Gyldig fra

Sammen om fremgang for skattevæsenet

Det danske samfund er kendetegnet ved tillid, men tilliden er desværre udfordret skriver skatteminister Morten Bødskov, Troels Ravn (S), Rune Lund (EL), Kathrine Olldag (RV), Carl Valentin (SF) og Rasmus Nordqvist (ALT). Indlægget er bragt i Politiken d. 4. marts.

Skatteminister Morten Bødskov

Det danske samfund er kendetegnet ved tillid. Danskerne har tillid til hinanden. Og tilliden til samfundets institutioner har historisk været høj. Til politiet. Til kommunen. Til skattevæsenet.

Den tillid er desværre udfordret. Borgerne oplever, at de bærende institutioner ikke leverer godt nok, og de giver – med rette – politikerne skylden.

Når politiet ikke dukker op, og ens anmeldelse tager år om at blive behandlet. Når der svindles i Socialstyrelsen og Forsvarsministeriet. Og når Rigspolitiet ikke har styr på centrale data, der er blevet brugt til bevisførelse. Så udfordres tilliden til såvel institutionerne som til politikerne.

Der er– desværre – mange eksempler. Et af de vigtigste og mest alvorlige er skattevæsenet.

I det forgangne årti er danskernes tillid til skattevæsenet flere gange blevet sat på prøve, og hvis ikke vi vender den udvikling, er det gift for vores velfærdssamfund. Vores samfundsmodel bygger nemlig på, at vi alle gladeligt betaler til fællesskabet, fordi vi har tillid til, at vores skattekroner bliver opkrævet og forvaltet på en ordentlig måde.

Det gør langt de fleste skattekroner heldigvis også. Det danske skattevæsen opkræver hvert år over 1.000 mia. kr. fra borgere og virksomheder, og langt de fleste skattekroner bliver opkrævet korrekt og til tiden.

Desværre er det samtidig lykkedes udenlandske svindlere at få udbetalt 12,7 mia. kr. i refusion af udbytteskat. De offentlige ejendomsvurderinger har været så misvisende, at de måtte suspenderes. 1 million danskere skylder i dag det offentlige penge, og der vil fortsat gå år, før den offentlige gældsinddrivelse er, hvor den skal være.

Men hvordan kom det så vidt?

I 2005 blev det danske skattevæsen sat på økonomisk slankekur. Målet var at drifte samfundets vitale indtægtsforvaltning en hel del billigere. Med mere digitalisering og med færre medarbejdere. Eftertidens erfaringer har vist, at det var en forkert kurs, En kurs, der desværre blev fortsat igennem et helt årti under skiftende regeringer. Idéen om mere digitalisering var god – det var ideen om ansættelsesstop, nedskæring af medarbejderstaben og manglende investeringer derimod ikke.

Besparelserne har i dag vist sig at være katastrofale. Det, der skulle spare, er endt med at koste. Besparelserne begyndte i midten af 00’erne, og på det tidspunkt var omkring 9.200 mennesker ansat i skattevæsenet. Det tal nåede helt ned omkring 6.800 i 2014 – en reduktion på 2.400 medarbejdere. At man har troet, at man kunne spare så meget, så hurtigt, kan i dag virke uforståeligt.

I dag er vi på vej i den modsatte retning. Hver dag gør tusindvis af medarbejdere i skattevæsenet en stor indsats. Regeringen – bakket op af Det Radikale Venstre, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Alternativet– investerer nu i skattemedarbejdere i stedet for at spare dem væk. Den tidligere regering tog de første skridt. Den akutte genopretning og den første opmanding på kriseområderne. Nu går vi skridtet videre – fra genopretning til permanent styrkelse og fremtidssikring.

I dag er vi oppe på omkring 9.500 medarbejdere i skattevæsenet, og der vil komme mange flere til i de kommende år. Fortidens fejl og overmod har været dyre for vores samfund, og er det stadig den dag i dag. Skatteforvaltningen har været underbemandet i flere år, og derfor står vi i en situation, hvor der i hvert fald i en håndfuld år vil være brug for at have mere end 10.000 medarbejdere.

