Skatteministeriet
11. februar 2019

Skatteministeriet søger studenter med økonomisk indsigt

Er du interesseret i at arbejde med samfundsøkonomi og politikudvikling? Er du systematisk, god til at bevare overblikket, har du flair for tal, og er du analytisk stærk? Så er det måske dig, vi søger som økonomisk student til kontoret Miljø, Energi og Motor.

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
Skatteministeriet søger studenter med økonomisk indsigt

I Skatteministeriet arbejder vi med store tal, store linjer og store ambitioner. Vi tager hver dag ansvar for den store indflydelse, vores arbejde har på danskernes liv. Som student i Skatteministeriets departement er du med til at skabe fundamentet for finansieringen af Danmark. Her får du stort ansvar og faglige udfordringer med format.

Om stillingen som student i Miljø, Energi og Motor 

I kontoret Miljø, Energi og Motor arbejder vi med analyser og beregninger af provenu- og adfærdseffekter, policyformulering, lovgivning og fortolkning af lovgivning vedr. afgifter på miljø, energi og biler. En stor del af kontorets opgaver på det økonomiske område består bl.a. af beregninger og analyser af samfundsøkonomiske konsekvenser ved ændringer i skattepolitikken, vurderinger af nye politiske tiltag, ligesom vi laver briefs og notater, besvarer spørgsmål fra såvel Folketinget som borgere, deltager i internationalt samarbejde på skatteområdet, herunder EU-Kommissionen og OECD og meget andet.  

Dine opgaver vil spænde over et bredt område inden for kontorets virkefelt og vil bl.a. omfatte:

  • Dataindsamling og beregninger som input til konsekvensberegninger og analyserapporter
  • Beregninger og tekstbidrag til notater mv.
  • Bidrag til international statistik og publikationer på skatte- og afgiftsområdet
  • Bidrag til skatteministerens breve, præsentationer og oplæg
  • Deltagelse i faglige projekter  

Du bliver en del af et team af dygtige kolleger og et arbejdsmiljø præget af højt engagement. Vi arbejder i åbent kontorlandskab og har en uformel omgangstone og god stemning. Samtidig er vi en fleksibel arbejdsplads, der udviser hensyn overfor dit studie. Arbejdstiden er gennemsnitlig 15-20 timer om ugen med mulighed for fleksibilitet i eksamensperioder. 

Om dig   

Du har som minimum bestået 3. semester på polit., oecon, scient.oecon eller anden samfundsvidenskabelig uddannelse. Du må meget gerne have erfaring med MS-office-pakken særligt Excel, men også Word og PowerPoint. Det er en fordel, hvis du også har kendskab til SAS. Du interesserer dig for økonomi, politik og statistik, har analytisk sans og besidder gode formuleringsevner samt samarbejdsevner. Du er engageret, kan arbejde selvstændigt og er omhyggelig med talbehandling.  

Om at arbejde i Skatteministeriet  

Skatteministeriets arbejde har indflydelse på alle danskeres liv og på al offentlig finansiering. Og med stor indflydelse følger stort ansvar. Vores arbejde skal leve op til de højeste faglige standarder, og vi skal være både dybt fagligt specialiseret og have blik for hele samfundets behov.  

I Skatteministeriet hjælper vi hinanden og samarbejder i hele koncernen om at løfte kvaliteten i alt, hvad vi gør. Høje ambitioner og fælles mål om integritet og transparens er kernen i vores arbejde. Vi har et stort fokus på ledelse og på udvikling af alle ansatte, professionelt såvel som menneskeligt. I ministeriet har vi en uformel og uhøjtidelig omgangstone, og vores daglige sparring, medarbejdere imellem, er en forudsætning for, at vi kan skabe gode løsninger, der fungerer i dag og er forberedt til i morgen. 

Ansøgning og ansættelse   

Ansøgning med CV, karakterudskrift samt øvrige relevante bilag bedes sendt via nedenstående link senest fredag den 8. marts 2019 kl. 12.00. Du vil blive bedt om at lave en mindre opgave i forbindelse med samtalen. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Mette Kildegaard Graversen på tlf.: 72 37 58 52.

Samtaler afholdes løbende. Stillingen tiltrædes efter aftale, og du vil blive ansat efter gældende overenskomst.  Arbejdsstedet er Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K.  

Skatteministeriet opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.   

Læs mere om ansættelse i Skatteministeriet på skm.dk/job.

Søg stillingen.