Gyldig fra

Bolværk imod kapitalismens syge side

Skattesvindel og skatteunddragelse er gift for tilliden i samfundet. Det skal bekæmpes med flere ressourcer og mere internationalt samarbejde. Det skriver skatteminister Morten Bødskov i et indlæg bragt i Politiken onsdag d. 22. april.

Skatteminister Morten Bødskov

I de kommende år skal der investeres massivt i det danske skattevæsen. Med finansloven for 2020 har vi allerede brugt – og vi kommer til at bruge – flere milliarder kroner på ekstra skattemedarbejdere og udvikling af bedre it-systemer til skatteforvaltningen. Det er store beløb, men pengene er givet godt ud.

En moderne og effektiv skatteforvaltning styrker fællesskabet. Den er til gavn for alle de borgere og virksomheder, som gerne vil følge reglerne og have, at det hele er så nemt som muligt, når de skal afregne og betale deres skat.

Min holdning er, at skattekontrollen er ikke omfattende nok. De nødvendige ressourcer har ikke været afsat. Det skal ændres. Ansættelsen af nye medarbejdere til kontrol er samtidig en god forretning for Danmark. Erfaringerne fra kontrolarbejdet viser, at Skattestyrelsens dygtige kontrolmedarbejdere på mange områder tjener deres egen løn ind igen - og ofte meget mere til.

Men investeringerne har ikke kun til formål at få danske borgere og virksomheder til at betale den rigtige skat på en nem måde. De er også en forsvarsmur imod de udenlandske aktører, der ikke vil spille efter reglerne.

En ressourcestærk, digital og velfungerende skatteforvaltning samt stærkt internationalt samarbejde er efter min klare opfattelse det bedste bolværk imod den syge side af kapitalismen, der har hærget og svindlet i Europa de seneste årtier og kostet den danske stat milliarder af skattekroner.

Som en af de værste skrækhistorier står sagen om svindel med udbytterefusion. Udenlandske svindlere hev 12,7 mia. kr. op af den danske statskasse og viste, at skattekriminalitet ikke ser eller respekterer landegrænser.

Som skatteminister er det mit job at sikre, at vi gør, hvad vi kan for, at svindlerne får det så svært så muligt, hvis de måtte udse sig den danske stat som potentielt offer.

Sagen om udbyttesvindel har været gift for den grundlæggende tillid til skattemyndighederne. En tillid, som regeringen har det som en topprioritet at genoprette. Vi skal have tillid til, at vores skattekroner bliver opkrævet og forvaltet på en ordentlig måde, når vi går på arbejde og tjener vores penge. Vi skal have tillid til, at enhver svarer sit, og at alle bidrager til fællesskabet ved at betale den rigtige skat. Det er en afgørende paragraf i vores samfundskontrakt, og hvis den brydes, så smuldrer det kit, der holder sammen på vores velfærdssamfund.

Sagen om udbyttesvindel er desværre ikke den eneste internationale skandale, vi har set de seneste år. Flere andre sager om skattesvindel, og aggressiv skatteplanlægning gennem brug af skattely har fået mange til at tvivle på, om alle betaler deres del til fællesskabet.

De seneste år har der været flere eksempler på store globale selskaber, der ikke har levet op til deres del af samfundskontrakten. Flere multinationale selskaber har med vold og magt kæmpet for at planlægge deres aktiviteter, sådan at de betaler så lidt som overhovedet muligt til fællesskabet i de lande, hvor de faktisk har tjent deres penge.

Det er eksempler på det, man kalder aggressiv skatteplanlægning. Det er, når personer eller virksomheder udnytter forskelle i skattereglerne mellem landene for at kunne betale så lidt skat som muligt. I flere tilfælde er det endda sket med velsignelse fra skattemyndighederne i nogle af de involverede lande. Uanset om selskabernes aktiviteter efter gældende regler ikke har været decideret ulovlige, så er min klare holdning, at de stadig dybt umoralske.

Hertil kommer sager om skatteunddragelse, hvor selskaber direkte unddrager sig fra at betale skat gennem handlinger, der er decideret ulovlige.  

Mange kan nok stadig huske lækagesagerne Panama Papers og Paradise Papers. Her blev tusindvis af dokumenter med ulovligheder hvirvlet op i luften, og hele verden kunne se med, imens både store selskaber og rige enkeltpersoner blev afsløret i skatteunddragelse. Vi så eksempler på virksomheder, der havde udnyttet skattely på det groveste. Vi så eksempler på rige enkeltpersoner, der blev afsløret i skattesvig i millionklassen.

Der kan være tale om meget store beløb, og der er desværre ikke tale om enkeltstående tilfælde. Det estimeres, at Danmark årligt går glip af 6,5 mia. kr. alene på grund af aggressiv skatteplanlægning. Det svarer til årslønnen for rundt regnet 16.000 sygeplejersker. Det er ganske enkelt dybt forargeligt.