Vi skal bruge flere gode folk til skattekontrol. It- og computersystemer kan udrette meget, men vi kan ikke undvære dygtige mennesker, der tager ud på kontrolaktioner og besøger virksomheder.

Vi kan heller ikke undvære medarbejdere med skarpe analytiske evner og solid juridisk faglighed, når vi skal bekæmpe kompliceret snyd og svindel på tværs af landegrænser. Og det skal vi i den grad.

Samlet set vil vi ansætte 1.000 nye skattefaglige medarbejdere frem mod 2023. Og med finansloven for 2020 har regeringen sammen med Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet sikret finansiering til at ansætte de første 250 nye skattemedarbejdere og åbne to nye skattecentre allerede i år. I de kommende år følger seks skattecentre mere – alle placeret rundt om i landet uden for hovedstaden.

Kontrol og bekæmpelse af svindel bliver et hovedfokus for vores fælles arbejde i de kommende år. Hvis danskerne skal være villige til at betale skat efter reglerne, så skal de have tillid til, at andre også gør det. Og de skal have tillid til, at vi går benhårdt efter dem, der svindler. Det kræver, at skatteforvaltningen har muskler, og det vil vi sørge for, at den har.

Vi vil have et stærkt skattevæsen, der gør det så nemt som overhovedet muligt for alle dem, der lever efter reglerne. En skatteforvaltning, der hjælper dem, som har svært ved at forstå reglerne. Og en skatteforvaltning, der går målrettet efter dem, der bevidst bryder reglerne.

Den fulde genopretning, styrkelsen og fremtidssikringen af skattevæsenet vil strække sig over mange år. Vi er allerede nået et stykke af vejen, men der er stadig hårdt arbejde forude – både med oprydning af gamle sager og udvikling af nye systemer. Det vil ganske enkelt kræve 10 års hårdt arbejde at rette op på 10 års besparelser.

Der er områder i skatteforvaltningen, som fortsat har akut brug for hjælp. Det gælder især ejendomsområdet og gældsområdet, hvor store it-systemer skal færdigudvikles og sættes i drift.

Men der er også områder, som ikke er i krise, men som skal løftes, fordi vi skal undgå, at de kommer det. Vi skal lære af fortidens fejl og vise rettidig omhu. Det gælder for eksempel i forhold til udskiftningen af en lang række af de gamle it-systemer, som i dag understøtter en stor del af helt almindelige danskeres skattebetaling.

Derfor skal vi have en langsigtet plan for skattevæsenet, som sætter rammerne for skatteforvaltningens ressourcer i flere år frem. Og ikke som i dag, hvor der år for år skal forhandles med Finansministeriet om, hvor mange penge der er brug for. Det skaber uro, ligesom manglende klarhed gør det svært at planlægge langsigtet.

Af samme grund har man flerårige aftaler for politiet og forsvaret. Det er der også brug for i skattevæsenet. Derfor er det en politisk prioritet, at skattevæsenet i de kommende år har ressourcer nok, og at der er ro til arbejdet.

Regeringen vil snart præsentere et udspil til en langsigtet plan, som skal drøftes med Folketingets partier. I regeringen, Det Radikale Venstre, Enhedslisten, SF og Alternativet er vi enige om, at der er brug for en bred aftale.

På tværs af Christiansborg kan vi skændes alt det, vi vil, om hvor meget vi skal betale i skat – men vi bør aldrig skændes om, hvorvidt de bærende institutioner i samfundet skal fungere.

De sidste 30 år har der været stort fokus på effektiviseringer i den offentlige sektor. Det har på mange måder været berettiget, og det har givet os en markant mere effektiv offentlig sektor, så den enkelte skatteyder i dag får mere for pengene.

Men undervejs har der manglet fokus på det vigtigste: At tingene fungerer tilfredsstillende. Det er der områder af den offentlige sektor, som ikke gør, og som derfor skal styrkes.

Skattevæsenet har brug for et stort løft, og det skal vi klare i fællesskab. Regeringen og dens støttepartier står sammen om at styrke skattevæsenet, og vi håber, at det brede samarbejde hen over midten vil bestå mange år endnu.

Vi står sammen om fremgang for skattevæsenet.