direkte skatter:    
D Statsskat (efter diverse standardfradrag1)) 20.651 305.698
E Amts- og kommuneskat 70.885 20.979
F Sociale bidrag betalt af arbejdstager 33.088 163.089
G Sociale bidrag betalt af arbejdsgiver 1.353 382.457
I Samlede direkte skattebetaling (D+E+F+G-H)2) 125.977 872.223
J Direkte skattebelastning (I / C) 44,4 pct. 56,2 pct.

1. Diverse standardfradrag er i kilden defineret som bundfradraget, et evt. jobbetinget fradrag, fradrag for arbejdsløshedsforsikring og børnetilskud/-fradrag. Øvrige fradrag som fradrag for fagforeningskontingent, befordring, indbetalinger på private pensionsordninger, renteudgifter og betalinger til velgørenhed mv. er ikke medregnet.
2. Inkl. dansk kirkeskat.
Kilde: OECD (2002a).

 

Beregningen af den direkte skattebelastning er vist for Danmark og Belgien. Danmark er et af de lande med et relativt lavt arbejdsgiverbetalt socialbidrag, mens Belgien er et af de lande med et relativt højt. Hvis man fejlagtigt undlod at medtage det arbejdsgiverbetalte socialbidrag, ville man få en ligeledes fejlagtig skattebelastning, der viste henholdsvis 44,1 pct. og 41,9 pct. for Danmark og Belgien. Dermed ville man få en forkert konklusion i landesammenligningen, nemlig at Belgien har en lavere skattebelastning på arbejdsindkomst end Danmark.

I Tabel 4 er de forskellige poster i tabel 3 omregnet til pct. af den samlede lønomkostning. Det ses, at de arbejdsgiverbetalte socialbidrag udgør 0,5 pct. i Danmark, men hele 24,6 pct. i Belgien.

Tabel 4. Direkte skat på arbejdsindkomst i henholdsvis Danmark og Belgien for 2000. Beregnet for en enlig industriarbejder uden børn med en gennemsnitlig indkomst.
Pct. af samlede lønomkostning
    Danmark Belgien
  Skattegrundlag:    
A Bruttolønindkomst (inkl. sociale bidrag betalt af arbejdstager) 99,5 75,4
B Sociale bidrag betalt af arbejdsgiver 0,5 24,6
C Samlede lønomkostning (A+B) 100,0 100,0
  Direkte skatter:    
D Statsskat (efter diverse standardfradrag1)) 7,3 19,7
E Amts- og kommuneskat 25,0 1,4
F Sociale bidrag betalt af arbejdstager 11,7 10,5
G Sociale bidrag betalt af arbejdsgiver 0,5 24,6
I Samlede direkte skattebetaling (D+E+F+G -H)2) 44,4 56,2
J Direkte skattebelastning (I /C) 44,4 pct. 56,2 pct.

1. Diverse standardfradrag er i kilden defineret som bundfradraget, et evt. jobbetinget fradrag, fradrag for arbejdsløshedsforsikring og børnetilskud/-fradrag. Øvrige fradrag som fradrag for fagforeningskontingent, befordring, indbetalinger på private pensionsordninger, renteudgifter og betalinger til velgørenhed mv. er ikke medregnet.
1. Inkl. dansk kirkeskat.
Kilde: OECD (2002a) samt egne beregninger.

 

Der er dog også en indirekte skattebelastning på arbejde i kraft af, at den del af lønindkomsten efter direkte skatter, som anvendes til forbrug, beskattes yderligere i form af moms og afgifter. De indirekte skatter på arbejdskraft diskuteres i afsnit 4. Først ses på, hvor store de direkte skatter er i forskellige OECD-lande.

3. Landesammenligning af direkte skatter

Dette afsnit foretager en landesammenligning af de direkte skatter - først  ses på gennemsnitskatten og dernæst på marginalskatten.

I tabel 5 er de samlede lønomkostninger delt ud på bruttoløn (inkl. arbejdstagerbetalte sociale bidrag) og arbejdsgiverbetalte sociale bidrag for alle EU-landene samt Norge og USA. Det ses, at for de udvalgte lande har Danmark den absolut laveste andel af arbejdsgiverbetalte bidrag, mens Frankrig, Italien, Sverige, Belgien, Østrig og Spanien har de højeste arbejdsgiverbetalte bidrag i forhold til de samlede lønomkostninger.