Vi må på den baggrund desværre konstatere, at den syge del af kapitalismen har haft al for lette vilkår på den globale scene i mange år. Det har kostet – og koster stadig – fælleskasserne i Europa tusindvis af milliarder kroner. Grådigheden har haft det alt, alt for nemt.

Pengene skal tilbage i de statskasser, hvor de hører til, og det centrale spørgsmål er nu, hvordan vi vender den udvikling. Her er styrket kontrol, et stærkt internationalt samarbejde og øget digitalisering for mig at se tre af de vigtigste elementer. Og jo bedre vi får de tre elementer til at spille sammen, jo flere penge kommer ned i de rigtige statskasser, hvor de kommer fællesskabet til gavn.

For det første skal skattekontrollen styrkes massivt. Regeringen lancerer derfor snart et større udspil til decideret reform af skattekontrollen. Vi vil tilføre flere ressourcer og give nye kompetencer og værktøjer til kontrollen, og vi vil gøre kontrollen mere målrettet.Som en del af reformen har regeringen allerede åbnet to nye skattecentre med plads til i alt 250 medarbejdere, og de er de første af i alt 1.000 ekstra folk, som vi vil ansætte i de kommende år.

De mange nye folk skal sidde på i alt otte nye skattecentre rundt i landet. Her skal skarpe hoveder bl.a. analysere virksomheders regnskaber og strukturer for at spotte og bekæmpe de svindelmønstre, som hele tiden udvikler sig.

Svindlerne er nemlig ikke bare standhaftige. De er også kreative. Svindelmønstrene udvikler sig hele tiden. Nye snedige metoder ser hele tiden dagens lys. Det nytter derfor ikke noget, at skattemyndighederne er underbemandede. Det nytter ikke noget, at vi reagerer langsomt. Og det nytter ikke noget, at vi tænker gammeldags.

Vi har brug for dygtige folk, der kan sætte sig ind i svindlernes tankegang og holde trit med deres tempo – og helst endda være et skridt foran. Vi har heldigvis allerede sådanne gode medarbejdere i skatteforvaltningen, men vi skal bruge endnu flere.

Regeringens udspil vil indeholde massive investeringer, der i første etape sætter en historisk stor indsats ind imod hvidvask, international skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning ved brug af skattely. Udspillet vil også styrke straffesagsområdet, så vi får en hurtigere behandling af straffesager. Og det vil indeholde en massiv styrkelse af momsområdet, som gør, at hele momskæden kan kontrolleres grundigere og mere effektivt.

Skattesvindlerne skal ikke længere tænke på Danmark som et lille let offer. De skal tænke: ”Danmark? Det er vist bedst, at vi ikke prøver lykken her”. Men uanset hvor stærkt det danske skattevæsen bliver, så kan vi kun bekæmpe skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning effektivt, hvis vi samarbejder systematisk med så mange andre lande som muligt. Her handler det i særlig grad om, at vi internationalt fokuserer på at udveksle målrettede oplysninger om skattebetalinger, grænseoverskridende mønstre og pengetransaktioner.

Udvekslingen af oplysninger er på den måde et stærkt værn mod skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning, da dette sikrer, at de danske skattemyndigheder får oplysninger om transaktioner og indkomster, der bør beskattes i Danmark. Det er Skattestyrelsens arbejde med Money Transfer-oplysninger et godt eksempel på.

Her har Skattestyrelsen af flere omgange fået udleveret data om internationale pengestrømme fra danske pengeinstitutter. Det startede i 2009 og har indtil videre udløst skatteregninger på 2,1 mia. kr.

Money Transfer-arbejdet har givet penge i kassen her og nu. Arbejdet har samtidig også en stærk præventiv effekt, fordi det skaber en opmærksomhed omkring, at også internationale overførsler bliver tjekket. Med regeringens oprustning af kontrollen vil sådanne initiativer i fremtiden kunne gennemføres med endnu større effekt.

Vi så også konkrete resultater, efter at Folketinget traf en historisk beslutning i kølvandet på skandalen om Panama Papers. Folketinget bakkede op om, at Skatteforvaltningen købte oplysningerne for 6,4 mio. kr., så vi kunne komme efter svindlerne. Siden da har Skattestyrelsen gennemgået dokumenterne for at afsløre manglende indberetninger fra danske personer og virksomheder.

Det har indtil videre ført til, at Skattestyrelsen har afdækket skattepligtige beløb for næsten 1 mia. kroner. Det viser, at der er noget at komme efter. Og det er derfor, at vi nu styrker indsatsen.

Jeg håber imidlertid personligt, at købet af oplysninger ikke skal gentages. Danmark skal ikke betale for oplysninger. I fremtiden skal vi have sådanne oplysninger automatisk gennem systematiseret internationalt samarbejde. Vi skal have dem gratis. Og vi skal have dem uden forsinkelse.

Udvekslingen af informationer og data mellem lande skal fortsætte i fremtiden. Processerne skal videreudvikles, og samarbejdet skal gøres mere effektivt og mere systematisk. Den opgave forudsætter selvfølgelig velvilje og gode intentioner landene imellem. Men derudover har opgaven én fuldkommen afgørende forudsætning for succes: velfungerende digitale skattemyndigheder.

