Skatteministeriet
22. januar 2014

L144 (Folketingsåret 2006-07)

Lov om ændring af lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer og forskellige andre love - resumé

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
L144 (Folketingsåret 2006-07)

(Automatisk modregning mv.)

Folketinget har ved 3. behandlingen den 12. april 2007 vedtaget Lov om ændring af lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer og forskellige andre love (Automatisk modregning mv.). V, KF, DF, S, RV og SF stemte for forslaget.

Procedurerne i forbindelse med modregning til dækning af gæld til det offentlige er i dag administrativt meget tunge. Skatteministeriet har derfor i forlængelse af de allerede gennemførte forenklinger på inddrivelsesområdet, herunder samlingen af al inddrivelse af gæld til det offentlige i Skatteministeriet, analyseret mulighederne for at systemunderstøtte procedurerne for modregning (automatisk modregning).

Med loven gennemføres de harmoniseringer og forenklinger af reglerne om modregning for gæld til det offentlige, der er nødvendige for denne forenkling og systemmæssige understøttelse af procedurerne i forbindelse med det offentliges modregning.

Den automatiske modregning bygger på etablering af en forbindelse mellem NemKonto (udbetalinger fra det offentlige) og ét fælles inddrivelsessystem, der skal indeholde et samlet register over gæld til det offentlige, svarende til det eksisterende centrale fordringsregister (CFR). Den automatiske modregning indebærer, at procedurer, der i dag i vidt omfang håndteres manuelt, kan systemunderstøttes, hvilket vil betyde en betydelig effektivisering af procedurerne for modregning af gæld til det offentlige. Samtidig sikres, at det systemmæssigt kan understøttes, at der ikke foretages udbetaling fra det offentlige, hvis der samtidig er gæld til det offentlige, der kan ske modregning for.

Selve afgørelsen om modregning skal som i dag træffes af den myndighed, der er kompetent til henholdsvis at opkræve eller inddrive kravet. Myndigheden skal sende en afgørelse til skyldner om, at der sker modregning med angivelse af for hvilke krav. Desuden indgår det som en central del af det nye inddrivelsessystem, at der oprettes en "konto" for den enkelte skyldner. Skyldner vil have online adgang til kontoen, og kan her se en oversigt over sine gældsforhold og følge de inddrivelsesskridt, der iværksættes, herunder hvorvidt kravene dækkes ved modregning.

Loven består af følgende hovedelementer:

  • Ændring af lovgivningen om Nemkonto med henblik på at skabe hjemmel til etablering af forbindelse mellem Nemkonto og Det Centrale Fordringsregister i ét fælles inddrivelsesssystem.
  • Objektiverede og harmoniserede kriterier for, i hvilken rækkefølge fordringer under opkrævning og inddrivelse dækkes ved modregning (dækningsrækkefølgen).
  • Harmonisering og forenkling af reglerne om kommunernes og regionernes ret til indtrædelse i udbetalinger fra staten og det offentliges indtrædelse i forhold til underholdsbidrag.

Herudover indføres der med loven adgang til modregning vedrørende skattekrav, der er omfattet af den subsidiære ægtefællehæftelse. Denne ændring har ikke sammenhæng til den automatiske modregningsløsning.

Loven indebærer ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet eller borgerne.

Automatisk modregning forudsætter, at fordringshaverne som i dag indberetter deres fordringer til Det Centrale Fordringsregister. Registreringen skal (i modsætning til i dag) indeholde oplysning om gældens størrelse, der skal opdateres løbende. Fordelingen af beløb, der kan anvendes til modregning, kan herefter ske automatisk. Der skal dermed ikke sendes forespørgsler til de myndigheder, der har gæld registreret i CFR, hvilket vil være en betydelig administrativ lettelse for alle de involverede myndigheder.

Det forventes, at det offentliges modregning vil øges som følge af, at det offentliges modregning effektiviseres. Et eventuelt merprovenu som følge af denne effektivisering kan dog ikke opgøres på nuværende tidspunkt. Modregningssystemet er endvidere baseret på de eksisterende regler om modregning. Det offentliges adgang til modregning, herunder betingelserne for at modregning kan ske, udvides dermed ikke med de med loven gennemførte ændringer. Ud over de nævnte effektiviseringer indebærer loven således ikke et merprovenu.

Dækningsrækkefølgen for modregning forventes ikke at medføre provenumæssige konsekvenser. Udvidelsen af adgangen til indtrædelse i statslige udbetalinger for kommunale og regionale krav og private underholdsbidrag vurderes samlet set at have begrænsede provenumæssige konsekvenser.

Den automatiske modregningsløsning forudsætter tilretninger af Nemkonto-systemet. Udgifterne hertil anslås til ca. 10 mio. kr. Endvidere skønnes en implementering af forslaget at medføre engangsudgifter på ca. 2. mio. kr. til tilretning af en række af SKATs systemer (SLUT, KRL samt KOBRA). De samlede engangsudgifter på ca. 12 mio. kr. afholdes indenfor Skatteministeriets nuværende bevillingsmæssige rammer. 

Loven har ingen miljømæssige konsekvenser og indeholder ikke EU-retlige aspekter.

De harmoniserede regler for modregning skal træde i kraft i forbindelse med, at ét fælles Inddrivelsessystem sættes i drift, hvilket forventes at ske i 2009. Adgangen til modregning i ægtefællens overskydende skat træder i kraft den 1. juli 2007 med virkning for modregning i overskydende skat vedrørende indkomståret 2007 og senere indkomstår.

Yderligere henvendelse: Camilla Christensen, tlf. 33 95 4187 eller Kaare Friis Petersen, tlf. 33 92 44 75

Høring / Folketingets hjemmeside