Tabel 5. Bruttolønindkomst (inkl. sociale bidrag betalt af arbejdstager) og sociale bidrag betalt af arbejdsgiver i pct. af de samlede lønomkostninger for udvalgte lande i 2000.1)
  Bruttolønindkomst (inkl. sociale bidrag betalt af arbejdstager) Sociale bidrag betalt af arbejdsgiver
Belgien 75,4 24,6
Danmark 99,5 00,5
Finland 79,4 20,6
Frankrig 70,8 29,2
Grækenland 78,1 21,9
Holland 86,0 14,0
Irland 89,3 10,7
Italien 74,6 25,4
Luxembourg 87,9 12,1
Norge 88,7 11,3
Portugal 80,8 19,2
Spanien 76,6 23,4
Storbritannien 91,5 08,5
Sverige 75,2 24,8
Tyskland 83,0 17,0
USA 92,9 07,1
Østrig 76,3 23,7

1. Tallene er ligesom i tabel 4 beregnet for en enlig industriarbejder uden børn med en gennemsnitlig indkomst.
Kilde: OECD (2002) samt egne beregninger.

 

Fra 2000 betaler de danske arbejdsgivere ikke noget bidrag til social sikkerhed for deres ansatte. De betaler udelukkende et supplement til arbejdstagernes pensionsopsparing. Blandt de lande, hvor arbejdsgiverne betaler en stor andel af de samlede lønomkostninger som sociale bidrag, er Sverige og Østrig. De arbejdsgiverbetalte bidrag dækker her over pensionsopsparing, sygeforsikring, ulykkesforsikring, arbejdsløshedsforsikring, løngarantiordning samt en generel lønskat. Tabel 6 sammenligner sammensætningen af det arbejdsgiverbetalte socialbidrag i Danmark, Østrig og Sverige. Sammensætningen er målt som pct. af den samlede lønomkostning.

Tabel 6. Sammensætningen af det arbejdsgiverbetalte socialbidrag i industrien1) som pct. af den samlede lønomkostning i Danmark, Østrig og Sverige i 2000
  Danmark Østrig Sverige
Pensionsbidrag mv. 0,5 12,6 11,9
Arbejdsløshedsforsikring mv. - 03,0 05,8
Ulykkesforsikring mv. - 01,4 03,6
Sygeforsikring - 03,7 08,5
Løngarantiordning - 02,8 -
Generel lønskat - - 03,1
Andet - 00,5 -
Arbejdsgiverbetalte bidrag i alt 0,5 24,0 32,9

Anm.: Tallene for det arbejdsgiverbetalte bidrag i alt kan ikke sammenlignes direkte med tallene i tabel 5. Det skyldes, at i tabel 4 er tallene beregnet for en gennemsnitlig industriarbejder, mens tallene i denne tabel er beregnet som pct. af den samlede lønomkostning for alle industriarbejdere.
1. Da tallene er for industrien, er evt. bidrag i andre sektorer ikke medregnet.
Kilde: OECD (2002a) samt egne beregninger.

 

Det bør yderligere bemærkes, at der er stor forskel mellem landene i sammenhængen mellem de betalte bidrag til pension og de rettigheder der opnås. Det gælder både de arbejdsgiver- og de arbejdstagerbetalte bidrag. Jo klarere direkte sammenhæng der er, jo mindre minder bidragene om en skat, og jo mindre er forvridningseffekterne. Det er desværre ikke muligt at korrigere for sådanne forskelle i beregningerne.

I tabel 7 er der foretaget en sammenligning af skatten på arbejde i de udvalgte lande for forskellige stiliserede indkomster i industrien. Det ses, at for en enlig industriarbejder uden børn med en gennemsnitsløn er skatten højest i landene Belgien, Sverige, Frankrig, Italien, Finland, Østrig og Danmark i nævnte rækkefølge. Danmark befinder sig således midt i EU-feltet, hvad angår den direkte gennemsnitlige beskatning af arbejdskraft.

