Gyldig fra

Sortlistede skattely-lande skal forfølges hårdere

Brugen af skattely går ikke kun udover beholdningen i statskassen. Det skader også skattemoralen i samfundet og den grundlæggende tillid til, at alle betaler den rigtige skat, skriver skatteminister Morten Bødskov, Troels Ravn (S), Kathrine Olldag (RV), Carl Valentin (SF), Rune Lund (EL) i Politiken d. 11. januar 2021.

Penge Kroner2

Mange danskere kan nok stadig huske lækagesagerne Panama Papers og Paradise Papers i hhv. 2016 og 2017. Her blev tusindvis af dokumenter med ulovligheder hvirvlet op i luften, og hele verden kunne se med, imens både store selskaber og rige enkeltpersoner blev afsløret i omfangsrig skatteunddragelse.

Vi så eksempler på virksomheder, der havde udnyttet skattely på det groveste. Og vi så eksempler på rige enkeltpersoner, der blev afsløret i skattesvig i millionklassen.
Når store globale virksomheder og velhavere ikke betaler deres skat, så går det hårdt udover nationalstaternes indtægter. Det gør, at vi mister nogle af de penge, vi skulle have brugt til børnehaver, skoler, hospitaler og alle mulige andre ting, som vi hverken kan eller vil undvære. Og der kan være tale om meget store beløb.

Men brugen af skattely går ikke kun udover beholdningen i statskassen. Det skader også skattemoralen i samfundet og den grundlæggende tillid til, at alle betaler den rigtige skat. Det svækker vores samfund, hvis helt almindelige lønmodtagere og små selvstændige erhvervsdrivende svarer deres, imens de kan se, at rige enkeltpersoner og store virksomheder helt eller delvist undgår at betale skat ved brug af snedige skattefinter. Det er dybt forargeligt, og det er noget, som vi politikere har et ansvar for at stoppe med så effektive midler som muligt.

Derfor mener vi, at sanktionerne mod landene på EU’s såkaldte sortliste skal skærpes. EU’s sortliste er en liste over p.t. 12 lande uden for EU, der ikke efterlever centrale standarder og kriterier for skattegennemsigtighed og fair beskatning. Det er med andre ord lande, som skattespekulanter kan bruge til at gemme deres penge i og derved undgå at betale skat.

Vores holdning er klar: Sortlistelandene skal hæve deres skattestandarder. De lande skal ikke længere kunne fungere som økonomiske gemmesteder for folk, der ikke vil bidrage til samfundet. For at opnå dette, er vi klar til at tage det mest effektive middel i brug: at ramme de danske virksomheder, der benytter sig af skattelylandene, på pengepungen.

Vi vil ramme skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning gennem sortlistelandene med to nye tiltag.

For det første skal danske virksomheder ikke kunne få deres fradrag for de betalinger, der går til koncernselskaber i sortlistelandene. Personer og selskaber skal ikke kunne få fra-drag, hvis deres penge er gået til modtagere i lande på sortlisten, som de er interesseforbundne med. Et datterselskab i Danmark kan altså fx ikke få fradrag, når det køber varer fra eller betaler renter til sit moderselskab i fx Panama.

For det andet skal skatten på udbytter, der betales fra Danmark til sortlistelande, fordobles. Som reglerne er i dag, kan et moderselskab eller en hovedaktionær få udbetalt udbytte fra et dansk selskab og typisk betale 22 eller 27 procent i skat i Danmark. Den sats vil vi ændre til 44 procent, hvis moderselskabet eller hovedaktionæren befinder sig i et sortliste-land. På den måde bliver det usædvanligt uattraktivt at trække penge ud af danske virksomheder til lande på sortlisten.

Med de to tiltag sender Regeringen og støttepartierne et klart signal om, at brugen af skattely ikke er i orden, og vi skaber klare incitamenter til ikke at skabe pengestrømme, der går fra Danmark og til sortlistelande. Taberne bliver de selskaber og hovedaktionærer, der har forsøgt at gemme sig i skattely. Dermed rammer vi i sidste ende også sortlistelandene selv, fordi landene ikke længere vil kunne tiltrække de investorer, der ellers er lokket til på grund af udsigten til at undgå skatter. Dette vil give landene et incitament til at tiltrække investeringer med reelle aktiviteter, der ikke blot har til formål at snyde statskasserne i andre lande.

