Skatteministeriet
Karsten Presse 3
14. januar 2019

Vi har lært af fortidens fejl – nu skal vi have skattevæsenet sikkert ind i fremtiden

Skatteforvaltningen 2021 Genopretningsplanen for skatteforvaltningen – som på flere områder er bakket op af aftaler med brede flertal i Folketinget – vil skabe resultater. Det skriver skatteminister Karsten Lauritzen i en kronik bragt i Berlingske den 26. december 2018.

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
Vi har lært af fortidens fejl – nu skal vi have skattevæsenet sikkert ind i fremtiden

Skatteforvaltningen er bedre end sit rygte. Og den vil blive endnu bedre i fremtiden.

Jeg skal være ærlig og indrømme, at det er et udsagn, der er farvet af, at jeg har været skatteminister i mere end 1.000 dage. Og at det er min underskrift, der står i de planer, der skal sikre, at vi får det skattevæsen, vi alle sammen ønsker os. Et skattevæsen, der opkræver de rigtige skatter. Hvor retssikkerheden er i top. Og tilliden er genskabt mellem danskerne og skatteforvaltningen.

Selvom oprydningen er i fuld gang, skal jeg også ærligt indrømme, at der fortsat er langt til mål. Men for hver dag nærmer vi os – skridt for skridt.

Genopretningsplanen for skatteforvaltningen – som på flere områder er bakket op af aftaler med brede flertal i Folketinget – vil skabe resultater.

For nylig udgav professorerne Jørgen Grønnegaard og Peter Bjerre Mortensens deres nye bog Overmod og afmagt – historien om det nye SKAT. Det har affødt en række kritikpunkter af dels opbygningen af det nu forhenværende SKAT – men også en bekymring for, at nogle af de samme problemer kan opstå i opbygningen af den nye skatteforvaltning.

Nu har jeg selv læst bogen. Og selvom bogen påpeger fejl, der er begået de sidste 15 år, så er bogens konklusioner måske ikke helt så skarpt skårne, som journalister, meningsdannere og socialdemokrater gerne vil gøre dem til. At det er sådan, er desværre naturligt. For som min parlamentariske mentor, Birthe Rønn Hornbech, ofte har bemærket, er hverken aviser eller politikeres udtalelser retskilder. Og det er der altså en god grund til!

Én af bogens hovedkonklusioner er, at vi politikere af både blå og rød farve i perioden fra 2005 til 2015 har sat hensynet til kvalitet i opgaveløsningen og retssikkerhed for borgerne til side for at effektivisere og spare i skattevæsenet.

En anden konklusion er, at etableringen af det nu forhenværende SKAT simpelthen gik for hurtigt. Og at beslutningsgrundlaget ikke var stærkt nok til en så stor ombygning af vores skatteforvaltning.

Det er to konklusioner, som jeg anerkender og faktisk er enig i. Samtidig kan jeg konstatere, at finansministeren – der jo som bekendt var skatteminister fra 2004 til 2010 – flere gange har medgivet, at ja – han burde have været mere kritisk og have haft mere tålmodighed. Og ja, han ville have gjort ting anderledes i 2006, hvis han havde haft den viden, han har i dag.

Derfor undrer det mig, at danskerne ikke har hørt den selvsamme eftertanke og refleksion hos de fem røde skatteministre, der sad mellem 2011 og 2015. Særligt har Socialdemokratiets partisoldater i en række indlæg forsøgt at sværte finansministeren til og tildele ham eneansvaret for de udfordringer, vi står med i dag. Det er ufint, fordi det ikke er rigtigt. Men Venstre har bestemt et ansvar. Det står vi som parti ved.

Imens anklager Socialdemokratiet de blå regeringer for at have sparet skatteforvaltningen ned til sokkeholderne frem mod 2011. Men på trods af løfter om merbevillinger, da de var i opposition, så fortsatte SRSF-regeringen med at spare omkring 300 mio. kr. på bevillingen til skatteforvaltningen..

Jeg ønsker ikke at fælde dom over hverken blå eller røde skatteministres formåen. Det lader jeg andre om. Personligt er jeg overbevist om, at mine forgængere gjorde, hvad de kunne med de rammer og ressourcer, der nu en gang var. Og så vil jeg blot konstatere, at skatteområdet ikke er et område, man kan sætte sig ind i på to minutter. To uger. Eller to måneder. Det har derfor ikke gavnet skatteforvaltningen, at der før mig sad to blå og fem røde skatteministre på fem år. I øvrigt en konklusion d’herrer Grønnegaard og Bjerre Mortensen også drager.