Tabel 7. Direkte gennemsnitsskat på arbejdsindkomst i 2001 for forskellige stiliserede industriarbejdere i udvalgte lande (pct.)
  Lønniveau i pct. af gennemsnitsniveauet i industrien
  Enlig Uden børn 67 1) Enlig Uden børn 100 Enlig Uden børn 167 Enlig 2 børn 67 Gift 2 børn 100-0 Gift 2 børn 100-33 Gift 2 børn 100-67 Gift Uden børn 100-33
Belgien 49,1 55,6 61,3 33,0 40,2 45,0 48,8 52,1
Danmark 41,1 44,2 51,5 15,5 31,3 36,2 39,0 41,1
Finland 40,9 45,9 51,7 26,7 38,8 37,6 39,6 43,0
Frankrig 38,4 48,3 50,7 30,8 39,4 38,4 40,5 43,8
Grækenland 34,3 36,0 40,5 34,3 36,1 35,7 35,5 36,2
Holland 36,8 42,3 40,2 17,8 32,4 34,1 36,4 38,7
Irland 17,3 25,8 35,8 -2,0 12,8 16,8 19,5 20,5
Italien 42,9 46,2 50,1 26,5 35,6 40,0 42,9 43,1
Luxembourg 28,8 33,9 42,2 05,1 11,5 14,7 18,6 26,9
Norge 34,0 37,0 44,1 13,8 27,2 29,1 31,4 34,6
Portugal 29,6 32,5 38,0 22,0 24,2 25,9 27,6 31,0
Spanien 33,3 37,9 41,7 28,3 31,0 34,3 34,4 35,5
Storbritannien 24,8 29,7 32,9 -11,40 17,8 18,0 22,4 24,8
Sverige 47,0 48,6 53,3 36,2 41,4 42,3 43,7 47,7
Tyskland 45,4 50,7 55,5 29,0 32,6 38,7 42,9 45,4
USA 27,7 30,0 35,9 06,6 19,4 23,1 25,4 28,2
Østrig 39,9 44,7 49,9 16,0 29,4 31,8 34,3 42,4

1. Værdien angiver den procentvise andel af hver enkelt stiliserede industriarbejders løn i forhold til den gennemsnitlige industriarbejder. For ægtepar har den ene ægtefælle i alle de stiliserede typer en løn på 100 pct. af gennemsnitsindkomsten i industrien, mens den anden har en løn på henholdsvis 0, 33 og 67 pct. af gennemsnittet.
Kilde: OECD (2002a).

 

Det skal understreges, at tallene i tabel 7 er den direkte skattebelastning på arbejde og derfor ikke nødvendigvis er lig med den skat, som de stiliserede industriarbejdere faktisk betaler i de enkelte lande. De faktiske skatterater vil typisk være lavere pga. en række ikke-standardiserede fradrag. Det gælder f.eks. med hensyn til den danske skattebelastning. Lovmodelberegninger viser, at den gennemsnitlige industriarbejder betaler en direkte skat på omkring 36 pct. målt som samlet indkomst- og ejendomsværdiskat samt AM og SP i forhold til den personlige indkomst (før fradrag af AM og SP) [2] . For de enlige industriarbejdere uden børn med en indkomst på 67 pct. og 167 pct. af den gennemsnitlige indkomst er den tilsvarende skattebelastning beregnet i lovmodellen til henholdsvis ca. 32 pct. og 45 pct. De ting, der trækker ned i den faktisk betalte skat, er især fradrag for befordring, fagforeningsbidrag, renteudgifter og opsparing i private pensionsordninger. I enkelte tilfælde kan den faktiske skat være højere end de i tabel 5 angivne, hvis der er pålagt ikke-lønindkomsten en relativ høj beskatning.

Figur 1. Direkte skat1) på arbejdsindkomst 1993-2001 i Danmark og i det øvrige EU.

1. Udviklingen er vist for den gennemsnitlige industriarbejder, der er enlig og uden børn.
Anm. Frankrig indgår ikke i EU-gennemsnittet for 1993. EU-gennemsnittet uden Danmark er beregnet som et simpelt aritmetisk gennemsnit. Gennemsnittet siger således noget om, hvad skattebelastningen er i EU-landene. Hvis man i stedet ønskede et mål for, hvad den gennemsnitlige EU-borger betalte i skat på arbejdsindkomsten, skulle man korrigere for befolkningstallet.
Kilde: OECD (2002a) samt egne beregninger.

