Fie fik smag for lovgivningsarbejdet og skiftede afdeling
Fie er cand.jur. og sidder i et af Skatteministeriets lovgivningskontorer. Hun har været ansat i ministeriet siden 2018 og har allerede prøvet kræfter med to meget forskellige kontorer i departementet.
”Jeg startede i et kontor, der arbejder med koncernstyring og HR. Her fik jeg øjnene op for at arbejde mere med de politiske emner, som vi også beskæftiger os med i Skat-teministeriet, og lyst til at prøve kræfter med lovgivningsarbejdet,” fortæller Fie.
Skatteministeriet huser mange forskellige fagligheder, hvilket gav Fie muligheden for at forfølge sin nyfundne interesse for lovgivningsarbejdet.
”Jeg var så heldig, at der var en plads til mig i et af lovgivningskontorerne. Min læ-ringskurve har været meget stejl, siden jeg rokerede, og jeg har haft en kæmpe fordel, fordi jeg kendte både departementet og ministeriets styrelser rigtig godt i forvejen. Jeg har virkelig fundet ud af, hvad ministeriet kan, og hvorfor det giver mening, at vi er struktureret, som vi er,” forklarer Fie.
Kollegaerne er altid klar til at hjælpe
Når man som Fie kaster sig over nye udfordringer, er det guld værd at have kollegaer, som prioriterer at tage sig tid til at hjælpe hinanden.
”Min kollegaer er virkelig gode til at sparre og give feedback. Jeg synes generelt, at det kendetegner Skatteministeriet som arbejdsplads, at der er et godt samarbejde og en god tværfaglig forståelse. Der sidder dygtige mennesker på de forskellige områder, og vi kan en masse forskellige ting, hvilket giver et godt samlet samarbejde,” fortæller Fie.