Det leder mig videre til en anden – og i medierne ret overset – konklusion i bogen. Skattevæsenet er faktisk - på trods af nedskæringer og besparelser - blevet mere effektiv til at opkræve skatter. Et godt eksempel er, at indtægterne fra skatter og afgifter for første gang nogensinde har rundet 1 billion kr. i 2017. Langt størstedelen af de penge betaler danskerne helt automatisk, fordi vi har et velfungerende og automatiseret skattesystem.

Det er en stor succes. Det skriver Grønnegaard og Bjerre Mortensen også meget fint i deres bog:

”Vurderer man alene på skattevæsenet ud fra en effektiviseringsvinkel, er udviklingen siden 1980’erne en af de mest gedigne succeser i forvaltningshistorien”.

Det er værd at huske på, når vi taler om, hvordan der også er udfordringer i skatteforvaltningen. Og det er tilmed et gedigent skulderklap til de mange tusinde medarbejdere, der hver dag går på arbejde i skatteforvaltningen og yder et kæmpe stykke arbejde.

Min største opgave som skatteminister har været at få løst problemerne og at få genskabt borgernes tillid til skatteforvaltningen.

Først og fremmest har vi med brede flertal sikret skattevæsenet en historisk stor økonomisk vitamin-indsprøjtning på næsten 13 mia. kr. til genopbygningen af skattevæsenet. Tidligere reorganiserede man for at effektivisere. Nu reorganiserer vi, mens vi samtidig giver en stor pose penge med.

Trods det bilder jeg mig ikke ind, at reorganiseringen i sig selv løser nogle problemer.

De problemer, vi havde 30. juni – som var den sidste dag med styrelsen SKAT – havde vi også 1. juli, da SKAT var blevet erstattet af de syv nye styrelser. De problemer, skal fortsat løses. Men med den nye organisering har vi – sammen med de store investeringer – et langt bedre fundament at stå på, når problemerne skal løses. Vi har fået en stærkere ledelse og mere fokus på kerneopgaven. Én styrelse til én kerneopgave.

Vi styrker de syv styrelser med flere end 2.000 nye medarbejdere, sammenlignet med da regeringen tiltrådte. Vi bygger nye it-systemer til at inddrive danskernes gæld til det offentlige og til at vurdere danskernes boliger mere retvisende.

Når vi laver grundlæggende om på noget, og vi bruger milliarder samt ansætter tusindvis af nye medarbejdere, så vil der opstå fejl i processen – det kan ikke undgås. Men jeg har i arbejdet ønsket, at alle medarbejdere, ledere og politikere tager ved lære af fortidens fejl, så risikoen for at gentage fortidens fejl minimeres.

Min egen konklusion er, at nok er vi ikke i mål med genopbygningen af skatteforvaltningen. Men vi er godt på vej. Det bringer mig til en central bekymring i forhold til det nye skattevæsen, som Grønnegaard og Bjerre Mortensen er inde på: Det går for hurtigt. I er heller ikke denne gang godt nok forberedt.

Man kan altid diskutere, om man nu har tænkt sig godt nok om. Og man kan altid bruge lidt mere tid på at forberede sig, når man gennemføre store reformer. Men omvendt har danskerne også en forventning om, at der sker noget.

Arbejdet med den nye organisering blev sparket i gang helt tilbage i august 2016, da jeg præsenterede planen ’Et nyt skattevæsen’. Det er næsten to års forberedelse forud for, at vi åbnede dørene til de nye styrelser. Og vi har også åbent sagt, at arbejdet fortsætter frem til i hvert fald 2021.

Det store arbejde, der allerede er gennemført, er i høj grad sket i form af brede politiske aftaler. Desværre er Socialdemokraterne trådt ind på en ny kurs, hvor de hellere vil tale problemerne op, frem for at bidrage til at finde løsninger – desværre nok ud fra en strategisk overvejelse om, hvad der gavner frem til valget. Det er jeg oprigtig talt ked af. Jeg vil fortsat arbejde for, at vi sammen kan finde løsninger på skattevæsenets problemer. Det vil jeg også gøre, uanset hvem der vinder næste valg.