Skatteministeriet
8. januar 2019

Skatteministeriet søger dygtig sekretær til Minister- og Ledelsessekretariatet

Som sekretær i Skatteministeriet vil du få en bred vifte af opgaver og en dynamisk hverdag. Vores arbejde har stort offentlig og politisk fokus, og du vil opleve den politiske verden på tæt hold.

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
Skatteministeriet søger dygtig sekretær til Minister- og Ledelsessekretariatet

I Skatteministeriet arbejder vi med store tal, store linjer og store ambitioner. Vi tager hver dag ansvar for den store indflydelse, vores arbejde har på danskernes liv. Som medarbejder i Skatteministeriet er du med tilat skabe fundamentet for finansieringen af Danmark. Her får du stort ansvar og faglige udfordringer med format.

Om jobbet som sekretær i Minister- og Ledelsessekretariatet 

Minister- og ledelsessekretariatet består af 13 dygtige og engagerede medarbejdere. Minister- og Ledelsessekretariatet indgår sammen med Presse, Koncernkommunikation og Kommunikation & Udvikling i afdelingen Stab og Kommunikation. 

Du vil fungere som sekretær for primært departementschefen, men vil også bistå med andre opgaver i kontoret. Du skal få kalender og hverdag for minister og departementschef til at gå op i en højere enhed i tæt samarbejde med to andre sekretærer samt de akademiske ministersekretærer og departementschefsekretæren. 

Der er tale om en stilling, hvor opgaverne er mange og forskellige, og hvor det er afgørende, at du med sikker hånd får løst disse både hurtigt og med høj kvalitet, samtidig med at du både er grundig og kan se fremad. Dine opgaver vil bl.a. bestå i koordinering og styring af kalendre, mødekoordinering, herunder afklaring af indhold og besvarelse af mødeinvitationer, modtagelse og afsendelse af post og håndtering af folketingsspørgsmål, planlægning af rejser, kontering af regninger, bistand til sagsgang til/fra departementschefen, herunder printopgaver, dokumenthåndtering, mødeservicering og mange andre opgaver. Vores systemer er primært Outlook, F2 og SAP. 

Om dig

Du er kontoruddannet, har høj faglighed, er omstillingsparat og robust og har gerne med erfaring med lignende opgaver. Herudover forventer vi, at du er fleksibel, også hvad angår arbejdstider, og kan samarbejde i et til tider hektisk miljø og samtidig bevare overblikket og det gode humør. Du er et ordensmenneske, som har styr på detaljen, men får alligevel en masse fra hånden i det daglige.

Der er aldrig to dage, der er ens, så du skal trives med omskiftelighed og have mod på at arbejde i et meget alsidigt og tempofyldt miljø, hvor der på trods af travlhedog uforudsigelighed er en udpræget vilje til sammen at få løst opgaverne effektivt og dygtigt og samtidig have det sjovt.

Om at arbejde i Skatteministeriet 

Skatteministeriets arbejde har indflydelse på alle danskeres liv og på al offentlig finansiering. Og med stor indflydelse følger stort ansvar. Vores arbejde skal leve op til de højeste faglige standarder, og vi skal være både dybt fagligt specialiseret og have blik for hele samfundets behov. 

I Skatteministeriet hjælper vi hinanden og samarbejder i hele koncernen om at løfte kvaliteten i alt, hvad vi gør. Høje ambitioner og fælles mål om integritet og transparens er kernen i vores arbejde. Vi har et stort fokus på ledelse og på udvikling af alle ansatte, professionelt såvel som menneskeligt. I ministeriet har vi en uformel og uhøjtidelig omgangstone, og vores daglige sparring medarbejdere imellem er en forudsætning for, at vi kan skabe gode løsninger, der fungerer i dag og er forberedt til i morgen.

Ansøgning og ansættelse

Ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle udtalelser bedes sendt via nedenstående link senest tirsdag den 22. januar 2019 kl. 12.00. Der kan indgå tests i ansættelsesprocessen.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Michael Medom på tlf.: 25 27 56 48.

Stillingen ønskes tiltrådt snarest muligt eller pr. 1. marts 2019. Du vil blive ansat efter gældende overenskomst Arbejdsstedet er Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K. 

Skatteministeriet opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. 

Læs mere om ansættelse i Skatteministeriet på skm.dk/job.

Søg stillingen