Gyldig fra

Den røde tråd er grøn

Når vi gør Danmark grønnere, skal det ske på en måde, der både er socialt retfærdig og økonomisk ansvarlig. Og det kan faktisk godt lade sig gøre. Vi kan godt blive grønnere uden at blive fattigere, skriver skatteminister Morten Bødskov.

Illustrationsfoto

På første side af forståelsespapiret mellem regeringen og støttepartierne står der, at vi skal gå forrest i kampen mod klimakrisen. Det blev underskrevet d. 25. juni 2019 af statsministeren og formændene for regeringens tre støttepartier. Bagtæppet for regeringens politik har fra start været grønt.

Et halvt år senere indgik vi sammen med et stort flertal af Folketingets partier aftalen om Klimaloven. Her satte vi et fælles mål om at sænke udledningen af drivhusgasser med 70 pct. i 2030.

Klimaloven var en aftale om det overordnede mål. Og siden da har vi været i fasen, hvor vi finder midlerne og metoderne til at nå det mål.

Det har hele tiden været afgørende for regeringen, at netop midlerne og metoderne er afbalanceret på en måde, hvor alle danskere kan være med. For danskerne skal samles om den grønne omstilling – ikke splittes. Det er den røde tråd, der syer det grønne bagtæppe sammen.

Hvis virksomheder må lukke og arbejdspladser flytte til udlandet, fordi Danmark skal være grønt, så er der ikke balance i tingene. Det samme gælder, hvis for eksempel transport bliver så dyrt, at danskerne ikke kan få hverdagen til at hænge sammen.

Det duer heller ikke, at grønne afgifter får kassebonen til at eksplodere i supermarkedet, når almindelige familier skal købe ind til aftensmaden.

Det duer ikke, fordi det ikke er det, danskerne ønsker. Langt de fleste danskere er imod klimaafgifter på mælk, hakket oksekød og benzin. Det viser en undersøgelse, som Megafon for nyligt har lavet for Politiken. Danskerne vil gerne have en ambitiøs indsats imod klimaforandringer, men løsningen er ikke brandbeskatning af almindeligt forbrug.

Man kan ikke trække en grøn politik ned over hovedet på en befolkning, der faktisk ikke ønsker den. Det så vi i Frankrig, hvor der kom voldsomme optøjer med gule veste i gaderne, da man hævede afgifterne på almindeligt brændstof.

Alligevel er der nogle, der fortsat mener, at den grønne omstilling skal kræve ofre. Nogle mener fortsat, at det skal gøre ondt, før det gør grønt. Men jeg har et andet budskab.

Når vi gør Danmark grønnere, skal det ske på en måde, der både er socialt retfærdig og økonomisk ansvarlig. Og det kan faktisk godt lade sig gøre. Vi kan godt lave en ambitiøs grøn omstilling, uden at vi partout skal nedlægge velfærdssamfundet, som vi kender det i dag. Vi kan godt blive grønnere uden at blive fattigere.

Det er ikke den nemmeste opgave i en tid, hvor samfundet og økonomien i forvejen er presset af den værste pandemi siden den spanske syge. Der er mange ekstra hensyn at huske på. Alligevel er det lykkedes at trække Danmark i en langt grønnere retning gennem en række politiske aftaler.

Aftalen om grønnere vejtransport giver i år 2030 775.000 grønne biler på de danske veje og en reduktion af CO2 på 2,1 mio. ton. Aftalen er en meget stor omstilling af vejtrans-porten. Aftalt så alle kan følge med – også de, som har brug for mindst to biler for at få hverdagen til at hænge sammen. Det er ikke alle steder i landet, hvor der er metro-stop rundt om hjørnet.

Vores aftale om vækst og grøn genopretning giver næsten 3 mia. kr. til opfølgning af en række klimaanbefalinger. Det gælder tilskud til blandt andet at udfase olie- og gasfyr og til at lave grønne boligforbedringer.

Vores grønne skattereform nedbringer udledningen af CO2 med 0,5 mio. ton frem mod 2025. Den giver samtidig knap 6 mia. kr. i afgiftslempelser til danske virksomheder og hjælper dermed virksomhederne med at kunne investere i grønne løsninger.

Og på næste års finanslov har vi afsat næsten en mia. kr. i 2021-2024 til mere natur og øget biodiversitet i Danmark.

Fælles for alle disse tiltag er ikke kun det grønne, men også økonomisk ansvarlighed og respekt for virksomhedernes behov for at omstille sig.

I den grønne skattereform øger vi for eksempel på den ene side de eksisterende energiafgifter. På den anden side øger vi fradrag for investeringer og giver flere direkte tilskud til energieffektiv teknologi.

Den virksomhed, som kan se, at energiafgiften stiger om tre år, kan derfor allerede nu investere i fx energibesparende maskiner for 100.000 kr. og trække 116.000 kr. fra i skat. Samtidig kan virksomheden søge om tilskud til fx nye døre til produktionshallen, der holder varmen inde, eller andre energibesparende forbedringer.

Det er mit håb, at virksomheder rundt i landet vil gribe den grønne bold, vi her kaster til dem fra Christiansborg. Det tror jeg, de vil. For det danske erhvervsliv er gode til at tænke grønt og allerede blandt de bedste i verden inden for grøn industri.

I Danmark kan vi bygge vindmøller. Vi kan udvikle varmepumper, solceller og anden grøn teknologi. Og vi kan ikke mindst sælge vores produkter til udlandet. Tusindvis af grønne danske arbejdspladser er allerede skabt på den baggrund, og milliardstore eksportindtægter er kommet i kassen i Danmark.

Den udvikling skal fortsætte, og vi vil give den et kraftigt skub i ryggen og sætte den grønne omstilling i et endnu højere gear.

Coronapandemien har udfordret hele verden – også Danmark. Men corona har ikke forhindret os i at føre en politik, der både gør Danmark grønnere og samtidig hjælper det danske erhvervsliv.

I december måned alene har vi indgået aftaler, der ikke bare er grønne, men som også skaber mere end 14.000 nye danske arbejdspladser.

Vi baner vej for en grøn omstilling, som er socialt retfærdig, skaber jobs og er økonomisk ansvarlig. Den vej skal vi fortsætte ad i fremtiden.

Den grønne omstilling skal rumme alle danskere – ellers glipper det fælles mål – og det er ikke en farbar vej.