Gyldig fra

Udbytteskandale skal ikke gentage sig

Svindelen med refusion af udbytteskat står stadig som en af de værste skandaler, vores skattevæsen har oplevet. Udenlandske svindlere hev 12,7 mia. kr. op af den danske statskasse og slog dybe skår i danskernes tillid til skattemyndighederne. En tillid, vi ikke kan undvære, hvis vores samfundsmodel skal bestå.

Skatteminister Morten Bødskov

Svindelen med refusion af udbytteskat står stadig som en af de værste skandaler, vores skattevæsen har oplevet. Udenlandske svindlere hev 12,7 mia. kr. op af den danske statskasse og slog dybe skår i danskernes tillid til skattemyndighederne. En tillid, vi ikke kan undvære, hvis vores samfundsmodel skal bestå.

Danskerne skal have tillid til, at skattemyndighederne opkræver og forvalter vores skattekroner på en ordentlig måde. Tillid til, at alle bidrager til fællesskabet ved at betale den rigtige skat. Det er en afgørende paragraf i vores samfundskontrakt, og hvis den brydes, så smuldrer det kit, der holder sammen på vores velfærdssamfund.

Som skatteminister er det derfor mit job at sikre, at vi gør, hvad vi kan, for at udenlandske svindlere får det så svært som overhovedet muligt, hvis de måtte udse sig den danske stat som potentielt offer. Det har Skatteministeriet sammen med bankernesinteresseorganisation, Finans Danmark, nu taget et vigtigt skridt i retning af. Vi har indgået en aftale om principperne for en ny model for beskatning af aktieudbytte, derskal forhindre den type svindel, som vi oplevede for år tilbage.

Med den nuværende model for aktieudbytte bliver der som udgangspunkt indeholdt en højere udbytteskat, end udenlandske aktionærer typisk er forpligtede til at betale i Danmark. Aktionærerne har derfor ret til refusion af for meget betalt udbytteskat, men behandlingen af refusion er både administrativt tung og indebærer risiko for fejl og svindel. Der er altså brug for et helt nyt system.

Opgaven har derfor været at finde en ny model, som på en gang er mere administrativt smidig og samtidig skærmer den danske stat mod svindel med udbytteskat. Det er heldigvis lykkedes.

Med den ny model skal udenlandske aktionærer fremover registreres hos Skattestyrelsen med oplysninger om bl.a. navn og adresse og dokumentation for skattemæssigt hjemsted og får på den baggrund tildelt et unikt identifikationsnummerog en skattesats. På den måde kan der allerede ved udbetalingen af aktieudbytte blive indeholdt den korrekte skat, og aktionærerne behøver ikke bagefter søge om refusion, fordi de har betalt for meget. Med denne form for nettoindeholdelse i stedet for refusion vil det ikke være muligt at svindle på den måde, som det blev afsløret i forbindelse med udbyttesagen.

Med den ny model hæfter bankerne for betaling af manglende skat til Skatteforvaltningen, hvis en efterfølgende kontrol viser, at der har været indeholdt for lidt udbytteskat. Hæftelsen sikrer, at manglende skat kan opkræves fra banker i Danmark, så Skattestyrelsen ikke selv skal inddrive manglende skattebetaling i udlandet.

Det har været et centralt ønske fra regeringen, at bankerne i højere grad blev en forpligtet og aktiv medspiller, når det handler om at få den rigtige udbytteskat i statskassen. Vi skal stå sammen, og det skal være både skattemyndighedernes og finanssektorens opgave at forhindre, at vi nogensinde ser en ny udbytteskandale. Derfor er jeg glad for, at vi sammen med Finans Danmark kan præsentere en model, der lever op til det princip.

Det er dog samtidig vigtigt at huske på, at vi stadig er langt fra at være i mål på udbytteområdet. Den ny model skal implementeres, og det sker ikke fra den ene dag til den anden. Det skal gøres grundigt, og alt skal dobbelttjekkes undervejs. Det tager tid, men sådan er det nødt til at være.

Samtidig er der et stort oprydningsarbejde foran os, hvor der bl.a. skal behandles ca. 62.000 ophobede sager. De sager skal afvikles hurtigst muligt, men samtidig skal der være en grundig kontrol. Der er lagt en ambitiøs strategi for arbejdet, hvor Skattestyrelsen sikrer en forsvarlig kontrol med udbytterefusionerne og har dedikeret mere end 100 medarbejdere til området. Denne strategi bakkes op af Folketingets partier.

Sagen om udbyttesvindel er desværre ikke den eneste internationale skandale, vi har set de seneste år. Flere andre sager om skattesvindel og aggressiv skatteplanlægning har fået mange til at tvivle på, om alle betaler deres del til fællesskabet.

De seneste år har der været flere eksempler på store globale selskaber, der ikke har levet op til deres del af samfundskontrakten. Flere multinationale selskaber har med vold og magt forsøgt for at planlægge deres aktiviteter, sådan at de lægger så lidt som overhovedet muligt i statskasserne i de lande, hvor de faktisk har tjent deres penge. De har udnyttet forskelle i skattereglerne mellem landene for at kunne betale så lidt skat som muligt. Sådanne aktiviteter er ikke nødvendigvis ulovlige efter gældende regler, men det er min klare holdning, at de stadig er dybt umoralske og skadelige for samfundet.

Hertil kommer sager om manglende skattebetaling af afkast på formuer placeret i skattely, hvor personer og selskaber unddrager sig skat til den danske stat. Mange husker sikkert stadig lækagesagerne om Panama Papers. Her blev både store selskaber og rige enkeltpersoner verden over afsløret i skatteunddragelse, og flere virksomhederviste sig at have udnyttet skattely på det groveste. Skattestyrelsen arbejder på at optrævle de mønstre og konstruktioner, der anvendes i skattelysagerne. Det har foreløbigt ledt til reguleringer af skattebetalinger og civilretlige søgsmål, som bidrager til at få penge tilbage i den danske statskasse.

Når den grådige kapitalisme på denne måde har for frie tøjler, så går det ikke kun udover tilliden i samfundet. Det går også udover statens indtægter og dermed de penge, der er til børnehaver, skoler, hospitaler og alle mulige andre ting, som vi hverken kan eller vil undvære. Det estimeres, at Danmark årligt går glip af 6,5 mia. kr. alene på grund af aggressiv skatteplanlægning. Det svarer til årslønnen for rundt regnet 16.000 sygeplejersker. Det er dybt forargeligt, og det er noget, som politikere har et ansvar for at stoppe med så effektive midler som muligt.

Den syge side af kapitalismen har haft alt for gode vilkår i mange år – det gælder både i Europa og i resten af verden. Løsningen er ikke enkel, og den består af mange dele. Det gælder bl.a. et mere effektivt internationalt samarbejde, en øget skattekontrol og mere moderne og digitale skatteforvaltninger rundt om i verden.

Derfor vil langt fra alle internationale udfordringer være løst, fordi vi i Danmark kommer i land med en god praksis på udbytteområdet, og regeringen vil selvfølgelig fortsætte med at skubbe på for højere standarder i forhold til bekæmpelse af skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning, både globalt og i EU. Vores nyeaftale er kun et enkelt lands aftale på et enkelt område, og der skal der selvfølgeligmere til end det. Alligevel er den et stærkt og vigtigt bidrag til vores værn imod den syge side af kapitalismen, som underminerer sammenhængskraften og svækker tilliden i samfundet. Derfor er jeg godt tilfreds. For nu.