25-02-2021
L 178 - Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven og lov om afgift af svovl
Lovforslaget udmønter dele af aftale om grøn skatteform af 8. december 2020 mellem regeringen, V, RV, SF og K.
Aftalepartierne er enige om, at CO2e-afgiften skal være et afgørende instrument til at indfri 70 procent-målsætningen under hensyntagen til klimalovens guidende principper, herunder
dansk konkurrencekraft, sunde offentlige finanser, beskæftigelse, social balance og reelle CO2e-reduktioner (minimere lækage).
På kort sigt er det muligt at foretage de første og væsentlige skridt i retning af en mere ensartet CO2-afgift. Det er derfor aftalt, at første fase skal reducere Danmarks CO2-udledning med 0,5 mio. ton. For at sikre, at erhvervslivet får de bedste rammer for en omlægning af deres produktion og mulighed for at foretage de nødvendige investeringer, så der sker en reel grøn omstilling, får virksomhederne mulighed for at investere i energieffektiviseringer, der mindsker deres udledninger. Første fase af aftalen understøtter samlet set virksomhedernes grønne omstilling.
Med dette lovforslag foreslås en række kompenserende skatte- og afgiftslempelser.
Med henblik på at styrke særligt mindre virksomheders lyst til at investere i nye og grønne aktiver foreslås det at forhøje grænsen for, hvornår driftsmidler (maskiner, inventar m.v.) kan straksafskrives. Grænsen foreslås forhøjet fra 14.100 kr. til 30.000 kr. (2020-niveau).
For yderligere at fremme erhvervslivets investeringer foreslås et investeringsvindue med øget afskrivningsret. Ved køb af nye driftsmidler i perioden fra den 23. november 2020 indtil udgangen af 2022 vil virksomhederne kunne afskrives på 116 pct. af anskaffelsessummen. Investeringsvinduet omfatter dog ikke maskiner, der drives af fossile brændstoffer, samt personbiler og skibe.
Endvidere foreslås det at forlænge det forhøjede fradrag for udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed, så virksomhederne også i 2022 kan fratrække 130 pct. af udgifterne.
Endelig foreslås det at forlænge bundfradraget i grundlaget for virksomheders betaling af svovlafgift for kul og koks m.v. til og med 2025. Forslaget forudsætter en dialog med Europa-Kommissionen om initiativets forenelighed med statsstøttereglerne.
Forhøjelsen af grænsen for straksafskrivning skønnes at indebære et mindreprovenu på 410 mio. kr. i 2021 faldende til 140 mio. kr. i 2025. Investeringsvinduet skønnes at indebære et mindreprovenu på 670 mio. kr. i 2021, 1.110 mio. kr. i 2022 faldende til 340 mio. kr. i 2025. Forlængelsen af det forhøjede fradrag for forsøgs- og forskningsvirksomhed skønnes at indebære et mindreprovenu på 1.100 mio. kr. i 2022. Forlængelse af bundfradraget i svovlafgiftsloven skønnes at indebære et mindreprovenu på 10 mio. kr. årligt i 2021-2025. Provenuskønnet er angivet efter tilbageløb og adfærd.
Lovforslaget afviger fra de fælles ikrafttrædelsesdatoer. Det skyldes, at forslagene om straksafskrivning og investeringsvinduet allerede skal gælde for aktiver, der erhverves fra
den 23. november 2020, hvorfor lovforslaget skal træde i kraft hurtigst muligt.
Yderligere henvendelse: Chefkonsulent Henrik Louv, tlf. 7238 9075