Skatteministeriet
9. maj 2013

Regeringens togfond er solidt finansieret

Nordsøaftalen De penge, der kommer ind i fonden i perioden fra 2014 og frem, er beregnet ud fra samme metoder, som normalt anvendes til den type beregninger, og som derfor også er anvendt under tidligere regeringer.

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
Regeringens togfond er solidt finansieret

Af Holger K. Nielsen, skatteminister (SF)

Jyllands-Posten har med både en forside, en leder og en række artikler i sidste uge forsøgt godt og grundigt at hive tæppet væk under regeringens togfond, der fra øget beskatning i Nordsøen skal gøre togdriften i Danmark grønnere og mere attraktiv.

Med afsæt i en meget kortfattet rapport fra Wood Mackenzie fik blandt andet Bayerngas spalteplads i JP med det budskab, at der ikke er dækning for de 27,5 mia. kr. , som regeringen har afsat til togfonden. Men man går galt i byen. Togfonden er ikke læk.

De penge, der kommer ind i fonden i perioden fra 2014 og frem, er beregnet ud fra samme metoder, som normalt anvendes til den type beregninger, og som derfor også er anvendt under tidligere regeringer.

Tallene er korrigerede for, at staten vil få færre indtægter fra sit ejerskab i Dong og Nordsøfonden.

Et års analysearbejde
Regeringens skøn er resultatet af mere end et års analyse foretaget af udvalget for serviceeftersyn af Nordsøen. Udvalget har analyseret vilkårene for kulbrinteindvinding i Nordsøen og har estimeret det provenu, der kommer ud af at lade en række koncessioner gå fra gamle til almindelige skatteregler.

En regelændring, som blandt andet rammer Bayerngas, og som regeringen har lagt op til, fordi vi ikke kan forsvare så betydelige forskelle i skattereglerne i forskellige felter, som tilfældet har været hidtil.

Forventet forrentning på 10 pct.
Ved at overføre aftaler fra gamle til almindelige regler får vi nu en langt mere fair og ensartet beskatning i Nordsøen.

En væsentlig årsag til at Wood Mackenzie når frem til et lavere skøn end Nordsøudvalget, er, at de forventer, at olieselskaberne skal have en forrentning på 10 pct. af deres investering.

De vejer således de fremtidige indtægter ned med 10 pct. om året, og det spiser altså meget hurtigt værdien af de fremtidige indtægter.

Man kan selvfølgelig ikke fortænke et olieselskab i at regne på den måde.

Hver enkelt investering kan være ganske risikabel og betyde en del for bundlinjen, men for staten hænger sådan et regnestykke ikke samfundsøkonomisk sammen " og det er netop også det, som Nordsøudvalget er nået frem til.

JP signalerer desuden i en af avisens overskrifter, at regeringen skulle have glemt det lovende Svanefelt. Det er på ingen måde tilfældet.

30-årig tidshorisont
Energistyrelsen forbereder i øjeblikket en syvende udbudsrunde, som også vil omfatte det felt, og selv om en række olieselskaber for nylig har returneret feltets licens til staten, er det helt rimeligt at antage, at der vil være betydelige fremtidige indtægter herfra.

Det er jo derfor, at det nu udbydes til andre selskaber. Man skal huske på, at tidshorisonten rækker 30 år frem.

Jeg kan sagtens forstå, at olieselskaberne med gunstige skatteregler gør, hvad de kan, for at undgå at skulle operere på samme regler, som DUC-selskaberne og nye aktører har gjort i årevis, men regeringen hverken kan eller ønsker at begunstige danske eller udenlandske olieselskaber ved at lade dem være på skatteregler, der er særligt lempelige.

Det er hverken hensigtsmæssigt for statskassen eller for samfundsøkonomien.

Med ensretningen af reglerne er finansieringen af regeringens togfond derfor ikke læk.

Den er tværtimod ganske solid.

Debatindlæg i Jyllands-Posten 9. maj 2013.