Skatteministeriet
27. januar 2014

L175 (Folketingsåret 2002-03)

Ændring af fristreglerne på skatte- og afgiftsområdet - resumé

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
L175 (Folketingsåret 2002-03)

Resumé af Forslag til Lov om ændring af skattestyrelsesloven og andre love

(Ændring af fristreglerne på skatte- og afgiftsområdet)

Det overordnede formål med lovforslaget er at styrke retssikkerheden ved indførelse af bedre og enklere regler vedrørende fristerne for skatteansættelsen og ændring af afgiftstilsvar.

Forslaget bygger på anbefalingerne fra Fristudvalget indeholdt i udvalgets betænkning om fristerne for skatteansættelse og fastsættelse af afgiftstilsvar, genoptagelse og forældelse (betænkning nr. 1426).

Det foreslås, at der indføres ensartede fristregler på hele skatte- og afgiftsområdet. Forslaget betyder, at fristen for ændring af afgiftstilsvar og afgiftsgodtgørelse nedsættes til 3 år svarende til 3-års fristen på skatteområdet. Samtidig foreslås, at arbejdsmarkedsbidrag og pensionsafkastskat fuldt ud omfattes af skattestyrelseslovens ansættelsesfrister.

Der foreslås en sikkerhedsventil, der giver adgang til at tillade genoptagelse efter 3-års fristen efter anmodning fra den skattepligtige, hvis der foreligger særlige omstændigheder, der ikke er omfattet af de specifikke tilfælde, der er opregnet i loven. Bestemmelsen skal sikre, at der er mulighed for at give tilladelse til genoptagelse i tilfælde, man ikke på forhånd har kunnet forudse, men hvor omstændighederne alligevel taler for at tillade, at skatteansættelsen nedsættes. Bestemmelsen vil f.eks. finde anvendelse, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed eller i andre særlige tilfælde, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige.

Det foreslås endvidere, at myndighedernes adgang til at ændre skatteansættelsen efter 3-års fristen i forbindelse med kontrol af de lokale skattemyndigheders afgørelser begrænses, og at den nugældende bagatelgrænse på 5.000 kr. for ændringer af skatteansættelsen efter 3-års fristens udløb ophæves.

Endelig foreslås, at der indføres en adgang for den skattepligtige til at ændre et valg foretaget i selvangivelsen i tilfælde, hvor en ændring af skatteansættelsen fra skattemyndighedernes side medfører, at det trufne valg viser sig at have utilsigtede skattemæssige virkninger for den skattepligtige. Baggrunden for forslaget er, at den skattepligtige ikke på tidspunktet for indgivelsen af selvangivelsen i disse tilfælde kunne forudse de skattemæssige konsekvenser af valget, hvorfor det vil være urimeligt at fastholde den skattepligtige herpå. Forslaget vil f.eks. kunne finde anvendelse, hvis den skattepligtige har opgjort et fradrag ved udlejning af sit sommerhus på baggrund af de faktisk afholdte udgifter. Hvis myndighederne ikke godkender fradraget, kan den skattepligtige efter den foreslåede bestemmelse ændre sit valg, således at standardreglerne i ligningsloven eventuelt kan benyttes.

Forslaget medfører ikke ændringer i opgørelsen af den skattepligtige indkomst eller virksomhedernes afgiftstilsvar. Derfor har forslaget som udgangspunkt ikke provenumæssige konsekvenser. Imidlertid medfører de foreslåede fristændringer på skattesiden, at der samlet set sker en udvidelse af skatteydernes mulighed for at få genoptaget deres skatteansættelser, mens justeringerne af skattemyndighedernes muligheder samlet set er begrænsede. Det samlede resultat skønnes at være begrænset, da der er tale om mindre justeringer i genoptagelsesmulighederne m.v., og da der er tale om modsatrettede bevægelser.

Nedsættelsen af fristen for ændring af afgiftstilsvar fra 5 til 3 år vil umiddelbart indebære et kontrolprovenutab i størrelsesordenen 180 mio. kr., da kontrolprovenuet, som vedrører ændringer for år 4 og 5, bortfalder. Det tabte kontrolprovenu vedr. år 4-5 vil blive søgt neutraliseret af en intensiveret kontrol vedr. år 1-3, således at den samlede provenuvirkning fra kontrolarbejdet forbliver uændret. En sådan intensiveret kontrol vurderes at medføre et merforbrug til kontrol svarende til ca. 35 årsværk.

Forslaget betyder forenklede regler på området og en begrænsning af sager vedrørende gamle krav, der kan være en administrativ belastning for de skatte- og afgiftspligtige. Lovforslaget skønnes ikke at have erhvervsøkonomiske konsekvenser, miljømæssige konsekvenser eller EU-retlige aspekter.

Efter forslaget træder loven for hovedparten af bestemmelsernes vedkommende i kraft på fremsættelsesdagen. Dog kan de hidtil gældende regler anvendes tilbage i tid, hvis dette er til gunst for den skatte- eller afgiftspligtige.

Folketingets hjemmeside