Skatteministeriet
Karsten8
Ministerindlæg 1. maj 2019

Vi skal forlange samfundssind af IT-giganterne

Ministeren Sammen med it-giganterne skal der udvikles nye internationale skatteregler, så de bidrager til fællesskabet der, hvor de skaber vækst. Det skriver skatteminister Karsten Lauritzen i et indlæg bragt af Jyllands-Posten onsdag den 1. maj.

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
Vi skal forlange samfundssind af IT-giganterne

Forargelsen blandt danske og europæiske skatteborgere har været stor i de seneste år – og det med god grund. Sagen om udbyttesvindel for ufattelige beløb har vakt vrede i hele Europa. Det samme gjorde afsløringerne om Panamapapirerne, Paradispapirerne, HSBC-papirerne og LuxLeaks. Listen er desværre alt for lang.

Det er ikke det eneste, som danske og europæiske skatteborgere er blevet forargede over. Vi har også set eksempler på, at store multinationale virksomheder har oprettet datterselskaber i lande, hvor det er svært at se anden forretningsmæssig begrundelse end at undgå at betale skat.

Multinationale selskabers skatteplanlægning er dog ofte ikke i strid med lovens bogstav og dermed ikke ulovlig. Virksomhederne planlægger – inden for lovens rammer – sig simpelthen ud af skattebetalingen, eksempelvis ved at spekulere i forskellige landes skattelovgivning.

Disse virksomheder bryder ikke lovens bogstav, men de bryder med manges opfattelse af ret og rimelighed og dermed med ånden i lovgivningen. Det vækker forargelse – hos mig og hos rigtig mange danskere.

Fordelen ved at være folkevalgt er, at hvis der er noget, man finder urimeligt – selvom det er lovligt – så har man mulighed for at gøre det ulovligt og dermed etablere rimelighed. Jeg vil gerne gøre det klart for alle inklusiv IT-giganterne: Som skatteminister finder jeg det ikke rimeligt, at I ikke bidrager mere. Og det vil jeg sikre sker fremadrettet ved at ændre reglerne for beskatning. Hvis danske og europæiske skatteborgere oplever, at store verdensomspændende koncerner ikke bidrager tilstrækkeligt til fællesskabet de steder, hvor de reelt skaber deres værdi, eller i de lande, hvor fx deres hovedkvarter ligger, så underminerer det tilliden til både virksomhederne og til vores nationale skattesystemer.

Der er givetvis læsere, der spørger sig selv: Hvordan kan man som virksomhed lovligt undgå at betale skat, der hvor ens værdi skabes? Det kan man, fordi vores skattesystem på nogle stræk er forældet og er blevet overhalet af virkeligheden. Flere af dets grundlæggende principper afspejler, hvordan samfundet så ud for mange år siden. I industrisamfundet. En tid, hvor det var relativt let at identificere, hvor værdierne blev skabt. En fysisk vare produceres og sælges – og virksomheden beskattes af sit overskud, der hvor virksomheden er beliggende.

Der er vi ikke længere. For 100 år siden var der ingen Facebook eller Google. Men med Google, Facebook, Amazon og de andre IT-giganters indtog er spørgsmålet, om værdiskabelse er blevet mere komplekst. Som udgangspunkt skal skatten betales, der hvor værdien er skabt – men hvor er det? Hvis fx en virksomheds teknologi er skabt i Silicon Valley, mens rettighederne til teknologien er placeret i et datterselskab på Bahamas, og de samtidig indsamler data fra brugere over det meste af verden, som er af afgørende betydning for virksomheden, hvor er værdien så skabt?

Ingen selskaber skal dobbeltbeskattes, men omvendt er det ej heller rimeligt, at nogle selskaber samlet set betaler meget mindre i skat end andre, særligt når de opererer på de samme markeder. Det er bl.a. derfor mit parti – efter noget betænkningstid – har foreslået en bund under selskabsskatter i EU.

Det betyder, at diskussionen om, hvor og hvor meget der skal betales i skat, bliver mere kompliceret - både for virksomhederne og for skatteforvaltningerne. Det eneste, der er sikkert, er, at vi ikke kan blive ved med at stå, hvor vi står. Vi bliver nødt til at bringe vores skattesystemer ind i den digitale tidsalder.

Men hvad skal der konkret ske? Det er spørgsmålet til en million kroner (eller måske rettere utallige milliarder af kroner, hvis man kigger på virksomhedernes overskud). Og som svar på det spørgsmål fremlagde EU-Kommissionen i marts 2018 et forslag om en omsætningsskat, der skulle øge beskatningen for IT-selskaber, der næsten intet betaler i skat.

Formålet er ædelt, uden tvivl, men udfordringen med det konkrete forslag er bl.a., at IT-virksomhederne fremover ikke længere kun beskattes af deres overskud, men også af deres omsætning i forbrugerlandet. Man skal lige overveje, om det nu er klogt! For det første kan det betyde, at en virksomhed vil kunne stå med et underskud og derefter få en regning fra skattefar. Rimeligt? Det mener jeg ikke.

