Skatteministeriet
28. januar 2014

L135 (Folketingsåret 2001-02)

Ændring af lov om indskud på etableringskonto og investeringsfonds (Udvidelse af etableringskontoordningen m.v.) - resumé

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
L135 (Folketingsåret 2001-02)

Resuméafforslag til folketingsbeslutning om etablering af kompetenceopsparingsordninger for arbejdstagere

Repræsentanter for Kristeligt Folkeparti har den 24. januar 2002 fremsat beslutningsforslag nr. B 59. Regeringen opfordres til at skabe skattemæssigt rimelige vilkår for etablering af opsparingsordninger, hvortil arbejdsgivere og arbejdstagere kan indbetale beløb til brug for lønudbetalinger og kursusafgifter m.v. under arbejdstagerens senere kompetenceudvikling.

Det foreslås, at en sådan opsparingsordning skal kunne oprettes i et forsikringsselskab, en pensionskasse eller lignende, og at arbejdstagernes indbetalinger til ordningen skal kunne ske med bortseelsesret, dvs. at indbetalingen ikke skal medregnes til arbejdstagerens personlige indkomst.

Indbetalingerne skal ske efter en forud indgået kontrakt mellem arbejdsgiver og arbejdstager. I kontrakten skal fastsættes en tidsfrist på maksimalt 10 år for anvendelsen af ordningen, der kun skal kunne benyttes til erhvervsrettet kompetenceudvikling, som øger arbejdstagerens muligheder for at bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet. Formålet med forslaget er at motivere arbejdsgivere og arbejdstagere til at tage et større medansvar for den enkeltes kompetenceudvikling.

Der er ikke holdepunkter for at foretage et egentligt skøn over provenuvirkningen af forslaget. Provenuvirkningen består for det første af et umiddelbart provenutab i form af udskudte skattebetalinger. For hver 5.000 medarbejdere, der eksempelvis sparer 1.000 kr. op hver måned, er det umiddelbare provenutab på ca. 35 mill. kr. Dette provenutab vil forsvinde over årene i takt med, at de opsparede beløb udbetales og beskattes.

I det omfang medarbejderen i fravær af ordningen ville have sparet de indbetalte midler op på alternative opsparingsformer, vil der yderligere være et provenutab på afkastet af de opsparede midler, da disse vil blive beskattet efter pensionsafkastbeskatningsloven.

Beslutningsforslaget er med mindre sproglige justeringer en genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 86 fremsat den 4. februar 2000.

Regeringen har stor sympati for forslagets formål. Der stilles til stadighed stigende krav til arbejdstagerne, og der er derfor et stort behov for kompetenceudvikling. De økonomiske rammevilkår er imidlertid ganske anderledes under denne regering end under den forrige, hvor forslaget blev behandlet første gang. Der er ikke længere samme behov for en ordning som den foreslåede.

Regeringen er dog villig til at se nærmere på lovforslaget under udvalgsbehandlingen. Her er det blandt andet vigtigt at overveje, om der med en opsparingsordning som den foreslåede, effektivt opnås den kompetenceudvikling, der ønskes, og om en sådan opsparingsordning kan etableres, uden at det medfører yderligere bureaukrati for erhvervslivet og myndighederne.

Folketingets hjemmeside