Skatteministeriet

Ledige stillinger

I Skatteministeriet er vi ofte på jagt efter nye ambitiøse og dygtige medarbejdere. Hovedparten af de akademiske medarbejdere, vi rekrutterer, har stærke kompetencer inden for jura, økonomi samt organisation og styring. Der er dog mange funktioner i Skatteministeriet, og vi søger løbende medarbejdere med mange forskellige kompetencer.

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
Ledige stillinger

Vi slår alle ledige stillinger op med en frist på mindst 14 dage. Som nyuddannet lægger vi typisk vægt på dine karakterer, erfaring fra studiejobs og ikke mindst motivation for at arbejde i Skatteministeriet. Som mere erfaren medarbejder lægger vi vægt på relevant erfaring og din evne til at begå dig i en politisk styret organisation.

Job 21. februar 2020

Skatteministeriet søger dygtig og ambitiøs fuldmægtig til koordinering og styring på personaleområdet

Ønsker du at arbejde i krydsfeltet mellem styring og udvikling samt ledelsesbetjening og koordinering af et område med stor betydning for hverdagen i skatteforvaltningen? Kan du styre tværgående processer, og trives du i et dynamisk miljø, hvor du bl.a. vil få ansvaret for udarbejdelse af beslutningsoplæg i tæt dialog med vores styrelse på personaleområdet? Så er du måske vores nye medarbejder i Skatteministeriets forretnings- og styringskontor på personaleområdet, Strategisk HR og Analyse.

Job 21. februar 2020

Skatteministeriet søger en dygtig jurist til en bred vifte af ansættelsesretlige opgaver

Som jurist i Skatteministeriets afdeling for Koncernstyring vil du være med til at sætte retning for HR i hele Skatteministeriets koncern og bidrage til rådgivning af departementets chefgruppe. Du vil samtidig blive en del af et inspirerende og uhøjtideligt arbejdsmiljø med spændende og udfordrende arbejdsopgaver.

Job 21. februar 2020

Skatteministeriet søger kontorchef til Strategisk HR og Analyse

Som kontorchef i Koncernstyring i Skatteministeriets departement skal du bidrage til den overordnede styring og udvikling af Skatteministeriets koncern. Med særligt fokus på Administrations- og Servicestyrelsen skal du følge op på indfrielse af målsætninger og gennemførelse af forudsatte tiltag, samt at ydelser leveres effektivt og i tilstrækkelig kvalitet.

Job 21. februar 2020

Skatteministeriet søger højt kvalificerede økonomer til analyser og policy-udvikling til blandt andet selskabsbeskatning

Som medarbejder i kontoret Selskab, Aktionær og Erhverv i Skatteministeriets departement har du fingrene nede i det allermest komplicerede og spændende stof. I kontoret er der fokus både på dybdegående samfundsøkonomiske analyser og på policy-udvikling. Vores arbejde har stort offentligt og politisk fokus, og du vil opleve den politiske verden på tæt hold.

Job 18. februar 2020

Skatteministeriet søger en højt kvalificeret økonom til policy-udvikling og rådgivning af skatteministeren

Ønsker du at arbejde i krydsfeltet mellem analyse, policy-udvikling og samfundsøkonomi? Trives du i en hektisk hverdag, hvor du bl.a. får ansvaret for at betjene skatteministeren i forhold til regeringens helt centrale udvalg? Og har du stærke samfundsøkonomiske kompetencer? Så vil du som ny medarbejder i Skatteministeriets koordinerede økonomisk-politiske kontor komme helt tæt på både den politiske verden, ministerbetjening, regeringens beslutninger og den bærende samfundsøkonomi.

Job 18. februar 2020

Skatteministeriet søger erfaren økonom på konsulentniveau til analyser med Lovmodellen og policy-udvikling

Som medarbejder i kontoret Økonomisk Politik og Analyse i Skatteministeriets departement har du fingrene nede i det allermest komplicerede og spændende stof. I kontoret er der fokus både på dybdegående økonomiske analyser og på policy-udvikling. Vores arbejde har stort offentligt og politisk fokus, og du vil opleve den politiske verden på tæt hold.

Job 18. februar 2020

Skatteministeriet søger højt kvalificerede økonomer til analyser og policy-udvikling på blandt andet boligbeskatningsområdet

Som medarbejder i kontoret Økonomisk Politik og Analyse i Skatteministeriets departement har du fingrene nede i det allermest komplicerede og spændende stof. I kontoret er der fokus både på dybdegående økonomiske analyser og på policy-udvikling. Vores arbejde har stort offentligt og politisk fokus, og du vil opleve den politiske verden på tæt hold.

Job 17. februar 2020

Skatteministeriet søger en student til policy-udvikling og analyse

Vil du arbejde i krydsfeltet mellem analyse, politikudvikling og samfundsøkonomi? Er du ambitiøs på egne og samfundets vegne? Så er du måske vores nye studentermedarbejder.

Job 7. februar 2020

Styrelsesdirektør til Spillemyndigheden

Vil du stå i spidsen for at sikre rammerne for et ansvarligt, fair og velreguleret spilmarked til gavn for spillere, spiludbydere og samfundet? Så er du måske den nye styrelsesdirektør for Spillemyndigheden.

Job 7. februar 2020

It-revisorer til Koncernrevision i Skatteministeriet

I Skatteministeriets Koncernrevision bidrager vi til departementets samlede revision og tilsyn med de enkelte styrelser i koncernen. Vi søger ambitiøse og fagligt stærke medarbejdere, som trives med faglige udfordringer.

Få besked om nye opslag

Du kan tilmelde dig en jobagent og få besked om nye ledige stillinger i Skatteministeriet pr. e-mail.

Tilmeld jobagent