Skatteministeriet
2. oktober 2019

L 27 - Forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, lov om forskellige forbrugsafgiftermomsloven og forskellige andre love

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
L 27 - Forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, lov om forskellige forbrugsafgiftermomsloven og forskellige andre love

Lovforslaget indeholder flere elementer. Det foreslås for det første, at organisationer m.v., der udfører humanitært hjælpearbejde kan få godtgjort afgifter på chokolade- og sukkervarer, kaffe m.v. og konsum-is, når varerne anvendes til f.eks. uddeling af julehjælp, herberger m.v. Organisationerne belastes dermed ikke af afgifterne, mens producenter, grossister og butikker vurderes at få øget incitament til at donere eller sælge varerne billigt til organisationerne m.v., i stedet for at kassere dem.

Videre foreslås det, at der implementeres et nyt EU-direktiv på momsområdet (Rådets direktiv 2018/1910/EU af 4. december 2018), der forenkler og præciserer momsreglerne for handel med varer i EU. Direktivet indeholder desuden tiltag, der skal gøre det vanskeligere at begå momssvig. Flere af ændringerne er efterspurgt af erhvervslivet. Direktivet skal være implementeret til den 1. januar 2020.

Disse elementer er genfremsættelser fra L 223 (2018-19), der bortfaldt ved afholdelsen af folketingsvalget.

Endvidere indeholder lovforslaget øvrige ændringer af momsloven, hvis formål er at bringe momsloven i overensstemmelse med momssystemdirektivet (112/2006/EF) bl.a. som følge af EU-Domstolens dom C-16/14, Property Development Company NV. Det foreslås på den baggrund at ændre momsgrundlaget ved udtagning (fx hvis virksomhedens ejer tager en vare med hjem fra virksomheden til privat forbrug) af varer, aktiver og investeringsgoder. Momsgrundlaget vil i henhold til lovforslaget i højere grad svare til varens reelle værdi på udtagningstidspunktet. Ændringerne vil derudover medføre, at momsgrundlaget for aktiver ikke længere kan nedskrives lineært over 5 år.

Herudover foreslås, at der indsættes en værnsregel i særordningen for rejsebureauer, hvor der kun betales moms af rejsebureauers fortjeneste. Skattestyrelsen har konstateret misbrug af særordningen, hvor rejsebureauer gennem selskabskonstruktioner reducerer fortjenesten og dermed grundlaget for beregning af moms. Værnsreglen sikrer således korrekt afregning af moms.

Endelig indeholder lovforslaget flere mindre tekniske justeringer af tinglysningsafgiftsloven og chokoladeafgiftsloven.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2020. Flere af bestemmelserne har dog først virkning senere.

Yderligere henvendelse: André Due Pomowski, tlf. 7238 9113

Høring / Folketingets hjemmeside