Skatteministeriet
24. januar 2014

L237 (Folketingsåret 2003-04)

Forslag til lov om ændring af lov om en arbejdsmarkedsfond, ligningsloven, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og kildeskatteloven - resumé

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
L237 (Folketingsåret 2003-04)

Dette lovforslag fremsættes - ligesom en række andre forslag i dette forår - med henblik på at fjerne uhensigtsmæssige konsekvenser og huller i tidligere vedtagen skattelovgivning.

Formålet med lovforslaget er at sikre, at det ikke er muligt at undgå betaling af arbejdsmarkedsbidrag i Danmark, når man er omfattet af dansk social sikringslovgivning. Det sker ved at ændre arbejdsmarkedsfondsloven, således at personer, som arbejder for en udenlandsk arbejdsgiver uden fast driftssted i Danmark eller for en udenlandsk arbejdsgiver i udlandet, men er socialt sikrede i Danmark, kommer til at svare arbejdsmarkedsbidrag på samme måde som andre lønmodtagere.

Lønmodtagere, som er beskæftiget i Danmark, er socialt sikrede i Danmark og betaler dansk arbejdsmarkedsbidrag. Den sociale sikring omfatter også lønmodtagere, som er beskæftiget i Danmark for en udenlandsk arbejdsgiver uden hjemting eller fast driftssted her i landet. Det samme er i visse situationer tilfældet for en dansk lønmodtager, som arbejder i udlandet for en udenlandsk arbejdsgiver. Sådanne lønmodtagere burde således være omfattet af pligten til at betale arbejdsmarkedsbidrag, men det er de ikke. Der er ikke hjemmel i arbejdsmarkedsfondsloven til at opkræve arbejdsmarkedsbidrag i disse situationer. Denne hjemmel har manglet, siden arbejdsmarkedsbidraget blev indført for 10 år siden. Disse lønmodtagere er hermed "gratis" omfattet af dansk social sikring.

Det foreslås videre, at tidligere ansatte på samme måde som nuværende ansatte skal betale arbejdsmarkedsbidrag af indbetalinger, som arbejdsgiveren foretager på de pågældendes pensionsordninger, hvilket ikke hidtil har været tilfældet. Hermed sikres, at pensionsindbetalinger for såvel nuværende som tidligere ansatte bliver behandlet på samme måde i relation til arbejdsmarkedsbidraget. 

Endelig foreslås det at imødegå muligheden for utilsigtet anvendelse af reglerne om fremførsel af underskud for personer, som anvender den særlige skatteordning i kildeskattelovens § 48 E, den såkaldte forskerskatteordning.

Denne særlige skatteordning går ud på, at forskere og nøglemedarbejdere, der rekrutteres i udlandet til arbejde for en arbejdsgiver i Danmark, under visse betingelser kan bruttobeskattes med 25 pct. i indtil tre år. Et af kravene er, at den pågældende oppebærer et vederlag i penge på mindst 56.000 kr. månedligt, hvortil kommer arbejdsmarkedsbidrag eller udenlandske obligatoriske sociale bidrag. Der kan ikke foretages fradrag i det vederlag, der 25. pct-beskattes.

Imidlertid er det muligt for en sådan skatteyder at fremføre ikke-erhvervsmæssige underskud - eksempelvis renter af lån i fast ejendom - til modregning i indkomst i perioden efter udløbet af de tre år på 25 pct.-beskatning. Herved er det reelt muligt at omgå reglerne og få fradrag for udgifter, der vedrører perioden under bruttobeskatning. Det foreslås derfor, at det ikke bliver muligt at fremføre ikke-erhvervsmæssigt underskud for personer omfattet af kildeskattelovens § 48 E.

Samlet skønnes lovforslaget således at medføre et merprovenu i størrelsesordenen 6 mio. kr. årligt de første år og op imod 10 mio. kr. årligt efter nogle år. For de kommunale indkomstskatter skønnes lovforslaget de første år at medføre et provenutab på ca. 4 mio. kr. årligt og på sigt at være provenuneutralt.

Kontakt: Speciealkonsulent Erik Jørgensen, telefon 33 92 44 09 

Folketingets hjemmeside