Skatteministeriet
21. januar 2014

L159 (Folketingsåret 2007-08, 2. samling)

Forslag til lov om ændring af dødsboskatteloven og forskellige andre love - resumé

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
L159 (Folketingsåret 2007-08, 2. samling)

(Forhøjelse af grænser for skattefritagelse, ændringer som følge af arveloven og nye aktieavancebeskatningsregler m.v.) (L 159)

Et flertal i Folketinget bestående af Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Ny Alliance har vedtaget lovforslag L 159 ved 3. behandling den 3. juni 2008.

Loven er et led i finanslovsaftalen for 2008. For at mindske den administrative byrde for de efterladte slægtninge og pårørende justeres kriterierne for, hvornår et dødsbo er skattepligtigt. Justeringerne forventes at fritage ca. 1.500 af de nuværende 3.500 skattepligtige dødsboer for dødsbobeskatning. Justeringen indebærer et provenutab på ca. 15 mio. kr., men samtidigt administrative besparelser hos SKAT på ca. 5 mio. kr.

Endvidere er loven en opfølgning på den nye arvelov, der trådte i kraft den 1. januar 2008. Endelig indeholder loven en række elementer, der tilsammen udgør den hidtil mest omfattende revision og forenkling af den gældende dødsboskatteordning fra 1997.

Som led i finanslovsaftalen ændres grænserne for skattefritagelse af dødsboer. Hidtil har et selvstændigt skattepligtigt dødsbo været fritaget for beskatning, hvis boets aktivmasse ligger under 2.509.900 kr. (2008), og dets nettoformue ligger under 1.882.400 kr. (2008). Fremover udeholder man fast ejendom omfattet af parcelhusreglen fra den beløbsgrænse, der relaterer til boets aktivmasse. Samtidig forhøjes beløbsgrænsen for nettoformuen, så den svarer til beløbsgrænsen for aktiver. Formålet hermed er at skattefritage markant flere dødsboer end hidtil. Derved undgås, at en række dødsboer, der er uden indtægter af betydning og ikke skal betale dødsboskat, bliver skattepligtige, alene fordi de indeholder en ejerbolig.

Lovforslagets andet hovedemne er den nye arvelov fra 2008. Her tilpasses dødsboskattereglerne arvelovsreformen. Visse efterladte samlevere ligestilles med efterladte ægtefæller i nærmere beskrevne sammenhænge, først og fremmest med hensyn til bolig. Samtidig forsynes dødsboskatteloven med en generel definition af samlevere, der svarer til arvelovens definition. Desuden tilpasses dødsboskatteloven arvelovsreformens nye regler om formueoversigt i uskiftede boer og om proklama i alle boer.

I revisionen og de administrative forenklinger af dødsboskatteordningen i øvrigt indgår

  • at forenkle dødsboskattelovens regler om beskatning af aktieindkomst. Lovens regler tilnærmes hermed de regler, der er indført for personer med reformen af aktiebeskatningen fra 2006,
  • at ændre reglerne om opgørelse og anmeldelse af skattekrav for indkomstår før dødsåret under hensyn til udviklingen i selvangivelsesreglerne for personer i perioden 1997-2008, 
  • at ændre reglerne for genbeskatning af etableringskontomidler, der er i behold ved dødsfaldet,
  • at forenkle dødsboskattelovens regler om skatteberegning m.v. i tilfælde, hvor afdøde både efterlader sig et særbo og et fællesbo, der behandles hver for sig,
  • at fristen for skattefri virksomhedsomdannelse i dødsboer forlænges,
  • at indføre regler, der sikrer, at afdødes forskudsregistrerede beskæftigelsesfradrag og særlige befordringsfradrag bevares, og at anvendelse af reglerne om medarbejdende ægtefælle ikke udløser forøget betaling af arbejdsmarkedsbidrag. Dette vedrører en problemstilling, der opstår, fordi afdødes arbejdsmarkedsbidragsgrundlag bliver endeligt,
  • at den skattemæssige behandling af insolvente dødsboer overføres fra konkursskatteloven til dødsboskatteloven,
  • at indføre regler om, at skattekrav ikke medregnes ved beregning af et dødsbos aktiver og nettoformue. Formålet hermed er at undgå retsusikkerhed, der kan opstå, fordi tilstedeværelsen af et skattekrav kan være afgørende for, om et dødsbo er fritaget for beskatning eller ej,
  • at forlænge fristen for at indberette acontoudlodning af et aktiv til SKAT, således at det i alle tilfælde bliver muligt at vælge og indberette acontoudlodning med virkning fra dødsfaldet, efter at skifteretten har taget stilling til boets behandlingsmåde,
  • at give en længstlevende ægtefælle, som er enearving, mulighed for at fravælge universalsuccession i den førstafdøde ægtefælles skattemæssige stilling,
  • at genskabe dødsboskattelovens struktur og gøre denne mere overskuelig ved at ophæve det særlige kapitel om beskatning af et uskiftet bo, hvor begge ægtefæller er afgået ved døden inden for samme indkomstår, og placere særregler om sådanne dødsboer på de relevante steder i loven,

Desuden indeholder loven en række mindre justeringer og præciseringer i dødsboskatteloven.

Endelig sikrer loven, at grænsegængere, der arbejder i Danmark, men har bopæl i udlandet, ikke mister skattemæssige privilegier her i landet med tilbagevirkende kraft, hvis deres ægtefælle afgår ved døden.

Ændringerne gælder, hvor dødsfald sker den 1. juli 2008 eller senere.

Loven skønnes at medføre et årligt provenutab på 15 mio. kr., hvoraf ca. 5 mio. kr. vedrører kommunerne. Loven indebærer endvidere årlige administrative besparelser i SKAT på 5 mio. kr., engangsudgifter til systemudvikling på ca. 1,2 mio. kr. og engangsudgifter til kommunikation på ca. 150.000 kr.

Yderligere henvendelse: Specialkonsulent Merete Helle Hansen, tlf. 3392 3761 og Fuldmægtig Carl Helman, tlf. 3392 4519

Høring / Folketingets hjemmeside