Skatteministeriet
9. januar 2019

Skatteministeriet søger talstærk og velskrivende medarbejder til koncernstyring

Skatteministeriet er i gang med implementeringen og videreudviklingen af ministeriets koncernstyring i forbindelse med etableringen af syv nye styrelser. Vi søger derfor en engageret medarbejder, der på et solidt talgrundlag kan skrive beslutningsoplæg og derigennem bidrage til en korrekt, sikker og effektiv opgaveløsning. Har du lyst til at arbejde i et dynamisk, politisk miljø med en omskiftelig hverdag, så er det måske dig, vi har brug for.

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
Skatteministeriet søger talstærk og velskrivende medarbejder til koncernstyring

I Skatteministeriet arbejder vi med store tal, store linjer og store ambitioner. Vi tager hver dag ansvar for den store indflydelse, vores arbejde har på danskernes liv. Som medarbejder i Skatteministeriet er du med til at skabe fundamentet for finansieringen af Danmark. Her får du stort ansvar og faglige udfordringer med format. 

Om jobbet i Skatteministeriets Koncernstyring

Du vil blive en del af kontoret Datasikkerhed og Forretningsunderstøttelse, der som en del af afdelingen Koncernstyring varetager strategiske og rammesættende opgave på tværs af Skatteministeriets koncern. Herudover varetager kontoret en række centrale opgaver i forhold til at understøtte Skatteministeriets departement som en sikker og effektiv arbejdsplads. 

I kontoret varetager vi implementering, styring, udvikling, tilsyn og administration på en række forretningsunderstøttende områder, herunder opfølgning på regeringens lokaliseringsplan for den samlede koncern, tilsyn med Skatteministerierets ressourceanvendelse til lokalisering og udvikling og implementering af politikker for arbejdsmiljø og beredskab. Herudover varetager kontoret opgaver i relation til informationssikkerhed og databeskyttelse. 

Du vil få mulighed for at arbejde med et bredt udsnit af opgaver inden for særligt forretningsunderstøttelse, hvor dine opgaver vil omfatte:

  • Opfølgning på koncernens lokalisering
  • Konkret forretningsunderstøttelse i departementet
  • Udvikling og implementering af tilsynsramme på kontorets område
  • Udarbejdelse af diverse beslutningsoplæg til ledelsen og ministeren. 

Dit arbejde vil bringe dig vidt omkring i afdelingen Koncernstyring og i Skatteministeriets koncern i øvrigt, da dine opgaver ofte vil skulle løses i tæt samarbejde med andre kontorer eller i arbejdsgrupper på tværs af ministeriets institutioner. I Skatteministeriet lægger vi stor vægt på helhedsperspektivet i opgaveløsningen, og du vil derfor også komme i kontakt med mange forskellige faglige områder som led i varetagelsen af dine opgaver. 

Om dig 

Du er cand.scient.pol., cand.polit., cand.merc. eller har en anden relevant videregående uddannelse, og du har gerne et par års relevant erfaring fra en politisk ledet organisation samt en god talforståelse og gode, skriftlige kompetencer. Du tager ansvar og kan arbejde selvstændigt og struktureret med opgaverne, og du evner samtidigt at skabe gode relationer og indgå i samarbejder med både kollegaer og andre faggrupper. Du har blik for detaljen og bruger det til at finde løsninger. 

Om at arbejde i Skatteministeriet 

Skatteministeriets arbejde har indflydelse på alle danskeres liv og på al offentlig finansiering. Og med stor indflydelse følger stort ansvar. Vores arbejde skal leve op til de højeste faglige standarder, og vi skal være både dybt fagligt specialiserede og have blik for hele samfundets behov. 

I Skatteministeriet hjælper vi hinanden og samarbejder i hele koncernen om at løfte kvaliteten i alt, hvad vi gør. Høje ambitioner og fælles mål om integritet og transparens er kernen i vores arbejde. Vi har et stort fokus på ledelse og på udvikling af alle ansatte, professionelt såvel som menneskeligt. I ministeriet har vi en uformel og uhøjtidelig omgangstone, og vores daglige sparring, medarbejdere imellem, er en forudsætning for, at vi kan skabe gode løsninger, der fungerer i dag og er forberedt til i morgen. 

Ansøgning og ansættelse 

Ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle udtalelser bedes sendt via nedenstående link senest den 23. januar 2019 kl. 12.00. Der kan indgå tests i ansættelsesprocessen. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Ane Sofie Hansen på telefonnummer 72 37 52 37 eller på ash@skm.dk.

Stillingen skal tiltrædes snarest muligt. Du vil blive ansat efter gældende overenskomst. Arbejdsstedet er Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K. 

Skatteministeriet opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. 

Læs mere om ansættelse i Skatteministeriet på skm.dk/job.

Søg stillingen