Skatteministeriet
18. november 2019

L 64 - Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, skatteindberetningsloven og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

(Kommunalt ejede forsyningsvirksomheders valg af privat inddrivelse, restanceinddrivelsesmyndighedens overvæltning af omkostninger på skyldner ved brug af privat inkassator til inddrivelse i udlandet, ophævelse af fradragsret for renter af fordringer under inddrivelse samt forældelse m.v. i genoptagelsessager på inddrivelsesområdet m.v.).

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
L 64 - Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, skatteindberetningsloven og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Siden det den 8. september 2015 blev besluttet at stoppe al automatisk inddrivelse af gæld til det offentlige via inddrivelsessystemet EFI, er der gennemført flere lovgivningstiltag med henblik på at genoprette den offentlige gældsinddrivelse. Som led heri indgik Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Alternativet og Liberal Alliance den 8. juni 2017 »Aftale om styrkelse af den offentlige gældsinddrivelse« med henblik på at sikre grundlaget for en sikker og effektiv fremadrettet inddrivelse af gæld til det offentlige.

I forlængelse heraf er det fundet nødvendigt at gennemføre regler, der styrker inddrivelsen af gæld over for skyldnere bosat i udlandet. Inddrivelsen af gæld i udlandet er ofte forbundet med store omkostninger, og det foreslås derfor at fastsætte regler om, at Gældsstyrelsen ved antagelse af en privat inkassator til at bistå med inddrivelsen i udlandet skal have mulighed for at overvælte omkostningerne herved på skyldneren.

Private forsyningsselskaber anvender privat inkasso ved inddrivelse af deres krav. På baggrund heraf foreslås det også at gøre det muligt for kommunalt ejede forsyningsvirksomheder at vælge privat inddrivelse og dermed fravælge offentlig inddrivelse via restanceinddrivelsesmyndigheden. Samtidig foreslås det, at forsyningsselskaberne tillige får mulighed for at overvælte omkostningerne ved den private inkasso på skyldneren.

Som led i forenklingen på inddrivelsesområdet foreslås det at ophæve fradragsretten for inddrivelsesrenter, der påløber den gæld, der er under inddrivelse. Hermed imødegås, at skyldnere får fradragsret for betalte renter i det forkerte indkomstår. Baggrunden herfor er, at der efter gældende regler sker en udskydelse af fradragsretten for renter, hvis en skyldner har ubetalte renter for tidligere år. Ved Gældsstyrelsens modtagelse af fordringer til inddrivelse er det ikke i alle tilfælde muligt at koble renterne til den gæld og det indkomstår, de vedrører. Den herved opnåede regelforenkling vil – foruden at sikre en korrekt håndtering af området – lette administration af inddrivelsesreglerne.

For at kunne færdigbehandle genoptagelsessager med muligvis uretmæssig inddrivelse i EFI’s driftsperiode foreslås regler, der skal muliggøre dette. Det er en klar intention i lovgivningen om genoptagelsessagerne, at alle berørte skyldnere skal have deres sag færdigbehandlet. Der foreslås derfor regler, der skal udskyde forældelsen af eventuelle tilbagebetalingskrav. Det foreslås også, at Gældsstyrelsen ikke gør krav på tilbagebetaling fra ikkestatslige fordringshavere, der har modtaget uretmæssigt inddrevne beløb. Endelig foreslås, at ikkestatslige fordringshavere, der til Gældsstyrelsen har tilbagebetalt uretmæssigt inddrevne beløb, får beløbet tilbagebetalt inkl. en rentegodtgørelse.

Den del af lovforslaget, der vedrører ophævelse af fradragsretten for inddrivelsesrenten, skønnes med stor usikkerhed at medføre et årligt merprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 135 mio. kr. Samtidig vurderes denne del af lovforslaget at medføre administrative omkostninger for Skatteforvaltningen på i alt ca. 2,5 mio. kr. i 2020-2026 som følge af systemtilpasninger.

Den del af lovforslaget, der vedrører forældelse m.v. i genoptagelsessager på inddrivelsesområdet, vurderes at medføre merudgifter for staten på 0,8 mio. kr. i 2020 og 2021 som følge af kompensation af ikkestatslige fordringshavere. Staten forventes yderligere at kompensere kommuner og regioner for i alt 3,2 mio. kr. i 2020 og 2021.

Det foreslås, at loven med en enkelt undtagelse skal træde i kraft den 1. januar 2020.

Yderligere henvendelse: Lars Ole Bjørn (tlf. 72 37 51 97) for så vidt angår den
del, der vedrører inddrivelse i udlandet, Sigurd K. Velling (tlf. 72 37 26 88) for så vidt angår
den del, der vedrører forsyningsvirksomheder, og Jesper Allan Münther (tlf. 72 37 93 27)
for så vidt angår den del, der vedrører ophævelsen af fradragsretten for inddrivelsesrenter

Høring