De to nævnte sanktioner er imidlertid ikke mulige at gennemføre over for lande, som Danmark har en dobbeltbeskatningsaftale med. Det vil sige, at Danmark på nuværende tidspunkt ikke ville kunne indføre disse sanktioner med virkning for den caribiske republik Trinidad og Tobago, som vi har en gældende dobbeltbeskatningsaftale med.

Men Danmark skal ikke have aftaler med nationer, der ikke vil udveksle informationer og leve op til internationalt anerkendte spilleregler om skatteforhold. Derfor vil vi ophæve vores nuværende dobbeltbeskatningsaftale med Trinidad og Tobago, så der i fremtiden kan gælde samme ugunstige forhold her som i de øvrige sortlistelande.

Danmark er heldigvis ikke det eneste land, der vil kæmpe imod brugen af skattely, skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning. I OECD er Danmark i front for en stærkere indsats, og også EU-samarbejdet bliver en stadig stærkere ramme for kampen mod skattely. I december 2019 besluttede EU-rådet, at alle medlemsstater skal indføre nationale lovgivningsmæssige foranstaltninger mod lande på sortlisten. EU’s mål er, at sortlistelandene på den måde bliver presset til at ændre deres nationale lovgivning og praksis.

I Danmark har vi taget EU’s udmelding yderst seriøst, og Danmark går dermed forrest i den internationale kamp imod skattely.

De nye tiltag står langt fra alene i kampen imod skattely og international skattesvindel. For problemet er desværre ikke afgrænset til landene på EU’s sortliste. Der skal mere til, og de nye tiltag står på skuldrene af det arbejde, der allerede er igangsat på området.

Som noget af det helt afgørende har vi valgt at styrke skattekontrollen markant hen over de kommende år. Vi er allerede nu ved at ansætte de første 250 medarbejdere, hvoraf 100 skal arbejde med at styrke indsatsen mod skattely og international skatteunddragelse. En massiv oprustning af området og en stor investering i et stærkere skattevæsen.

Det er samlet set ambitionen at ansætte 1.000 nye medarbejdere frem mod 2024. Det skal gøre den danske skattekontrol markant stærkere over for den nationale såvel som den globale svindel.

Foruden skærpet lovgivning og en massiv styrkelse af skattekontrollen er der også behov for fortsat at arbejde for et stærkere og mere effektivt internationalt samarbejde. Derfor er vi enige om at fortsætte med at skubbe på for højere standarder i forhold til bekæmpelse af skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning – både globalt og i EU.

I EU-regi skubber Danmark, blandt andet, på for, at sortlisten styrkes, så den får størst mulig effekt. For de stramninger, der nu gennemføres over for skattelylande på EU’s sortliste, vil kun få maksimal effekt, hvis EU’s sortliste er robust. Det kræver en fælleseuropæisk indsats, og vi vil fortsætte vores arbejde for en styrkelse af listen som et vigtigt redskab til bekæmpelse af skattely og skatteundgåelse.

Flere lande uden for EU skal screenes for, om de overholder listens kriterier. Samtidig arbejder vi for, at kriterierne skal være mere omfattende, så EU stiller strengere krav til lande, der vil undgå at være på sortlisten. Disse krav skal være objektive, så de gælder lige for alle lande.

Samtidig skal vi fortsat arbejde sammen i EU for at sikre, at også landene i EU selv lever op til høje standarder for god skatteadfærd. På den måde bevarer vi troværdigheden om sortlisten, og vi får endnu større gennemslagskraft, når vi står sammen om at sanktionere lande, der vil være modspillere og ikke medspillere i kampen imod skattely.

Som en del af det internationale samarbejde er det desuden vigtigt for os, at udviklingslande støttes gennem bistand til kapacitetsopbygning inden for eksempelvis god skatteforvaltning, således at alle lande, som bakker op om bekæmpelsen af skattely og international skatteunddragelse, også har de fornødne værktøjer til at deltage i kampen.

Danmark er kun et enkelt land. Alligevel er vores arbejde og vores tiltag et stærkt og vigtigt bidrag til værnet imod de kræfter, som underminerer skatteindtægter og svækker tilliden i samfundet. Et værn, vi skal udbygge og forstærke i de kommende år.