Hvis vi skal sejre i kampen mod skatteunddragelse, skal vi styrke det internationale samarbejde. Og jo mere digitale skattemyndighederne rundt i verden bliver, desto nemmere bliver det. Desto mere effektivt og hurtigt kan vi dele oplysninger, gøre hinanden klogere og advare hinanden om nye typer af mønstre og tendenser. Jo flere lande, der er med til hurtigt og automatisk at udveksle oplysninger, jo færre pletter på verdenskortet bliver der tilbage, hvor svindlerne kan gemme deres penge. Og flere nye, kreative typer af svindel vil blive skudt ned, inden de overhovedet får luft under vingerne.

OECD har offentliggjort en rapport, som viser, at der mellem 2009 og 2017 primært blev udvekslet oplysninger mellem myndigheder på anmodning fra en myndighed, der har en mistanke om skatteunddragelse. Det duer ikke. Udveksling af oplysninger skal ske automatisk, og vi skal skabe digitale kanaler, hvorigennem skattemyndigheder med det samme advarer hinanden om potentielt misbrug og skatteunddragelse.

Derfor skal en væsentlig del af arbejdet også handle om at få så mange lande som muligt med ind i folden, hvor vi samarbejder digitalt på tværs af nationer. Jo flere lande, der udveksler oplysninger automatisk, desto stærkere og mere finmasket bliver nettet. EU er allerede godt i gang med at styrke det administrative samarbejde imellem landene, og her er allerede taget en række redskaber i brug. Et af disse nye værktøjer er for eksempel oplysningspligt for rådgivere om gennemsigtighed i forhold til skatteafgørelser. Og også i OECD-regi bliver der gjort en stor indsats i disse år. Det vil jeg selvfølgelig gerne kvittere for, men jeg ønsker også, at Danmark skal skubbe hårdt på i begge fora i det fremtidige arbejde, for her er der fortsat store resultater at opnå.

Arbejdet er allerede begyndt at bære fugt. Danmark modtager i dag flere oplysninger fra udlandet end nogensinde før. Det er oplysninger om blandt andet formuer, indkomster, indehavere af bankkonti, selskabers aktiviteter og pengeoverførsler på tværs af lande. Alene i 2019 modtog Skattestyrelsen mere end 600.000 oplysninger fra andre lande, og det er intet mindre end en femdobling i forhold til for bare to år siden.

Mængden af data og oplysninger, der strømmer ind fra udlandet, bliver ikke mindre i de kommende år – tværtimod. Det er som udgangspunkt en god ting, men derfor er det også en topprioritet for regeringen at sikre, at vi kan behandle de data effektivt, så snart vi får dem, for kun på den måde har de virkelig værdi.

Derfor er det en central del af regeringens udspil, at der ansættes flere medarbejdere til at behandle de mange oplysninger. Samtidig vil der blive udviklet et nyt digitalt analyseværktøj, så det blive nemmere at håndtere de store mængder data effektivt.

Fra dansk side har vi desuden foreslået, at der i EU arbejdes på at etablere en fælles EU-alarmcentral, så alle EU-lande skal råbe vagt i gevær til en central enhed i EU, hvis de har mistanke om svindel. Ideen er så, at den centrale enhed vil kunne vurdere truslen og advare de andre EU-lande gennem de mest effektive kanaler.

Uanset hvordan vi i EU og OECD præcis vælger at organisere det, så har vi brug for stærke og velorganiserede organer, der kan dele relevant information hurtigt og effektivt.

I skandalen om refusionen af udbytteskat trak svindlere rundt i verden milliarder af skattekroner ud den danske stat. De penge er vi nu godt i gang med at hente hjem igen via søgsmål og erstatningskrav.

I fremtiden er det mit håb, at vi vil være i stand til at forhindre forsøg på svindel som disse og i alle tilfælde være i stand til at standse dem langt hurtigere gennem et mere effektivt samarbejde med andre landes myndigheder.

Uanset hvilke specifikke tekniske modeller vi vælger, så er der ingen tvivl om, at tiden kræver handling. Passivitet og tøven er ikke en mulighed. Svindlerne udvikler hele tiden nye metoder, og det går hurtigere og hurtigere i takt med den teknologiske udvikling. Vi skal derfor altid gennemtænke vores løsninger, men samtidig må vi ikke tænke for langsomt.

I Danmark skal vi have en stærk skatteforvaltning, hvor digitaliseringen og kontrollen er i top. Vores skatteforvaltning skal indgå et stærkt samarbejde med andre lande, hvor oplysninger og data deles hurtigt og automatisk. Og den skal samtidig have ressourcer nok til at kunne bruge de mange oplysninger effektivt, herunder til at forhindre og straffe svindel. Det er min og regeringens ambition.

Grådigheden har haft det for nemt i fortiden. Den skal få det svært i fremtiden.