Skatteministeriet
24. juni 2016

Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven og ligningsloven

(Omkostningsgodtgørelse til skattepligtige selskaber og fonde, udskydelse af søgsmålsfristen ved klage til ombudsmanden, ingen omkostningsgodtgørelse ved påklage af afgørelser om godtgørelse, initiativer til imødegåelse af misbrug af godtgørelsesordningen mv.)

Luk

Anbefal siden

Indtast modtagerens e-mailadresse og dit navn, samt en besked om hvorfor du synes, modtageren skal gøres opmærksom på denne side.

Luk

Siden er sendt!

Du har nu sendt siden:
Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven og ligningsloven

Lovforslaget er et led i udmøntningen af aftale af 3. maj 2016 om Retssikkerhedspakke II mellem regeringen og S, DF, LA, RV og KF. Ifølge lovforslaget vil skattepligtige selskaber og fonde igen få mulighed for at opnå omkostningsgodtgørelse til udgifter til sagkyndig bistand i skattesager. Lovforslaget indeholder tillige en udskydelse af fristen på 3 måneder for at indbringe en endelig administrativ afgørelse for domstolene, hvis afgørelsen inden fristens udløb er påklaget til Folketingets Ombudsmand. Det vil sikre, at borgerne kan gå til ombudsmanden uden at risikere, at fristen for domstolsindbringelse af skattesagen udløber, inden at sagen er afsluttet ved ombudsmanden.  

Der er i de seneste år konstateret et pres på ordningen med omkostningsgodtgørelse. For at gøre ordningen mere robust og hindre misbrug foreslås følgende initiativer: 

  • Ingen godtgørelse i sager, hvor der klages over SKATs afgørelse om godtgørelse.
  • Ingen eller delvis udbetaling af godtgørelse ved åbenbart urimelige honorarkrav.
  • Krav om, at sagkyndige efter SKATs anmodning skal indsende deres regnskaber.
  • Forrentning af for meget udbetalt omkostningsgodtgørelse, som skal tilbagebetales.
  • Forrentning ved henstand med tilbagebetaling af for meget udbetalt godtgørelse.

Lovforslaget skønnes at medføre merudgifter til godtgørelsesordningen på 60 mio. kr. årligt efter tilbageløb og adfærd. Heri indgår en mindreudgift som følge af forslaget om, at der ikke ydes godtgørelse i klagesager om godtgørelse på ca. 0,6 mio. kr. årligt. Lovforslaget vurderes endvidere at medføre engangsudgifter for det offentlige på ca. 2 mio. kr. og løbende udgifter på 4,2 mio. kr.

Forslaget om, at sagkyndige efter anmodning skal indsende deres regnskabsmateriale udgør en administrative byrde, som ikke kan kvantificere nærmere. Imidlertid overstiger merudgifterne til godtgørelsesordningen på 60 mio. kr. årligt i væsentlig grad de negative konsekvenser for erhvervslivet af de øvrige dele af forslaget.    

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2017. Arbejde, som en sagkyndig udfører fra denne dato i skattesager for skattepligtige selskaber og fonde, vil herefter kunne godtgøres. 

Yderligere henvendelse: Chefkonsulent Tony Gønge Nielsen, tlf. 7237 4762

Høring