Derudover kan forslaget blive en dyr fornøjelse for Danmark. Hvis vi generelt begynder at beskatte omsætningen i forbrugerlande fremfor værdiskabelsen herhjemme, vil det efterlade et stort hul i den danske statskasse. Derfor leder vi også efter en anden løsning, men hvis den ikke hurtigt findes, tror jeg, man skal indstille sig på, at techomsætningsskatten kan blive til virkelighed.

I EU skal det fortsatte arbejde fokusere på alternative løsninger. Jeg mener imidlertid, at løsningen skal findes på internationalt niveau, og ikke bare i EU. USA har gennemført en skattereform, som betyder, at IT-selskaberne, der før betalte meget lidt i skat, nu bør beskattes med minimum 13,125 pct. af deres globale indkomst og op til 21 pct. af deres indkomst i USA. Gennemføres EU-Kommissionens forslag, vil det på lignende vis måske sikre mere skattebetaling i EU. Men det vil ikke løse det grundlæggende problem.

Vi risikerer i højere grad at ende i en kamp om skattekroner mellem EU og USA, hvor det ikke er urealistisk, at skattespørgsmålet bliver en aktiv del af handelskrigen mellem USA og en række andre lande. Det vinder ingen på. Målet må være at finde en løsning på internationalt niveau, der sikrer en rimelig fordeling af skatteprovenuet og endnu vigtigere, hvor det sikres, at ingen selskaber kan undgå at betale skat noget sted.

Der er med andre ord behov for en international løsning, som helt generelt og for alle lande ændrer den måde, vi beskatter på. En mulighed er at ændre reglerne for, hvornår et selskab har noget så kedeligt, men samtidig også så afgørende som ”fast driftssted” i et land, så det ikke kun afhænger af, hvor et selskab fysisk har sæde, men om hvor den aktivitet, der skaber værdien, finder sted. En mulighed kunne også være at indføre lignende skatteregler, som USA har gjort med deres seneste selskabsskattereform, der skal sikre en rimelig beskatning af amerikanske selskabers profit i lavskattelande. En løsning, USA ikke vil kunne kritisere EU for, og som derfor ikke bidrager negativt til handelskrigen.

Regeringen kæmper for, at der findes en sådan løsning i OECD-regi – og det skal ske senest i 2020. Vi har før fået gode resultater i OECD-samarbejdet, som allerede har gjort det væsentligt sværere at spekulere i skattebetalingen. OECD-samarbejdet er derfor vejen frem, hvis vi skal sikre, at IT-virksomhederne betaler skat i de lande – som fx Danmark – hvor de har brugere, der skaber værdi for dem.

Vi kan også gøre noget herhjemme. Her vil vi styrke kontrollen af de multinationale digitale selskaber og sikre, at danske skatteregler bliver overholdt, ligesom vi vil intensivere samarbejdet med myndighederne i andre lande.

Slutteligt skal lyde en appel til IT-giganterne selv. I bør selv bidrage til at finde en løsning. Det er i sidste ende i jeres egen interesse.

Skatteborgerne forventer i stigende grad, at store virksomheder lever op til deres samfundsansvar og bidrager til fællesskabet – og at de gør det i alle de lande, hvor de tjener penge. Sker det ikke, er det min spådom, at virksomhederne selv vil lide under det. Derfor vil jeg gerne opfordre store internationale IT-selskaber med millioner af danskere som brugere: Udvis samfundssind, bidrag til at finde en model, der sikrer fair og rimelig beskatning af den værdi, I skaber, og en fair fordeling af den skat til de lande, hvor den bliver skabt. Og opgiv jeres hidtidige strategi, hvor I har placeret jer i Irland af skattetekniske årsager. Det er lovligt, men husk: ”Det, der er lovligt, kan godt være tovligt”.

I dag har flere store virksomheder en såkaldt CSR-politik på miljø- og klimaområdet. Det har de, fordi deres kunder og brugere efterspørger ansvarlighed på disse områder. Min profeti er, at det også vil ske på skatteområdet, hvor vi vil se mere åbenhed om, hvor der betales skat, og om, hvor et selskabs værdi skabes. Den danske regering arbejder internationalt for øget åbenhed om selskabers skattebetaling.

IT-virksomhederne kender deres egen forretningsmodel bedst, og derfor vil det være en stor gevinst for os alle, hvis de vil indgå i en åben og konstruktiv dialog om, hvor de skaber deres værdi.

Skatteregler bliver lavet bedst, når dem, de påvirker, bliver taget med på råd. Derfor vil jeg gerne opfordre de store IT-virksomheder til i langt højere grad at være medspillere i kampen om at få lavet nye globale regler, der sikrer, at de i højere grad bidrager til fællesskabet i de lande, hvor de skaber deres værdi.