 

Figur 1 viser udviklingen i skatten på arbejdskraft de seneste år i Danmark og i det øvrige EU. Af figuren fremgår det, at for en gennemsnitlig industriarbejder havde Danmark i 2001 en skattebelastning, der var 2,9 procentpoint højere end gennemsnittet af de øvrige EU-lande.

Som beskrevet i afsnit 1 er det også relevant at se på nogle tal for marginalskatten, dvs. skattebelastningen på den sidst tjente krone, da også marginalskatten har betydning for arbejdsudbudet. Her er det igen gældende, at både det arbejdstager- og arbejdsgiverbetalte socialbidrag skal medregnes. I tabel 8 er der foretaget en landesammenligning af marginalskatterne, som er fundet ved at lade de respektive indkomsttyper, f.eks. den gennemsnitlige industriarbejder, der er ugift og uden børn, tjene én krone ekstra. Skatten på denne krone er den marginale skattebelastning.

Tabel 8. Den marginale direkte skattebelastning på arbejdsindkomst for forskellige stiliserede industriarbejdere i udvalgte lande i 2001
  Lønniveau i pct. af gennemsnitsniveauet i industrien
  Enlig Uden børn 67 1) Enlig Uden børn 100 Enlig Uden børn167 Enlig 2 børn 67 Gift 2 børn 100-0 Gift 2 børn 100-33 Gift 2 børn 100-67 Gift Uden børn 100-33
Belgien 65,6 66,7 70,4 65,6 63,6 67,0 67,0 67,0
Danmark 44,9 50,4 63,3 44,9 44,9 44,9 50,4 44,9
Finland 52,9 57,4 62,0 52,9 57,4 57,4 57,4 57,4
Frankrig 62,6 53,0 53,6 62,6 44,2 44,2 50,9 61,8
Grækenland 34,3 44,1 54,0 34,3 44,1 44,1 44,1 44,1
Holland 53,5 51,0 52,0 49,8 51,0 51,0 51,0 51,0
Irland 30,0 33,9 50,5 64,6 33,9 33,9 33,9 33,9
Italien 49,1 54,5 59,7 49,1 54,5 54,5 54,5 54,5
Luxembourg 40,1 47,9 57,3 24,4 24,4 24,4 41,6 38,5
Norge 43,1 43,1 55,1 43,1 43,1 43,1 43,1 43,1
Portugal 37,8 39,4 47,5 28,1 37,8 37,8 37,8 37,8
Spanien 48,8 45,5 48,6 28,3 41,2 45,5 45,5 45,5
Storbritannien 39,2 39,2 30,3 72,7 72,7 39,2 39,2 39,2
Sverige 52,7 50,4 62,8 52,7 50,4 50,4 50,4 50,4
Tyskland 58,6 63,9 48,9 56,0 58,2 58,5 61,1 58,6
USA 34,5 34,5 46,1 49,4 34,5 34,5 34,5 34,5
Østrig 50,9 55,3 60,8 62,2 55,3 55,3 55,3 55,3

1. Værdien angiver den procentvise andel af hver enkelt stiliserede industriarbejders løn i forhold til den gennemsnitlige industriarbejder. For ægtepar har den ene ægtefælle i alle de stiliserede typer en løn på 100 pct. af gennemsnitsindkomsten i industrien, mens den anden har en løn på henholdsvis 0, 33 og 67 pct. af gennemsnittet.
Kilde: OECD (2002a).

 

Med marginalskatten er der tættere overensstemmelse mellem skatten på arbejdsindkomst og skatten på personlig indkomst, end det er tilfældet med gennemsnitsskatten, da diverse ikke-standard fradrag normalt ikke spiller en rolle i en marginal betragtning.

Belgien og Tyskland har relativt høje marginalskatter. Danmark har generelt en lavere marginal direkte skattebelastning for de lavere lønnede (ligger midt i feltet), men befinder sig også i toppen for de højere lønnede. Marginalskatten på arbejde er forholdsvis lav i Irland, USA og Storbritannien. 

I næste afsnit undersøges det, om billedet gentager sig, når også de indirekte skatter inddrages i landesammenligningen.