Skatteministeriet
10. september 2018

L 100 - Lovforslag om ændring af lov om spil og lov om afgifter af spil

(Justering af gebyrbestemmelserne samt indeksering af progressionsgrænserne for afgift af spil i landbaserede kasinoer og på gevinstgivende spilleautomater i spillehaller og restaurationer)

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
L 100 - Lovforslag om ændring af lov om spil og lov om afgifter af spil

Lovforslaget udmønter elementer fra Aftale om nye tiltag mod spilafhængighed og justering af spilaftale indgået den 29. juni 2018 mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.

Aftalen har til formål at gennemføre en række tiltag, der skal begrænse spilafhængighed på en så effektiv måde som muligt gennem bl.a. øget forbrugerbeskyttelse i form af oplysning, hjælp og regulering.

Lovforslaget indeholder på baggrund af den indgåede aftale følgende ændringer:

  • Gebyrfinansiering af Spillemyndighedens omkostninger forbundet med spilafhængighed, herunder beskyttelse af spillere mod at udvikle spilafhængighed via bl.a. oplysning, forebyggelse samt oprettelse og drift af en spilafhængighedshotline.
  • Indeksering af progressionsgrænserne for afgift af spil i landbaserede kasinoer og på gevinstgivende spilleautomater i spillehaller og restaurationer.  

 Foruden udmøntningen af aftalen foreslås enkelte tekniske justeringer af spillovgivningen.

 De øvrige elementer i aftalen gennemføres ved ændring af diverse bekendtgørelser på spilområdet og udstedelse af et adfærdskodeks udarbejdet i samarbejde med spilbranchen.

 Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 1. februar 2019 og have virkning fra og med den 1. januar 2019.

Yderligere henvendelse:Fuldmægtig Janani Jeyasothinayagam, tlf. 7238 9037.

Høring / Folketingets hjemmeside