Skatteministeriet
Job 7. februar 2020

It-revisorer til Koncernrevision i Skatteministeriet

I Skatteministeriets Koncernrevision bidrager vi til departementets samlede revision og tilsyn med de enkelte styrelser i koncernen. Vi søger ambitiøse og fagligt stærke medarbejdere, som trives med faglige udfordringer.

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
It-revisorer til Koncernrevision i Skatteministeriet

Som it-revisor i Skatteministeriet vil du få en af de største offentlige it-porteføljer som arbejdsområde. En meget stor del af de nuværende og kommende forbedringer og effektiviseringer i Skatteministeriet bygges op om stadigt stigende brug af it, hvilket også har stor betydning for arbejdet med it-revision.

Om stillingen

Du vil blive en del af kontoret Koncernrevision, der indgår i afdelingen for Koncernstyring. Koncernrevision har et centralt ansvar for at understøtte styrelsernes risikostyring samt udvikling af forretningsgange og kontroller. Koncernrevision gennemfører revision, undersøgelser, rådgivning og assistance til håndtering af forskelligartede problemstillinger og bidrager med at tilrettelægge og implementere løsninger. Arbejdet udføres med udgangspunkt i en procesorienteret og risikorettet tilgang.

Koncernrevisions opgaver løses i et tæt samspil med øvrige kontorer i departementet og ministeriets styrelser.

Som en del af jobbet vil der være gode muligheder for faglig og personlig udvikling, ligesom der er mulighed for at arbejde med mange og meget forskelligartede opgaver indenfor it-revision. Derfor tilbyder vi et af de mest spændende og udfordrende jobs, du kan få som it-revisor, med mulighed for at præge den enkelte revisionsopgave ved involvering i alle faser fra planlægning, udførelse, kvalitetssikring til rapportering.

Vi lægger stor vægt på at vedligeholde, udbygge og dokumentere vores kompetencer, bl.a. gennem uddannelse hos - eller i samarbejde med - Rigsrevisionen, Foreningen af Interne Revisorer, CBS, ISACA mfl.

Om dig

Du er fagligt stærk, kvalitetsbevidst og har gode analytiske evner. Du formår at skabe resultater under til tider vanskelige betingelser, hvor du samtidig bevarer overblikket. Du kan håndtere mange interessenter, der indimellem har roller og ønsker, som konflikter. Det forventes, at du har særdeles gode mundtlige og skriftlige kommunikationsevner og er forhandlingsvant på ledelsesniveau om forbedring af processer mv. Desuden har du gode samarbejdsevner og evner til at opbygge netværk.

Som person er du udadvendt, robust, vedholdende, beslutningsdygtig og god til at samarbejde og finde løsninger. Du trives med et stort arbejdspres, arbejder selvstændigt og tager ansvar.

Det er en fordel, hvis du har en bred erfaring med it-revision herunder gennemgang af generelle it-kontroller og brugersystemer. Endvidere må du gerne være certificeret CISA, CISM, ISO27001/2 Lead Auditor eller lignende samt kendskab til GDPR og ITIL.

Ansøgning og ansættelse

Ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle udtalelser bedes sendes via nedenstående link senest fredag den 6. marts 2020 kl. 12.00. Der kan indgå tests i ansættelsesprocessen.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Jørn Haagensen på e-mail JHaa@skm.dk / tlf. 72 37 36 18.

Tiltrædelse snarest muligt og ansættelse efter gældende overenskomst. Der vil være mulighed for forhandling af individuelle tillæg. Arbejdsstedet er Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K. 

Skatteministeriet opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Læs mere om ansættelse i Skatteministeriet på skm.dk/job.   

Søg stillingen